Skjulte konstruktioner kan være forbundet med alvorlige og dyre skader, da det kan være svært at opdage problemet, før det har udviklet sig. Foto: Torben Klint
Derfor skal du kende til husets skjulte konstruktioner
Der er i sagens natur mange skjulte materialer og konstruktioner i et hus. Reelt er alt, hvad du ikke kan se med det blotte øje, en skjult konstruktion.
Skjulte konstruktioner, som typisk får skader
- Spær og andet træværk i flade tage, mansardtage og tage, hvor der er loft til kip.
- Ydervægge med bærende søjler eller bjælker i væggen. Det gælder typisk lette facadekonstruktioner af træ og gasbeton.
- Stålbjælker og ståltegl over vinduer, døre og karnapper.
- Etageadskillelser, fx mellem kælder og stueplan.
- Forskallingen (træskelettet) bag pudsede lofter.
Skjulte konstruktioner kan være forbundet med alvorlige og dyre skader, da det kan være svært at opdage problemet, før det har udviklet sig.
Næsten alle skjulte konstruktioner kan i realiteten medføre problemer, hvis de ikke bliver konstrueret ordenligt eller vedligeholdt med rettidig omhu.
Der er dog særligt udsatte steder på et hus og visse byggematerialer, som har vist sig at være ekstra udsatte for nedbrud eller råd- og svampeskader. Det er derfor vigtigt at have styr på, hvilke materialer, de skjulte konstruktioner i dit hus er lavet af. På den måde får du overblik over, hvad du bør være opmærksom på i fremtiden, så du ikke får en af de grimme overraskelser, en skjult konstruktion kan medføre.
Sådan får du overblik over de skjulte konstruktioner i dit hus
Der er nogle skjulte konstruktioner og materialer, som kan give større problemer end andre. Disse vil blive beskrevet længere nede i denne artikel.
For at få klarhed over, hvilke af de beskrevne konstruktioner, der er i dit hus, kan du selv gøre en række ting:
- Tjek om dit hus er fra en af de tidsperioder, hvor der blev anvendt et af de problemfyldte byggematerialer.
- Foretag en vurdering af, om materialerne i konstruktionerne er i risiko for nedbrud på grund af deres alder.
- Få klarhed over hvilke til- eller ombygninger, der er blevet foretaget, siden huset blev bygget. Hvilke skjulte konstruktioner er udført, og har det givet anledning til konstruktionsændringer, som man bør være særligt opmærksom på?
- Gennemgå husets tegninger og beskrivelser, fx snit- og plantegning. Særligt førstnævnte, der viser et snit gennem huset, kan give et godt overblik over, hvilke konstruktioner, der holder henholdsvis tag, vægge og gulve sammen. Har du ikke de relevante papirer, kan du henvende dig til teknisk forvaltning i din kommune eller finde tegningerne i kommunens digitale byggesagsarkiv.
- Tjek husets tilstandsrapport.
Da konstruktionerne er skjulte, er det stort set umuligt at opdage en skade, før den er opstået. Men for at skaden ikke får lov til at udvikle sig, bør du reagere, hvis du opdager revner, fugtskjolder, eftergivende gulve eller lofter, der begynder at hænge. Det kan være tegn på, at der er noget galt med den bagvedliggende konstruktion.
Den endelige vurdering af, hvorvidt du har en skade eller et potentielt problem, kan alene foretages af en byggesagkyndig eller en erfaren håndværker.
Tegninger af husets opbygning kan være med til at give et overblik over skjulte konstruktioner. Har du ikke relevante papirer som plantegning og snittegning, kan du få dem gennem kommunen. Arkivfoto
Årsager til problemer i husets skjulte konstruktioner
Der er tre grundlæggende årsager til, at der kan opstå problemer i skjulte konstruktioner:
- Forkert opbygning eller valg af forkerte materialer.
- Manglende reparation og mangel på vedligehold.
- Forældede byggemetoder og materialer.
Forkert opbygning eller forkerte materialer
Forkert sammensætning af materialer kan medføre problemer.
Fx har de stålbjælker, der blev indsat over vinduer frem til 1970’erne, vist sig at ruste ved kontakt med kalkholdigt murværk. De undertage af armeret plast, der blev sat op frem til starten af 1980’erne, har vist sig at have en kort holdbarhed og blive porøse. MgO-plader, der i en årrække i nyere tid er blevet brugt som vindspærre i facadekonstruktioner, har vist sig at suge og holde på fugt, hvilket kan ødelægge træværk, skabe svamp og få bygningsdele af metal til at ruste.
