Her er tre gode ting ved, at vi har sparet på varmen – og sådan undgår du at fryse næste vinter

Vi har tændt senere for varmen

Ud over gas og el har også brænde og træpiller været ramt af stigende priser, oliepriserne har rutsjet op og ned, og nogle fjernvarmekunder har oplevet større regninger, hvis deres fjernvarme bliver lavet på værker, der kører på gas. 

Besparelsen på varmeforbruget skyldes blandt andet, at radiatorerne forblev kolde, selv efter vi ramte oktober, november og i nogle hjem endda december sidste år. To ud af tre har tændt senere for varmen i efteråret 2022 sammenlignet med året før, viser en YouGov-undersøgelse lavet for Videncentret Bolius.

Blandt fjernvarmekunderne svarer 31 procent, at de har tændt senere for varmen på grund af de høje varmepriser, mens det gælder for 50 procent af gaskunderne.

Omkring 400.000 danskere opvarmer deres bolig med gasfyr.

I 2022 afkoblede Evida 21.000 gasforbrugere, hvilket svarer til cirka 5 procent, der skiftede til en anden varmekilde.

Afkoblingen alene kan dog ikke forklare faldet i gasforbruget.

Kilder: Evida m.fl.

Da først varmen blev tændt i de danske stuer, har der også været stort fokus på at holde lavere temperaturer, end vi plejer. Selvom ikke alle har syntes, at det var så rart med koldere stuer, er der faktisk mindst tre gode ting ved, at vi har sparet på varmen.

Den første gode ting er, at vi har sparet penge.

Tommelfingerreglen siger, at man kan spare 5 procent på varmeregningen for hver grad, man skruer ned, og derfor er der meget at spare ved at have 19-20 grader i stuen frem for 22-23 grader.

Den anden gode ting er, at vi har sparet på CO₂-udledningen og mindsket belastningen af klimaet.

Det er nemlig godt for både den enkelte og for os alle, når vi sparer på varmen, særligt når den kommer fra naturgas, der er en fossil varmekilde, påpeger Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius.

– Det er godt, fordi så har vi sparet penge, men det er mindst lige så godt, at vi har sparet på ressourcerne. Og selv dem, som ikke nødvendigvis har brug for at spare penge, er med til at hjælpe os alle i den grønne omstilling, siger Tue Patursson.

De stigende priser på gas skyldtes blandt andet en usikkerhed, om vi ville løbe tør for gas på grund af krigen i Rusland.

Men det viste sig, at russisk gas blev ved med at flyde til lagrene indtil sommeren 2022, og derfor gik pusten af gaspriserne i løbet af sæsonen, selvom de stadig ligger flere gange højere end gasprisen i 2021.

Og nu kommer vi til den tredje gode ting. Vi er bedre rustet til næste vinter.

Det kommer os nemlig til gode, at vi har sparet på gassen, fremhæver Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos Green Power Denmark.

– Jo mere vi kan spare, jo billigere bliver det for os. Al den gas vi ikke bruger i år, kan vi bruge næste år og måske året efter. Vi skal tænke langsigtet, for gaslagrene bliver sværere at fylde, forklarer Kristian Rune Poulsen.

– I år flød gassen fra Rusland, indtil det blev sommer, og derfor kunne vi fylde lagrene. Det kan vi ikke næste vinter. Der skal gas sejles hertil fra Nordamerika og Mellemøsten, og vi skal kæmpe om den gas med hele verden, så derfor bliver det dyrere, forklarer Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark, som er talerør for den danske energisektor.

Gør din bolig klar: Undgå at fryse næste vinter

Selvom vi nu går mod lysere og varmere tider, er der ingen grund til at læne sig tilbage og vente på at kunne nyde, at temperaturen i stuen i takt med forårets indtog sniger over 19 grader.

I stedet bør du udnytte tiden til at ruste din bolig til næste vinter.

