Din bolig har stor indflydelse på din lykke

Boligmagasinerne glitrer om kap på butikshylderne. Boligprogrammerne står i kø på tv-kanalerne. Loppemarkeder og interiørkæder lokker fra alle kanter, mens ejendomsmæglernes vinduer med boligannoncer altid får folk til at stoppe op. Kort sagt: Danskerne går enormt meget op i valget af og indretningen af deres boliger. Alligevel stemples boliginteresse ofte som overfladisk. Men det er helt forkert. I hvert fald viser et nyt studie ('The Good Home Report') blandt cirka 13.000 mennesker på tværs af 10 europæiske lande, som Institut for Lykkeforskning står bag, at der er dybe følelser forbundet med boligen. 

Den peger på, at hvordan vi har det med vores bolig, har meget stor indflydelse på vores generelle lykke. Faktisk mere end fx vores indkomst og civile status har.

– 73 procent af dem, der er glade for deres hjem, er også glade for deres liv generelt. Og spørger man nærmere ind til, hvad der skaber folks lykke, er det 15 procent af vores lykke, der afhænger af, hvor vi bor, hvordan og med hvem. Det kan virke overraskende, men giver rigtig god mening. Særligt et sted som i Danmark, hvor vi tilbringer så mange timer derhjemme, siger Anne Henderson, senioranalytiker hos Institut for Lykkeforskning.

Både i ”The Good Home Report” og i anden lykkeforskning diskuterer man, hvad der kommer først. Er folk glade for deres bolig, fordi deres job, sociale liv og økonomiske og mentale overskud har gjort dem i stand til at skabe et dejligt hjem? Eller er det selve boligen, der gør dem lykkelige, og har indflydelse på, hvordan de ellers har det?

– Det er et hønen og ægget-spørgsmål. Vores hjem kan ses som en afspejling af, hvordan vi har det generelt. Men det går også den anden vej. Hvordan vi har det med vores bolig, hænger meget tæt sammen med en række grundfølelser som sikkerhed, kontrol, komfort, stolthed og identitet.  For eksempel er vi mere lykkelige, jo mere trygge vi føler os i vores bolig, jo mere kontrol vi har over vores boligsituation, og jo mere, vi føler, vores bolig passer til vores værdier, forklarer Anne Henderson.

Det nye studie mener således at kunne forklare, at folks generelle lykkefølelse kan stige med helt op til 34 procent, hvis de flytter fra en dårlig bolig til en bolig, de er glade for. 

Vores formål er at forbedre livskvaliteten for alle ved at gøre viden om boligen tilgængelig og anvendelig – og vi gør det udelukkende med dine interesser for øje. Idéen med Videncentret Bolius kommer af Realdanias formål: At skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Videncentret Bolius er 100 procent uvildigt og ikkekommercielt.

Læs mere om vores formål

Professor Søren Harnow Klausen fra Institut for Kulturvidenskaber ved Syddansk Universitet, der sidste år udgav bogen ”På sporet af din lykke”, er ikke overrasket over, at boligen lader til at have så stor indflydelse på vores generelle lykke. 

– Noget af det allervigtigste for lykken rent psykologisk er ikke enkeltstående positive oplevelser. Det er længerevarende emotioner og stemninger. Dette er boligen rammen om og kan have stor betydning for, siger han.

Han mener samtidig, resultaterne i det nye studie bør gøre folk optimistiske, fordi de tyder på, at man kan gøre noget ved sit eget lykkeniveau ved at tage fat om noget så konkret som sin bolig.

– Det er heldigvis ikke sådan, at enten er du i den gode bolig, og så er du lykkelig resten af livet, eller også er du ikke, og så er du færdig. Det er faktisk omvendt. Selv om man ikke har det let og ikke tjener så meget, har man som oftest nogle hjul at skrue på. Selv om det er en lille bolig, kan man eksempelvis selv bestemme, hvordan man indretter den, og om der er ryddet op, siger Søren Harnow Klausen og fortsætter:

– Så det betaler sig at reflektere over ens boligsituation. Det er ikke bare egoisme og materialisme at læse boligmagasiner og gå med renoveringsplaner. Men man skal selvfølgelig ikke lægge planer, der er helt urealistiske at opfylde. For så mister man kontrol, og lykkeniveauet daler.

Niveau af boliglykke i de 10 landet, som blev undersøgt i ’The Good Home Report’.

