Hvad er termografi?
Termografering er en varmeteknisk målemetode af huse, som viser overfladetemperaturen på huset med farver. Farverne kan afsløre, hvor varmen slipper ud af huset. Undersøgelsen kan dermed give et billede af, hvor varmen går til spilde i din bolig.
Ved at benytte en termografisk måling kan du fjerne tvivlen om, hvorvidt der er varmetab eller ej. Det gør, at du kan spare mange håndværkertimer, da den termografiske måling kan indsnævre problemstillingerne og være med til at kortlægge de udbedringer, dit hus kræver.
Termografering er en nem metode til at finde de kuldebroer, den manglende isolering eller de utætheder, der kan være i din bolig, giver. Men det kræver erfaring at tolke billederne fra termograferingen. Derfor kan det ikke anbefales at leje et termografikamera og foretage termograferingen selv.
Hvordan virker et kamera til termofotografering?
En termografisk undersøgelse foregår ved brug af et avanceret, infrarødt kamera, som er temperaturfølsomt, og hvor kameraet registrerer infrarød stråling. Her afslører kameraet temperaturen på husets overflader. Der, hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul.
Der dannes altså billeder (termogrammer), som kan identificere selv små detaljer, der har betydning for boligens tæthed, varmetab og varmespild. Billederne afslører det, som vi normalt ikke kan anskue med det blotte øje. Derfor kan en termografisk undersøgelse af dit hus, være de første skridt på vej mod overvejelser omkring eventuelle energiforbedringer.
På et udendørs termografisk billede vil farverne vise, hvor der slipper varme ud af huset. En varm overflade er nemlig tegn på, at der er en utæthed, en kuldebro eller et sted, som er dårligt isoleret.
På et indendørs termografisk billede vil farverne vise, hvor kulden kommer ind i huset.
Man kan selv sætte farverne på et termografikamera, så farverne for kulde og varme kan være helt anderledes.
Video: Sådan fungerer termografering
Hvem kan udføre en termografisk undersøgelse?
Der findes mange firmaer, som kan udføre en termografisk undersøgelse. Du kan fx finde dem ved at søge på ”termografering” eller "termografi" på internettet.
I princippet kan du også selv udføre undersøgelsen, hvis du ellers kan låne eller leje et termografikamera. Men det er en fordel at få en professionel termograf til at stå for undersøgelsen, da vedkommende ud fra erfaring typisk kan udpege utætheder, kuldebroer og mangelfuld isolering i huse af den pågældende type og alder.
Det kræver en del erfaring at tolke billederne fra termograferingen. Nogle billeder kan nemlig vise falske kolde eller varme områder, da fx vinduesrudernes genskin eller sne på bygningen kan give misvisende målinger.
Der kan også være tilfælde, hvor markante resultater fra termograferingen viser sig at have en helt naturlig forklaring. Derfor kan det være en god hjælp at have en erfaren rådgiver med, som også kan fortælle dig, om der reelt set er brug for energiforbedringer eller ej - fx om det kan betale sig at få efterisoleret, tætnet eller andet.
Hvad kan du bruge en termografisk undersøgelse til?
Hvis du får udført en termografisk undersøgelse af dit hus, kan du vælge at få firmaet til efterfølgende at sende dig en rapport med fotos og forklarende tekst, som viser, hvilke svage punkter dit hus har rent energimæssigt.
Rapporten viser, hvor der:
- er utætheder, bl.a. i klimaskærmen, dampspærren, vindspærren, isolering osv.
- er kuldebroer, linjetab og transmissionstab.
- mangler isolering, hvor der er uensartet isolering, lækagesporing osv.
Hermed har du et godt grundlag for at tage stilling til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med energiforbedringer.
Hvis du får udbedret de svage punkter, som termografien viser, får du ikke blot en lavere varmeregning, men også et bedre indeklima. Det er ikke blot det termiske indeklima, hvor træk og kulde vil blive væsentligt mere nedsat, der bliver forbedret.
Utætheder
En termografisk måling giver dig et billede af, hvor huset har utætheder, så du har mulighed for at udbedre dem. Utætheder kan fx være stikkontakter eller andre gennemføringer i væggen. Det kan også være ved skorstenen, at der opstår utætheder, eller der kommer meget varme fra.
Også det akustiske indeklima i forhold til udefrakommende støj kan blive forbedret, hvis du får tætnet din bolig.
Kuldebroer kan ses på termografi
En kuldebro er et sted, hvor kulden kan trænge ind udefra gennem husets konstruktioner. En kuldebro kan fx opstå steder, hvor materialer har direkte forbindelse fra husets yderside til husets inderside, så kulden kan transporteres gennem materialet.
