Undertage - hvad er det, og hvordan undgår du problemer?

Hvad er et undertag?

Et undertag er et ekstra tag neden under den udvendige tagbelægning. Der findes mange forskellige typer undertag, som kan kombineres med lige så mange typer tagbelægning.

Hvad er undertagets funktion?

Undertagets funktion er at skabe ekstra tæthed. Ved nogle tagbelægninger har undertaget stor betydning for hele tagets tæthed, mens det ved andre tagbelægninger udgør en ekstra sikring, hvis der skulle komme regnvand ind. Undertaget skal sikre den samlede tagkonstruktions tæthed over for al slags fugtpåvirkning udefra.

Det kan være almindelig regn, slagregn, sne og fygesne, men også vand fra kondens, som kan opstå på den kolde underside af nogle typer tagbelægning.

Undertagets placering

Undertaget placeres som regel omkring 6-8 cm under tagbelægningen. Normalt vil dette være på oversiden af spærene. Afstandslister oven på spærene og undertaget sikrer ventilation og afstand til lægter, samtidig med at de fastholder undertaget yderligere.

Typer af undertage

Undertaget kan være fast, middelfast eller let.

• Fast undertag er lavet af hårde og ofte tunge plader som fx krydsfinérplader eller ru tagbrædder. Der kan være en større risiko for skimmel ved at anvende krydsfinerplader. Oven på det hårde underlag påsvejses tagpap.

• Middelfast/hårdt undertag er lavet af gipsplader eller tynde træplader (masonit eller huntonit). Man anvender sjældent gipsplader i dag.

• Let undertag er en løs tagdug lavet af et plastmateriale og fås som banevare, dvs. i ruller. Let undertag kaldes også banevare undertag.

Hvad er åbne undertag og tætte undertag?

Der skelnes generelt mellem åbne undertagsmaterialer (diffusionsåbne, skal ikke ventileres) og tætte undertagsmaterialer (diffusionstætte, der skal ventileres).

Når man taler om et undertagsmateriales tæthed, drejer det sig ikke om tætheden over for påvirkninger udefra som regn og sne, men derimod om tætheden over for gennemtrængning (diffusion) af vanddamp. Vanddamp er lidt forenklet sagt fugtig luft. Den opstår for det meste, fordi fugtig og varm luft fra fx bad og madlavning samt menneskers og dyrs udåndingsluft, strømmer fra selve boligen op i taget. Den fugtige, varme luft hober sig op på indersiden af taget (i tagrummet) og kan gøre skade, hvis den ikke fjernes, dvs. ventileres væk.

Desværre kan vanddamp, hvis der er tilstrækkelig meget af den, nedbryde især træet i en tagkonstruktion, og der kan opstå råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt at få denne vanddamp ledt væk fra indersiden af taget. Det kan enten gøres med en effektiv ventilation eller med et diffusionsåbent undertag, som tillader den fugtige luft (vanddampen) at trænge igennem.

Det er et dårligt tegn, hvis der er for meget fugtig luft oppe under taget. Det kan skyldes, at der ikke er ventilation nok under taget, og/eller at den fugtige luft har for let adgang fra boligen. Sidstnævnte problem kan normalt løses ved både at isolere grundigt og etablere en effektiv dampspærre, som forhindrer fugtig luft i boligen i at trænge op i taget.

Det er dog ikke altid, at loftrummet bare kan ventileres effektivt. Mange huse er bygget med en overetage (1. sal), som udnyttes til beboelse, og derfor normalt er isoleret helt oppe under tagbelægningen. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt at bruge et undertag med en åben struktur, som netop tillader eventuel vanddamp indefra i at trænge ud igennem undertaget, så den ikke gør skade inde i tagkonstruktionen.

I sådanne tilfælde er det ekstra vigtigt med en helt tæt dampspærre, som ligger nederst i konstruktionen.

Hvornår begyndte man at bygge huse med undertag?

Undertag har været anvendt i husbyggeri i mange år. Forløberen for det undertag, vi kender i dag, er understrygning, hvor der er påført mørtel (fuget) på undersiden af teglstenene. Denne form for ekstra tætning af taget indefra har været udført gennem stort set hele tegltagets mere end hundredårige historie. I begyndelsen af 1900-tallet fandtes der stort set kun huse med enten stråtag eller tegltag, og i mindre omfang huse med zink- og skifertag.

Op igennem 1900-tallet udviklede byggeriet sig kraftigt, især fra industrialiseringen af byggeriet i 1960'erne og frem til i dag. Denne udvikling medførte, at huse blev bygget i helt nye varianter, og nye tagtyper som fibercementplader (eternit, Cembrit) betontagsten og tagpaptage blev taget i brug.

Brugen af undertag slog for alvor igennem i sidste del af 1970'erne med den moderne lette udgave i et plastagtigt materiale, dvs. en plastdug. Det faste undertag af brædder blev allerede brugt i starten af 1900-tallet under tegltage. I dag er faste undertage ofte lavet af tagpap, som lægges på et underlag af tagbrædder eller krydsfinérplader under tagbelægningen. Fast undertag kræver normalt også en del plads, da undertagets samlede tykkelse (indbygningshøjden) er relativt stor. Der skal være tilstrækkelig fri afstand mellem undertag og isolering, for at det lukkede undertag kan blive ventileret (en afstand på minimum 50 mm). Men det faste undertag har en meget lang holdbarhed.

Af samme årsager er det moderne undertag, som er lavet af tagdug af plast eller fiberdug, langt det nemmeste og hurtigste at montere, og derfor også det billigste. De diffusionsåbne tagdugsmaterialer gør det også muligt at udnytte en beboet 1. sal bedre. 1. salen kan få højere lofthøjde, fordi tagets samlede tykkelse bliver væsentligt mindre, da disse undertage ikke kræver samme plads som de faste og mere omstændelige undertage.

Et let undertag af tagdug kan monteres direkte på isoleringen. Desuden er tagdugsmaterialet meget tyndere end faste plader. Et fast traditionelt undertag vil ofte være omkring 7 cm tykkere (5 cm luft til ventilation og 2 cm tykke plader) end undertag lavet af tagdug.

Hvilke tagbelægninger kræver undertag?

I hovedreglen kræver alle tegltage undertag. Dog kan særligt stejle tegltage, dvs. med mere end 40 graders hældning, godt undvære undertag. I stedet skal de understryges som ekstra sikring mod indtrængende fugt. Bemærk, at understrygningen ikke holder så længe som teglene og derfor kræver løbende vedligeholdelse. Hvis tagetagen er udnyttet til beboelse, kan vi ikke anbefale understrygning af et nyt tegltag, da det ikke kan lade sig gøre at vedligeholde det indefra. Du kan læse mere om valg af undertag hos DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS).