Tag, der skal udskiftes med overdækning. Foto: Susie Frederiksen
Hvornår er det nødvendigt at udskifte taget?
Taget er den del af huset, som er udsat for de største påvirkninger fra blæst, sol, regn og sne. Derfor er et tæt tag absolut nødvendigt for husets sundhed. Er taget i dårlig stand, vil det være i fare i stormvejr. Et utæt tag kan også resultere i alvorlige råd- og svampeskader. Ikke bare i tagkonstruktionen, men også i resten af huset, hvis vand får lov at trænge ind.
Der kan være flere årsager til, at det er aktuelt at udskifte taget:
- Tagbelægninger har en begrænset levetid, og når den gamle tagbelægning er så nedslidt, at den ikke længere kan repareres, og taget er blevet utæt eller er i fare for at blive utæt, vil det være nødvendigt at udskifte taget. Heldigvis har tage ofte meget lang levetid og kan ofte holde mere end 40 år.
- I forbindelse med en større ombygning, tilbygning eller renovering af huset kan det være aktuelt med nyt tag, også selvom tagbelægningen måske ikke er slidt helt ned.
- Taget kan være så dårligt isoleret og uden mulighed for efterisolering, at et nyt tag er den eneste mulighed.
- Tagbelægningen kan passe så dårligt til huset rent arkitektonisk og stil- eller farvemæssigt, at du ønsker en ny belægning.
Typisk vil det være et nedslidt tag eller en kombination af flere forhold, som sætter gang i et tagprojekt.
Hvilke muligheder giver en udskiftning af taget?
Uanset årsagen til tagudskiftningen bør du grundigt overveje at benytte lejligheden til at foretage andre ændringer eller forbedringer af taget. Det er en god idé at tænke på, når du alligevel sætter gang i et større projekt.
Har du fx overvejet at inddrage tagrummet til beboelse, enten ved at bruge det eksisterende tagrum eller ved at lave et helt nyt og højere tag, er det selvsagt praktisk og langt billigere at gennemføre projektet, hvis taget alligevel skal skiftes. Ved samme lejlighed bringes isoleringen op til nutidens standard, og du har mulighed for at rette op på eventuelle tidligere fejltrin med hensyn til husets udseende.
Husk at det kræver byggetilladelse at inddrage tagrummet til beboelse. Undersøg altid om dit projekt kræver byggetilladelse eller om der er krav i lokalplanen, inden du går i gang.
Ovenlys og kviste
Ovenlysvinduer, kviste, lystunneler og lignende kan ret nemt bygges ind i det nye tag og vil give ekstra lys i rummene under taget. Det er en mulighed, uanset om huset har en eller to etager, og uanset om taget har høj eller lav hældning. Kviste giver også mere lys og mere plads på førstesalen. Også dette vil kræve byggetilladelse. Tag eventuelt en snak med kommunen, inden du går i gang.
Hvilke byggetekniske overvejelser skal du gøre dig?
Den enkleste løsning er at lægge en ny tagbelægning, som er magen til eller af en lignende type som den eksisterende.
Hvis du overvejer større ændringer på taget som beskrevet ovenfor, eller hvis den eksisterende tagkonstruktion er meget medtaget, vil det være nødvendigt at ændre, reparere eller udskifte selve tagkonstruktionen. det kan fx være de spær, som bærer taget.
Du bør under alle omstændigheder rådføre dig med en tagentreprenør eller en byggesagkyndig rådgiver for at være sikker på, at konstruktionerne udføres forsvarligt og opfylder Bygningsreglementets krav.
Det nye tag med naturskiferbelægning er blevet forsynet med ovenlysvinduer. Foto: Jan Pasternak
Tungt eller let tag
Tagbeklædningens vægt har betydning, og man skelner mellem tunge og lette tagbelægninger. Til de tunge hører tagsten af tegl og beton samt naturskifer. Til de lette hører fibercementplader af forskellig art, tagpap og stålplader.