For på sigt at undgå, at der opstår problemer i husets skjulte konstruktioner, er det vigtigt, at du benytter dygtige håndværkere som er med i Byg Garanti ordningen, når du skal have lavet noget ved huset. Du kan sikre dig yderligere ved at få en uvildig byggesagkyndig til at føre tilsyn, mens du bygger om.
Manglende reparation og vedligehold af de omkringliggende bygningsdele
Hvis en konstruktion får for meget fugt, kan det give følgeskader, fx råd og svamp eller tæring af indbygget jern. Derfor er det vigtigt, at omkringliggende bygningsdele, fx tag og sokkel, ikke har utætheder eller andre skader, som kan gøre skade på underliggende konstruktioner.
Forældede byggemetoder og materialer
Selvom man ofte roser gammelt håndværk og ældre byggeri, har man dog erfaret problemer med visse konstruktioner og materialer, som man derfor ikke bruger længere. Det gælder fx slagger, som tidligere blev brugt til at fylde op med under betonlaget i terrændækket i huse fra omkring 1960’erne. Der kan komme alvorlige skader på gulve og fundament i et hus med drænlag af slagger, fordi slagger suger fugt i stedet for at dræne, og det udvider sig, når det bliver fugtigt.
De værste skader i skjulte konstruktioner
Slagger, som typisk ligger under gulve fra perioden 1950-1970, kan være meget problematisk, da det altså kan suge fugt og udvide sig. De skader, det medfører, er en meget kostbar affære. Det vil kræve, at du fjerner det eksisterende gulv, etablerer et nyt underlag, isolerer og til slut lægger et helt nyt gulv.
Da slagger ligger i terrændækket under hele huset, kræver det, at alle husets gulve skiftes, og det er derfor nødvendigt også at fjerne alle husets indervægge, når skaderne udbedres. Det kan blandt andet betyde, at væggene skal understøttes, mens arbejdet pågår. I nogle tilfælde vil det desuden være nødvendigt at reparere husets ydervægge, hvis de er revnet eller er blevet skubbet udad.
Skader på grund af slagger vil derfor være en af de dyreste skader, man kan komme ud for som boligejer, da det kræver flere faglige discipliner at udbedre skaderne.
En anden alvorlig skade er råd.
Råd kan ramme alle huse, og opdages den ikke i tide, kan det også resultere i en meget dyr håndværkerregning. Det kan fx ende med, at taget skal udskiftes, eller at en hel indervæg må rives ned og bygges op på ny. Husk at ringe til din forsikring og informere dem, hvis dit hus har en rådskade, for det kan godt være, at den vil blive dækket.
Tagkonstruktionen rummer en række skjulte konstruktioner, fx undertag. Et mansardtag som på billedet her er i særlig risiko for skader på skjulte konstruktioner, da tagetagen er udnyttet til beboelse. Derfor er det ikke muligt at besigtige tagets stand. Arkivfoto
Terrændæk og fundament med slagger
Det mest almindelige problem ved skjulte konstruktioner i dansk byggeri er fugt. Fugten kan komme enten udefra (regnvand), indefra (fugt skabt af beboerne) eller opstå på grund af fejl i byggeriet som ringe eller manglende isolering eller utætte rør. Der kan også være tale om byggefugt, når man er i gang med at renovere, tilbygge eller ombygge.
I de følgende afsnit kan du læse om de mest almindelige problemer med skjulte konstruktioner. Skaderne er opdelt efter, hvor de opstår i huset.
- Skader i gulve og terrændæk.
- Skader i facader, yder- og indervægge.
- Skader på tag og lofter.
Skader i gulve og terrændæk
Trægulve uden isolering og ventilering
En del huse fra før 1940, især huse på landet, har trægulv i husets stueplan, der er lagt på bjælker, som stort set ligger på den bare jord. Ofte er hulrummet mellem gulvbrædderne og jordlaget ikke mere end 20-30 cm, og derfor er det ikke muligt at inspicere gulvet nedefra.
Problemet med konstruktionen er, at træ, og især bjælkerne, ikke kan modstå de fugtige forhold så tæt på jorden. Bliver bjælkerne af træ ikke ventileret, kan der opstå råd og svamp.
