Hvor benyttes træ i din bolig?
Her et eksempel på, hvordan træ benyttes som bærende element i et hus. Foto: Bolius
Træ kan bruges som byggemateriale både indendørs og udendørs. Træ kan både vælges på grund af nogle af dets egenskaber, som fx vægt og bøjelighed, mens det i andre tilfælde vælges af æstetiske årsager. På en terrasse benyttes ofte træ, fordi det er rart at gå på.
Derudover er træ nemmere for mange at arbejde med, fx til havens småbygninger, selvom man ikke har en uddannelse i at bygge med det. Træ kan forholdsvist nemt bearbejdes og tilpasses sammenlignet med mursten, og det er derfor en mere krævende opgave at mure et skur end at bygge det i træ.
Byggestil og valg af træsorter varierer, men i Danmark er de mest benyttede træarter nåletræ som lærk, gran og fyr. Mere end 90 procent af det træ, vi anvender, er nåletræ og hovedsageligt af nordisk oprindelse.
Træ er et bæredygtigt byggemateriale, og erstatter det fx beton i bærende konstruktioner, kan det mindske klimaaftrykket betragteligt.
Sammenligning af udvalgte materialer til konstruktionen
Træsorter og deres anvendelse
Der findes et utal af træsorter. Her et udpluk af de mest gængse, og hvor de benyttes.
Typiske danske træsorter: Fyr, gran, bøg, eg, ask, lærk, birk, kirsebær og valnød.
Udendørs: Fyr, gran, lærk (og eg) anvendes typisk til byggeri som konstruktion, beklædning og bjælker.
Indendørs: Bøg, eg, ask, birk, kirsebær og valnød bruges primært til gulve og møbler.
Importerede og eksotiske træsorter:
De mest anvendte er ipé, jatoba, cumaru, merbau, teak, ibenholt, palisander, bangkirai, thuja, douglas, cedertræ og robinie/uægte akacie.
De benyttes primært udendørs til ex. terrassebrædder, legepladser, beklædning og til havnebygning.
Forskellige træsorters anvendelse
Træ kan benyttes mange steder i boligen, lige fra hele huse bygget af træ til boliger kun med træ på synlige overflader indendørs, facader eller småbygninger i haven.
- Træ i den bærende konstruktion
Træ kan benyttes i den bærende konstruktion i form af stolper, spær og bjælker. - Træ indendørs
Træ kan benyttes indendørs på alle overflader og brugsgenstande – i form af fx gulvbrædder, døre, paneler, profilbrædder som loftsbeklædning, skabe, bordplader og diverse møbler. - Træ på facader
Træ kan benyttes på bygningens facade, ligesom taget i særlige tilfælde kan være træ i form af træspån. Derudover er udhæng og gavl ofte beklædt med træ, ligesom vinduerne kan være lavet af træ. - Småbygninger udendørs
Træ kan benyttes til havens småbygninger som skur, carport eller garage, legehus osv. Derudover anvendes det ofte til terrasser, hegn og fx havemøbler.
Sammenligning af udvalgte materialer til din facade
Det mest almindelige er, at tagkonstruktionen er opbygget i træ, udhæng og gavltrekanter er beklædt med træ samt vinduer, gulve, køkkener og eventuelt også køkkenbordplader er i træ. På sommerhuse bruges træ ofte på facaden.
Forskellige træsorter har forskellige egenskaber, når det gælder slidstyrke, udseende og fugt. Derfor kan det også være forskelligt, hvilken træsort der er mest oplagt at vælge.
Anvendelse | Nordiske træsorter | Eksotiske træsorter |
|---|---|---|
Konstruktionstræ | Gran, fyr, lærk | Oregon-pine (douglas), redwood, pitch pine |
Beklædningstræ udvendigt | Gran, fyr (evt. imprægneret/varmebehandlet) eller lærk | Sibirisk og europæisk lærk, amerikansk cedertræ, redwood, thuja, pitch pine |
Andet træ indvendigt | Fyr, gran | |
Gulvbrædder | Fyr, bøg, eg, ask | Pitch pine, douglas |
Stolper i jord | Eg, ask | Robinie |
Terrasser | Imprægneret fyr, lærk, varmebehandlet træ | Ipé, jatoba, merbau, sibirsk lærk |
Gran og fyr
Fyrretræ bliver ofte anvendt til gulve, men der kan komme mærker eller fordybninger. Foto: Bolius
Gran og fyr er velkendte træsorter.
