Det er svært at beskytte et hus af glas mod voldsomme storme, som eksempel stormen Bodil i december 2013. Men der ER ting, du kan gøre, for at mindske stormskader på dit drivhus. Først og fremmest skal du vurdere typerne af glas til drivhus, inden du vælger, hvilken slags drivhusglas eller polycarbonat, der passer til dig.
Her får du 8 råd, der kan hjælpe dig med at vælge den rigtige løsning, så dit drivhus ikke bliver smadret.
8 råd til, hvordan du bedst sikrer dit drivhus mod storm
Et rionet kan være med til at give læ. Foto: www.groenneglimt.dk
1. Skab læ omkring drivhuset
Det vigtigste værn mod stormskader er, at dit drivhus står i læ. Der er kun vindstille ca. 14 dage om året i Danmark. De resterende dage kan vinden komme fra alle retninger, så sørg for læ hele vejen rundt om dit drivhus.
Læ kan du fx skabe ved:
- En hæk på et par meter i højden, som vinden kan ’sive’ igennem. Den optimale afstand er 2-5 meter.
- Et solidt forankret hegn af pileflet. Hegnet kan bruges til at plante en ny hæk op af, og kan fjernes, når den nyplantede hæk er vokset op.
- Et hegn af rionet med klatrende vækster som fx efeu.
Pas på: Høj bygning eller træer giver ikke altid læ til drivhuset
Det er ikke umiddelbart en stormsikker placering, at dit drivhus står i nærheden af en høj bygning – som fx en stald, lade eller en bygning på mere end to etager, da vinden – efter at den har passeret bygningen – kan dykke, så der opstår turbulens og vakuum, som kan trække glassene ud af drivhuset. Det samme gælder, hvis dit drivhus står i nærheden af en samling træer som en plantage eller en lille skov.
2) Forstærk konstruktionen: Trepunkts-hjørnebeslag og afstivere i drivhuset
Trepunktssamling i taget ved tagryggen. Trepunktsbeslaget består af 3 stykker aluminiumsplade. Foto: Vitavia.com
En stærk konstruktion, som giver profilerne i drivhuset den nødvendige styrke, er et vigtigt bolværk mod stormen.
Afstivere
Du kan forstærke dit drivhus ved fx at montere afstivere (både skråstivere og tværstivere).
Hvis drivhuset har bestået en test – fx via den anerkendte tyske testorganisation, TÜV – kan du være sikker på, at dit drivhus har en stærk konstruktion.
Trepunktsbeslag
Trepunktssamling, hvor sider og gavl mødes. Foto: Vitavia.com
Dit drivhus står også mere sikkert, hvis hjørnebeslagene er såkaldte trepunktsbeslag, da den slags beslag kan give sig lidt, hvilket gør det meget stærkere end et stift, ufleksibelt hjørnebeslag.
Hvis du har en stålsokkel på dit drivhus, kan du forstærke drivhuset yderligere ved at bolte bundskinnerne - de nederste vandrette profiler, der udgør 'bunden' af drivhuset - sammen med stålsoklen.
3) Brug særligt sikkerhedsglas som glas til drivhuset
Normalt bruger man en særlig type drivhusglas - horticultural glass - der både tillader meget høj lysgennemgang, er billigt og let kan skæres til med en glaskærer. Ulempen er, at det bliver til en masse store og små stykker med skarpe spidser, hvis det bliver smadret.
Hærdet glas
Den stærkeste, og også mest personsikre konstruktion, opnår du ved at bruge hærdet glas - som er varmebehandlet vinduesglas - der tåler 5-6 gange større slagpåvirkning end vinduesglas. Når hærdet glas smadres, går det i tusinde små stykker, der ikke er særligt skarpe.
Du kan købe hærdet glas efter mål hos forhandlere af drivhuse eller bestille det hos din lokale glarmester. Ulempen ved at bruge den slags glas til drivhuset er, at det både er dyrere og ikke kan tilskæres efter bestillingen, da overfladen vil krakelere ligesom en tallerken af porcelæn.
Plade af polycarbonat. Foto: Vitavia.com
Polycarbonatplader i stedet for almindeligt drivhusglas
Du kan også erstatte dine glas med polycarbonatplader - en form for plexiglas. Polycarbonatplader har dog en del ulemper, som du skal overveje (læs mere i boksen).
Polycarbonatplader
Polycarbonat er en form for plastmateriale, der ligner plexiglas, men har en anden sammensætning.
Fordelen ved polycarbonatplader er, at de er mere slagfaste, og at de ikke er farlige som glas, hvis de skulle blæse ud.
Ulemperne er, at polycarbonat er dyrere end drivhusglas og har en begrænset levetid, da pladerne trods UV-beskyttelse med årene bliver hvide, hvilket lukker solens lys ude. Desuden blæser polycarbonatplader meget let ud og er ikke så pæne at se på som almindeligt drivhusglas, da pladerne er matterede.
