Efter en storm er det ikke kun taget, der bør tjekkes. Flere af husets konstruktioner kan have taget skade, og det er vigtigt at undersøge dem grundigt. Tag en stige under armen, gå en tur rundt om boligen og efterse husets konstruktioner.
De steder, hvor der typisk kan være skader efter stormen, og som du grundigt bør efterse, er:
- Taget og tilhørende bygningsdele som kviste
- Inddækninger mv.
- Ydervægge
- Tagrender og nedløbsrør
- Skorsten
- Antenner, udluftningsstudse mv. i tagfladen
- Udestue/havestue
Hvis der er sket skader, bør du i første omgang kontakte dit forsikringsselskab for at høre, om der er dækning for skaden, og hvordan du forholder dig til udbedringen af skaderne.
Du kan enten selv udbedre dem eller kontakte en fagmand, som vil kunne give råd og vejledning om, hvordan du bedst får dem ordnet.
Selvom en skade ikke umiddelbart ser slem ud, kan en ny storm gøre skaden meget værre, især hvis der er opstået et svagt punkt i husets konstruktioner.
Ideelt set bør du som husejer undersøge huset både før og efter en storm. På den måde er det lettere at vurdere, om eventuelle skader kan tilskrives stormen. Uanset vejret er det altid god praksis at gennemgå husets konstruktioner mindst en gang om året.
Nogle ting kan være svære at opdage med det blotte øje. Derfor kan det anbefales, at søge hjælp hos en rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du selv er i stand til at gennemskue, om husets konstruktioner er i orden.
Inden du går i gang med at udbedre skader, er det en god idé at tage billeder af dem til dokumentation.
Når det stormer, opstår der ofte skader på den modsatte side af vindretningen. Der dannes undertryk, og tagsten eller gavltrekanter kan blive suget ud. Kig derfor ekstra grundigt på den side, hvor blæsten ikke har stået ind på.
Tjek taget for stormskader
Især taget er udsat under storm og skal tjekkes både ude og inde.
Tjekliste, når du skal tjekke taget udefra:
- Kontroller om tagstenene eller tagpladerne sidder forsvarligt fast, eller er der nogen, der sidder meget løst eller helt er røget af? Det er langt fra alle tage, man kan komme op på, så kig efter, om der er sten eller plader, der ligger skævt i forhold til de andre. I så fald er de sandsynligvis løse. Vær opmærksom på, at det ikke er alle tagsten på en tagflade, der er bundet fast, ofte er det kun ca. hver anden. Tagsten kan godt ligge lidt løst, men de må ikke ligge skævt.
- Sidder rygninger og rygningssten på taget ordentlig fast - både toprygning og eventuelle grater? Ligger stenene eller pladerne skævt, er de muligvis løse.
- Er inddækningerne omkring skorsten og øvrige gennembrydninger i taget stadig velfungerende, og sidder de, som de skal? Kan du se rester af tagmateriale i tagrenderne eller nede på jorden, er det tegn på, at taget er blevet beskadiget. Kig især efter om der er fuger, som mangler, eller gummifuger som er på vej ud.
- Er skotrenden fri for snavs, nedfaldne blade og grene? Sørg for at rense dem, nu hvor du alligevel har stigen fremme. Husk at bruge korrekt sikkerhedsudstyr, som fx sikkerhedssele og line. Skridsikkert fodtøj, hjelm og handsker. Stiger skal rage mindst 1 meter op over tagkanten. Undgå at træde på svage områder. Særligt tagrender som ikke kan holde til en personbelastning.
- Er tagrender, nedløbsrør og tagbrønde frie for snavs, blade og grene? Sørg også for at rense dem, så de kan lede regnvandet væk fra dit hus.
Tjekliste, når du skal tjekke taget indefra:
- Er tagbinderne intakte, eller er de revet over? Bindere er ståltråd eller stålhager, der holder tagstenene fast til lægterne. Bemærk, at ikke alle tagsten på tagfladen skal være bundet fast, så ser du tagsten helt uden bindere, er det ikke nødvendigvis grund til bekymring. Hvis du derimod opdager bindere, som er revet over, bør du få bundet disse fast igen.
- Er taget understrøget med mørtel, skal du tjekke, om mørtelunderstrygningerne på tegltaget er intakte og hæfter på stenene. Hvisdet ikke er tilfældet, kan der trænge vand ind igennem taget. Kig gerne ind i tagrummet, når det regner for at se, om der er steder, vandet trænger ind.
- Er vindkrydsene, som løber over spærene spændt op, eller hænger de slapt ned? Hvis der er steder på taget, hvor vindtrækbåndet hænger slapt ned imellem to spær, kan det være tegn på, at der er sket noget med spærenes stabilitet under stormen.
- Er der aftegninger efter vand på loftet, eller ligger der vand? Så er der utætheder i taget, og det skal gennemgås grundigt. Bemærk, at ikke alle tage af natur er helt tætte. Derfor vil du kunne se ud imellem tagsten eller plader. Men er utæthederne for store, kan der trænge vand ind. På nyere tage er der ofte et undertag, som opfanger det vand, der kan komme ind imellem tagbelægningen.
- Er gavltrekanten fra muren fastgjort til spærene med fx murbindere? Murede gavltrekanter er særligt udsatte i stormvejr, da de kan blive suget ud pga. undertryk, hvis de ikke er gjort tilstrækkeligt fast til tagkonstruktionen. Efter en storm kan du gennemgå gavltrekanten inde fra loftrummet og se efter revner og overrevne bindere.
Har man tagsten, er det typisk hver anden tagsten samt alle de tagsten, der sidder yderst langs tagryg og gavle, der er bundet fast til trælægterne med ståltråd. Resten vil typisk sidde løst og kun være låst fast af vægten fra de øvrige tagsten.