De er ikke specielt egnede til udendørs byggeri, medmindre de bliver behandlet. Træet kan stå ude i ca. 25 år, men hvis det har jordkontakt, eller står i jorden og ikke er behandlet, vil holdbarheden blive reduceret væsentligt.
Gran og fyr bruges i stor udstrækning som byggemateriale til bjælker, søjler, lægter og beklædningsbrædder – kort sagt alle steder, hvor der benyttes træ i byggeriet, og hvor slidstyrke ikke er afgørende. Dørtrin udføres derfor ofte af eg.
Derudover kan særligt fyr anvendes som gulvbrædder, især hvis man ønsker ubehandlede gulve.
Lærk
Lærk er meget anvendt i Danmark til udendørs byggeprojekter som facadebeklædning på parcelhuset, til legepladser, terrassebrædder og skure. Træet har et højt indhold af harpiks, som gør det mere modstandsdygtigt over for råd.
Tidligere har sibirsk lærk været meget benyttet, da det er særligt langsomt voksende, hvad der kan ses på de tætte årringe. Denne type lærk kan holde helt op til 12 år i jorden, mens en lærk af dårligere kvalitet, som fx hurtigvoksende hybridlærk fra Norden, kun vil kunne være nedgravet i jorden omkring fire år, inden det bliver nedbrudt.
Bøg, ask og eg
Bøg og ask er ikke velegnet som udendørs materiale. Selvom det er hårde og stærke træsorter, bliver de let angrebet af svamp og insekter og holder kun ca. fire år i jorden.
Egetræ kan anvendes udendørs. Det er meget modstandsdygtigt over for angreb fra svampe og insekter. Det holder ofte bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til 25 år. Eg er hårdt at bearbejde i tørret form. Hvis det skal bruges i jorden som pæle, er det dog vigtigt, at det er helt tørt først, da det ellers rådner relativt hurtigt.
Indendørs bruges bøg, eg og ask primært til gulve og møbler. Særligt, hvis der er et stort slid på gulvet, kan disse hårde træsorter være at foretrække frem for nåletræ, da de alle tre er ganske modstandsdygtige over for slid.
For lægmand kan det være vanskeligt at skelne mellem disse træsorter, hvis de benyttes som gulve med hvidskuret overflade. Tidligere var det ganske udbredt med bøgeparketgulve. Valget af træsort er ofte et æstetisk og økonomisk valg.
Birk, kirsebær og valnød
Disse træsorter anvendes hovedsageligt til møbelproduktion.
Birk er den blødeste og lyseste træsort, selv efter lakering, hvor man ofte ikke kan se årringe og struktur.
Kirsebær og valnød har langt mere spil i overfladen, og man kan tydeligt se strukturen. De bliver især efter lakering og oliering meget mørke.
Thuja/cedertræ
Træsorten Western Red Cedar bliver på dansk kaldt thuja eller cedertræ. Den indeholder store mængder af stoffet fenol, som gør den modstandsdygtig over for råd og svamp. Den kan derfor holde helt op til ca. 15 år i jorden uden yderligere behandling.
Thuja er mest kendt som hæk- og havebeplantning. Thuja/cedertræ var tidligere ikke så almindeligt brugt i Danmark, men i takt med efterspørgslen efter at undgå kemi i træet stiger, vinder thuja frem som facadebeklædning i forskellige former. Træet er ikke stærkt og er derfor ikke anvendeligt som konstruktionstræ.
Eg
Egetræ er en gammel træsort, der er kendt som et yderst holdbart supplement til nogle af de blødere træsorter. Det er væsentligt dyrere, men holder til gengæld i rigtig mange år.
Egetræ kan også anvendes udendørs. Det er meget modstandsdygtigt over for angreb fra svampe og insekter. Det holder ofte bedre end trykimprægneret træ i jorden, helt op til 25 år.
Eg er hårdt at bearbejde i tørret form. Hvis det skal bruges i jorden som pæle, er det dog vigtigt, at det er helt tørt først, da det ellers rådner relativt hurtigt.
