Hvad er en dampspærre?
En dampspærre er en tæt membran, som sikrer, at den fugtige luft inde i boligen ikke kommer ud i bygningens vægge og tag. Sker det, er der nemlig risiko for, at der opstår skimmel og råd. Det gælder især for konstruktioner, som indeholder organisk materiale så som gipsplader, finér, tapet og træ.
I dag monterer man dampspærrer stort set alle steder i bygninger, hvor der ikke er helt tætte konstruktioner. Som tommelfingerregel skal der være en dampspærre alle de steder, hvor der er træ og isolering i konstruktionen.
I ydervægge af tegl, letklinkerbeton, gasbeton eller beton benytter man normalt ikke dampspærre. Her kan den indvendige væg nemlig optage og afgive fugten og er relativ tæt. Hvis bagmuren er af beton, er den normalt så tæt, at den kan sammenlignes med en dampspærre.
Angreb af skimmelsvamp på undersiden af fastundertag, som er opstået på grund af sommerkondens eller manglende dampspærre i loftkonstruktionen. Foto: Bøgh og Vogensen
Hvordan virker en dampspærre?
Vi mennesker afgiver 1-1,5 liter væske i døgnet, så alene når mennesker opholder sig i bygninger, vil luftfugtigheden stige. Derudover har vi en række dagligdags aktiviteter, så som madlavning, bad og tørring af vasketøj, der også afgiver fugt. Lang det meste af fugten ventileres væk, men der vil stadig være fugt i indeluften – især fordi varm luft kan indeholde langt mere fugt end kold luft.
Luft i indeklimaet er, overordnet set og især i vinterhalvåret, varmere og mere fugtholdigt end luften udenfor. Når den varme luft i boligen mødes med kold luft eller kolde overflader, dannes der kondens. Det ses ofte som dug på vinduer eller på kolde ydervægge, der føles fugtige.
Ved den temperatur, hvor luften er mættet af vanddamp og begynder at kondensere og der opstår dug, kaldes også for dugpunktet.
Inden for byggeteknik anvendes dugpunkt også som en betegnelse for det sted i en konstruktion, hvor temperaturen er så lav, at vanddampen fortættes og sætter sig som dug, når den møder en kold overflade.
Jo længere inde i en konstruktion, dugpunktet findes, desto længere, kan fugten trænge ind. Hvis luften først kondenserer inde i konstruktionen, kan den være svær at opdage, før skaden er sket. For at undgå, at fugt ophobes inde i en konstruktion, skal en dampspærre derfor placeres på den varme side af isoleringen.
Det er særligt i kolde perioder, at dampspærren gør sit job. Problemerne med fugt i bygningens konstruktioner som følge af en utæt eller manglende dampspærre er nemlig størst, når forskellen på temperaturen inde og ude er størst.
Dampspærren skal være helt tæt for at have effekt. Faktisk kan en forkert eller dårligt monteret dampspærre være langt værre at have end slet ingen. Det skyldes, at en utæt dampspærre kan forhindre indespærret fugt i at komme ud igen. Dampspærren er derfor muligvis også en af de mest udskældte og omtalte materialer i Danmark.
Først i midten af 80’erne, at det er blevet helt almindeligt at anvende dampspærrer, da der har hersket en del tvivl om, hvorvidt det var en god ting at pakke boligen ind i en ”plastiksæk”. Med de krav bygningsreglementet i dag stiller til lufttæthed og varmeisolering i nybyggeri, er det helt nødvendigt at anvende dampspærre i lette ydervægge samt lofter mod det fri.
Hvilke typer dampspærrer findes der?
Der findes flere forskellige typer dampspærre, som hver især har sine fordele og ulemper set ud fra tæthed, styrke og anvendelse.
En dampspærres tæthed måles i en Z-værdi. Jo højere Z-værdi, jo bedre. Z-værdien måles i GPa s m2/kg (gigapascal x sekund x kvadratmeter/kilo).
Plastdampspærrer
Det mest almindelige produkt til dampspærre er PE plast (polyethylen). Plasten fås i forskellige tykkelser - jo tykkere jo bedre Z-værdi, men oftest ses anvendt er en membran med en tykkelse på 0,2 mm. Plastdampspærren er rimeligt nem at anvende. Den kan tåle, at der bliver hevet i den, og den går ikke så nemt i stykker. Har man brug for en ekstra stærk plastdampspærre, kan de fås med armering.
Alu-baserede dampspærrer
Alu-kraft, som aluminiumsbaserede dampspærrer ofte kaldes, er typisk bygget op af 2 materialer. De består af en aluminiumsfolie, som er det lag, der giver dampmodstandsevnen, som typisk er limet til et papir- eller paplag. Ulempen ved Alu-kraft er, at det ikke er så stærkt og derved nemt bliver perforeret eller revet over. Til gengæld har det en stor dampmodstandsevne, dvs. Z-værdien er høj.
Bitumenbaserede membraner
Tagpap (bitumenbaserede materialer) kan anvendes som dampspærre men kun på faste underlag, som fx et bræddeloft. Samlingerne af tagpappen skal enten svejses eller klæbes sammen. Tagpap er ikke så nemt at arbejde med og kan være svært at få lukket tæt ved gennembrydninger mv.
Fugtadaptive dampspærrer
Fugtadaptive dampspærre er en fællesbetegnelse dampspærrer, hvor dampmodstandsevnen afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed. De anvendes fx i konstruktioner, hvor der er risiko for opfugtning pga. slagregn, hvor efterfølgende solskin kan drive fugten ind i konstruktionen udefra. Her kan en fugtadaptiv dampspærre hjælpe med at tørre bygningen indefra, så der ikke sker fugtskader.
