Muret facade med frostsprængninger i pudslaget. Foto: Bolius
Hvilke typer ydervægge er mest almindelige?
En ydervæg kan være bygget op på forskellige måder og bestå af flere forskellige materialer. De mest almindelige facadetyper i Danmark er af mursten (enten som pudset eller blank murværk), gasbeton (fx porebeton), træ eller et kompositmateriale.
Hvilke skader opstår typisk på ydervægge af mursten?
En murstensfacade er en af de mest holdbare og modstandsdygtige facader i det danske klima. Hvis den er bygget op håndværksmæssigt og byggeteknisk korrekt - og du vedligeholder og forebygger i god tid - opstår der normalt ikke de store skader. Man kan sige, at du sparer penge på længere sigt ved at forebygge og vedligeholde med rettidig omhu.
Frostsprængninger
Frostsprængninger i en ydervæg opbygget af mursten er en velkendt skade. Ofte opstår skaden på grund af en utæt tagrende eller revne i et nedløbsrør, så regnvandet, fra taget, løber ned ad muren i stedet for ned i brønden. Dermed bliver murstenene så våde, at de ikke kan nå at afgive fugten, og når det så bliver frostvejr, vil det fugt, som er i murstenene fryse til, udvide sig og forårsage skader på mursten og fuger. Fugerne kan revne og skaller af murstenene vil blive "sprængt" fra.
Frostsprængninger i en murstensydervæg er en almindelig skade, der opstår som følge af, at stenene bliver opfugtede og efterfølgende får frost. Foto: Arkiv
Ved frostsprængning vil enkelte mursten typisk miste brandskallen, som er den yderste hårde hinde. Hvis denne er væk, vil stenen forvitre hurtigere, da murstenen lettere vil suge fugt til sig og vil have sværere ved at afgive det ved større vandmængder over tid. Typisk vil man skulle udskifte stenene og fugerne omkring, hvis stenene frostsprænger.
Det gælder derfor om at få renset tagrenderne og nedløbsrørene for blade og andet skidt og møg, og hvis tagrenderne og nedløbsrøret er beskadiget, skal det hurtigt repareres, så du leder vandet ordentlig væk fra facaden.
Et typisk tag i Danmark modtager årligt 100 tons, og det skal altså ledes forsvarligt væk fra husets facader.
Sætningsskader
Sætningsskader er meget almindelige i ældre huse, og det behøver ikke betyde, at huset er ved at styrte sammen.
Mindre revner i fugerne opstår tit. Disse skal udbedres for at forhindre, at der kommer vand ind i revnerne som igen kan lede til frostsprængninger. Hvis der er tale om en større revne, der går igennem murstenene, bør du kontakte en professionel entreprenør med erfaring indenfor den type opgaver.
En fagmand kan undersøge, om det er en ubetydelig revne, der ikke bliver værre, eller om der er tegn på, at skaden stadig er aktiv. Det kan dog være svært at vurdere en sætningsskade, uden et destruktivt indgreb, hvor man fjerner evt. puds og/eller tapeter indefra for at komme til bunds og undersøge forholdende nærmere.
I langt de fleste tilfælde kan skaden udbedres ved at kradse fugerne omkring den ud og fuge om, så revnen forsvinder. Du bør dog efterfølgende holde øje med, om revnen kommer igen. Gør den det, er det tegn på, at sætningen ikke er helt i ro, og du bør kontakte en fagmand, der kan vurdere, hvad der bør gøres ved det.
Fugerne skal udfræses, før du kan fuge dem på ny. Arkivfoto.
Hvilke skader opstår typisk på facader af gasbeton (porebeton)?
Gasbeton har været meget anvendt op igennem 1960'erne og 70'erne til indvendige skillevægge og ydervægge både som bagmur og formur.
Revnede gasbetonsten
Problemer med facader af gasbeton har været, at der kommer revner i fugerne og i selve stenene. Typisk opstår skaderne, fordi fuger og sten ikke er stærke nok til at optage eventuelle sætninger i fundamentet eller terrænet.