Teak og jatoba
Teaktræ er særdeles godt udendørs og kan tåle at stå ubehandlet 20-25 år. Det er usædvanligt flot, hvis det olieres år efter år, men en af teaktræets egenskaber er netop, at det kan holde i mange år uden behandling, hvor det, som alt andet ubehandlet træ, får en lysegrå farve efter et stykke tid med eksponering for vind og sol. Den primære grund til at fravælge teaktræ er uden tvivl prisen, som er ret høj.
Teak benyttes også til møbler, dog ikke i samme omfang som tidligere.
Jatoba er fra Central- og Sydamerika og er en mørk træsort som teak med stort set samme genskaber. Den patinerer ikke lige så smukt som ubehandlet træ. Jatoba benyttes ofte som erstatning for ipé, som er noget dyrere og er mørkere, tungere og hårdere. Begge disse benyttes som terrassebrædder og til hegn, dog ikke som stolper, da den ikke tåler jordkontakt. Holdbarheden er, som flere af disse træsorter, 20 til 25 år, hvis den benyttes ubehandlet udendørs. Jatoba benyttes også til trapper og gulvbelægning indendørs.
Robinie/uægte akacie
Robinie eller uægte akacie er relativt nyt at anvende til byggeri, som egner sig rigtig godt til at stå ude. Ligesom eg og teak kan robinie stå ubehandlet, og det får med tiden et patineret, gråt udseende. Robinie kan tåle at stå ubehandlet udendørs i 20-25 år. Det kan også graves ned i jorden og holde i omkring 15-20 år.
Robinie er stærkere end eg. Det benyttes til tømmer hegnspæle, kar, fade, nagler, dyvler og som møbeltræ.
Cumaru, merbau, ibenholt, palisander, bangkirai
Disse eksotiske træsorter bliver som regel benyttet fx til konstruktionstræ de steder, hvor de dyrkes, men indimellem dukker de op hos danske trælasthandler.
Cumaru og merbau kan både bruges til møbler og bygningstræ. Palisander var tidligere en meget eftertragtet træsort til møbler eller finer m.m.
Ibenholt meget hårdt (metalhårdt) træ, hvis densitet er 1200 kg/m3 og derfor ikke flyder i vand. Det kan blandt andet bruges til dørgreb, skakbrikker og instrumenter.
Bankirai er meget slidstærkt, varigt og tungt. Det er blandt andet velegnet til terrassebrædder, men bruges også som skibstræ.
Træsort | Densitet | Anvendelse | Holdbarhed beskyttet ude/i jord |
Fyr (skovfyr) | 510 kg/m3 | Konstruktionstræ | – / 7 år |
Lærk | 600 kg/m3 | Havemøbler, pæle, hegn, terrassebrædder, facadebeklædning | op til 50 år / 12 år |
Eg | 680 kg/m3 | Gulve, tømmer, konstruktionstræ, pæle | – / 25 år |
Douglas | 530 kg/m3 | Krydsfinér, stolper, planker, tømmer, gulve | 50 år/ 9 år |
Jatoba | 920 kg/m3 | Terrassebrædder | |
Ipé | 1050 kg/m3 | Terrassebrædder | |
Robinie | 750 kg/m3 | Terrassebrædder | 25 år / 15 år |
Teak | 675 kg/m3 | Terrassebrædder, møbler | |
Thuja | 360 kg/m3 | Beklædning | – / 15-19 år |
Plader af træ
Træ benyttes også til at fabrikere forskellige plader. Enten med ret store fibre af træ, som OSB-plader eller spånplader, men også af meget fine fibre, som MDF og celotexplader. Sidstnævnte produceres nu kun i meget begrænset omfang. Endelig er der krydsfiner, som produceres i mange forskellige varianter, tykkelser og til mange forskellige formål.
Alle disse plader kan forarbejdes med de samme maskiner og værktøjer, der benyttes til almindeligt træ.
Spånplader og OSB-plader
Spånplader og OSB-plader er begge opbygget af spåner blandet med lim og presset til plader. Den store forskel på spånplader og OSB-plader er størrelsen på de spåner, de er produceret af.