Der kan være problemer med anvendelse af fugtadaptive dampspærrer, hvis ikke leverandørens anvisninger nøje bliver fulgt. Som udgangspunkt må konstruktionen ikke stå i skygge, og det det sætter visse begrænsninger for anvendelsen, som skal overholdes for at undgå skader. Det kræver derfor en nøje analyse og projektering at anvende denne type.
Materiale | Z-værdi |
|---|---|
Fugtadaptive dampspærrer | 20-100 |
0,15 Plast | ca. 350 |
0,20 Plast | ca. 450 |
Alu-baseret | over 500 |
Tagpap PF 2000 | over 500 |
Specialtagpap med alu-belægning | over 5.000 |
Kilde: Byg-Erfa
Fugtspærrer
Fugtspærrer anvendes normalt kun ned mod jorden og skal sikre, at fugten fra jorden ikke kommer op i bygningen. Derudover skal fugtspærren også sikre, at gasser som radon ikke siver op fra undergrunden og ind i boligen. Fugtspærren er typisk en polyethylenfolie med en tykkelse på 0,2 mm.
Montering af dampspærre i forbindelse med isolering af et loft.
Hvordan monteres en dampspærre korrekt?
Bygningsreglementet stiller krav til, at boligen/bygningen skal være stort set lufttæt. Det er både for at mindske energiforbruget og netop for at sikre, at fugtig indeluft ikke skader bygningen. Især ved ydervægge og tag med konstruktioner af træ er det relevant at tætne boligen.
Ifølge bygningsreglementet skal du sikre overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondens, og på en sådan måde, at luftgennemgang forhindres.
For at undgå fugtproblemer er det meget vigtigt, at dampspærren anbringes på den side af isoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum. Den skal være helt tæt, også omkring de ledninger, rør eller lignende, der er ført igennem dampspærren, da selv de mindste utætheder kan skabe fugtproblemer i konstruktionen. Derfor skal den monteres så omhyggeligt som muligt. Det vil sige, at samlinger og afslutninger enten skal tapes eller fuges meget grundigt.
Det er også ekstremt vigtigt, at dampspærren ikke perforeres under selve monteringen eller efterfølgende, når de næste håndværkere kommer til. Dampspærrer, som monteres i eksempelvis gipsvægge, kan fx blive ødelagt, når der skal trækkes ledninger eller sættes stikdåser op. Af samme årsag er man begyndt at montere dampspærren lidt inde i isoleringen (set indefra), så installationer af forskellig art kan monteres, uden at dampspærren beskadiges. Det forebygger også, at man efterfølgende kommer til at beskadige dampspærren, når man fx borer huller i væggen.
Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du skal bruge dampspærre eller ej, bør du søge hjælp hos erfarne byggefolk eller rådgivere.
Hvilke tætningsmaterialer kan anvendes?
Dampspærrer tætnes med enten med en folieklæber (fugemasse) eller en tape i overlægget eller i mødet med andre bygningsdele.
Det er ikke alle fugemasser der kan anvendes. Både plastiske fugemasser (oliebaserede) og elastiske fugemasser, så som silikone eller polyurethan er ikke egnet til tætning. Fugemassen vil over tid hærde og blive hård og kan derfor slippe kontakten med den. Der er også risiko for, at indholdsstoffer i fugemassen kan gå i forbindelse med dampspærren og ødelægge den.
Folieklæber er lavet af kunstharpiks og skal påføres i et lag med en tykkelse på 8-10 mm. Folieklæber egner sig ikke til vådrum eller i samlinger, der er under konstant påvirkning af fugt. Desuden egner det sig ikke til bitumenholdige materialer.
Tape er nok de mest anvende materiale til tætning. For at sikre god vedhæftning på begge sider bør tapen være mindst 50 mm bred. Sørg for at anvende en tape, som er velegnet til dampspærrer. Det kan fx kan være en med acrylklæber.
Hvad skal du være ekstra opmærksom på ved montering af en dampspærre?
Da selve monteringen af en dampspærre er altafgørende for, om resultatet enten bliver godt eller katastrofalt, bør du ikke give dig i kast med opgaven, før du har styr på, hvad du foretager dig. Søg rådgivning hos en byggesagkyndig, hvis du er i tvivl om noget. Følgende bør du være særlig opmærksom på:
God og effektiv isolering af bygningen er vigtig. Det vil oftest sige, at der er isoleret med 150 mm eller mere i tykkelsen. Jo bedre isolering, des færre kuldebroer vil der være, hvilket i sidste ende betyder en mindre risiko for, at der opstår skadelig kondens i konstruktionen.
- Dampspærren skal monteres, så den er helt tæt alle steder – i samlingerne bør være ekstra opmærksom på eventuelle utætheder.
- En dampspærre må ikke gennemhulles af elinstallationer, rørføringer el.lign. I så fald skal der tætnes efter de steder, hvor du har lavet huller i den.
- Dampspærren skal placeres på "den varme side" af isoleringen, hvilket vil sige tættes på det opvarmede rum. Dampspærren må ikke ligge længere end 1/3 af isoleringstykkelsen inde i isoleringen fra den varme side. I fugtige miljøer fx badeværelset, skal dampspærren placeres helt inde på den varme side af isoleringen.
- Sørg for, at der er god ventilation af bygningens konstruktioner, især taget (det kolde loftsrum) samt andre konstruktioner som fx ydervægge med træbeklædning. Ventilation kan skabes ved hjælp af en eller flere riste/åbninger i gavlen eller med mindre åbninger/spalter langs udhænget ved tagrenden eller rygningen (tagryggen).
BYG-ERFA
BYG-ERFA er en fond, der indsamler, bearbejder og formidler professionel viden fra både teori og praksis. BYG-ERFA har lavet en række guider til membraner kaldet MEMBRAN-ERFA.