Omfanget af revner i gasbeton er ikke væsentlig anderledes end i ydervægge i tegl, men da gasbetonvægge typisk er malede, ses revnerne meget tydeligere.
En anden årsag til revner i en facade af gasbeton kan være et dårligt støbt fundament eller et fundament med så ringe bæreevne, at det flækker ved større påvirkninger. Det kan påvirke de enkelte sten, så der opstår revner i samlingerne.
Der kan også komme frostsprængninger i gasbetonsten. De opstår af samme årsag som i mursten. Hvis stenene bliver udsat for en større mængde fugt eller vand, som ikke kan transporteres væk, vil vandet inde i gasbetonstenen ved hård frost udvide sig, så stenen knuses og flækker. Ved store vandpåvirkninger, fx på grund af et utæt vand eller varmerør, der står og siver, vil stenene smuldre bort altså forvitre.
Maling, der skaller af
Mange ydervægge af gasbeton er malet med diffusionstæt (ikke-åndbar) maling. Det kan resultere i, at væggen ikke kan ånde, og den fugt, der er inde i væggen, kan kun komme ud ved at presse malingen udad, så den begynder at skalle af i store flager.
Det eneste, du kan gøre ved det, er at rense den diffusionstætte maling af facaden og give den en ny behandling med en diffusionsåben maling. Du skal dog være forsigtig, når du renser facaden, da gasbeton kan være porøs og derfor nemt krakelerer og forvitre.
Afrensning bør ske med håndkraft. Vær meget omhyggelig, når du renser af, og hvis du overvejer at bruge en anden form for puds eller overfaldebehandling, så søg råd hos en fagmand, fx en maler, så du er sikker på at vælge det rigtige materiale.
Hvilke skader opstår typisk på facader af træ?
Facader af træ er ved at blive almindelige i Danmark. En træfacade skal gennemgås en gang om året for at sikre, at fastgørelserne stadig er gode, at træet ikke har påbegyndt råd, og at der ikke er tegn på fugtskader. Jo hurtigere en skade opdages, jo nemmere og mindre bekostelig vil skaden være at reparere.
Hvis en træfacade ikke er beskyttet med fx et udhæng - det, der kaldes konstruktiv træbeskyttelse - vil den være meget udsat for sol og regn. Det kan have stor betydning for træfacadens holdbarhed, og er den ikke ordentligt beskyttet på den ene eller anden måde, kan den hurtigt blive nedbrudt eller få mange skader.
Derfor er det vigtigt, at du gennemgår træfacaden mindst en gang om året.
Kan du stikke en lille skruetrækkert 2-3 mm ind i træet, skal du være ekstra opmærksom - Det kan være tegn på nedbrud. Foto: Torben Klint
Nedbrudte eller rådne brædder i beklædningen
Den mest almindelige skade på facader af træ er råd eller svamp i dele af beklædningen.
Har du mistanke om, at der er råd eller svamp i dele af ydervæggen, kan du starte med at undersøge, hvor fugtigt træet er.
Den bedste måde er at måle den aktuelle fugtighed i træet med en fugtmåler, som egner sig til træ. Målingen skal ikke foretages, når det lige har regnet. Det ville give et ukorrekt svar.
Har du ikke en fugtmåler ved hånden, kan du undersøge om træet er "blødt" ved hjælp af en mindre skruetrækker eller en syl. Stik værktøjet ned i træet. Synker den nemt ind i træet, er det tegn på råd. Kan skruetrækkeren trænge ind 0-2 mm, betyder det ikke det store, men du skal være opmærksom på, at der kan være tegn på påbegyndende nedbrydelse af træet.
Kan du stikke værktøjet 2-3 mm ind i træet, skal du være ekstra opmærksom og eventuelt slibe træet ned og give det en overfladebehandling, som passer til træsorten. Spørg en fagperson til råds, så du bruger den korrekte overfladebehandling.
Kan skruetrækkeren komme længere ind end 3 mm, er det tegn på råd eller svamp og træet skal udskiftes.
