Børnesikker bolig - sådan skal du gøre

Hvor farlig er boligen for børn?

Da især mindre børn opholder sig megen tid i boligen, er risikoen for tilskadekomst på hjemmefronten relativt stor. Hvert år kommer ca. 2.000 børn under 1 år og ca. 31.000 børn i alderen 1-4 år på skadestuen på grund af uheld eller ulykker, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen. Tre ud af fire af ulykkerne sker i hjemmet. 

Ulykkerne resulterer dog sjældent i alvorlige skader. Ud af 67.000 årlige besøg på skadestuen bliver der kun indlagt 2.400 børn på hospitalet. 

Hvornår er børn mest udsat for ulykker?

Risikoen for, at et barn under 14 år pådrager sig en skade i hjemmet, hænger tæt sammen med barnets alder. Således topper risikoen for en ulykke lige omkring barnets etårsfødselsdag, hvor antallet af skadestuebesøg pr. 1.000 børn nærmer sig 150. Derefter falder risikoen gradvis frem til seksårsalderen, hvor den stabiliserer sig med ca. 50 skadestuebesøg årligt pr. 1.000 børn.

Ulykker i bolig og have - her kommer børn til skade

Cirka 12 procent af børneulykkerne i hjemmet finder sted i haven, hvor gyngestativer, trampoliner, træer og måske et skarpt glasskår kan være årsagen.  

Indendørs er køkkenet et farligt sted for børn med sit væld af skarpe genstande, varme kogeplader og kogende vand til kaffen. Cirka 5 procent af ulykkerne sker i køkkenet. Ikke helt overraskende er trappen også et farligt sted for især mindre børn, hvor cirka 5 procent af ulykkerne finder sted.

Næsten halvdelen af alle skaderne opstår ved fald. De fleste fald finder sted på gulvet, men der sker også en del fald fra pusleborde, borde og stole. Cirka hver syvende ulykke sker, fordi børnene støder ind i borde, døre, skabe eller reoler. De såkaldte klemningsulykker (hvor barnet får fx en finger i klemme) står for hver 14. ulykke og sker typisk ved døre og skuffer i boligen.

Hvilke skader er mest almindelige?

Selvom børn havner hyppigt på skadestuen efter et uheld i hjemmet, slipper størsteparten dog med skrækken suppleret med et par blå mærker eller en hudafskrabning. Cirka 7 ud af 10 uheld resulterer i enten sår, hudafskrabninger, blå mærker eller ingen skader overhovedet.

I ca. 2 ud af 10 besøg på skadestuen har uheldet dog resulteret i mere alvorlige skader som brud på arme og ben eller forvridninger og forstuvninger af typisk håndled og fodled. De alvorligste tilfælde finder vi hos den sidste tiendedel, som dukker op på skadestuen med forbrændinger, forgiftninger eller hjernerystelser.

Hvilke ulykker kommer helt an på barnets alder, men det er især de helt små, der kommer til skade ved faldulykker, hvor barnet falder ned fra et puslebord eller en sofa. Det kan skyldes dårlig udformet pusleplads og manglende opsyn.

Andre typer af ulykker: 

• De alvorligste ulykker sker ved fald på trapper, og i sjældne tilfælde ved fald ud ad vinduer eller fra altaner.
• Noget falder ned over barnet. Det kan fx være møbler, der vælter, eller ting der falder ned over barnets hoved eller tæer. 
• Børn, der får fingrene i klemme i døre eller skærer sig i fingrene. 
• Forbrænding som skoldning fra kaffe, te eller kogende vand.
• Forgiftning fra fx medicin, vitaminpiller eller rengøringsmidler.
• Skader i haven, fx ved trampoliner - især større børn. 

Hvordan småbørnssikrer du boligen?