Det vil normalt ikke være et problem at lægge et let tag, hvor der tidligere har ligget et tungt. Det omvendte kan derimod give problemer, hvis tagkonstruktionen og husets vægge er dimensioneret til kun at bære et let tag. Her kan det være nødvendigt at få en ingeniør til at beregne, om det er nødvendigt at forstærke tagkonstruktionen og andre bærende konstruktioner.
Taghældning
Valg af tagbelægning og tagets hældning hænger nøje sammen. Nogle belægninger, fx tagpap, kan bruges på stort set alle hældninger, mens mere "åbne" belægninger som teglsten kræver en vis taghældning for at sikre et tæt tag.
I nogle tilfælde kan en tagbelægning bruges på en lavere taghældning end ellers, hvis der etableres et undertag. Generelt kan man sige, at jo mindre hældningen på taget er, jo nemmere vil det være for vand at trænge ind.
Undertag
Da de fleste tagbelægninger ikke i sig selv danner en helt vandtæt flade, vil den egentlige sikring mod indtrængende vand og sne ligge i undertaget.
Undertage fås i mange forskellige kvaliteter og typer, både som faste undertage, der er lavet af pladematerialer, eller brædder beklædt med tagpap, som en mellemting bestående af tynde træfiberplader, og som banevarer, typisk en plastmembran. Valget af det rigtige undertag hænger sammen med tagets hældning og tagbelægningen samt med hvor kompliceret taget er med hensyn til sammenskæringer, ovenlysvinduer, kviste, skorstene osv.
Forkerte undertage eller dårligt udførte undertage er skyld i rigtig mange tagskader, så det kan ikke betale sig at spare her. Undertaget bør have en lige så lang forventet levetid som tagbelægningen. Svigter undertaget, vil det i de fleste tilfælde betyde, at hele taget skal tages ned og lægges om, og det er en bekostelig affære.
Skotrende i zink. Foto: Bolius.
Hvilke arkitektoniske overvejelser skal du gøre dig?
Taget er noget af det mest karakteristiske på huset, og et tag, der i farve, materiale eller form ikke passer til huset, kan virke ødelæggende for det samlede indtryk.
Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i husets oprindelige tagbelægning, og det er ikke nødvendigvis den, det har på nuværende tidspunkt. Hvis du ikke har originale tegninger eller billeder af husets oprindelige udseende, kan du se på huse af lignende alder og stil. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo ældre huset er, jo tættere sammenhæng vil der være mellem byggestilen og tagbeklædningen, og jo vigtigere er det at respektere dette, når der vælges nyt tag.
Klassiske eksempler er landhuse, typisk med bindingsværk, som oprindeligt har haft stråtag, og som nemt kommer til at se forkerte ud med noget andet. Patriciervillaen, der oprindeligt har haft sorte glaserede tegl eller naturskifertag, er også bedst tjent med en tagbeklædning, der svarer til den oprindelige.
Hvilke økonomiske overvejelser skal du gøre dig?
Ser man kun på den rene materialepris på tagbelægningen pr. kvadratmeter, er der stor forskel på de forskellige typer. Samlet set jævner det sig i nogen grad ud, da prisen på et nyt tag også omfatter udgifter til isolering, undertag, tagrender og andet tilbehør, eventuelle reparationer på tagkonstruktionen, stilladser og arbejdsløn til håndværkerne, som er den største post.
I nogle tilfælde kan du lægge det nye tag selv, og så betyder materialeprisen relativt mere, men normalt vil det være en god idé at lade professionelle om opgaven. Det kræver både omfattende viden og færdigheder at lægge et nyt tag korrekt, og fejl kan have alvorlige konsekvenser for huset. Er taget lagt af en håndværker, vil du desuden være dækket af hans ansvar og forsikring, hvis der opstår problemer.
Har du selv lagt taget, og opstår der problemer, er det dit eget ansvar. Forsikringen dækker ikke, hvis der er tale om dårligt arbejde eller fejlkonstruktioner, og producentens garanti på materialerne forudsætter, at taget er lagt korrekt.
Et nyt tag er en langsigtet investering, der skal kunne holde i årtier, så det er altid en god idé at vælge en forsvarlig løsning med gode materialer, også selvom udgiften her og nu forekommer høj.