Når skaden er fundet, skal alt det angrebne træ fjernes. Der findes flere forskellige former for montering af facadebrædder på ydervæggen, men de to almindeligste er, at brædderne er monteret på klink, dvs. de er vandret på facaden, eller ”1 på 2”, hvor de er placeret lodret på facaden.
Den vandrette træbeklædning (brædder på klink) er vanskelig at reparere, fordi brædderne lapper ind over hinanden og er sømmet eller skruet fast i toppen. Men det kan godt lade sig gøre at vrikke et nedbrudt bræt ud og erstatte det med et nyt.
En facadebeklædning af træ kræver jævnlig vedligeholdelse, hvis du vil undgå råd og svamp. Foto: Arkiv
Det er nemmere at udskifte brædder på de lodrette beklædninger (én på to-beklædning). Det forreste bræt tages af, så det inderste bræt kan fjernes og erstattes med et nyt. Det er typisk de yderste, der rådner først.
Der kan også komme råd nederst på facaden - helt nede ved jorden, hvor træet i meget våde perioder ikke altid kan nå at tørre. Denne type skade er en noget større opgave at reparere. Sørg for, at der er en drypnæse i bunden af facaden, hvis facaden er lavet af træ, så regnvand kan dryppe af.
Det er absolut nemmest, hvis det er på en vandret beklædning, hvor du kan fjerne brædderne nedefra, til der ikke er mere råd. På en lodret beklædning er den nemmeste måde at fjerne det nedbrudte træ at skære det af med en rundsav.
Der skal holdes en afstand på 15 cm mellem undersiden af træbeklædningen og terræn.
For at være helt sikker på, at alt det beskadigede træ kommer væk, skal der skæres cirka en halv meter længere oppe end der, hvor der var råd. Træet skal skæres i smig (skåret skævt, minimum 11 grader), så vandet kan løbe af i snittet.
Bagefter monteres nye brædder i forlængelse af de gamle. En god idé er at sørge for at træet har en afstand fra den bagvedliggende konstruktion. Typisk vil der ligge en dug, som er en vindspærre, og her vil det være en god idé at skabe en afstand, så brædderne kan ventileres på bagsiden. Lette facader bør altid ventileres på bagsiden.
Malingen skaller af
En anden typisk skade på facader af træ er, at malingen skaller af.
Manglende vedligeholdelse af en træfacade kommer ofte til udtryk ved, at malingen begynder at skalle af. Sørger du jævnligt for at give træværket en gang træbeskyttelse, forlænger du facadens levetid væsentligt. Foto: Arkiv
Det sker, hvis facaden ikke er vedligeholdt, som den skal. Når malingen skaller af, beskytter den ikke længere det rå træ, og vand kan trænge ind i træet.
Det bedste råd er at afrense de steder, hvor malingen skaller af - ind til bæredygtigt underlag - med en spartel, et skrabejern eller en pudsemaskine. Derefter grundes de rå brædder og til slut males de igen.
Der må på det kraftigste advares imod at bruge en højtryksrenser, da den er alt for grov mod træet og selve vandtrykket, som kan have et stort tryk, kan ødelægge træet og underliggende konstruktioner og materialer. Vandstrålen er på grund af vandtrykket meget kraftigt og kan skære igennem og ødelægge underliggende konstruktioner.
Er beklædningen vandret (på klink), kan du også risikere, at der trænger vand op ind i ydervægskonstruktionen, hvis du sprøjter nedefra. Og så kan skaden blive meget alvorlig med fugtskader i ydervæggen, som kan resultere i svamp og råd.
Kan du selv reparere skaderne på en træfacade?
Har du erfaringen og godt kan lide gør det selv-arbejde, kan du sagtens selv reparere skaderne på en facade af træ.
Skader på facader af mursten kan også laves som gør det selv-arbejde, men ved lidt større opgave bør du få en murer til at udføre opgaven. Det kræver som regel god erfaring, og bliver arbejdet ikke udført korrekt, kan det have store konsekvenser på længere sigt.
Derudover vil gør det selv-reparationer af mursten ikke være særligt pænt udført.
Mindre skader på facader af gasbeton kan man selv reparere, mens større opgaver bør udføres af en murer.
