Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Familien Mellergaards parcelhus fra 70'erne er i dag en grøn, energivenlig bolig. Efter en grundig energirenovering fra top til bund kan huset forsyne sig selv med varme, som samtidig udnyttes optimalt i husets rum.
- Vi har fået lavet alt, hvad man nærmest kan af energirenovering. Vi ville gerne være energibevidste, og det er da fedt at kunne være selvforsynende med varmen, siger Susanne Mellergaard, da Videncentret Bolius talte med hende i 2012.
Udover et bedre indeklima og øget komfort betyder energirenoveringen også, at huset er gået fra energimærke F til B, hvilket forøger husets værdi, når det engang skal sælges.
Sådan så huset ud før energirenoveringen.
Her er huset med ny eternitfacade efter energirenovering.
Gammel olietank satte gang i renoveringstankerne
Ideen til at energirenovere boligen opstod i 2010, da husets gamle olietank skulle skrottes. Samtidig faldt Susanne og Niels over en annonce i Ballerup Bladet, hvor et EUDP-projekt i Ballerup kommune søgte huse til et forsøg med energirenovering. Familien meldte sig til og har derfor fået tilskud, gratis rådgivning og billigere materialer fra leverandørerne.
Susanne og Niels har selv betalt 700.000 kr. for energirenoveringen, men vurderer, at det ville have kostet omkring 1 million kr., hvis de selv havde skullet betale det hele.
I dag kommer varmt vand og varme fra solfangere på taget og jordvarmeslanger, der er gravet ned i haven. Inde i selve huset bliver varmen fordelt i radiatorer som før, og frisk, forvarmet luft fordeles jævnt af et ventilationsanlæg med genvinding. Et ekstra lag facadeisolering sikrer, at varmen bliver i stuerne.
Bedre indeklima og jævn varme
Mindre træk og en behagelig, jævn varme i rummene er blandt de fordele, som familien Mellergaard kan nyde godt af efter energirenoveringen.
- Nu er der varmt i hele huset. I gamle dage kunne der være iskoldt nede i den fjerneste ende af huset, selvom vi havde 25 grader ved pejsen i stuen, fortæller Niels Mellergaard.
Det er den gode varmeisolering kombineret med ventilationsanlægget med varmegenvinding, der sikrer, at der er en jævn temperatur og frisk luft overalt i huset.
Varme fra sol og jord kombineres
Husets solfangere varmer familiens brugsvand op og arbejder desuden sammen med jordvarmeanlægget i et helt nyt system. Når solvarmeanlægget har opvarmet vandet til den maksimale temperatur, bliver overskydende varme sendt ned i jorden, hvor det kan gavne jordvarmeanlæggets varmeproduktion.
- Solvarmen har kørt hele sommeren og opvarmet det varme vand, vi bader i. Jeg har set et par gange på displayet, at solfangerne har sendt varme ned i jorden, fortæller Niels Mellergaard.
Det betyder, at varme kan lagres i jorden fra sommer til vinter. For på solskinsrige sommerdage leverer solfangerne mere end rigelig varme, som der ikke er brug for, før vinterkulden melder sig. Jorden kan holde på varmen, indtil jordvarmeanlægget skal i aktion i vintermånederne.
Energirenovering har sidegevinster
Energiprojektet gav også en række sidegevinster. Da taget blev skiftet, blev der etableret ovenlys ned til husets mørke gang, hvor der ellers aldrig slap dagslys ind. Der kom også en krybegang på loftet, så familien bedre kan tjekke tagets tilstand.
- Før kunne jeg ikke komme ned til den anden del af taget og se, om der nu lå sne eller noget. Men nu kan jeg lige møve mig igennem krybegangen, siger Niels.
Endelig har huset fået dybere vindueskarme, fordi facadeisoleringen har gjort ydermuren tykkere.
Sparer familien så 75 % af varmeregningen?
Forventningen er, at energioperationen kan banke husets varmeforbrug ned på 25 % af det oprindelige, hvilket giver en årlig besparelse på ca. 12.400 kr.
Der er endnu ikke lavet målinger af husets forbrug, men efter den første vinter med jordvarme vurderer Niels, at udgifterne til varme faldt med 40 %. Det var dog ikke en standardvinter, for jordvarmeanlægget var ikke klar fra starten, og familien supplerede med en elektrisk radiator, der sluger strøm.
Haven måtte graves op for at få slangerne til jordvarmeanlægget i jorden.
Jordvarmen forvandlede haven til mudderpøl
Undervejs i byggeprocessen stødte familien på et par strabadser. Mens isoleringen af husets facade forløb rimelig smertefrit, betød installeringen af jordvarmeanlægget, at haven blev forvandlet til et mudderhul.
- Det var en forfærdelig tid. Jeg vidste godt, at de skulle grave min have op, men jeg havde ikke forudset, at det var så meget, fortæller Susanne.
For at installere jordvarmeslangerne i jorden måtte håndværkerne grave 1,2 m dybe og 1 m brede rande, så der lå kæmpe bunker af opgravet jord. Da jordvarmeanlægget var installeret og hullerne dækket til igen, var al jord, grus og muld i haven blandet sammen til lerjord, der ikke kunne opsuge regnvand. Først et halvt år efter kunne en gartner anlægge haven på ny.
I dag er Susanne og Niels glade for energirenoveringen - også selvom de måtte sige farvel til den gamle have.
- Det, der er kommet ud i sidste ende, synes vi er godt. På en måde er det også meget sjovt at få en ny have. Men man skal gøre sig klart, at man ikke får den samme have igen, siger Susanne.
Sådan er parcelhuset blevet energirenoveret
Parcelhuset er projekteret af Videncentret Bolius og Cenergia og indgår i et energirenoveringsprojekt i Ballerup kommune.
- Det 40 år gamle tag af bølgeeternit blev udskiftet med et nyt tag med solfangere, og der kom 200 mm ekstra isolering på loftet.
- De gamle termovinduer blev udskiftet med nye lavenergivinduer, og huset fik indsat en ekstra havedør.
- Fundamentisolering, 200 mm ekstra facadeisolering og ny facadebeklædning af grå eternit.
- Det gamle oliefyr er erstattet af et jordvarmeanlæg
- Varmegenvinding i nyt ventilationsanlæg