Hulrummet ventileres ofte via jernriste, der er muret ind i soklen, men i nogle tilfælde er det ikke tilstrækkeligt. I så fald kræver det rådgivning fra en byggesagkyndig at finde frem til den rigtige løsning.
Nogle huse er født med krybekælder, hvorfor man bør være særligt opmærksom på, at disse ventilationsriste ikke dækkes til. Er ristene dækket til, bør du sørge for at etablere fri passage igen eller få indsat nye ventilationsriste.
I dette hus er indervæg og ydervæg blevet skubbet fra hinanden. Foto: Tine R. Sode
Skaden er opstået, fordi slagger i husets terrændæk har udvidet sig. Billedet her viser laget af slagger, efter gulvene er fjernet. Foto: Tine R. Sode
Slaggeren har også forårsaget revner på husets sokkel. Foto: Tine R. Sode
Terrændæk og fundament med slagger
Parcelhuse bygget fra sidst i 1950'erne og helt frem til 1970'erne kan have et lag af slagger på 10-30 cm under gulvet mod jorden (også kaldet terrændækket).
Slagger er et affaldsprodukt fra kraftvarmeværker, og det blev brugt som opfyldningsmateriale, fordi man mente, at det var kapillærbrydende, dvs. at det havde en bremsende effekt på fugten fra jorden.
I dag ved man, at det ikke er tilfældet, men at slagger faktisk kan have den modsatte effekt, nemlig at suge fugten og udvide sig. Nogle huse har stadig slagger i terrændækket, som fungerer fint, mens andre har problemerne med, at det udvider sig og skaber store problemer. Om det vil udvide sig over tid eller ej, afhænger af slagger-typen.
Du kan få testet, om du har den type slagger, som suger ekstremt meget fugt til sig og gør skade, ved at lave et destruktivt indgreb i gulvet og sende det til fx Teknologisk Institut.
Når slagger suger fugt og udvider sig, kan det resultere i at gulve, især i store rum, kan bule op. I særligt grelle tilfælde kan fugtigt slagger få husets ydervægge til at give sig, forskubbe sig og i øvrigt danner revner.
Om slagger under gulvet udvikler sig til et problem, afhænger dels af den kemiske sammensætning i slaggeret, dels af hvor meget fugt de udsættes for. Derfor fungerer underlaget også fint i nogle huse.
Manglende isolering og/eller dampspærre
Ældre gulve og især kældergulve fra før 1960'erne har ofte ringe eller slet ingen fugtspærre og heller ingen isolering mellem gulvoverfladen og under gulvet mod jorden.
Et tegn på dette problem er, at gulvene er fugtige. Gulvbrædderne kan også begynde at bule op i siderne, så gulvet kommer til at ligne et vaskebræt.
Fugtige gulve kan medføre råd- og svampeskader. Du bør derfor kontakte en bygningssagkyndig eller en erfaren håndværker, fx en tømrer elle gulvlægger.
Skal problemet udbedres, kræver det, at hele gulvet fjernes, så der kan etableres fugtspærre og isolering m.v. Det er vigtigt, at du rådfører dig med en rådgiver, inden dette arbejde udføres, da konsekvenserne ved et gulv, der er lagt forkert, kan være voldsomme.
Skader i facader, yder- og indervægge
Skjult træværk i murede facader
Nogle pudsede huse har et indvendigt træskelet, som bærer tagkonstruktionen. Det er ikke unormalt at se råd- og svampeskader i træværk, der er bygget ind i facader, specielt hvis træværket ikke kan ventileres.
Især bundremmen, som er den nederste del af træværket i murede og pudsede facader, er udsat. Her kan træet nemlig få fugt udefra (regnvand), men også fugt, som stiger op fra jorden.
Her ses et eksempel på en pudset facade, hvor der er træbjælker skjult i muren. Arkivfoto.
Er du i tvivl, om der er et indvendigt træskelet bag en pudset facade, kan du banke noget puds af for at se, hvordan muren er opbygget eller tjekke konstruktionstegningerne i din kommunes byggesagsarkiv.
Rust i tegloverliggere
I nyere tid har vindues- og døråbninger i murværk ofte en såkaldt tegloverligger liggende over åbningen, som skal bære det murværk, der ligger ovenover. Det gælder vinduer og døre, der ikke har murstik (mursten på højkant, der danner en lille bue). Tegloverliggere indeholder jernstænger, som kan have tendens til at ruste. Sker det, sprænger murstenene omkring de indstøbte jernstænger.
