Den canadiske arkitekt Todd Saunders har formået på smukkeste vis at designe dette hus med en beklædning af lærketræ, der ikke er behandlet. Den vil i løbet af de næste par år falme og blive grålig. Foto: Todd Saunders
Hvad er træ uden overfladebehandling?
Når ubehandlet træ ikke er overfladebehandlet, betyder det, at det ikke har nogen form for træbeskyttelse. Det står helt råt.
Det kræver meget af træ at stå ubehandlet, og det er de færreste træsorter, der kan tåle det. Der er lavet mange forsøg, der bekræfter dette. Center for Bygningsbevaring i Raadvad har blandt andet undersøgt, om der er nogle træsorter, der kan anvendes udendørs uden overfladebehandling. Konklusionen var, at ingen træsorter kan tåle at stå ubehandlet i det danske klima. Dog med den undtagelse, at træspån har vist sig at være meget holdbare på tag og facader, hvis de monteres i den rigtige vinkel, som det fx kendes fra gamle møller.
Typisk bruges ubehandlet træ på facaden, fordi det giver bygningen et helt specielt udtryk. Ubehandlet træ kan også bruges udendørs i store bjælkekonstruktioner inde under et tag af tagpap.
Se mere om konstruktiv træbeskyttelse i videoen.
Kan du bygge udendørs med træ, der ikke er overfladebehandlet?
Det kan godt lade sig gøre at anvende ubehandlet træ udenfor. For at sikre, at det ikke-overfladebehandlede træ holder bedst muligt og ikke bliver angrebet af råd og svamp, skal træets naturlige egenskaber udnyttes bedst muligt. For at gøre det skal der tænkes i konstruktiv træbeskyttelse, når bygningsdelen skal konstrueres.
Der kan ikke angives færdige løsninger på, hvordan trækonstruktioner af ubehandlet træ skal se ud. Men skal man anvende træ, skal man tage højde for træets muligheder og begrænsninger.
Det skal du tænke på, når du vælger ubehandlet træ til udendørs brug
Når du skal vælge træ uden overfladebehandling til udendørs brug, er der flere forhold, du bør overveje:
- Træsort
- Konstruktiv træbeskyttelse
- Holdbarhed
- Vedligeholdelse
- Miljømærker eller certificeringer.
Træsort
Hvis udendørs træ ikke skal overfladebehandles med olie, maling eller træbeskyttelse, er det vigtigt at vælge en træsort, som indeholder stoffer, der har en beskyttende effekt mod biologisk nedbrydning. Som før nævnt er ingen træsorter stærke nok til at holde evigt uden at blive overfladebehandlet. Dog er der træsorter, der holder længere end andre.
- Egetræ indeholder garvestoffer, der i kombination med træets opbygning og cellestruktur bidrager til en lang holdbarhed. Egetræ kan fx stå ubehandlet i op mod 50 år, men er til gengæld så dyrt, at det aldrig bruges som facadebeklædning.
- Thuja (western red cedar) indeholder svampehæmmende stoffer, der er så effektive, at træet holder længe uden overfladebehandling. Under et stort tagudhæng vil det kunne holde i op mod 50 år.
- Amerikansk enebærtræ har en holdbarhed, som svarer til western red cedar.
- Skovfyr, lærk, gran og douglasgran har i træets kerne svampehæmmende stoffer. Beskyttet inde under et stort tagudhæng kan det holde minimum 40 år.
Når træ ikke bliver behandlet, vil det meget hurtigt efter monteringen begynde at ændre farve og glød. Dets udseende forvandles på relativt få måneder. At træet ændrer farve er også et udtryk for, at det begynder at miste sin styrke og dermed holdbarhed.
Sommerhus med en terrasse og udhængslister af ubehandlet lærketræ. Det vil med tiden falme og blive gråligt.
Nogle træsorter har fra naturens side et stort olieindhold, som gør dem mere modstandsdygtige over for vind og vejr, og de vil se pæne ud i længere tid. Et godt eksempel er cedertræets meget smukke grå eller sølvagtige farve, som dog heller ikke holder evigt.
Konstruktiv træbeskyttelse
Træet kan også beskyttes ved at bruge konstruktiv træbeskyttelse. Det vil sige, at de udvendige bygningsdele af træ bliver konstrueret, så træet skærmes mod sol og regn og holdes så tørt, at svampe og insekter ikke kan trives i det.
Et stort tagudhæng på et hus med facader af træ kan fx forhindre regn i at nå ind til facaden, så den undgår at blive våd.
Generelt er det godt at tænke ind hvordan regn og vand kan ledes væk, når du skal opbygge en konstruktion af træ, især hvis du ikke skal overfladebehandle og beskytte træet.
Holdbarhed
Træs holdbarhed reduceres mærkbart, hvis det er fugtigt eller i kontakt med jorden. Holdbarheden forlænges, jo bedre træet beskyttes mod regn, fugt og sollys. Ventilation skal også tænkes ind, så træet kan komme af med fugt.
Hvis der bruges tilskåret, ubehandlet træ udendørs, gælder følgende tommelfingerregler:
- Hvis træet ikke har forbindelse med jorden, holder et tyndt bræt bedre end et tykt.
- Hvis træet har forbindelse med jorden, holder et tykt bræt bedre end et tyndt.
