Vindforankring

Hvad er vindforankring?

At huset er vindforankret betyder, at tagkonstruktionen, loftkonstruktion og stabiliserende vægge er gjort fast og forankret til hinanden, så vinden kan trykke og presse mod huset eller hive i taget, uden at det får skader i form af revner eller lignende. Valg af tagmateriale har betydning for behovet for forankring af taget. 

Du har normalt kun brug for at vide, om dit hus er korrekt vindforankret, i to situationer: 

• Hvis der pludselig opstår revner i væggene i dit hus, fx efter en større ombygning, hvor der er fjernet en eller flere vægge. Revnerne kan skyldes, at husets vindforankring ikke er i orden, så blæsten har mulighed for at rykke, hive eller vride i væggene. Revner i vægge kan dog også skyldes andre ting end manglende vindforankring. 
• Hvis du får bygget et nyt hus eller bygget til et eksisterende, er det fornuftigt at kontrollere vindforankringen, mens du stadig kan se den – altså inden den bliver skjult bag loft-, væg- og tagbeklædning.

Da det kræver stor faglig ekspertise at vurdere, om vindforankringen af et hus er i orden, anbefaler vi, at du får hjælp af en ingeniør med kendskab til statik til at kontrollere dit hus i de to nævnte tilfælde.

Når du får bygget et nyt tag, så er det en fordel at tage en ingeniør med på råd fra starten af projektet. 

Hvad kan der ske, hvis dit hus ikke har tilstrækkelig vindforankring? 

Der kan komme både små og store skader på dit hus, hvis det ikke har tilstrækkelig vindforankring. Det sker typisk i en hård storm.

Typiske skader 

• Tagbeklædningen bliver suget af taget. 
• Tagkonstruktionen falder sammen. 
• Taget bliver løftet. 
• Vægge vælter. 
• Gavltrekanten bliver suget ud eller trykket ind. 
• Ydermuren bliver suget ud eller trykket ind. 
• Vægge får revner.

Den slags skader ses normalt ikke, hvis husets vindforankring er lavet korrekt efter "SBi-anvisning 254: Småhuse - styrke og stabilitet" fra Build. Her står beskrevet, at de lodrette ankre som minimum skal støbes 250 mm ned i betonen. 

Normalt kræver en korrekt vindforankring af et hus: 

• At tagets spær er afstivet og gjort tilstrækkeligt fast. 
• At loftskonstruktionen er afstivet og gjort tilstrækkeligt fast. 
• At lette stabiliserende vægge er forankret korrekt.

Materialernes betydning for vindforankring

Erfaringen viser, at der kan være behov for bedre forankring og afstivning af vægge og tage af lette materialer som fx vægge eller bagvægge af gasbeton (porebeton), gipsvægge med træ eller stålskelet samt tagplader af eternit, stålplader eller tagpap.

Tunge vægge som fx vægge udført i mursten, vægge af lecabeton (letklinkerbeton) eller beton samt tag udført i teglsten eller betontegl giver ikke så ofte problemer, da materialerne er tungere.

Vindforankring af taget

For at kunne modstå storm skal tagets spær være afstivet, så de ikke lægger sig ned som et korthus, når vinden trykker på gavlen.

Spærene er normalt afstivet på en af følgende måder: 

• Med vindtrækbånd: Afstivning kan være udført med vindtrækbånd, der er spændt ud i kryds hen over eller under den skrå side af spærene (spærhovedet). Det er meget vigtigt, at vindtrækbåndene er stramme og er fastgjort til hvert enkelt spær, ellers virker de ikke efter hensigten. Derfor skal der altid være monteret en båndstrammer, så vindtrækbåndet kan strammes, inden det sømmes fast til hvert enkelt spær. Trækbåndene er typisk monteret på spærene fra nederst på det første spær og op over ca. halvdelen af de øvrige spær til toppen af det midterste spær. Der er vindtrækbånd på alle sider af tagkonstruktionen. 
• Med lægter: Afstivningen kan også være udført med lægter, der er sømmet på undersiden af spærene i samme mønster som vindtrækbåndet. 
• Med pladebeklædning: Afstivning med pladebeklædning, hvor fordelen er, at vindens kraft fordeles mere jævnt over spærene. Beklædningen kan samtidig fungere som fast undertag, hvis den bliver beklædt med tagpap. Pladerne skal være sømmet til alle spær, så de danner en samlet skive.
• Ved skivevirkning: På flade tage opnås stabiliteten af taget ved skivevirkning, dvs. plader eller brædder, der er sømmet oven på spærene. På flade tage skal den øvrige afstivning foretages på samme måde som på tage med hældning.

For at taget ikke skal blæse eller suges af i stormvejr, skal spærene desuden være gjort grundigt fast til husets bærende del af ydervæggene (bagmuren). Normalt er spærene gjort fast til et bræt eller en bjælke (remmen), der igen er gjort fast på toppen af bagmuren.

Tagkonstruktionen skal også være gjort fast til husets fundament. Det gøres typisk med metalankre eller metalbånd (hulbånd), der støbes fast i fundamentet. Hvis bagmuren og taget er lavet af lette materialer, skal der være et anker/hulbånd for hver anden eller tredje meter. Ved gennembrud ved fx fornakringsbånd, så skal der udføres en fugtspærre, så den er fugt-, luft- og radontæt. Ankrene støbes mindst 250 mm ned i betonen. 

Forankring af loftkonstruktionen

Hele loftkonstruktionen/etageadskillelsen skal være afstivet og gjort fast til bærende og stabiliserende vægge. Dermed bliver husets ydervægge holdt på plads, så de ikke kan trykkes ind, når det blæser. Også indervæggene skal være gjort fast til loftkonstruktionen, så de ikke kan tippe.

• Med bræddebeklædning (spredt forskalling) eller krydsfinerplader. Normalt vil den almindelige loftbeklædning have en afstivende virkning, hvis den er sømmet grundigt fast i den nederste, vandrette del af spærene (spærfoden).

Stabiliserende vægge

Husets stabiliserende vægge bidrager også til at afstive og stabilisere huset, så det kan modstå vindens tryk på gavle og facader. En stabiliserende væg er typisk en indvendig skillevæg, som står vinkelret på ydervæggen, så den forhindrer ydervæggen i at vælte, når vinden presser på den. Bagvæggen i ydervæggen er også stabiliserende.