Tjek om dit tag indeholder asbest
Sådan finder du ud af, om der er asbest i dit fibercementbaserede kunstskifertag eller bølgepladetag:
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder altid asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
I årene efter 1988 har der været restlagre af asbestholdige tagplader, og plader lagt indtil 1990 kan dermed indeholde asbest.
Du kan undersøge, om dine tagplader indeholder asbest ved at tjekke det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Afhængig af pladens alder kan nummeret bestå udelukkende af tal eller af en kombination af bogstaver og tal.
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladerne fremstillet uden asbest. Et sådan nummer vil typisk være afsluttet med NT (Non-Asbestos Technology).
Numre, der består udelukkende af tal, kan deles op i to grupper:
- Numre med otte cifre, der altid starter med enten 4 eller 5. Disse plader er fremstillet uden asbest.
- Numre med fem eller seks cifre, der kan starte med 0, 1, 3, 6, 5 eller 7. Disse plader er fremstillet med asbest.
Hvis du ikke kan aflæse tallene eller kender tagpladernes alder, bør du få lavet en analyse af, om de indeholder asbest.
Er du i tvivl, så kontakt gerne producenten Swisspearl (tidligere Dansk Eternit og Cembrit).
Du skal være opmærksom på, at selv det bedste byggebudget kan lide skibbrud, hvis der opstår komplikationer, som ikke kunne forudses på planlægningsstadiet. Det vil typisk være, at de underliggende konstruktioner er værre medtaget end forudset, og der derfor skal udskiftes eller repareres.
Består det gamle tag af bølgeplader eller kunstskifer af asbestholdig fibercement (også kaldet eternit), kræves der særlige foranstaltninger, når det tages ned og skaffes af vejen, hvilket du også skal være opmærksom på, når du lægger budget.
Asbest kan give lungekræft og lungehindekræft, hvis man indånder det, og det kan kraftigt anbefales at få udført arbejdet af professionelle, som er uddannede i at håndtere asbest. Indtil d. 1. januar 2025 må du dog som privatperson gerne selv tage dit tag med asbest ned, så længe du overholder reglerne for asbestarbejde. I faktaboksen til højre kan du se, hvordan du finder ud af, om dit tag indeholder asbest.
Nye regler: Kun autoriserede virksomheder må nedrive asbest
Med en ændring af arbejdsmiljøloven har Folketinget vedtaget en ordning, som stiller krav om, at nedrivning af asbest kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede på området.
Det betyder, at private boligejere fra 1. januar 2025 ikke længere selv må nedrive asbestholdigt materiale, fx et asbesttag, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bødestraf for både virksomheder uden autorisation og private.
Reglerne om autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024, og virksomheder får derefter 6 måneder til at indrette sig efter ordningen og søge om at blive autoriseret. Det betyder, at selve kravet om autorisation træder endeligt i kraft 1. januar 2025.
Læs mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Det koster et nyt tag på parcelhuset
Når du står foran en tagudskiftning, er prisen naturligvis ofte en vigtig faktor for, hvilken løsning du vælger. Flere ting har dog betydning for prisen – blandt andet hvilket materiale, du vælger, standen på husets nuværende tagkonstruktion og ikke mindst arbejdslønnen.
Der er især store forskelle på udgiften til håndværkere afhængig af landsdel, mens materialepriserne er mere ens landet over.
Herunder finder du to eksempler på to forskellige tagtyper på ca. 200 kvadratmeter. Priser er inklusiv nedtagning af eksisterende tagbelægning, montering af undertag, lægtning og oplægning af ny tagbelægning. Eventuel efterisolering er ikke medindregnet:
- Tagbelægning af tegl, der er nedslidt og udskiftes til nyt tegltag med undertag. Pris: ca. 340.000 kr.
- Et tag med tagpap udskiftes til et nyt tagpaptag, Det forudsættes at tagplader kan genanvendes. Pris: ca. 160.000 kr.
Hvilken tagbelægning skal du vælge?