1.    Holland
2.    Tyskland
3.    Danmark
4.    Storbritannien
5.    Spanien
6.    Frankrig
7.    Rumænien
8.    Italien
9.    Polen 
10.  Rusland

Der er meget lidt forskel mellem Holland, Tyskland og Danmark. I alle tre lande er der en høj grad af ligestilling, økonomisk og social tryghed, velregulerede boligmarkeder, frisk luft, god sanitet og bygningsmasse af generel god kvalitet. Det betyder, at både boliglykken og det generelle lykkeniveau er højt. De samme ting er ikke en selvfølge i lande som Italien, Polen og Rusland, og derfor er deres boliglykke og generelle lykke også lavere i både denne og andre undersøgelser.

At det ikke behøver kræve den største pengepung at skabe et lykkeligere hjem og dermed et lykkeligere liv, peger lykkeforskningsinstituttets studie dog ret tydeligt på. Det viser, at det er følelserne, som boligen frembringer, der er centrale. Det er vigtigere for folks lykke, at det er muligt at forandre og tilpasse boligen til skiftende livsomstændigheder, end at boligen er stor. Man kan for eksempel være lykkelig i en lille lejlighed, hvis den er rummelig og giver mulighed for forskellige ruminddelinger. 

Kontrol over boligsituationen er også vigtigere, end om man ejer eller bor til leje, siger ”The Good Home Report”. Bor man i en lejebolig med gode betingelser, kan man føle sig mere tryg og i kontrol, end hvis man sidder i en lækker villa med boliglån til op over skorstenen.

Boligen skal dog være i god stand og ikke trænge til renovering af de mest basale forhold, hvis man skal være så lykkelig som muligt. Et utæt tag eller et dårligt indeklima gør os utrygge. Og hvis især badeværelset og køkkenet ikke fungerer, føler vi mangel på kontrol og komfort. Vi har brug for stor funktionalitet og fleksibilitet i boligens vigtigste rum. Og vi bliver lykkeligere, hvis vi enten selv eller ved hjælp af håndværkere får lavet forbedringer af dem. Så føler vi os stolte, fordi vi har sat vores præg på noget.

Og det er særligt interessant, mener Henrik Mahncke, analysechef i Realdania.

– Jeg tager virkelig med mig, hvor vigtigt stolthed er i forhold til ens hjem. At man bliver lykkeligere af at have haft boligen i sine hænder og været med til at forme den, siger han.

Dette mener Søren Harnow Klausen også er en meget vigtig pointe.

- Noget af det, der viser sig at gøre folk lykkelige, er at arbejde på lykken. At handle på noget. De ting, man gør ved sit hjem, opleves meget direkte, siger han.

Henrik Mahncke mener dog, at enkelte af resultaterne i ”The Good Home Report” karambolerer lidt med andre analyser – blandt andet ”Danskerne i det byggede miljø”, som Realdania og Videncentret Bolius står bag hvert år. Denne analyse har gennem en årrække vist samme tendens, når det handler om boligtilfredshed hos henholdsvis ejere og lejere:

– I vores undersøgelse kan man se, at boligtilfredsheden er større hos boligejere end hos dem, der bor til leje. Det hænger blandt andet sammen med, at i en ejerbolig har du selv mulighed for at lave noget om, hvilket giver stolthed og større boligtilfredshed, siger Henrik Mahncke.

Dette påpeger professor Bent Greve, der forsker i velfærd ved Roskilde Universitet, også.

– Danmarks Statistik lavede i 2015 nogle livskvalitetsundersøgelser, der viste, at ejerne var mere tilfredse end lejerne. Her så det ud til, at sammenhængen var, at dem, der bor i ejerbolig, typisk har en bedre indkomst og færre bekymringer generelt, siger han.

Anne Henderson er klar over, at de nye resultater modsiger tidligere analyser.

– Når vi kigger på et europæisk perspektiv, er det rigtigt, du i en ejerbolig har mere kontrol over boligens udseende og funktionalitet. Men hvis du lejer en bolig på et velreguleret marked, og du bor et sted med gode betingelser og fx en vedligeholdelseskonto, kan du være lige lykkelig. Studiet peger som sagt på, at det hele handler om følelsen af kontrol, siger hun.

Både analyser fra Realdania, Danmarks Statistik og Eurostat siger i øvrigt også, at en større andel af dem, der bor på landet og i mindre byer er lykkelige end dem, der bor i storbyen. I ”The Good Home Report” ser det dog ud til, at det er adgang til grønne områder og ikke selve det at bo på landet, der gør folk lykkelige. 

– Vi finder ikke, at selve det at man bor på landet, er årsagen til lykken. Det kan være, fordi der er mere plads, eller at man bor billigere. Til gengæld kan vi se, at det at man har direkte adgang til grønne områder – en have eller et grønt fællesområde – gør os lykkeligere i vores hjem. Det kan man jo også have i byen, siger Anne Henderson.