- Tungere træarter som eg, bøg, ask, mahogni, ipé og teak er for det meste mere holdbare end lettere træsorter. Der er dog undtagelser, fx er thuja let, relativt mørkt og har moderat holdbarhed (op til fem år). Amerikansk Enebærtræ har en meget høj holdbarhed, også i kontakt med jord, selvom om det er en lettere træart, mens elm er tungt og relativt mørkt, men ikke særlig holdbart (under fem år).
- Kerneved er mere holdbart end splintved. Veddet er selve "kødet" i træet, og kerneveddet er det, der ligger længst inde mod kernen.
- Ubehandlet træspån blev tidligere anvendt på mange bygninger. Ubehandlet træspåns holdbarhed afhænger af træsort og hældning, og under de rette forudsætninger kan holdbarheden være en del højere end ved andre typer facadetræ.
Trækvalitet, tværsnitsdimensioner (hvor tykt eller tyndt træet er), konstruktionens udformning og lokale forhold har også stor betydning for træets holdbarhed.
Vedligeholdelse af ubehandlet træ
Vedligeholdelse af ikke-overfladebehandlet træ sker ved, at man mindst en gang om året gennemgår trækonstruktionerne.
Hvordan ser træet ud? Er der noget, der skal skrues eller sømmes efter? Er der brædder, der bør skiftes? Ved ubehandlet træ vil nedbrydningen ofte vise sig som mørke pletter. Hvis konstruktionen havde været malet, ville dette ikke kunne ses, så i stedet ville det være nødvendigt at stikke i træet med et spidst instrument, fx en syl eller en lille skruetrækker, for at opdage nedbrydningen. Når du gennemgår det ubehandlede træværk på boligen, skal du se efter følgende:
- Råddent eller svampeangrebet træ
- Flækket eller defekt træværk.
Miljømærker eller certificeringer
Når du kigger efter træmaterialer, er det en god tommelfingerregel at kigge efter miljømærker eller certificeringer. Inden for træ er der to mærkningsordninger, som oftest benyttes indenfor byggeriet. De typiske mærkningsordninger er: FSC certificering og PEFC certificering.
Ved at købe træarter med en af disse certificeringer, bidrager du til at sikre skovmiljøet, dvs. klima, dyr og planter, samt at skovene kan reproducere sig selv. Du sikrer også, at de mennesker, der arbejder og lever i skoven, har rettigheder, sikkerhed og sundhed i deres hverdag.
Du kan med fordel spørge i tømrerhandlen, om du kan få hjælp til at vælge et certificeret byggemateriale, som passer til netop dine behov.
Bør du bruge klassificeret træ til udendørs konstruktioner uden overfladebehandling?
Træ svinder, revner og ændrer form, når fugt- og vejrforhold skifter. Træets struktur, celleopbygning og opskæring er afgørende for, hvor godt det holder sin form. Lærketræ vrider sig fx en del. Det er derfor meget vigtigt at bruge klassificeret træ fra de bedste klasser til facadebeklædning.
Når du skal vælge træ til fx en facade, skal du tage højde for følgende:
- Træets sorteringsklasse. Den bedste klasse, dvs. kvalitet, er ofte meget kostbar sammenlignet med dårligere kvaliteter. Hvis træværket ikke skal behandles med nogen form for træbeskyttelse, er det nødvendigt at bruge træ af høj kvalitet.
- Træets opskæring. Hvordan træet er skåret op, har også stor betydning for dets holdbarhed. Der er fx såkaldt spejlskåret træ, som er en speciel opskæringsteknik. Det er en kostbar opskæring, men træet har stor styrke og holdbarhed.
Det er aldrig rart at skulle arbejde med brædder, der vrider sig, svinder og revner ved selv de mindste påvirkninger. Det kan være svært at opnå god håndværksmæssig kvalitet, hvis materialernes kvalitet ikke er god nok. Et bræt, der vrider eller krummer sig, er vanskeligt at få til at sidde pænt i en facade.
Sorteringskvaliteten er lige så afgørende som træsorten. Inden for den enkelte træsort er der stor forskel i styrke og udseende. Til udsatte konstruktioner bør der ikke bruges splintved, da det er den yngste del af træets ved, som har mindst styrke.
Hvor længe holder træ uden overfladebehandling udendørs?
Der er stor forskel på, hvor længe forskellige træsorter holder uden overfladebehandling. Ud fra nedenstående tabel ses det tydeligt, at nogle træsorter egner sig bedre end andre.
Tabellen viser holdbarheden for forskellige træsorter i tre kategorier:
- "Stadig tør" er træ brugt indendørs, der ikke er udsat for fugt.
- "I det fri under tag" er udendørs trækonstruktioner under fx et tagudhæng (konstruktiv træbeskyttelse).
- "I det fri ubeskyttet" er fx en facade uden udhæng eller anden form for beskyttelse.
Tabellen viser levetider for ubehandlet træ af forskellige sorter i fri luft i antal år (min. – middel – max.). De angivne levetider skal opfattes som niveauer, der hovedsageligt har sammenligningsværdi. OBS: Under elm er der en fejl i sidste kolonne. Kilde: Kollmann, 1951. Tabellen er venligst udlånt af Trae.dk
Hvis man sammenligner kategorien "i det fri under tag" og "i det fri ubeskyttet", ses det tydeligt, hvor vigtigt det er at beskytte fx en facade opbygget af træ.
Konstruktiv træbeskyttelse i form af et stort udhæng vil beskytte facaden mod vejret, så træværket ikke bliver udsat for regn. En facade af lærk vil fx få væsentligt kortere holdbarhed, hvis den bygges uden et tagudhæng.
