En skorsten er særlig udsat. Sørg for at tjekke, om den er i ordentlig stand og vedligehold den løbende. I 2020 var der i alt 373 skorstensbrande i private hjem. Foto: Arkiv
En skorsten er en af de mest udsatte bygningsdele på et hus, da den er placeret et sted, hvor både regn, sol og vind har god mulighed for med tiden at sætte tydelige spor. Når skorstenen bruges, kommer der varme røggasser op gennem den. Både gasserne og den store varmepåvirkning kan med tiden udrette skader.
Risikoen for skader kan være større, hvis skorstenen ikke bliver brugt. Når skorstenen er kold, er den nemlig mere følsom over for fugt- og frostskader.
Skorstene fra oliefyr får flere skader end andre, da der ved afbrænding bl.a. dannes svovldioxid, som nedbryder kalken i mørtelfugerne i skorstenen. Derfor vil fugerne være langt mere nedbrudte end andre steder på huset.
Når du skal efterse husets skorsten, skal du både tjekke den del, der er udenfor, og den del, der er inde i huset, i det omfang det er muligt.
Sørg for at sikre dig ordentligt, når du skal besigtige skorstenen udvendigt. Hvis du har et tag med mere end 25 graders hældning, bør du ikke selv gå op på taget. Du skal også være opmærksom på, at visse tagmaterialer er mere glatte end andre. Brug derfor altid en rygningsstige, når du skal bevæge dig på en tagflade med mere en 25 graders hældning.
Sådan tjekker du skorstenen udefra
Pudset skorsten
Hvis du har en pudset skorsten, vil skaderne typisk vise sig som løs, afskallet eller krakeleret puds. Al løs puds bør fjernes, og områderne pudses op igen. Der kan også være skader på murstenene inde bag ved pudsen. Her vil pudsen typisk også være krakeleret og de eventuelt flækkede mursten være synlige.
Muret skorsten
Har du en skorsten i rent murværk, skal du både efterse fuger og sten.
Det er oftest i fugerne, at skaderne opstår. Fugerne vil med tiden revne eller bliver porøse og smuldre. Ødelagte fuger tager nemmere imod vand og giver dermed grobund for fugt- og frostskader.
Murstenene i skorstenen kan også flække. Hvis en mursten er porøs, falder overfladen, brandskallen, af i flager. Er den yderste del væk vil murstenen hurtigere nedbrydes.
Toppen af skorstenen
Toppen er hårdt udsat for vand og sne, der lægger sig. En skorsten af mursten uden afdækning i toppen er mere sårbar end en skorsten, der er afsluttet med fx en betondækning. Inddækningen i toppen skåner og minimerer mængden af nedbør, som lander nede i skorstenen. En skorsten uden inddækning kræver derfor oftere tilsyn.
Inddækning ved tag
Inddækningen mellem skorsten og tag kan være beskadiget eller mangelfuld. Det kan betyde, at vand og fugt trænger ind i tagkonstruktionen, hvor det kan forårsage flere skader. Inddækning rundt om skorstenen vil være udført i bly eller zink. For at sikre at der ikke kommer vand ned bag metalinddækningen, er toppen af metallet bukket ind i selve mørtelfugen. Man kan også have en afslutning i form af en skinne, som fuges.
Fastgørelse af parabol og antenner
Der sættes ofte paraboler og antenner fast på skorstenen. Det kan være en hård belastning for skorstenen, da det betyder, at der rives og ruskes ekstra hårdt i den i stormvejr. Det kan give store skader, der typisk vil vise sig som revner samt ødelagte fuger og mursten. Murværk er rigtig godt til at optage lodrette belastninger, men er ikke særlig godt til at optage belastninger, der kommer ind fra siden.
Der kan også opstå skader på den indvendige del af skorstenen. Det er derfor ikke nok at besigtige den udefra. Foto: Arkiv
Tjek skorstenen indefra huset
På den del af skorstenen, der er inde i huset, kan der også være skader. Skaderne kan fx være løse fuger og mursten samt revner og sprækker. Endvidere kan det forekomme, at skorstenen har sat sig.
Løbesod
Er der store brunlige plamager på skorstenen, er det tegn på, at der er trængt løbesod ud gennem den.
Der er oftest løbesod på den del af skorstenen, der går gennem en kold loftetage. Her afkøles røgen, og røggasserne fortættes ligesom damp og sætter sig på skorstenens inderside, hvorved der opstår løbesod. Løbesod vil også typisk være at finde på skorstenen, hvis puds og fuger er i dårlig stand.
Hvad kan skader på skorstenen skyldes?
Som nævnt har skorstenen en placering og en funktion, der gør den ekstra udsat for skader. Men det er forskelligt, hvilke skader gamle og nye skorstene får.
Almindelige skader på nye skorstene
På nyere skorstene er det ofte dårligt håndværk eller forkert håndtering af materialer, der medfører skader. I nogle tilfælde kan det også være forkert afdækning ved skorstenens top.
Almindelige skader på gamle skorstene
På ældre skorstene sker der typisk skader, fordi der med tiden er kommet revner og sprækker, der gør skorstenen mere sårbar over for vind og vejr.