I nyere huse er det typisk umuligt at se selve tagstene, da der ofte ligger et undertag. Er det muligt at se binderne, kan man undersøge, om tagbinderne sidder korrekt og er i god stand og uden rust mv.
Ydervægge
Ydervægge i mursten, gasbeton eller anden form for tung væg bør tjekkes for revner. Revner behøver ikke give store bekymringer, men bør dog altid undersøges. Revner i ydervægge kan dog i værste fald medføre, at der trænger vand ind i ydervægskonstruktionen, som kan føre til råd- og svampeskader.
Revner i et hus opstår ofte som følge af at konstruktionerne ikke er tilstrækkeligt bærende eller afstivende, fejl i konstruktioner eller dårligt udført håndværk. Men revner kan også opstå under en voldsom storm. Er der revner i ydervæggen, bør du holde øje med dem og sikre dig, at de ikke udvikler sig til at der opstår skade på andre bygningsdele.
Er der tale om træhuse eller træbeklædninger, skal man sikre sig, at der ikke er brædder, som er gået løs eller revnet.
Tagrender og nedløbsrør
Tagrenderne bør tjekkes for, om de sidder fast i rendejernene, og om rendedrejerne sidder ordentligt fast. Rendejernene er de jern, der holder tagrenden på plads, og som sikrer, at der er det rigtige fald ned mod nedløbet.
Tjek også om tagrenden har den rigtige vinkel. Det vil sige, at tagrenden skal ligge solidt og rigtigt i rendejernene og ikke være bøjet som følge af stormen, hvilket vil få vandet til at løbe ud over siden på tagrenden i stedet for at løbe ned i nedløbsrøret.
Tjek om nedløbsrøret sidder ordentligt fast i hængselsstiftere i ydervæggen og ordentligt fast i tagrenden og ned i brønden.
Hvis ikke nedløbsrøret er monteret rigtigt eller sidder ordentligt fast, vil vandet fra tagrenden forårsage fugtophobninger og vandskader i ydervæggene og sokkel.
Skorsten
Skorstene og antenner sidder meget udsat under storme. Er det muligt, bør du efter storm kravle op på taget og tjekke, om der er løse eller defekte dele. Husk passende sikkerhedsforanstaltninger inden du kravler op. Vær sikker på, at taget kan tåle at blive belastet, og sørg for at sikre dig selv.
Under en storm kan toppen af skorstenen have revet sig løs og dermed være til fare, hvis dele af den falder ned. Er skorstenen blevet beskadiget, bør du sikre dig, at der ikke er fare for, at løse sten kan falde ned og ramme forbipasserende.
Antenner, udluftningsstudse mv. i tagfladen
Tjek, om antennen har revet sig løs. Tjek ligeledes, om stålwirer og beslag sidder forsvarligt fast. Inddækninger omkring skorsten, antenne og andre gennembrydninger i taget bør også tjekkes. De kan have løsrevet sig eller være blevet bøjet.
Udluftningstætter mv., der stikker op fra tage bør også tjekkes. Undersøg om de er løse, er revnet eller er bukkede.
Udestuer og havestuer
En udestue eller havestue er oftest en tilbygning bestående af træ og glas, bygget som en tilføjelse til et eksisterende hus. Grundet de lette materialer kan de være særligt sårbare over for kraftige vindstød, hvis de ikke konstrueret rigtigt.
Det er meget vigtigt at tjekke, om der er dele af konstruktionen, der er blevet rystet løs. Tjek udestuen grundigt, især alle forankringer og befæstelser af hovedkonstruktioner og evt. glaskonstruktionen.
Hvilke stormskader dækker forsikringen?
Din almindelige husforsikring vil i de fleste tilfælde dække de skader, der er direkte forårsaget af en storm, og eventuelle følgeskader. Det kan fx være en vandskade, der er opstået fordi stormen har gjort taget utæt.
For at forsikringen dækker stormskader, skal vindstyrken være mindst 17,2 meter pr. sekund.
Et krav fra forsikringen vil være, at du selv skal forsøge at forhindre en skade i at udvikle sig yderligere. Dette gælder naturligvis kun, hvis du kan gøre det uden selv at komme til skade.
Hvis der fx er opstået et hul i taget, bør du dække det med en presenning for at forhindre, at der opstår en vandskade. Hvis det ikke er muligt, kan du bruge en spand eller balje til at samle vandet indendørs, afhængigt af hullets størrelse.
Du skal kontakte forsikringsselskabet, inden du går i gang med at få udbedret skaden. Hvis det ikke er muligt, skal du tage billeder af skaden, inden du går i gang med at udbedre den.
Når du køber et nyt hus, skal du tjekke, om der står noget i tilstandsrapporten om husets konstruktioner. Hvis der er nævnt løse tagsten eller andre ting, som kan forværres under en storm, kan forsikringsselskabet afvise at dække skaden.
Hvis en bygningsdel ikke er udført korrekt – fx hvis den er underdimensioneret på grund af en beregningsfejl og derfor er for lille og svag til huset - vil din almindelige husforsikring ikke dække. Det vil en ejerskifteforsikring derimod muligvis kunne. Hvis du ikke har en ejerskifteforsikring, vil du være tvunget til at rejse sag mod det firma, der har bygget huset, eller mod den tidligere ejer, hvis du ikke selv vil afholde udgiften til udbedringen.
Stormskader skyldes ofte, at der i forvejen er fejl og mangler ved byggeriet. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) viser, at mange af de huse, der sker flest og størst skader på i stormvejr, er huse af nyere dato med grove bygningsfejl, der gør, at de ikke kan modstå kraftige storme.