OSB-pladerne har de største spåner, som tillige er meget synlige i overfladen. Disse plader kan godt benyttes som en færdig overflade med den mere grove struktur.
Spånpladerne er med de mindste spåner og har en helt glat overflade, hvor det er svært at se de enkelte spåner.
Begge plader benyttes i byggeriet og i møbelindustrien. OSB-pladerne er et lidt nyere produkt end de almindelige spånplader. OSB-pladerne benyttes ofte i stedet for krydsfiner, fordi de har nogen af de samme egenskaber, men er billigere, blandt andet fordi det træ, der anvendes, ofte er overskuds- eller resttræ fra anden produktion.
MDF og masonit
MDF-plader er kun til indendørs brug. Hvis de bliver udsat for fugt, svulmer de op. Det samme gælder i nogen grad for masonitplader. Begge er lavet af meget findelt træ limet sammen til de færdige plader.
Masonit er ofte glat på den ene side og med et mønster på bagsiden. Almindelige MDF-plader er helt glat på begge sider. MDF benyttes til møbler, vindueskarme og alle slags pladebeklædninger i møbler.
Der findes både MDF-plader og masonit, der i et vist omfang tåler fugt. Det er fx muligt at lave et fast undertag, hvor man benytter sig netop af masonitplader, der derfor er gjort vandafvisende.
Krydsfiner
Krydsfiner er en sammenlimning af tyndere plader af træ, hvor retningen på træ og træfibrene skifter 90 grader. Derved opnås er ensartet styrke og bæreevne i begge retninger, hvis lagene er lige tykke, og der er samme antal lag i begge retninger.
Krydsfiner benyttes til rigtigt mange formål og kommer derfor i meget forskellige varianter fra støbeplader, lastbil eller varebilsbunde til beklædning og dæk på en båd.
Ved at variere tykkelsen og retningen på lagene kan egenskaberne ændres, ligesom man ved at benytte en særlig type finer på det yderste lag kan få særlige dekorative egenskaber frem.
Generelt er disse pladers tæthed og tyngde (densiteten) noget større end træ i almindelighed på grund af limindholdet.
CLT er lavet af flere lag træ, som er limet sammen i forskellige retninger. Foto: CLT DK
Cross Laminated Timber / krydslamineret tømmer / massivtræ
CLT vinder frem visse steder i byggeriet, fordi det kan erstatte mindre bæredygtige materialer som beton og stål og dermed mindske klimabelastningen fra nybyggeri af særligt etageejendomme. Både ved produktion og transport af CLT bliver der sparet CO2-udledning sammenlignet med brugen af beton.
Der findes også huse, hvor både gulve, vægge og lofter er massive træelementer. Det betyder, at der spares en større mængde CO2, og samtidig sikres et godt indeklima, fordi træ har evnen til at optage og afgive fugt og dermed balancere fugtniveauet i indeklimaet.
I dag laves krydslimede massivtræselementer med tre, fem eller syv lag i en tykkelse på op til 32 cm og med mål, der ellers svarer til de betonelementer, der normalt stables oven på hinanden i et etagebyggeri. Nye CLT-produkter er under udvikling, blandt andet hvor både løvtræ og nåletræ udnyttes.
Elementer af CLT fås, så de kan stå som færdige synlige overflader indendørs, altså både som gulve, lofter og vægge. Akustisk er der også fordele, da råtræ ikke reflekterer lyden på samme måde som beton.
Træelementer skal beskyttes mod vejrliget, ligesom de, trods træets naturligt isolerende effekt, ikke helt lever op til isoleringskravene i BR18. Derfor skal de isoleres og beklædes med fx udvendig beklædning/regnskærm.
CLT består som oftest af fyr, gran eller lærk.
Behandlet træ
Der findes forskellige behandlinger, der fx kan give træet en længere levetid, hvis det skal anvendes udendørs.
Træsorter kan blandt andet inddeles efter, hvor imprægnerbare de er. Lavest scorer bøg, birk og cumaru, mens både fyr, gran, lærk, eg, teak, bangkirai og robinie har en høj imprægnerbarhed både for brand, råd og svamp.