Særligt i perioden fra 1920 til 1960 brugte man ubeskyttede jernbjælker i stedet for tegloverliggere. Disse var ikke tilstrækkeligt rustbehandlede og blev derfor nedbrudt, når de kom i kontakt med kalkholdig mørtel.
Manglende isolering og/eller fugtspærre
Ældre ydervægge fra før 1970'erne har meget lidt isolering i væggene. De fleste husejere vælger at hulmursisolere deres ydervægge for bedre at kunne holde på varmen, og dette er en naturlig ting at gøre for at øge komforten og spare på varmekronerne.
Men det er ikke uden faldgruber, for hvis ydervæggen er særligt udsat for fugt, vil isoleringen også blive våd i hulmuren og dermed øge risikoen for frostsprængninger og skabe store skader. Derfor er det vigtigt, at der foreligger en funktionel fugtspærre. Hvis der er tvivl om dette, kan der vælges en isolering, som ikke suger vand, fx polystyrenkugler.
En fugtspærres funktion i en ydervæg er at forhindre fugt i at vandre fra fundamentet og op i ydervæggen, hvorfor denne fugtspærre placeres imellem ydervæggen og fundamentet. En fugtspærres levetid er cirka 100 år, herefter bliver den utæt, og fugt kan suges op i ydervæggen af mursten og isolering.
Skader på tag og lofter
Utilgængelige tagkonstruktioner
Erfaringen viser, at taget er et af de steder, hvor der opstår mange skader. Det kan ske på grund af lukkede og utilgængelige konstruktioner, og man kan ikke lige komme til at tjekke med en fugtmåler, om der er behov for at reagere eller ej.
Især utilgængelige tagrum, skunkrum og tage, hvor der indvendigt er lavet loft til kip, kan være problematiske at kontrollere.
Loft til kip gør det svært at opdage skader på den skjulte tagkonstruktion, før det er for sent. Foto: Jesper Elgaard
Her ses en tagkonstruktion, hvor der er tegn på en fugtskade langs skotrenden. Arkivfoto
Her er det stort set umuligt at undersøge, om der er fejl eller problemer i konstruktionen, som kræver vedligeholdelse eller reparation.
Det, du som husejer kan gøre, er at holde øje med taget udvendigt.
Utæt og ødelagt dampspærre
Hvis dampspærren er utæt eller på anden måde ødelagt, kan det medføre unødig fugt inde i en lukket konstruktion, som taget jo ofte er. I værste fald kan det give råd- og svampeangreb.
Særligt fra 1970'erne og frem til 1980'erne blev der indimellem eksperimenteret med nye konstruktioner og forskellige former for dampspærre, som senere har voldt mange problemer.
Fejlmonteret undertag
Undertaget er ofte skjult og kan, hvis det er forkert monteret, skabe problemer, især undertage fra sidst i 1960'erne og frem til midten af 1980'erne. Hvis undertaget er lavet af et materiale, som er for tæt, og ventileringen er for ringe, kan der opstå fugtskader, som medfører skimmel-, råd- og svampeangreb.
Armeret plast og masonitplader er nogle af de materialer, der har voldt størst problemer, da de ikke kan tåle henholdsvis uv-lys og fugt.
Du kan eventuelt se, hvilken type undertag, dit tag har, ved at fjerne et par tagsten. Husk dog at få dem monteret korrekt igen.
Skjulte tagrender
Skjulte tagrender, som typisk ses på huse fra 1960'erne og 70'erne, kan skabe problemer, da de netop er skjulte. Hvis tagrenden bliver fyldt eller på anden måde beskadiget, kan det give fugtproblemer både på facader og indvendigt i huset.
Hvad dækker forsikringen ved skader på grund af skjulte konstruktioner?
Det er svært at sige noget specifikt om, hvad en forsikring dækker. Men generelt dækker mange hus- og ejerskifteforsikringer skader på grund af skjulte konstruktioner, netop fordi de er skjulte.
Manglende vedligeholdelse kan dog resultere i, at forsikringsselskaberne afviser en sag, fordi de vurderer, at den er opstået, fordi man har forsømt at få udbedret skader på de omkringliggende bygningsdele.
Rådskader i skjulte konstruktioner vil være dækket, hvis du i tillæg til din husforsikring har tegnet en rådskadeforsikring.