Et typisk eksempel på en sådan kuldebro findes i mange huse, hvor en muret ydervæg møder et vindue. Her er den afsluttende mursten op til et vindue ofte sat på tværs mellem ydervæg og indervæg. Det skaber en kuldebro omkring vinduet, som du kan se på termografien.
Når du ved, at huset har kuldebroer ved vinduet, kan du gøre noget ved det. I forbindelse med, at du skifter et vindue, kan du skære i den sten, der ligger på tværs, så du kan indsætte den manglende isolering. Allerede på nuværende tidspunkt har du minimeret kuldebroen så meget, at du ville kunne mærke forskellen, både på varmeregningen og på indeklimaet.
Dårlig udført eller mangelfuld isolering
En kuldebro kan også opstå, hvis et isoleringsarbejde ikke er udført omhyggeligt nok. Isoleringen kan fx ligge forkert inde i en hulmur, eller den kan være sunket sammen. Det kan du ikke umiddelbart se, da isoleringen jo er skjult inde i hulmuren. Med en termografisk undersøgelse er det muligt at se, om hulmursisoleringen ligger, som den skal, og om den isolerer tilstrækkeligt.
De termografiske billeder kan også vise, om der mangler isolering bestemte steder i huset og på den måde mere nøjagtig vise, hvor du skal isolere mere for at forbedre dit indeklima og nedsætte energiforbruget.
Pris for termografering?
Flere virksomheder baserer deres priser på termografering på husets størrelse, men det koster normalt omkring 3.000-8.000 kr. inkl. moms (2022) at få en termografering af et typisk enfamiliehus.
Udgiften kan som regel hurtigt tjene sig ind i form af en lavere varmeregning, hvis du ellers får udbedret nogle af de utætheder m.m., som termograferingen viser.
Hvornår på året kan termografi udføres?
En termografering kan udføres, når der er minimum 12 graders forskel på temperaturen inde i huset og udenfor. I Danmark betyder det i praksis, at termografering kun kan udføres fra november til april, medmindre du sætter ekstra meget varme på indenfor og dermed får en større temperaturforskel.
Termograferingen skal desuden helst udføres i overskyet vejr, da husets overflader bliver varmet op af solen og dermed giver ukorrekte målinger. Når solen varmer husets overflader op, er det næsten umuligt at se, hvor varmen trænger ud af huset. Det er også vigtigt, at det er stille vejr, da blæst kan forstyrre kameraet.
Man kan vælge at foretage termograferingen indefra, så man ikke er helt så bundet af vejret (regn m.v.), men temperaturforskellen skal stadig være mindst 10 grader. Foretager man fotograferingen indefra, kan man måske ikke få sokkel og det øverste af væggen med.
Kan termografering udføres på alle huse?
Termografering kan udføres på alle huse, både nye og ældre helårshuse og sommerhuse. Du kan også få udført en termografi af en lejlighed, hvis du ønsker det. Der er ingen begrænsninger.
Hvad kan termografering sammenlignet med et energimærke?
I energimærket er der en del teoretiske værdier, i termografering er det meget konkrete forhold. Man kan ikke anvende det ene frem for det andet, idet forskellene er så store.
Et energimærke fortæller bl.a., hvor stort et teoretisk varmeforbrug der er i huset, og om det er godt eller dårligt i forhold til andre huse. Det kan en termografisk undersøgelse ikke vise. Desuden beskriver et energimærke, hvilke energiforbedringer som kan betale sig, og hvad de koster.
En termografisk undersøgelse kan til gengæld vise andre forhold, som energimærket ikke viser. Den store fordel ved en termografering er, at den viser, hvor de værste varmesyndere er, uden at du behøver at ødelægge noget i huset. Du behøver fx ikke brække gulvet op for at se, om det er isoleret godt nok.
Desuden kan du se fejl, der ikke er synlige udefra, fx, hvis isoleringen i et hjørne ikke støder tæt sammen, så der er opstået en kuldebro.
Et termografisk foto er meget illustrativt og visuelt. Det er nemt for en boligejer at se, hvis der er noget helt galt.
Hvad kan en termografering ellers bruges til?
En termografisk undersøgelse kan også bruges til andet end at finde ud af, hvor et hus er utæt eller har kuldebroer.
En termografi kan også vise, om:
- Der er kolde overflader, hvor der kan dannes kondens, som dermed kan give problemer med skimmelsvamp.
- Der er skjulte utætheder i varmesystemet, som kan give problemer med råd og svamp.
- Gulvvarmeslanger ligger rigtigt, så varmen fordeles bedst muligt.
- Elinstallationer er udført korrekt, så de ikke overophedes.
- Du har eller har haft mår og/eller rotter på loftet, som har ødelagt eller rodet rundt i isoleringen.