Uanset hvor og hvordan man bor, kan man tilsyneladende bare vente, til man fylder 50. For så sparker lykken for alvor døren ind til boligen. Det viser både ”The Good Home Report” og alle andre analyser af lykke og livskvalitet. 

– Når vi når 50, er de fleste settled og har fundet ro i livet. Børnene er ved at blive store. Man har bedre indkomster eller færre udgifter. Folk i 50erne laver også flere renoveringsprojekter, fordi de har tid, overskud og penge til at lave deres hjem lækkert. Boliglykken stiger bare år for år herefter, forklarer Anne Henderson.

Søren Harnow Klausen mener, der er flere forklaringer på dette.

– I de yngre år har man et verdenserobrerperspektiv og kan let blive skuffet, når man ikke bliver rockstjerne. Men når man runder de 50, begynder man at fokusere på de nære ting og det, der giver umiddelbar livskvalitet. Og man bliver gladere for det, man allerede har. Det kan gælde alt fra ægtefællen til boligen. Det fortsætter også, jo ældre, man bliver. Ens horisont bliver snævrere, man får en mere begrænset vennekreds og begrænsede aktiviteter, og det gør boligen til centrum for ens liv, siger han.

Alle bør dog ikke skulle vente på at fylde 50 for at opnå boliglykke. Udover at forskerne som sagt mener, man selv kan gøre meget for at flytte sin boliglykke, mener de også, politikere og bygherrer kan gøre meget for at skabe de bedst mulige rammer for, at flere kan øge deres boliglykke. 

– Beslutningstagere bør sørge for at bevare den gode regulering af lejemarkedet, så vi kan bevare folks kontrolfølelse i forhold til deres boligsituation. Derudover kan man arbejde med lovgivning for maksimal bebyggelsestæthed og størrelse af grønne områder, fordi vi ser, det er så vigtigt for folks boliglykke. Og fordi boligforbedringer giver os så meget stolthed, skal vi måske allerede i skolen klæde folk på til at skabe forbedringer i deres hjem, siger Anne Henderson.

Bent Greve mener også, der er flere håndtag, man kan skrue på.

- Man kan sørge for boligudviklingsplaner, at der er forskellige boligstørrelser og adgang til naturen. Og i modsætning til i 60erne og 70erne, hvor man byggede alle boliger over samme læst, bør man i dag have en bygningsmasse, der afspejler de skiftende behov, man kan have som person og familie. One size fits all duer ikke længere, siger han.

Henrik Mahncke er helt enig.

- Byggebranchen og rådgiverbranchen skal interessere sig for, hvad der konstituerer god boligtilfredshed. Og vi bør skabe en større variation på boligmarkedet. Der er brug for både seniorbofællesskaber, rækkehuse, kædehuse, ungdomsboliger, villaer og meget andet. Derudover skal vi udvikle boliger, der understøtter og kombinerer det gode naboskab med behovet for at se på noget grønt med tagterrasser, gårdmiljø og fællesområder, siger han.

1. Lav en liste: Hvad giver dig tryghed, kontrol og værdi i forhold til din bolig? Er der noget, du kan ændre på med små tiltag?
2. Gennemgå dit budget: Er der tryghed i din boligøkonomi? Kan du ændre på noget?
3. Vælg renoveringsprojekter, hvor du kan bevare kontrollen. Det vil sige, de ikke må være for store eller dyrere, end du har råd og overskud til.
4. Se på belysningen i din bolig – kan du skabe mere naturligt eller kunstigt lys? 
5. Sørg for god luftkvalitet. Har du et tæt, energirenoveret hus, skal der måske luftes mere ud. 
6. Gå op i din indretning, og gør din bolig til din egen. 
7. Overvej om det er lejebolig eller ejerbolig, der passer bedst til dit behov, dit kontrolgen og din pengepung.
8. Skab gode relationer til dine naboer.
9. Vælg hjem med adgang til grønne områder.
10. Vælg hjem med muligheder, fleksibilitet og rummelighed til at skabe et godt liv på flere forskellige stadier af dit liv – fx med og uden børn.

Kilder: The Good Home Report 2019, Danskerne i det byggede miljø 2018, Livskvalitet i Danmark, Danmarks Statistik 2015-16, Henrik Mahncke, analysechef, Realdania, Anne Henderson, senioranalytiker, Institut for Lykkeforskning, Søren Harnow Klausen, professor, Syddansk Universitet, Bent Greve, professor, Roskilde Universitet.