– Det vigtigste er at kigge på sin varmekilde. Hvis du har naturgasfyr, og ikke står til at få fjernvarme, så bør man grundigt kigge efter muligheden for at få en varmepumpe. Og derudover er der også mulighederne for energirenovering, siger Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark.

Og vi bør alle tage ved lære af energikrisen og se nærmere på vores boliger.

– En ting er, at vi er kommet gennem denne vinter, men vi kan ikke spå om næste vinter. Men det er både godt for din pengepung, for klimaet og for din komfort, hvis du energirenoverer din bolig, så den holder bedre på varmen, siger Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius. 

Han understreger, at det er vigtigt at gå i gang med at planlægge din energirenovering, hvis du vil undgå at fryse næste vinter. De mellemstore og større projekter tager nemlig tid både at planlægge og udføre, så hvis du vil være klar til næste fyringssæson, gælder det om at komme i gang nu og ikke lade minderne om de kolde stuer fordampe med de lune forårstemperaturer.

– Det kan tage tid at få overblik over, hvad der er det helt rigtige at gøre i dit hus. Her kan en energirådgiver hjælpe. Hvis rådgiveren fx skal tage termografibilleder af din bolig, er det bedst at gøre, mens temperaturen ude er væsentligt lavere end indenfor. Det kan også tage tid at vælge de rigtige løsninger og finde de rigtige materialer, siger Tue Patursson, fagekspert i Videncentret Bolius.

Han har samlet 7 ting, du kan gøre for at sikre din bolig til næste vinter:

3 større projekter

• Få lavet efterisolering af huset. Har du et hus med hulmur, er det billigt og effektivt at få lavet en hulmursisolering. Ellers er det oplagt at se på efterisolering af loftet, hvis det er muligt. Endelig vil det være en mulighed at se nærmere på udvendig isolering af boligen, hvilket typisk er et større projekt, så hvis du alligevel har planer om at bygge om eller til, så husk at få lavet ekstra isolering.
• Udskift dit gamle oliefyr eller gasfyr til en grønnere og mere effektiv energikilde. Undersøg først, om der er mulighed for fjernvarme, hvis du ikke allerede har fået svar fra din kommune. Og hvis du ikke kan få fjernvarme, så indhent gerne flere tilbud på en varmepumpe. Da der er leveringstid på de gode varmepumper, er det en god idé at gå i gang i god tid, så du har tid til at vente på en i ordentlig kvalitet frem for at foretage et panikkøb af en ineffektiv og støjende varmepumpe lige op til næste fyringssæson.
• Gennemgå dine vinduer. Overvej, om der er gamle termoruder, der kan blive skiftet til energiruder, eller om der kan blive sat en forsatsrude op. Det er relativt billigt og har en stor effekt. Hvis karmene og rammerne ikke fejler noget, er det mest bæredygtigt at bevare vinduerne og nøjes med at skifte ruderne.

4 små og mellemstore projekter:

• Få lavet efterregulering af dit varmeanlæg. Uanset om du har varmepumpe, fjernvarme eller gasfyr, kan du ofte spare en del ved at få efterset og reguleret din varmekilde.
  En efterregulering sikrer fx, at varmeanlægget fungerer mest effektivt, at tilbageløbstemperaturen ikke er unødig høj og lignende.
• Tjek og skift evt. tætningslisterne ved vinduer og døre. Er der utæt ved vinduer og døre, kan det skabe uforholdsmæssigt meget træk, som både rammer energiregningen og komforten. Det er billigt at skifte tætningslisterne og for mange en gør det selv-opgave.
• Se nærmere på dine termostater. Gamle termostater sender mere varme rundt i systemet end nødvendigt. Selv hvis dine termostater er under 20 år gamle, kan du overveje at skifte til intelligente termostater, som reagerer på udluftning, har mulighed for natsætning osv.
• Skift den gamle cirkulationspumpe, hvis den er fra før 1995. Den er ineffektiv og bruger for meget strøm, og nye pumper kan styre varmen meget bedre.