Trykimprægnering og vakuumimprægnering
Ofte forbinder vi trykimprægneret træ med det let grønlige fyrre- eller grantræ, som er ofte anvendt til terrassebrædder, hegn og andre steder, hvor vi vil bruge træ, der ikke nødvendigvis skal overfladebehandles. Træet er derfor imprægneret med en række giftstoffer som kobber-, bor- og tillige kromforbindelser, som reducerer angreb af svamp, råd og insekter.
Disse miljøgifte betyder, at du ved aflevering af trykimprægneret træ på genbrugspladsen er henvist til en særlig container.
Der er rigtig mange steder, hvor det ikke længere er lovligt at anvende trykimprægneret træ, fx langs vandløb og ved søer, hvor du mange steder ikke må benytte trykimprægneret træ til bygning af bade- og bådebroer. I stedet skal der benyttes træ med naturligt indhold af olier og stoffer, der reducerer og forsinker nedbrydningen på samme måde som det trykimprægnerede træ, uden at det forurener omgivelserne.
Der findes tillige træ, der, i lighed med det trykimprægnerede træ, er imprægneret, så det ikke kan brænde, eller så det i det mindste hæmmer en brand. I takt med at der bygges mere i træ, bliver det vigtigt, at der er mulighed for at få træ, der ikke befordrer branden. Det gælder fx ved opførsel af etagebyggeri højere end fire etager i træ, hvor der er særlig fokus på sikkerheden ved brand.
Hvis facaden beklædes med træ, må det imprægnerede træ ikke miste sin brandmodstandsevne over tid.
Varmebehandlet træ
Varmebehandlet træ kendes også som heatwood eller thermowood.
Træet er varmebehandlet på en måde, der gør, at det får andre egenskaber og bliver væsentligt mere holdbart og formstabilt. Fyr og gran kan varmebehandles, men også andre nordiske træsorter egner sig.
Det har været kendt i århundreder, at afsvidning af overfladen på træ øger modstandsdygtigheden mod nedbrydning. Allerede i vikingetiden brugte man varmebehandling til at forlænge træets holdbarhed.
Ved varmebehandling, til omkring 200 grader, ændres cellestrukturen og sukkerindholdet nedsættes, så træet ikke optager vand og svampe har svære ved at leve i det. Træ består hovedsageligt af tre kemiske stoffer – lignin, cellulose og hemicellulose – hvor sidstnævnte optager mest fugt. Ved varmebehandling sker en nedbrydning og omdannelse især af hemicellulosen, hvilket gør træet mindre fugtabsorberende. Træet bliver derfor mere stabilt og mere modstandsdygtigt over for svampeangreb.
Varmebehandlingen medfører, at træet bliver mørkere. Det kan benyttes til facader, træbelægninger på terrasser, havemøbler, badeværelsesbeklædning og som erstatning for trykimprægneret træ, der miljømæssigt er mere belastende.
Varmebehandlet træ kan derimod ikke benyttes som konstruktionstræ, da det bliver mere sprødt og mister sin styrke og bøjelighed.
Et eksempel på en udstikkende rem, der er afdækket for oven med zink for bedre beskyttelse. Foto: Bolius
Limtræsbjælker
Hvis du vil have et større spænd, eller en mere synlig placering, kan træet lamineres som limtræ. Limtræ kan desuden formes som buer.
Hvis det kræver større bæreevne, kan tungere træsorter som eg benyttes, men i dag vil man dog typisk benytte stål, medmindre det har et dekorativt formål at anvende eg som limtræ. Stål skal dog altid brandbeskyttes, da det hurtigt vil bøje under opvarmning, mens træ kan holde styrken i længere tid, inden det brænder igennem og kollapser.
Limtræ egner sig bedst til indvendige konstruktioner, da det kun i mindre omfang tåler vejrets påvirkning. Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne havde ofte udstikkende remme ved tagfod og kip udført af limtræ. Disse var primært fungerende som udsmykning, og blev typisk nedbrudt af sol, vind og vand.
Her køber du træ
Langt hovedparten af det træ, der anvendes til byggeri, købes gennem tømmerhandler eller byggemarkeder. De har dog typisk kun de træsorter, der benyttes til normalt husbyggeri, terrasse og beklædning.
Hvis du ønsker at købe et bræt i eg, bøg eller ask, er det de færreste tømmerhandler, der har det på lager – det skal bestilles hjem. Du kan også finde en specialleverandør. Det gælder også en stor del af de eksotiske træsorter.
