I rapporten ’Trygge byer og boligområder’ har Dansk Byplanlaboratorium og Realdania samlet en række værktøjer og initiativer, som kan hjælpe kommunerne med at indrette byrum, der både modvirker indbrud, og som øger borgernes og boligejernes tryghed. Arbejdet er en del af Bo trygt-partnerskabet mellem Realdania, TrygFonden, Det Kriminalpræventive Råd og Videncentret Bolius.

– Vi ved, at det påvirker folks livskvalitet og tryghedsfølelse ganske meget, hvis de oplever indbrud i deres hjem. Så hvordan kan vi undgå, at det sker? Hvordan kan fx kommunens løbende planlægningsarbejde bidrage til at forebygge indbrud? 

– Det er afsættet for denne rapport, hvor vi samler en række værktøjer til at kunne arbejde strategisk med tryghedsskabende byplanlægning inden for alle områder og på tværs i kommunen. Potentialet for at få endnu mere ud af planlægningsarbejdet er stort, fortæller Mette Margrethe Elf, projektchef i Realdania.

8 principper kan skabe trygge byer og boligområder

Konkret tager rapporten ’Trygge byer og boligområder’ udgangspunkt i 8 principper, der kan være med til at skabe trygge byer og boligområder: Øjne på gaden, overblik og synlighed, sikker transport og bevægelse, tryghedsskabende belysning, psykologisk ejerskab og ansvarlighed, opholds- og udfoldelsesmuligheder, renholdelse og vedligeholdelse samt fysisk beskyttelse og sikkerhedsudstyr. 

– Vi ved fx, at det kan modvirke indbrud, hvis der er liv og aktivitet i boligområder, på veje og i byrum – så hvordan kan man tænke det ind i kommunens planlægning? Kan man arbejde med lyset, så det giver tryghed og modvirker indbrud? Hvordan kan planlægning af hovedveje og ind- og udfaldsveje gøre det sværere at begå indbrud? 

– Vi ved også, at selv biodiversitetsplaner kan være med til at skabe fællesskaber og styrke naboskab – og lokale fællesskaber er noget, som indbrudstyve ikke bryder sig om, da det øger risikoen for, at de bliver genkendt, fortæller Mette Margrethe Elf fra Realdania.

Hun suppleres af direktør Tina Saaby fra Dansk Byplanlaboratorium, som er én af hovedforfatterne af rapporten.

Flere mennesker kan give mere tryghed

– Der er masser af muligheder for at arbejde med tryghed på alle planer i kommunen – i fx lokalplaner, master- og helhedsplaner, trafikplaner osv. Grundlæggende kan man sige, at mennesker både kan gøre boligområder utrygge og trygge. Derfor arbejder vi meget i planlægningen med, hvordan vi får flere mennesker ud i byen, så man har en oplevelse af, at selvom gaderne måske er tomme, så er der liv i vinduerne. Det skaber både reel og oplevet tryghed, siger hun og fortsætter:

– Gode eksempler på trygge boligområder er fx områder, hvor der er blandet bolig og erhverv – hvis der kun er erhverv, kan området føles utrygt i mørket. Man kan også skabe trygge boligområder ved, at boligarkitekturen åbner sig mod vej og gade såvel som åbne forhaver og lave hække og hegn.

Der holdes øje fra altanen

– I etagebyggerier er det en god idé med altaner, da det kan opleves som, at der altid sidder nogen på altanen og holder øje med vej og gade. Gode offentlige arealer og udfoldelsesområder som fx parker og legepladser er også med til at skabe liv i byrummet. 

– Som boligejer kan du også selv gøre en del – fx tænke over, hvor høj hække og hegn er, du kan prøve at skabe øjenkontakt med folk på gaden, når du fx står og kigger ud af køkkenvinduet. Det er også godt at tænke i lav, hyggelig belysning.