Gamle skorstene lider ofte under, at de ikke længere anvendes til det, de oprindelig var bygget til. Eksempelvis bliver gamle pejse og ovne ofte udskiftet med brændeovne eller et nyt varmeanlæg, der omsætter varmen meget mere effektivt. Det betyder, at der ikke kommer så meget varme ud gennem skorstenen, og det gør den koldere end ved tidligere tiders brug.
Skorstenen kan på samme måde være blevet for stor til den mængde røg og varme, der kommer fra en ny brændeovn. Det gør skorstenen mere følsom over for fugt- og frostskader, fordi den ikke længere bliver varmet op og dermed tørret igennem.
Ældre skorstene er typisk ikke isolerede, hvilket også gør dem sårbare over for fugtskader. Desuden fortættes den varme røg hurtigere i en kold skorsten, og der opstår hurtigere løbesod.
Løbesod ses som brune plamager på skorstenens yderside. Foto: Arkiv.
Løbesod
Tjæregasser brændes af ved 600-700 grader. Når der tændes op, eller hvis skorstenen er for stor eller kold, er temperaturen lavere, og trætjæren bliver ikke brændt af. Den fortætter derimod på skorstenens kolde overflade, og der dannes løbesod.
Der kan ved ringe forbrænding også opstå løbesod, hvis der med mange korte intervaller bliver tændt op, eller hvis brændet er for vådt. Desuden er problemet større, hvis der fyres i brændeovn, da en brændeovn brænder ved en lavere temperatur end en pejs.
Løbesod trænger med tiden ud gennem murstenene, hvor den kan ses som brune plamager på skorstenens yderside. Når plamagerne først bliver synlige på ydersiden, er der tale om store mængder løbesod, og det er derfor heller ikke lige til at fjerne.
Ved større misfarvninger er det nødvendigt at banke puds ned, påføre et nyt lag puds samt male. I værste fald er det nødvendigt at fjerne murstenene og mure op igen. Mindre misfarvninger kan forsegles med et specialprodukt og males over.
Du skal vælge løsning i forhold til hvor beskadiget skorstenen i øvrigt er, hvad du bruger den til, og hvor du kan se den. Her er det en god ide at få hjælp af en fagmand til at vurdere skorstenens tilstand.
Hvor alvorlige er skader på skorstenen?
Skader på skorstenen som revner og ødelagte sten kan, hvis de ikke bliver lavet, udvikle sig og forværre skorstenens tilstand, hvilket i sidste ende kan betyde, at den styrter sammen.
Store mængder løbesod kan ud over misfarvninger medføre risiko for skorstensbrand. Skorstensbrande opstår, når der er et så tykt lag sod på skorstenens indervægge, at der kan gå ild i det.
Har du haft skorstensbrand, er der ofte tydelige skader som eksempelvis revner og større sprækker. Selvom du ikke kan se skader, må du ikke bruge skorstenen, før en skorstensfejer har tjekket og godkendt den.
Nyere skorstene er altid lavet med en indvendig isolering, populært kaldet isokern, og de får derfor ikke så meget løbesod. Det mindsker risikoen for skorstensbrand.
Hvordan kan du forebygge skader på skorstenen?
En skorsten skal en gang om året renses og have et eftersyn af en autoriseret skorstensfejer. Derudover bør du selv tjekke skorstenens udvendige sidemed jævne mellemrum, afhængigt af hvad skorstenen bruges til, og i hvilken stand den er i.
Det er også en god idé at holde skorstenen løbende ved lige, da det minimerer skaderne og gør skorstenen nemmere at holde.
Fyringsanlægget (pejs, brændeovn, varmeanlæg osv.) du bruger sammen med skorstenen, bør også passe til skorstenen, hvad angår størrelse og effekt.
Hvis skaderne på skorstenen er meget slemme, kan det være en fordel at fore skorstenen indvendigt for at skåne den og undgå nye skader. Foringen kan bestå af et isoleret rør af fx letbeton eller stål eller en indstøbt kerne af isoleret beton i den eksisterende skorsten.
Der stilles særlige krav til, hvad du må fore en skorsten med. Spørg skorstensfejeren eller producenten. Foring af skorsten bør altid udføres af en fagmand.
Du kan også isolere skorstenens yderside. Dermed holdes skorstenen bedre varm, og risikoen for løbesod og skorstensbrand formindskes.
Hvordan vedligeholder du en nedlagt skorsten?
Det ses ofte, at vedligeholdelse af skorstenen ikke prioriteres særlig højt af husejerne. Og slet ikke, hvis den ikke har nogen egentlig funktion. Men selvom skorstenen er taget ud af brug, skal du stadig sørge for at vedligeholde den udvendigt.
Vil du slippe for det ekstra vedligeholdelsesarbejde, en skorsten kræver, kan du overveje at nedlægge den. Her skal du være opmærksom på, at skorstene mange gange indgår i husets bærende - og til tider også stabiliserende konstruktion.
Du skal også tage med i dine overvejelser, at skorstene også har en betydning for husets arkitektoniske udtryk, hvor det i mange tilfælde vil være en skam at rive den ned.