Du kan også købe træ på nettet, men vær opmærksom på, at der findes mange kvaliteter af træ. Prøv fx at sikre muligheden for at returnere det, hvis det ikke svarer til forventningerne. Alternativt må du specificere meget nøje, hvad du ønsker.
Når du køber træ i trælasten, vil du typisk sikre dig, at brædderne er lige og uden for mange knaster, alt efter hvad du skal bruge det til. Det kan du også skrive dig ud af ved bestilling på nettet.
Træ i de bærende konstruktioner
Når træ skal bruges i de bærende konstruktioner, skal der bruges træ, som opfylder visse styrkeklasser. Træet bliver sorteret efter styrke ved blandt andet at vurdere knaster, vækstringe, bomkant, krumning, revner, veddet, blåsplint m.m.
Styrkeklasserne er lavet for at få en øget og ensartet styrke, der benyttes ved de statiske beregninger til et byggeri. Det samme gælder visse lægter. Fælles for konstruktionstræ er, at det ikke er til for at blive set, men alene har til formål at bære eller stabilisere huset.
De bærende konstruktioner er typisk af gran, fyr eller lærk, fordi disse træsorter er billige og tilgængelige, de er lette, og de er nemme at bearbejde. Det gælder gulvbjælker, spær i taget og bærende stolper. Spærtræ er en særlig udgave af fyr eller gran, som overholder særlige styrkeklasser. Spærfabrikanterne leverer de nødvendige beregninger til brug for dimensioneringen af dine spær. Det vil en ingeniør også kunne hjælpe med.
'Hårdheden på træet inddeles i en skala, der kaldes Janka-skalaen. Gran, som er en relativ blød træsort, har fx en hårdhed på 270, eg har en hårdhed på 690, og ask har en hårdhed på 760, mens den eksotiske træsort palisander har en hårdhed på 955.
Hårdheden er et udtryk for, hvor meget træet giver efter for et givent tryk. Hvis du går med stiletter på et fyrretræsgulv, vil der typisk komme fordybninger fra hælen. Det vil der ikke komme på et trægulv af ask eller eg.
Hårdheden er forskellig, om du trykker på endetræet eller på siden af træet, som du typisk gør på et gulv. Stort set alle træarter er hårdere i endetræet end fra siden.
Udvendig beklædning i træ
Beklæder du husets facade med træ, er det en god idé at vælge træ, der har større holdbarhed over for fugt, og som derudover kan modstå udtørring fra solen.
Disse egenskaber kan forbedres ved brug af imprægnering og/eller maling. Du bør også følge principperne for konstruktive træbeskyttelse, hvor du sørger for at konstruere bygningen på en måde, så træet bliver beskyttet. Det kan fx ske ved at lave et udhæng, der beskytter træfacaden mod regn og sol, eller det kan være ved at skære lodrette brædder skråt for neden, så vandet løber af træet i stedet for at samle sig under en vandret afskæring nederst.
Når træ bruges på en facade, kan det monteres på forskellige måder.
- 1 på 2-beklædning, hvor to brædder sidder inderst med mellemrum, hvorefter et bræt er monteret oven på de to brædder inderst, så det dækker mellemrummet.
- Klinkbeklædning, hvor brædderne ligger vandret med et overlap, så den nederste del af det øverste bræt ligger ud over den øverste del af det næste bræt osv.
- Fer og not, hvor brædderne sættes enten vandret eller lodret ind i hinanden med en kant på den ene side af brættet, der griber ind i en revne, der er fræset i det næste bræt osv.
Hvis træet skal stå ubehandlet, benyttes nåletræ, gerne med et højt indhold af olie som fx lærk, thuja eller lignende.
Trægulve
Når du vælger træ indendørs, er slidstyrke eller udseende som regel afgørende for valget.
Gulvbrædder vælges efter udseende og hårdhed. Hvis du ønsker et hvidskuret, og i øvrigt ikke et behandlet, gulv, vil du typisk vælge lærk, gran eller fyr.
Hvis trægulvet skal behandles med fx lak, eller er der et stort slid på gulvet, kan det være en god idé at vælge en hårdere træsort som eg, ask, bøg eller en mere eksotisk træsort.