Det endelige valg af tagbelægning er således et samspil af byggetekniske, arkitektoniske og økonomiske hensyn. De mest almindeligt anvendte tagbelægninger i Danmark er:
Tagsten af tegl
Tegl er det klassiske danske tagmateriale og stadig meget populært. Ud over røde og sorte fås moderne tegl i en række forskellige farver med enten ubehandlet, glaseret eller halvblank overflade, såkaldt engoberet. Tagsten af tegl har næsten altid vingefacon og fås også i udgaver med fals, som giver et tættere tag.
Teglsten kan med undertag bruges på taghældning ned til ca. 15-20 grader
Tagsten af beton
Betontagsten har typisk vingefacon og ligner tegl, men er noget tykkere og tungere og normalt lidt billigere. Der findes også flade betontagsten, der ligner naturskifer. Betontagsten fås i mange farver med enten mat eller blank overfladebehandling.
Betontagsten kan bruges på taghældning ned til 14 grader og med undertag.
Bølgeplader af fibercement
Tagplader lavet af fiberarmeret cement og fås i forskellige udgaver med bølgeform i større og mindre formater i sort, grå, røde og brune nuancer.
Bølgeplader af fibercement kan uden undertag lægges på taghældning ned til ca. 14 grader.
Kunstskifer af fibercement
Fibercementtplader fås også som tynde plader, der ligner naturskifer, i forskellige formater og blåsorte eller grå farver.
Fibercementskifer kan med undertag lægges på taghældning ned til 18 grader.
Moderne tagpap er fleksibelt og kan bruges ned til en hældning på 1-2 grader.
Naturskifer
Naturskifer er et traditionelt tagmateriale, der næsten var ved at forsvinde fra markedet, men som nu har fået en renæssance til både ældre og helt moderne huse.
Naturskifer lægges normalt med undertag og kan bruges på en hældning ned til 25 grader.
Tagpap
Moderne tagpap er et meget mere avanceret og holdbart materiale end den ældre udgave, og kan bruges på alt fra udhuse til arkitekttegnede villaer. Tagpap er normalt gråt eller sort og kan lægges på tage med hældning helt ned til 1-2 grader.
Stålplader i bølgeprofil
Bølgeplader af stål fås i mange forskellige udgaver med overflader fra rustikt nubret til højglans. Stålplader fås i mange forskellige farver og kan bruges på taghældning ned til ca. 12 grader. Nogle typer skal lægges med undertag.
Kobber og zink
Tage med kobber- eller zinkplader anvendes både til renovering af ældre bygninger og til moderne huse. Kobber og zink er meget holdbare materialer og patinerer med tiden. Begge materialer kan formes stort set efter behov, og kan bruges på taghældning ned til 1-2 grader.
Sammenligning af udvalgte materialer til dit tag
Hvad siger love og regler om nyt tag?
I Bygningsreglementet er der en del overordnede krav til tagets materialer og konstruktioner. Taget skal blandt andet være modstandsdygtigt over for brand, sikret mod fugtskader, korrekt ventileret og tilstrækkeligt isoleret.
Når du udskifter tagbelægningen, skal du som udgangspunkt leve op til de samme isoleringskrav til loft eller tagkonstruktion som ved nybyggeri. Det vil i langt de fleste tilfælde betyde, at isoleringen skal øges væsentligt i forhold til den eksisterende.
Isoleringskravet skal dog kun opfyldes i den udstrækning, det kan betale sig ud fra fastlagte beregninger om rentabilitet. Det betyder fx, at hvis det kræver meget omfattende ændringer af tagkonstruktionen at få plads til det tykkere lag isolering, er det ikke sikkert, at det kan betale sig, og så må du isolere så meget, som det med rimelighed kan lade sig gøre. Ligeledes kan der være byggetekniske forhold, der gør det svært eller umuligt at opfylde kravene.
Normalt skal du ikke søge kommunen om tilladelse til at skifte dit tag ud, men der kan dog være regler i en lokalplan for boligområdet eller servitutter på din grund, som stiller krav til tagbelægningens type og tagets udformning. Er huset fredet eller bevaringsværdigt, gælder også særlige krav. Det er under alle omstændigheder en god idé at få en snak med kommunens tekniske forvaltning, inden du går i gang med et større tagprojekt.
