Sammenbragt familie på syv: Det kræver kreative og fleksible løsninger at bo sammen

Huset er fyldt til randen, når Mads Salicath, Karen Leth og deres tilsammen fem børn og en kat alle er hjemme på matriklen i Charlottenlund. 130 kvadratmeter villalejlighed danner rammen om familiens hverdag. Karen og Mads har hver to børn fra tidligere ægteskab, og sammen har de fået Benjamin.

– Store virksomheder ville være misundelige over, hvor fleksible vi kan være, siger Mads Salicath og forklarer, at både han og Karen arbejder hjemmefra uden at have et kontor. 

– Der er bare ikke plads til, at vi har et arbejdsværelse, så vi er virkelig gode til at flytte rundt og finde en arbejdsstation på et af de børneværelser, som ikke lige er i brug. Den ene dag sidder Karen på et teenageværelse, og den næste dag finder hun plads på drengeværelset. Og hvis husets ældste barn ikke er hjemme, bruger jeg hans værelse, siger Mads Salicath, der selv har bygget en arbejdsstation på sønnens værelse – en arbejdsstation, der kan blive usynlig, når værelsets beboer vender hjem. 

– Vi har ingen hovsaløsninger. Vi har måtte finde de smarte løsninger for at få det til at lykkes. Pladsen skal udnyttes næsten til sidste centimeter, siger Karen Leth og viser, hvordan skabet i gangen også rummer et puslebord til husets yngste beboer. 

Da børnene havde fået deres værelser, var der ikke flere tilbage. Løsningen blev, at Mads og Karen har soveværelse i karnappen i stuen. Her har Mads bygget en lille hylde i forlængelse af dobbeltsengen, så der også er plads til husets yngste beboer, Benjamin. 

– Det kan godt være, at folk synes, det ser lidt sjovt ud, at vi sover der, og at Benjamin har legeværelse i udestuen, men det fungerer for os. Benjamin har udsigt til haven og hønsene, når han sidder og leger på sit værelse. Det synes han også er hyggeligt, siger Karen Leth med et stort smil. 

I haven har Mads sit lille værksted. Der er også en masse høns, en trampolin og en bålplads, som bliver brugt flittigt, så snart vejret tillader det. 

– Så snart frosten er væk, begynder vi at bruge uderummet, fordi vi elsker at være ude, men også fordi det giver os en følelse af, at vi får mere plads. Man kan godt sige, at vi er topmotiverede til også at bruge vores uderum, og det er en skøn bieffekt af at have begrænset plads, siger Mads Salicath.

Familien har intet loftrum, intet kælderrum, intet skur til kasser med minder fra gamle dage. 

– Al vores plads er til beboelse. Det, du ser, er det, vi har. Vi har ingen steder at gemme minder og ting, vi måske en dag kommer til at bruge. Vi må værne om vores minder på en anden måde end ved hjælp af ting. Vi har taget stilling til de ting, vi har i vores hjem, og det er ting, vi bruger, forklarer Karen Leth.

I stedet for at købe et større sted har Mads og Karen valgt at finde kreative løsninger. 

 – Vi kunne selvfølgelig godt købe et større sted, men det ville kræve, at vi tjente flere penge, og så skulle vi arbejde mere. Vi vil hellere finde kreative løsninger og lære vores børn at være fleksible og rummelige. De lærer at finde smarte løsninger og ikke nødvendigvis dyre løsninger. Det, synes vi jo egentlig, er helt i tidens ånd, siger Karen Leth.

Færre kvadratmeter betyder også mindre forbrug.  

– Vi skal ikke have masser af tomme kvadratmeter, når børnene er hos deres anden forælder. Kvadratmeter er også forbrug, og vi skal allesammen ned i forbrug, også når det handler om vores bolig. Vi vil hellere have overskud på tidskontoen og så holde udgifterne nede. Den strategi har også gjort det muligt, at vores yngste ikke skulle i vuggestue, siger Mads Salicath. 

Plads til parforholdet 

Privatlivet som par findes ikke umiddelbart i den måde, familien lever på. 

– Når vi skændes, så ved alle i huset det. Vi bor så tæt, at man ikke kan slippe afsted med at lade som om og så skændes for lukkede døre. Vi må i stedet melde åbent ud, at ja, vi skændes, og om lidt bliver vi gode venner igen. Det er så bare sådan, det er at leve i vores familie. Vi ved, hvor hinanden er, også humørmæssigt, siger Karen Leth. 

Mads og Karen er begge på nummer to ægteskab, og de har lært noget af deres skilsmisser. 

– En velfungerende familie kræver en indsats. Hvis vi begge var udearbejdende og havde store jobs, så ville vi have mindre tid til at pleje vores relationer. Hvis vi skal have vores sammenbragte familie med dine, mine og vores børn til at fungere, kræver det, at vi har tid til at få det til at fungere. Vores måde at skaffe tid på er at være kreative med kvadratmeterne og dermed holde udgifterne nede, siger Karen Leth.