Jacob Davidsen følger nøje med i både elpriser og elforbrug for at spare mest muligt på elregningen.
Hvor Jacob Davidsen førhen startede dagen med at læse nyheder på diverse apps og hjemmesider hen over morgenbordet, har en anden type information nu fuldstændig overtaget nyhedsfladens breakinglinje: elprisen.
– Nu er morgenrytmen den, at vi tjekker tre forskellige apps for at se, hvad elpriserne er i dag, og hvornår vi så må starte vaskemaskine, opvasker og de ting, og så ser vi også på vores program for dagen. Er vi hjemme, eller er vi i byen om aftenen, så vi ikke behøver varme alle rum helt op, siger han.
Faktisk er det gået så godt med at fokusere på forbruget, at Jacob og hans samlever Gisela de seneste 11-12 måneder har nedsat deres forbrug fra omkring 12.000 kWh til cirka 7.500 kWh til trods for, at huset er opvarmet med el.
Prisen på kWh er stor motivationsfaktor
Det 200 kvadratmeter store 70’er-hus i Vindeby på Tåsinge ligger i et område, hvor eneste opvarmningsmuligheder er el eller naturgas. Selvom Jacob har boet 30 år i huset og løbende energioptimeret, har han aldrig bekymret sig vanvittigt om sit forbrug.
– Vi har da selvfølgelig tænkt over det, men når vi gav 35 øre for en kilowatttime, så gjorde det jo ikke så meget, om vi glemte at slukke for et eller andet. Men det er klart, at når man skal give 3,50 kroner eller mere for en kilowatttime, er der jo en ekstra motivationsfaktor for at gøre noget, og der er også økonomi til energioptimering.
Jacob, der er uddannet i elbranchen og i dag arbejder som driftsleder på et vandværk, dykkede for alvor ned i sin husstands elforbrug i foråret 2022, hvor priserne hen over nogle måneder strøg helt til vejrs og i enkelte dage i august nåede helt op over 8 kroner for en kilowatttime.
Bid for bid gennemgik han alle relevante områder og begyndte selvfølgelig med de lavthængende frugter som at skifte alle glødepærer til LED-pærer – ligesom alle andre gjorde, som han siger.
Skiftede varmtvandsbeholderen ud
Jacob Davidsen tjekker den nye gennemstrømsvandvarmer, der er dimensioneret, så den passer til huset.
Men herefter gik han skridtet videre og så på nogle af de større strømslugere i husstanden.
– Vi havde en 110 liter varmtvandsbeholder, der indeholdt 55 grader varmt vand døgnet rundt, også selvom vi var væk. Så den smed vi ud og satte en gennemstrømsvandvarmer op. Den tænder kun, når der bliver tappet vand, og derudover er der ikke noget forbrug. Så vi har nøjagtig samme komfort som tidligere, men et meget lavere energiforbrug, siger Jacob.
Den nye vandvarmer var en af flere investeringer, og den kostede 7.-8000 kroner, som Jacob forventer er tjent hjem på tre-fem år.
En vandhane med kogende vand var en anden investering, familien foretog.
– Vi har seks-syv meter rør fra varmtvandshanen i køkkenet og ud til den nye gennemstrømsvandvarmer i kælderen. Det rør er jo koldt, når der ikke bliver tappet varmt vand. Og det vand, vi tapper af, har været opvarmet engang, der er altså brugt energi på det, og det syntes jeg var spild. Med en vandhane med kogende vand er der 100 grader varmt vand, så snart vi åbner for hanen.
Derudover fremhæver Jacob, at vandhanen med kogende vand også sparer en del energi, når man kan tappe den nøjagtige mængde vand til kaffe og te uden at sætte en elkedel på 2.000 watt i gang.
Ingen slumretæpper
Den største post på elregnskabet hos parret i Vindeby er opvarmning, som i sig selv har trukket omkring 12.000 kWh om året. Næste skridt efter at skifte vandvarmeren var derfor at se på, hvordan elradiatorerne nemmest kunne tilpasses efter behov. Det blev til en intelligent løsning, hvor man kan koble elradiatorerne op på husets trådløse netværk og styrer temperaturen via en app.
– Vi kan sætte temperaturen nøjagtigt, som vi vil og med natsætning eller helt slukke. Tager vi væk fra huset på ferie eller andet, kan vi sætte varmen i feriemode. Og så kører det på en lav temperatur eller frostsikring, som vi forindstiller. Det kræver kun, at vi husker at bruge det.
Så I sidder ikke med slumretæpper og skisokker ligesom mange andre om vinteren?
– Nej, det gør vi med garanti ikke. Gisela siger, at hun er med på alt, men hun vil ikke fryse. Det har jo været løsningen for mange bare at sænke temperaturen for at spare. Men vi vil nødig gå på kompromis med varmen, siger Jacob, der har lavet natsænkning og en temperatur på 20 grader, når parret er hjemme.
Jacob har lige fået installeret en luft til luft-varmepumpe, som står på gulvet. Den gamle, der hænger oppe under loftet på væggen, skal fjernes. Fordelen ved at have den nede er, at varmen sendes hen langs gulvet, hvorefter den stiger opad. På den måde har de varmen fordelt i hele rummet.
I forlængelse af den app-styrede temperaturregulering fik familien installeret to luft til luft-varmepumper – den ene er monteret i det nederste af husets tre niveauer og den anden i stuen.
