Træspån som tag og facadebeklædning

Hvad er træspån?

Træspån, også kaldet tækkespån, er mindre stykker træ – eller nærmere små brædder, som typisk er 30-50 cm lange, 7,5-12,5 cm brede og 1,5-2,5 cm tykke. Træspån kan være lavet af eg, lærk, thuja og akacie/robinie, som alle er træsorter, som egner sig til vores fugtige klima.

Set fra siden skæres underkanten på spånerne af under 45 eller 90 grader. Set ovenfra findes der flere faconer, hvor den lige og den buede underkant er de mest almindelige.

Træspån kan bruges til dækning af tage og som beklædning af gavle og facader. Fordelen ved træspån er, at de enkelte stykker er små og derfor lægger sig tæt op ad den form, de skal dække. De er velegnet på fx buede overflader.

Hvor længe har man brugt træspån som beklædning?

Træspån er et velkendt tagdækningsmateriale i Skandinavien og store dele af Øst- og Centraleuropa. Anvendelsen af træspån har været kendt i Danmark helt tilbage til vikingetiden.

Træspån er tidligere blevet brugt som tag- og facademateriale på udhuse og landbrugsbygninger samt på vindmøller og bornholmske rundkirker. På møllerne og rundkirkerne er træspån blevet brugt på grund af materialets føjelighed og holdbarhed, der gør det velegnet til at dække de krumme og kegleformede flader.

Træspån blev ofte lagt i et mønster på tagoverfladen, så vand blev ledt væk fra taget. Så de mange flotte mønstre skyldes primært hensyn til spånernes holdbarhed.

Træspån blev også brugt til beklædning af lodrette flader, og mange ældre landbrugsbygninger har stadig spånklædte gavle. Hele vægge med spånbeklædning ses efterhånden sjældent.

Frem til det 20. århundrede var træspåntage almindelige i Norden, men er i dag mere sjældne. Dog har de fået et comeback i dansk arkitektur i nyere tid.

Hvordan monteres træspån?

Træspån lægges typisk i tre lag på et underlag af brædder eller lægter. De tre lag opnås ved, at hver spån dækker to tredjedele af den foregående spån. På den måde bliver overfladen tæt. På facade eller stejle taghældninger kan nogle typer af træspån lægges i to lag. 

Når du bestiller spån, skal du beslutte dig for, hvilken facon spånens underkant skal have, og om spånerne skal være skåret eller klippet. Bland ikke de to afkortningsformer i beklædningen, da de vil se forskellige ud i den færdige flade.

Tagspån anbefales ikke til tage med en lav taghældning. Det er vigtigt, at taghældningen på taget ikke er mindre end 45 grader, da man skal sikre at regnvandet kan løbe hurtigt nok af. Samtidigt er det vigtigt at have en ventileret tagkonstruktion for at sikre ventilering af beklædningen. 
Når du vælger træspån som beklædning, skal du huske at overholde reglerne i bygningsreglementet hvad angår brand. Inden du går i gang med at bygge så spørg din kommune, hvilken brandklasse dit tag skal overholde og hvilke krav der er til selve opbygningen af konstruktionen. Husk at indhente dokumentation fra leverandøren om deres produkter. 
 

Beklædning af lodrette flader med træspån

Skal træspån overfladebehandles?

Træspån bør ikke være vakuum- eller trykimprægneret, men i stedet være korrekt skåret (spejlskårne). Vil man ikke overfladebehandle, skal man vælge en type træ med et højt niveau af naturlig imprægnering. Når træspån er skåret korrekt, og der er anvendt en velegnet type træ, vil vandet løbe af taget i stedet for at lægge sig og opfugte træet. 

Spånerne kan få en overfladebehandling, men denne må ikke danne en tæt overflade, da der så er risiko for, at der kommer kondensdannelse på deres underside. Det kan bevirke, at spånernes overflade flækker af.

Overfladebehandlingen kan beskytte træet mod sollysets ultraviolette stråler, som kan være med til at nedbryde træets struktur. Det er sollyset, der er årsag til den grå lidt uldne karakter, som ubehandlede træoverflader med tiden får. Desuden skal overfladebehandlingen forhindre regnvand i at trænge ind i træet, men samtidig tillade, at fugt i træet kan fordampe. 

Den klassiske overfladebehandling af spån foretages med trætjære, som opfylder de tekniske krav til en god beskyttelse af spånerne. Træspån skal være helt tørt før tjæring.

Hvis træspån ikke overfladebehandles med trætjære, kan der bruges et træolieprodukt eller en oliebaseret træbejdse.

Er den opsatte træspån skygget af bygninger eller træer, vil det ofte blive overgroet af alger. Det er et tegn på, at taget er for fugtigt, når mos, lav og algevækst præger en spåntækket overflade, og en nedbrydning er allerede godt fremskreden.

Hvor længe holder træspån?

Træspåns holdbarhed afhænger af dets hældning, træsorten og eventuel overfladebehandling. De fleste træsorter har en forholdsvis lang holdbarhed på mellem 40 og 70 år. Visse træsorter er desuden selvimprægnerende og kan dermed have en endnu længere holdbarhed, fx egetræ og akacie/robinie.

Der er dog eksempler på bornholmske rundkirker med tage af træspån, som har stået i mere 100 år uden at blive skiftet. Under mere normale omstændigheder siger man, at holdbarheden er omkring 50-100 år, hvilket ligger noget højere end andre tagdækningsmaterialer.

Hvad koster tag eller gavl med træspån?

Det koster noget mere at lave tag eller gavl af træspån sammenlignet med andre materialer. Det skyldes hovedsageligt, at det tager lang tid at montere spånerne. Prisen varierer afhængigt af trætype, men en vejledende pris og inkl. moms, materialer og arbejdsløn er omkring 2.000 kr. pr kvadratmeter (2020).