Se de mulige skader på hus og have under forskellige vindstyrker
Juster vindstyrken ved at trække i den orange cirkel og se, hvilke skader du risikerer på hus og have alt efter, hvor kraftig vinden er. Grafik: Pernille Munk Bandholst
4) Lim ruderne med silikone i drivhuset
Hvis glassene sidder løst, går de lettere i stykker. Lim derfor glassene - eller polycarbonatpladerne - fast til profilerne med lidt silikone. Du kan købe det i ethvert byggemarked.
Ifølge drivhusproducenten Vitavia er brugen af silikone dog lidt af en "pest eller kolera-løsning". For det giver nemlig en mere stiv konstruktion, når glassene er limet fast til alu-profilerne. En smidig og fleksibel konstruktionen er mindre sårbar, når den kan give sig lidt (og silikone giver sig meget lidt i denne sammenhæng).
Desuden kan du risikere et stort efterarbejde med at få renset alu-profilerne for silikone, hvis glasset eller polycarbonatpladen alligevel blæser ud eller bliver smadret. For så skal du nemlig i gang med både hobbykniv og acetoneflaske.
5) Luk vinduer i drivhuset
Luk vinduer, så vinden ikke kan komme ind og få fat i drivhuset.
Skru også cylinderen af de temperaturfølsomme, automatiske vinduesåbnere. Vinduerne med den slags automatik kan let flyve op, hvorved vinden kommer ind i drivhuset. Sørg for, at vinduet er haspet helt til.
6) Afstøt drivhuset indvendigt
Grøn: Bræt, der udlægges indvendigt i bunden af drivhus. Blå og rød: Patentbånd, der spændes som X fra yderste ende af brættet til modstående tagrende inde i drivhuset. Brun: Udvendig sikring vha. lægte, der bringes i spænd mellem tagrende og jorden. Illustration: Vitavia.com
Hvis du ikke bruger dit drivhus om efteråret/vinteren, kan du et par steder inde i drivhuset anbringe et gulvbræt eller lignende på tværs af drivhuset, sådan at brættet støder an mod soklen i begge sider, men uden at kunne rykke sig. Herefter laver du et diagonalt kryds af et stålpatentbånd, som du fastgør i den ene ende af brættet og på indersiden af den modstående sides tagrendeprofil ved hjælp af bolt og møtrik.
Hvis du kun laver ét kryds, anbringer du det ud for den første lodrette profil i dørgavlen (dvs. ca. 60 cm fra gavlen). Hvis du laver flere kryds, anbringer du det næste midt i huset. Det sidste kryds placerer du lige før sidste glassektion før endegavlen. Denne løsning er let at anbringe og let at afmontere, når vækstsæsonen starter.
7) Pak drivhuset ind i industrifilm
Hvis du ikke bruger dit drivhus om vinteren, kan du i slutningen af efteråret tage en rulle industrifilm (en slags 'Vita-wrap') og omvikle huset 3-5 gange fra soklen op til og med tagrenderne. Når du skal bruge huset i midten af marts, skærer du bare folien væk med en hobbykniv. Det er en både hurtig og billig løsning til at sikre glassene i dit drivhus mod stormskader.
Der er også nogen, der har haft held med at sy en kæmpe 'tehætte' af billige presenninger, som fastgøres til jorden med fliser eller pløkker. Skulle uheldet alligevel være ude, har 'tehætten' den fordel, at hverken glas eller polycarbonatplader flyver langt væk.
Lav en 'te-hætte' af presenninger for at beskytte drivhuset mod storm. Foto: Vitavia.com.
8) Akutsikring af dit drivhus
Når stormen at komme, før du har fået stormsikret dit drivhus, kan du ikke gøre meget andet end at lukke dør vinduer, så vinden ikke kan komme ind i drivhuset.
Sørg desuden for at fjerne alle løse genstande som havemøbler og trampoliner, der kan blæse ind i både dit drivhus og din bolig og i øvrigt være til fare for mennesker og dyr.
Hvis der kommer kraftig storm eller orkan, forsøg da under ingen omstændigheder at redde drivhuset midt under orkanen, da løsrevne glasskiver, polycarbonatplader og profildele kan medføre alvorlige kvæstelser.
Tjek din forsikring
Ifølge drivhusproducenten Vitavia dækker forsikringsselskabet typisk disse ting, hvis dit drivhus bliver stormskadet:
- Oprydning (fx opsamling af glastumper, bortskaffelse af glas og alu-profiler, leje af container, evt. renovationsafgift)
- Montage (samling og opstilling af et nyt drivhus)
- Alu-profiler (ved små skader dækkes køb af nye profiler og/eller sokler. Ved større skader kan det ikke betale sig at reparere, så der dækker forsikringens som regel køb af et helt nyt drivhus)
- Sokler
Drivhusglasset derimod dækkes kun af enkelte selskaber. Desuden kræver forsikringsselskaberne, at drivhuset er forsvarligt fastgjort til undergrunden, hvilket i praksis vil sige, at drivhuset minimum skal være støbt fast i hjørnerne og midt på langsiden ved større modeller.
Opdater din forsikringspolice
Et godt råd er, at du på din forsikringspolice får påført, at du har et drivhus i haven, så du undgår tvivlspørgsmål, om du overhovedet har haft et drivhus i haven, hvis en skade skal anmeldes.
