Højhuset Nordbro på Nørrebro i København er 96 meter højt og har 29 etager. Nogle af beboerne er blevet interviewet i undersøgelsen ’Boligliv i højden’, hvor forskere har undersøgt, hvordan det er at bo i højhuse.
Jo højere et højhus er, jo mere betyder gener fra vejr og vind for beboerne. Det gælder især, hvis højhuset er over 12-15 etager. Det gynger og blæser for meget, og der er en bekymring omkring, hvordan beboerne kan evakueres i ulykkestilfælde.
Sådan fortæller Mette Mechlenborg, der er seniorforsker ved BUILD og en af forskerne bag forskningsprojektet ’Boligliv i højden’. Her har forskere undersøgt, hvordan det er at bo i danske højhuse.
Undersøgelse går i dybden med livet i højhuse
I den nye undersøgelse, der er den første af sin slags siden 1969, har forskerteamet undersøgt emner som sikkerhed, boligkvaliteter, betydning af fællesskaber samt udsigt og vindgener gennem kvalitative interviews med 80 beboere på tværs af otte højhusbyggerier i Danmark. Formålet har været at give ny viden til alle, der bygger i højden.
Og det er der flere og flere, der gør. Flere højhuse er skudt op i især København i senere år, og flere er på vej – både i København, Aarhus og flere andre byer.
- Ofte ser vi højhuse udefra som arkitektoniske fyrtårne, men i vores undersøgelse er vi så at sige gået indenfor for at se nærmere på, hvordan livet leves i højhusene. Hvem bor i denne boligform, hvordan er trivslen, og hvilke fordele og ulemper oplever beboerne i deres daglige liv, fortæller Mette Mechlenborg.
En af de ting, forskerne har fundet frem til er altså, at det ikke er lige meget, hvor mange etager et højhus har.
- Fællesskabet i bygningen har en stor betydning. Jo flere etager og jo flere mennesker du samler i én bygning, des sværere kan det blive at etablere et fællesskab med dine naboer. Her er den generelle holdning, at hvis du i det mindste ikke har en fornemmelse af, hvem dine naboer er, så kan det føles fremmedgørende, og det går ud over livskvaliteten. Det er jo en meget dansk boligtradition gerne at ville hilse på sine naboer, siger Mette Mechlenborg.
Anders Hansen og Holger Jensen nyder udsigten fra deres lejlighed på 25. etage i højhuset Nordbro i København. Foto: Lisbeth Holten
Udsigt fra højhus er det vigtigste
Omvendt tiltrækker udsigten.
- Den allervigtigste boligkvalitet ved at bo i et højhus er den markante udsigt. Der er ikke særligt mange boligformer i Danmark, der har en så markant udsigt som højhuse – særligt, hvis den er ugeneret. Beboerne fremhæver, at der altid sker noget uden for vinduet, og de viser altid udsigten frem til deres gæster. Derudover er højhuse ofte nye byggerier og samtidig et sted, som mange kender ved navn – det er spændende at bo i et arkitektonisk fyrtårn.
- Generelt oplever vi stor boligtilfredshed hos de beboere, vi har talt med. De fremhæver alle udsigten som den vigtigste boligkvalitet ved at bo i et højhus frem for en mere almindelig bolig. De er glade og synes, det er spændende at bo i en ny boligform. Kun få oplever så mange gener, at de vælger at flytte, forklarer Mette Mechlenborg.
Fakta om undersøgelsen ”Boligliv i højden”
Rapporten ”Boligliv i Højden - ny viden om boligmiljø og socialt liv i danske højhuse” er udarbejdet
i et samarbejde mellem instituttet BUILD, Aalborg Universitet og rådgivningsvirksomheden Hauxner
ApS.
Gennem kvalitative interviews med 80 beboere på tværs af otte højhusbyggerier i Danmark har forskerne undersøgt emner som sikkerhed, boligkvaliteter, betydning af fællesskaber samt udsigt og vindgener.
Forskerteamet har talt med beboere i følgende højhusbyggerier:
- Siloetten, Løgten, Aarhus
- De Fem Søstre, Vejle
- Campus Kollegiet, Odense
- Bohrs Tårn, København
- Amaryllis Hus, Grønttorvet, København
- Siloen, Østre Havn, Aalborg
- Nordbro, Nørrebro, København
- AARhus, Bassin, Aarhus Ø.
Væsentlig at undersøge, hvordan det er at bo i et højhus
Ifølge Videncentret Bolius’ formidlingschef, Kristine Virén, er der god grund til at undersøge, hvordan livet leves i de danske højhuse.
- Højhuse anser vi ofte som moderne aliens i vores bybillede, men de har faktisk deres helt egen spændende historie helt tilbage fra 1800-tallets Chicago og New York. I Danmark fik vi fra ca. 1950 tårne og blokke i beton, fra 80’erne til 00’erne var det glasudgaver, og i dag skal højhusene have karakter og identitet, forklarer hun og fortsætter:
- I undersøgelser er op imod 75 procent af befolkningen imod højhuse, hvorimod der ofte er flertal blandt lokalpolitikerne, og således har vi set en hel del højhuse skyde op i en række byer. Højhuse er markante i bybilledet, horisonten og vores byrum - det forpligter, og derfor er det også væsentligt at undersøge, hvordan det er at bo i dem.
Lav højhuse til vertikale landsbyer
Ud fra undersøgelsens resultater har seniorforsker Mette Mechlenborg nogle klare anbefalinger til alle, der arbejder med at bygge i højden.
- I højhuse optimerer man typisk på alt fælles, fordi man ser højhuse som boligkasser oven i hinanden. Men i stedet bør man se højhuse som vertikale landsbyer, hvor det er vigtigt at facilitere fællesskabet og skabe fysiske rammer, der giver fornemmelsen af at bo i en lille landsby – det kan fx være ved at lukke etager af, så du kun skal forholde dig til en mindre del af alle beboerne, siger hun og fortsætter:
- Det kan også være at skabe fællesarealer midt på etagen og i det hele taget tænke i at skabe indbydende opgange og indgangspartier, der giver beboerne lyst til at stoppe op og sige hej til naboerne. Så det vigtigste budskab er at tage de danske boligkvaliteter med i højden – naboskab, uderum og god kvalitet af mødesteder.
