I dag har mange moderne familier udviklet en slags tre-generationsnetværk, hvor bedsteforældrene i høj grad tager del i børnenes og børnebørnenes liv og hjælper til med bl.a. at passe børnebørnene og hente dem i vuggestue, børnehave og skole.
Det giver god mening for alle parter, og mange har endda taget det skridtet videre og flytter sammen i et familiebofællesskab med flere generationer under samme tag. At bo flere sammen under samme tag er samtidig et bæredygtigt valg, da det ofte resulterer i færre kvadratmeter pr. person og lavere energiforbrug.
Ifølge Kommunernes Landsforening (KL) var der i 2019 tæt ved 11.000 af den type familier, og det er en stigning på 35 % siden 2007.
Sociolog Karen Margrethe Dahl fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, mener, at tendensen kan være udtryk for et begyndende opgør med kravene til forældrerollen i den isolerede kernefamilie blandt nogle familier.
Der er mere på spil i familiebofællesskabet
Der er både fordele og ulemper ved at bo i et familiebofællesskab. Derfor bør man overveje grundigt, inden flere generationer rykker sammen under ét tag. Der kan netop i et familiebofællesskab kan gemme sig lig i lasten, som kan gøre livet surt for alle i bofællesskabet.
Man skal vide, at man tager en chance, når man flytter sammen med familien. Der står mere på spil i et familiebofællesskab end i et traditionelt kollektiv. Selvom I kan flytte fra hinanden igen, vil I stadig være i familie sammen og ses efterfølgende, og her vil jeres oplevelser under samme tag stadig hænge ved.
Derfor er det vigtigt, at alle fra starten er enige om, at fællesskabet skal bygge på ligeværdighed, og at tidligere tiders magtforhold ikke længere er gældende. Men hvor der er tætte relationer, er der også risiko for konflikter, som kan omhandle alt fra vedligeholdelsesniveau både ude og inde, hvad der skal og ikke skal bruges penge på, og hvordan flere generationers dagligdag påvirker hinanden på godt og ondt.
I det hele taget er det at bo sammen med andre mennesker hårdt arbejde. Det gælder om ikke at fokusere på uenigheder, men på fællesskabet. Og du skal være i stand til at sige "pyt med det", også om ting, der betyder noget for dig.
Det kræver ekstra arbejde, når I som familie vælger at flytte sammen. Det er en god idé at lave aftaler på mange forskellige områder, inden I sætter jeres navneskilte på en fælles postkasse.
Ved at tale fx vedligeholdelsesstandard og hensyn til hinanden med støj og besøg igennem på forhånd, kan I minimere risikoen for, at der opstår konflikter efter indflytning.
Flere af disse områder kan være svære at tale om på forhånd, og nogle af dem er hypotetiske. Faktum er dog, at eksempelvis skilsmisser opstår, og det kan skabe stor usikkerhed og i yderste konsekvens ophævelse af et familiebofællesskab, hvis der ikke er lavet en aftale om, hvordan I skal agere, hvis situationen opstår.
Overvej aftaler på disse områder, inden I flytter sammen, så I er forberedt:
- Sygdom
- Arbejdsløshed
- Skilsmisse
- Nye partnere/ægteskaber
- Dødsfald
- Økonomi
- Vedligeholdelsesstandard både inde og ude.
- Hvad der skal ske, når børnene er blevet store og flytter hjemmefra
- Hvad I gør, hvis en af parterne fortryder og gerne vil bryde fællesskabet
Fordelene ved generationsfællesskaber
I bør som familie sikrer jer, at de fysiske og økonomiske forhold er til stede for, at det kan blive en succes. Og samtidig skal I tage højde for de uforudsete ting, uenigheder og konflikter, der kan opstå med flere generationer under ét tag. Gør I det, kan det blive en god løsning for alle parter at bo i et familiebofællesskab.
Samtidig er det en bæredygtig boform, der kan give nogle besparelser, som både er godt for økonomien og for klimaet. Ved at bo sammen, spares der ofte på ressourcerne. Både ift. selve bygningen, fordi man samlet har brug for mindre plads pr. beboer, når man bor sammen, fordi energi til opvarmning udnyttes bedre og fordi det giver mindre forbrug af eksempelvis værktøj og mad, da man i højere grad kan deles om tingene.
Fordele for bedsteforældrene
- Der er liv og samvær med både de voksne børn og børnebørnene.
- I får en nødvendig rolle i fællesskabet.
- Får mulighed for at bo i en god bolig, I selv har indflydelse på og ansvar for – uden selv at skulle stå for det hele.
- De bliver inspireret af børnebørnene.
- Kan bidrage til husholdning, vedligeholdelse af hus og have uden at skulle udføre alt arbejdet.
- Samværet med børnebørnene holder kroppen og hjernen i gang.
- I bliver en aktiv del af børnebørnenes liv, og opnår tryghed ved at være en del af et større fællesskab.
- Hvis der er klare aftaler, også om begrænsning af børnepasning, så bevarer I samtidig muligheden for at have egne interesser og et aktivt liv, da det praktiske ved at holde hus og have ikke tager al jeres tid og kræfter.
Fordele for forældrene
- Der er liv i huset, når børnene kommer hjem, også når I selv er på arbejde.
- I bliver aflastet med nogle af de praktiske opgaver i dagligdagen, madlavning og at holde have og hus - det kan frigøre mere tid til både samvær og fritidsinteresser.
- I slipper måske for noget af den dårlig samvittighed i en travl hverdag, bl.a. fordi børnene får tryggere rammer.
- DI kan uddelegere en del af ansvaret/forældrerollen til mennesker, I i forvejen har stor tillid til.
- I kan måske få en bedre bolig et bedre sted, hvis begge generationer bidrager til boligøkonomien.
Fordele for børnene
- Der er liv i huset altid.
- De lærer, at alle er forskellige og har forskellige normer, og der derfor skal tages hensyn til andre.
- De opdager, at der er andre måder at gøre tingene på, de kan spejle sig i andre voksne og får et andet perspektiv på verden end forældrenes.
- De får de ældres erfaring, tid og perspektiv - og det får børnene til at reflektere over sig selv som børn .
- De får chancen for at opbygge et mere nært forhold til bedsteforældrene.