– Den i stuen er gulvmonteret. Så den blæser hen over gulvet, og på den måde undgår vi fodkulde og træk. Det er hammersmart. Og begge vores varmepumper kan vi også styre via en app og sænke varmen, hvis vi for eksempel tager i sommerhus. Førhen kørte det jo mere efter en kalenderrytme. Det tager et-to minutter at programmere det hver dag, så det betyder ikke noget. Begge kan også bruges som affugtere, så vi undgår fugtighed og dermed måske skimmel i huset.
En prioritering at el-optimere
Parret har ikke længere hjemmeboende børn, og de prioriterer at bruge den tid, det kræver at eloptimere. Mindst to-tre gange dagligt tjekker Jacob elpriserne på apps som Min Strøm, Billigt Strøm og Nord Pool.
– Den nordiske energibørs Nord Pool melder hver dag klokken 13 priserne for det næste døgn ud. Og så lægger vi vores rytme efter det. Både vores opvasker og vaskemaskine kan tidsstyres, så vi kan sætte dem til at køre midt om natten, hvis prisen falder. Det er jo sådan, at vi kan bruge 24 kWh en dag til 13 kroner, og så kan vi bruge 13 kWh næste dag til 24 kroner. Det er prisen, der bestemmer, hvad vi gør, siger han og fortsætter:
– At spare på forbruget har den omkostning, hvis man kan kalde det det, at vi skal lige bruge et kvarter om morgenen, og så skal vi selvfølgelig hele tiden følge med i, hvordan vores dagsrytme passer til vores forbrug. Og hvis vi kommer hjem på et andet tidspunkt end planlagt, går der lige et øjeblik, inden temperaturerne er oppe igen, men det er en lille pris at betale for det, synes jeg.
Jacob har en app på telefonen til elradiatorerne i huset. Han har også apps til alle de andre elektiske ting, så han kan følge med og skrue op og ned. Efter luft til luft-varmepumpen kom ind, er det nærmest kun på badeværelset, at radiatoren er tændt.
Følger med i udviklingen
Jacob holder sig løbende orienteret om nye produkter og udvikling på markedet. Og han har derfor også sat sig grundigt ind i, om det kunne betale sig at skifte elselskab. Afregningsmodeller og opgørelsesmetoder er komplicerede at sammenligne, men han har et godt råd.
– På hjemmesiden elspotpris.dk kan man gå ind og sammenligne. Vi har prøvet at lege lidt med det, men jeg synes altså ikke, at der er meget at spare. Hvis du finder et selskab, hvor du kan spare 0,01 øre pr. kWh, men hvor du så skal give 96 kroner om måneden i abonnement, så er det måske dyrere end det selskab, der tager en lille smule mere pr. kWh, men kun tager 29 kroner i abonnement. Hvis man gør det op over en måned eller et kvartal, ender man næsten det samme sted.
De lidt større ændringer er mere relevante, mener han.
– Vi har kigget en del på solceller, men som reglerne er i øjeblikket, er det ikke interessant at investere i. Hvis man gjorde det for syv-otte år siden, kunne man producere energi til sit eget forbrug og smide resten ud på nettet og bruge det igen senere. Men lige så snart man sætter solceller i gang i dag, bliver man faktisk energiproducent og styret af skatten på energi. Hele det marked er ikke særlig forbrugervenligt lige nu. Skal man have batteri sammen med solceller, løber det virkelig op, og forrentningstiden bliver meget lang.
Det vil altid være en afvejning, hvor meget man skal investere for at spare. Jacob forventer, at han har brugt 50.000-60.000 på at energioptimere, når de sidste investeringer er foretaget.
Han vurderer, at familiens energiforbrug tidligere har ligget på omkring 12-14.000 kWh om året, og at det fremadrettet kommer til at ligge på omkring 7.500 kWh. Med de stigende elpriser er der dog ikke ligefrem tale om en besparelse i kroner og øre – nærmere status quo eller en lille stigning. Men uden investeringerne ville omkostningen være løbet helt væk, mener Jacob.
– Jeg tror ikke på, at energipriserne kommer helt ned igen, så det handler om at kunne sænke forbruget. Når vi er kommet to-tre år frem og har fået investeret i alle de ting, vi kan, har vi faktisk opnået at halvere vores energiforbrug, uden at det var ekstremt højt i forvejen. Vores kroner og øre-forbrug er ikke steget væsentligt. Nej, vores energiforbrug er faldet. Men for os har det vigtigste været, at vi ikke har følt nogen forringelser i den daglige komfort, og at vi gavner naturen og kloden.
Sådan har Jacob Davidsen nedsat sit elforbrug
- Huset er løbende energi-isoleret bl.a. ved at udskifte termoruderne med energiruder.
Via apps som "Nord Pool" (den nordiske energibørs), "Billigt Strøm" og "Min Strøm" tjekker parret dagligt elpriserne og programmerer opvaske- og vaskemaskine til de billigste timer.
Elradiatorer styres via systemet ADAX, og dermed kan der på kort tid og på afstand skrues op og ned for temperaturen, ligesom det er muligt med automatisk natsænkning.
Der er investeret i to luft til luft-varmepumper, som kan justeres via en app. Den ene varmepumpe sidder i gulvhøjde og forhindrer træk.
Der er investeret i en gennemstrømsvandvarmer i stedet for den oprindelige varmtvandsbeholder, og dermed er der kun forbrug, når der tappes vand.
En vandhane med kogende vand sikrer et mere præcist forbrug af opvarmet vand.
Alle glødepærer er skiftet til LED-pærer, og lamper i mindre benyttede rum er skiftet til lamper med sensor.
– Ja, jeg bor jo i et etplansparcelhus med kælder og fladt tag, som ingen i dag vil eje. Men jeg er rigtig godt tilfreds med det, fortæller Jacob Davidsen.
