Sokkelrevne, hvor pudsen omkring revnen er løs. Foto: Huset Hovmand ApS
Soklen er en af de mest udsatte steder på huset, da den er i tæt kontakt med den fugtige jord. Det ikke unormalt, at der kommer revner i soklen.
Skader ved revner i soklen
Revner i soklen kan fx medføre, at der trænger vand ind bag sokkelpudsen. Herfra kan vandet have svært ved at komme ud igen, hvilket betyder at soklen vil være påvirket af fugt. Dette kan i sig selv gøre at pudsen slipper soklens overflade.
Hvis der samtidig kommer frost, vil den ophobede fugt udvide sig, og der kan opstå frostsprængninger, hvor pudset slipper sit tag i underlaget eller skaller af.
Når pudsen skaller af, kommer soklen til at stå uden sokkelpudsens beskyttende lag. Står soklen ubeskyttet, vil nedbrydningen af soklen accelerere. Gør du ikke noget ved skaden, vil den kunne udvikle sig i løbet af en ganske kort årrække.
Hvad er forskellen på sætningsrevner og overfladiske revner?
Grundlæggende kan revner i sokler deles op i 2 typer: Sætningsrevner og overfladiske revner.
- En sætningsrevne kendes ved, at revnen fortsætter fra soklen op i murværket. Generelt skelnes der også mellem sætningsrevner der udvikler sig, og sætningsrevner, der ikke udvikler sig.
- En overfladisk revne begrænser sig til soklen alene.
Hvis revnerne udvikler sig, tyder det på, at der er tale om en igangværende sætning. Jo hurtigere de udvikler sig, jo værre er problemet. Igangværende sætninger skal derfor stoppes så hurtigt som muligt, så skaderne begrænses mest muligt.
Hvis revnerne ikke udvikler sig, kan man tage det mere med ro og få dem udbedret ved lejlighed.
Underlagets betydning for revnedannelse
En sokkel består typisk af en overflade af puds på et underlag af mursten/klinker, beton eller letklinkerblokke/LECA-blokke.
Revnernes form og udseende afhænger i nogen grad af underlaget:
- På et underlag af mursten kan der ses fine revner med et buet forløb, hvor der ved en let banken på overfladen tydeligt høres en hul lyd.
- På et underlag af beton kan der ses revner med et mere lige forløb, hvor der ligeledes ved en let banken kan høres en hul lyd. Derudover kan der ses mindre revner, som er opstået som følge af svind i forbindelse med pudsens afhærdning.
- På et underlag af letklinker kan der ses periodiske lodrette revner, der optræder i fugerne mellem letklinkerblokkene. Disse revner opstår pga. svind i forbindelse med pudsens afhærdning.
Revnerne skæres op i en bredde og dybe på ca. 2 cm. Det gøres nemmest med en lille vinkelsliber med stenklinge. Husk at fjerne evt. tilstødende løs puds.
De blotlagte områder rengøres for støv og løs puds og "svummes" - dvs. påføres en tynd mørtelblanding, umiddelbart inden, der pudses på ny.
Der pudses op på ny med bastard mørtel. Når overfladen er fingertør pudses overfladen med et pudsebræt, og kanterne rettes af med en pensel eller en fugtig svamp. Foto: Huset Hovmand ApS
Sætningsrevner, der udvikler sig, kan skyldes:
- At jorden under huset synker som følge af, at husets vægt overstiger jordens bæreevne.
- At der er sket grundvandssænkning. Grundvandssænkning kan medføre, at de tidligere vandfyldte jordlag synker.
- Rystelser i nabolaget som følge af større bygningsarbejder, pælefundering eller tung trafik.
- Sætningsrevner, der ikke udvikler sig, kan skyldes:
- At der er opnået en balance mellem husets vægt og jorden under huset. Denne balance kan opstå efter en vis årrække og ses typisk ved ældre ejendomme.
- At fundamentet er forstærket, og huset som følge heraf nu står fast.
- En utæt kloak, der underminerer jorden under fundamentet.
- Udtørring af jorden under huset, fx efter en lang tør sommer.
Der kan selvfølgelig forekomme stor variation i hvordan revner ser ud, så derfor er ovenstående kun vejledende.
Overfladiske revner, hvor der høres en hul lyd, når man banker let på muren, er et sikkert tegn på hul puds, som vil skalle af før eller siden. Denne hule puds kaldes også skruk puds.
De revner, der opstår i forbindelse med skruk puds, medfører afskallinger, som man skal være opmærksom på at få repareret, før de udvikler sig.
Bemærk, at områder med hul puds også kan forekomme på murværk uden revner.
Små revner uden løs puds kaldes svindrevner. Svindrevner har ikke nogen stor betydning for husets konstruktion, og du behøver ikke at gøre noget ved dem, medmindre revnerne evt. udvikler sig til områder med løs puds. Det er dog vigtigt at få fastlagt, at der ikke er tale om sætningsrevner! Er du i tvivl, så rådfør dig med en bygningssagkyndig, fx en ingeniør eller en bygningskonstruktør.
Sætningsskader
Sætningsskader kan skyldes, at huset ikke er stabilt nok, eller at husets fundament ikke er i orden, eller jorden under fundamentet ikke er stabilt. Den type fejl kan stamme fra dengang, huset blev bygget, fordi der fx ikke blev taget højde for, at jordbunden var blød, eller fordi der ikke blev funderet tilstrækkeligt, dvs. at fundamentet ikke blev understøttet ordentligt i forbindelse med selve byggeriet.
Sætningsskader kan også opstå, hvis jorden under huset vaskes væk i forbindelse med skybrud eller på grund af brud på en kloak eller vandledning, som gør at jorden omkring soklen bliver skyllet væk.