Træ som bæredygtigt byggemateriale
Træ er et bæredygtigt byggemateriale sammenlignet med fx beton og stål. Det skyldes, at træ lagrer CO2, og derudover udledes der også mindre CO2, når træ bearbejdes til byggemateriale sammenlignet med produktionen af beton.
Beskytter og vedligeholder du desuden dit træ ordentligt, sikrer du en lang levetid.
LCA
LCA er en forkortelse for Life Cycle Assessment eller på dansk livscyklusvurderinger. Det er beregninger af et materiales belastning af miljøet gennem hele dets livscyklus, altså lige fra udvinding af råmateriale og produktion samt bearbejdning til brug, vedligeholdelse, reparation samt senere bortskaffelse, når det ikke skal bruges længere.
En livscyklusvurdering fra det svenske miljøinstitut IVL (2018) påviser, at et højhus opført i træ koster 194 kg CO2e/m2, mens et tilsvarende højhus i beton koster 351 kg CO2e/m2 i miljøregnskabet. I netop dette eksempel vil det koste 80% ekstra i CO2-udledning at bygge i beton fremfor træ. Hertil skal medtages, at træ i bygninger fungerer som et effektivt lager for kulstof (C) i årtier.
Du kan dog godt bygge en bolig med træ i den bærende konstruktion, hvor der er truffet nogle andre materialevalg, som medfører, at boligen samlet set vil have et højt klimaaftryk, hvilket beregninger af byggeriets livscyklus, nemlig en LCA, vil afsløre.
Af hensyn til brandsikkerheden kræver det dog en særlig brandstrategi, hvis der skal bruges træ i de bærende konstruktioner på etagebyggerier højere end fire etager.
Certificeringer af træ
De to mest kendte certificeringer af træ er PEFC og FSC. Ved at købe certificeret træ, sikrer du, at træet er lovligt fældet, bæredygtigt og at brugen af træ som byggemateriale ikke er med til at udrydde skove.
Danmark er et af de første lande i Europa, hvor statens køb af træ til byggeri, møbler m.m. skal være bæredygtigt. Hvis certificeringerne skal have en effekt, kræver det, at flere forbrugere og virksomheder efterspørger bæredygtigt træ.
Kig efter certificeret træ, når du køber træ i trælasten, eller når du køber nyt køkken eller havemøbler. Spørg ind til, om træet er certificeret, hvis du handler gennem en virksomhed, der har fået træet fra en leverandør.
Træ svinder
Træ svinder ved tørring fra frisk til møbeltørt træ. Gran og fyr svinder fx ca. 12 procent i volumen under denne proces. Dertil kommer, at hvis den omkringliggende luftfugtighed ændrer sig, vil træet tilpasse sig.
Det betyder, at hvis du lægger et trægulv, hvor luft og træ er relativt fugtigt, vil der efter nogen tid – typisk i løbet af vinteren – komme revner mellem gulvbrædderne, fordi træet nu er helt tørt. Næste sommer vil gulvbrædderne igen være tæt samlet, fordi luftigheden igen er steget.
Omvendt kræver det ekstra opmærksomhed, når du lægger gulvet, mens det er meget tørt i luften, fx om vinteren. Her er det ekstra vigtigt at sikre en stabil temperatur, og så skal trægulvet have lov til at tilpasse sig rummets luftfugtighed, hvorfor det skal ligge pindet op i rummet et par døgn inden brug, hvilket gulvfabrikanterne også anbefaler.
Banker du gulvbrædderne helt sammen og skærer dem til, så de lige nøjagtig passer til rummet, uden at efterlade et vist spillerum hele vejen rundt, kan du få problemer, når det bliver fugtigere i vejret igen. Så kan gulve løfte sig i midten og stå op i en bue, fordi det er i spænd mellem væggene. Disse kræfter er ret store og kan skubbe til væggene i slemme tilfælde.
Det er også klogt at følge anbefalingen om fx 5 mm luft rundt langs væggene, hvis det står i lægningsanvisningen.
Det samme gælder, hvis du bruger profilbrædder som loftsbeklædning. Træ udvider sig mest i bredden, men også i længden ved øget fugtindhold.