• Skuffer: Du kan sikre køkkenskufferne med et udtræksstop, som forhindrer, at barnet får skuffen ned over sig. Alternativt kan du sætte et sikkerhedsstop på skufferne, så barnet slet ikke kan åbne dem og komme ned til farlige genstande som knive og sakse. Der findes også beslag, der sikrer at skuffen ikke lukker helt i og klemmer fingrene.
• Skabe: Du kan montere en skabslågesikring, der forhindrer barnet i at åbne skabet og beslag der sikrer, at skabslågen ikke lukker helt i og klemmer fingrene. Sikr også at skabet er fastgjort på væggen med beslag, så det ikke kan vælte ned over barnet, hvis det klatrer op i skabet.
• Skadelige stoffer: Skadelige eller giftige produkter bør placeres i et aflåst skab, der samtidig er så højt placeret, at barnet ikke kan nå det. Af særlig farlige midler kan nævnes maskinopvaskemiddel, terpentin, sprit, benzin, kaustisk soda, lampeolie, optændingsbriketter og blomstergødning. Det samme gælder alt medicin, vitaminer og fx kosttilskud – de små piller er ofte i indbydende farver og former. 
• Køkkenmaskine: Maskinerne er ofte forbundet med en lang ledning, som barnet kan trække i. Sørg for, at barnet ikke kan nå ledningen og trække køkkenmaskinen ned på gulvet. Brug evt. en kabelholder eller gør ledningen kortere. Pas specielt på elkedlen, og gør tingene fast og hold øje med børnene, når køkkenmaskinerne er i gang.
  Skarpe knive og andet bør opbevares, hvor børnene ikke har adgang.
• Trampoliner: Hop kun én ad gangen, brug sikkerhedsnet og slå aldrig saltomortaler. Desuden skal børn under 6 år være under opsyn af en voksen.

• Skarpe hjørner: Sofaborde, servante og blomsterborde kan være udstyret med skarpe og hårde kanter, fx hvis bordpladen er af marmor eller glas. Brug af sikkerhedsplastikhjørner nedsætter risikoen, både når barnet lige har lært at gå og senere under leg.
• Døre: Klemte fingre er en almindelig skade, der kan undgås ved at montere en dørstopper.
• Vinduer: For at forhindre barnet i at falde ud ad vinduet kan du montere børnesikring, så barnet ikke kan åbne vinduet. Anbring stoppet øverst i vinduet. Husk dog at holde øje alligevel, da små fingre kan løsne og åbne meget mere, end man umiddelbart forventer.
• Reoler: Sørg for, at reolen ikke kan vælte selv, hvis barnet klatrer op eller støtter sig til reolen. Eksempelvis ved at montere vinkelbeslag oppe og i siderne, så reolen fastgøres til væggen.
• Gulv: Har du løse tæpper, bør de sikres med skridsikkert underlag. Undgå evt. helt små løse tæpper i barnets første leveår.
• Borde: Pas på med duge, som barnet kan trække i og hive alt, der står på bordet ned i hovedet på sig selv.
• Elektricitet: Sørg for, at der er monteret et sikkerhedsrelæ i boligen. At der ikke ligger løse ledninger og stikdåser. Alle stikkontakter bør udskiftes til børnesikre eller sikres med et blændstik, som barnet ikke selv kan pille ud.
• Badeværelse: Der er fare for både fald på hårde overflader og vand. Lad ikke små børn være alene på et badeværelse. For at forhindre en drukneulykke i badekarret bør du gemme proppen, så barnet ikke selv kan fylde badekarret. Lidt større børn bør have skridsikkert gulv og en skridsikker skammel at stå og sidde på.
• Medicin: Opbevar altid medicin, også almindeligt håndkøbspiller spray, vitaminer m.v. i et aflåst skab, der er placeret i en højde, hvor barnet ikke kan nå.
• Trappen: Hvis der er lodrette tremmer i gelænderet, må der højst være 6 cm afstand mellem dem, ellers kan barnets krop komme igennem - og sidder hovedet fast, er der risiko for kvælning. Sikr altid at trappen ikke er glat.
• Trappelåge: Op til cirka fireårsalderen er trapper farlige for børn. Spær trapper af med en solid trappelåge for begge ender af trappen, både oppe og nede, indtil barnet kan færdes sikkert både op og ned ad trappen. Vær opmærksom på at selv ret små børn pludselig kan klatre over eller selv åbne lågen.
• Havebassin/pool og andet vand i haven: Hold konstant øje med børn og vand. Børn kan drukne meget hurtigt, hvis de falder i vand, selv helt lavt vand. Hvis børn færdes frit i haven, bør der ikke være adgang til vand, hverken lille en lavbundet havedam eller pool.