Inden, du tager skridtet og flytter sammen med børn og børnebørn, er det en rigtig god idé, at I, udover aftaler om alle de praktiske og økonomiske forhold, også alle tager en god snak, hvor I får afstemt jeres forventninger til familiebofællesskabet.
Se her, hvad I bør have styr på, inden flyttekasserne pakkes.
Husk at få afstemt jeres forventninger, inden I skal bo under samme tag.
1. Beslut hvor meget familiefællesskab, I ønsker
Afstem jeres forventninger til, hvor meget I vil være sammen, inden I flytter sammen. Hvor ofte vil I fx spise sammen, hvem køber ind og laver mad, og hvordan betaler I? Hvad med rengøring af fællesområder, og hvor meget skal I hjælpe til med børnepasning?
Sørg også for at blive enige om, hvordan I omgås hinanden - skal I bare kunne gå ind og ud hos hinanden, banke på eller endda ringe først og aftale, at man kommer.
2. Besøg andre familiefællesskaber
Det er en god idé at besøge andre familiefællesskaber og høre om deres erfaringer i forhold til de praktiske rammer. Men også i forhold til det at skulle flytte sammen med svigerforældre eller svigerbørn, der måske har helt andre forestillinger om, hvordan en familie skal fungere.
3. Lav rammer for konfliktløsning i familiefællesskabet
Find ud af, hvordan og hvilke aftaler der kan gøre, at I undgår unødige konflikter, men også hvordan I løser konflikterne, når de alligevel opstår. Hvordan træffer I større fælles beslutninger, uden at der opstår problemer? Find ud af, om I spiser sammen ugentligt og tager de forskellige emner op til debat, eller om I netop holder fællesspisning fri for de snakke og i stedet holder et ugentligt fællesmøde?
4. Få afklaring omkring børneopdragelsen
Hvis du flytter sammen med både børn og børnebørn, vil du blive en del af hjemmets børneopdragelse. Få derfor lagt rammer for, hvordan det skal foregå – er der fx ting, du som bedsteforælder skal overlade helt og aldeles til forældrene?
Lav aftaler for pasning af børn – også når de er syge – og snak om hvad I gør med ferier, samt hvordan det hele ændrer sig i takt med, at børnene bliver ældre.
5. Bliv enige om ejerforhold i familiefællesskabet
Hvordan skal ejerforholdet af jeres bolig være? Køber én part hele ejendommen, mens den anden part lejer sig ind? Eller skal boligen være to ejerboliger, idéel-anparter eller andelsboliger? I kan eventuelt søge hjælp fra en boligadvokat for at finde ud af, hvad der er den bedste løsning for jer.
6. Opdel jeres faste udgifter
Hvis man har forskellig tilgang til forbrug og ønsker man skal spare på fx vand og varme – så er der mulighed for at opdele de faste udgifter i boligen som fx varme, vand og el i ’mit’, ’dit’ og ’vores’. Det kan, afhængig af rørføringen i huset, ske ved brug enten separate målere eller bimålere. Det er også en mulighed at opdele udgifterne til varme, vand, el mv. per beboer eller kvadratmeter. Der er mange muligheder – det gælder bare om at være helt enige.
7. Få styr på reglerne ved uforudsete situationer
Få juridisk og økonomisk rådgivning i forhold til, hvad I gør ved fx dødsfald eller skilsmisse. Hvis forældre og børn ejer en bolig sammen, hvad sker der så, hvis fx forældrene dør – kan andre søskende kræve arven i huset udbetalt? Og der er mange flere forhold, der kan påvirke et familiefællesskab: Hvis den ene eller anden part skal skilles, bliver alene og får en ny partner, bliver bevægelseshæmmet, så det kræver ombygning, en får arbejde andet sted i landet eller udlandet, bliver arbejdsløs, eller en af parterne ikke synes det fungerer at bo sammen for blot at nævne nogle. Sørg for at få styr på det hele, så alle parter er indforstået med, hvad der sker i de givne situationer.
8. Afklar hvilke ting i boligen, der er fælles
Aftal, hvad der er fælles i boligen. Ofte vil en del af bygningen være fællesområde – derudover kan det være vaskemaskine, tørretumbler, haveredskaber og værktøj. Aftal også, hvordan I betaler for nyanskaffelser, køber ind, vedligeholder og betaler for øvrige fælles ting.
9. Aftal planer for vedligeholdelse
Tag en snak om, hvad jeres planer er for istandsættelse, vedligeholdelse og lignende, af både huset udvendigt og indvendigt, havens installationer, hvidevarer og køkkeninventar, fælles møbler mv.
10. Hvordan fordeler I udendørsområder?
Afklar om udendørsarealerne er fælleseje, eller om det skal deles op i ’mit’, ’dit’ og ’vores’. Gå de enkelte områder igennem – have, terrasse, garage og skur – og bliv også enige om, hvordan og hvor meget, de udendørs arealer skal passes. Aftal også, hvem der har ansvaret for opgaven og hvordan beslutninger om ændringer tages.
11. Lav turnusordninger
Fordel ansvaret eller lav måske en turnusordning for faste fællesopgaver som snerydning, græsslåning, beskæring og affaldssortering. I kan også tænke i, at de stærkeste tager det tungeste arbejde – eller hvis ingen vil udføre dét, kan I aftale at betale jer fra – det kan være fx vinduespudsning, hovedrengøring, hækkeklipning, græsslåning eller hvad der for jer vil være mest besværligt selv at udføre.
12. Aftal regler, hvis den ene part flytter fra familiefællesskabet
Hvad hvis den ene generation vil flytte, bliver syge eller dør, eller af økonomisk eller anden årsag gerne vil flytte - kan den anden generation så økonomisk klare at købe hele ejendommen, eller skal den del sælges, og skal de, der bliver tilbage, så godkende nye købere? Og hvis der opstår en skilsmisse, og en ny partner kommer ind i fællesskabet – hvad så? Når børnene bliver større og flytter, kan nye beboere så flytte ind eller kan børnene med partner flytte ind?
