Som haveejer kan du nemt komme til at belaste miljøet unødigt, hvis du ikke er opmærksom. Der er imidlertid masser af muligheder for at pleje den grønne del af matriklen og samtidig mindske dit CO2-aftryk, beskytte grundvand og sårbar natur samt give dyrelivet en hånd.
Brug kompost som gødning i en bæredygtig have
Kunstgødning er både CO2-tungt at producere og transportere. Samtidig tilfører kunstgødning - til forskel fra kompost - ikke jorden humus, og det øger dermed ikke kulstofindholdet i jorden. Et højere kulstofindhold i jorden betyder mindre CO2 i atmosfæren.
I stedet for at bruge kunstgødning kan du bruge kompost som næring til havens planter. Komposterer du dit eget haveaffald i stedet for at køre det på genbrugsstationen, slipper du også for køreturen.
Hvad er varmkompostering?
Ved varmkompostering ’varmes’ kompostbunken op, og så omdanner mikroorganismer (svampe og bakterier) planteaffaldet til kompost. Med varmkompostering kan man på to-tre måneder fremstille kompost, som gøder jorden, når det nedbrydes.
For at kunne varmkompostere skal kompostbunken både have en vis størrelse og holdes konstant fugtig (men den skal ikke være drivende våd). Samtidig skal der kunne komme luft til, så de iltkrævende bakterier kan omdanne haveaffaldet til næringsrig jord.
Kompostbunken skal dækkes med plastik, en presenning, et gammelt tæppe eller et tykt lag halm, så fugtighed, varme og næringssalte bliver i bunken. Samlet får det temperaturen, der kan nå helt op på 60 grader i løbet af den første uge, til at stige.
Kompost er fremragende gødning, især hvis du supplerer med lidt dyregødning, som øger indholdet af kvælstof. Hvis du varmkomposterer, kan du sagtens smide ukrudt på komposten, da det dræber ukrudtsfrø, men hvis du koldkomposterer, er det en god idé at aflevere det mest genstridige ukrudt på kommunens genbrugsstation, hvor man også varmkomposterer. På den måde sikrer du, at der ikke spredes ukrudt i haven sammen med komposten.
Dette gælder primært ukrudt, der indeholder frø, samt ukrudt i blomst og rødder fra flerårigt ukrudt som fx skvalderkål og padderok. Smider du ukrudt i komposten, kan du øge risikoen for at sprede ukrudt de steder, hvor den færdige kompost bredes ud.
Nogle planter, som er i blomst, kan udvikle frø, selvom de er hevet op af jorden. Det gælder fx mælkebøtter.
Lav et kvashegn eller kvasbunke
Har du større grene og lignende, kan du i stedet for at smide dem på komposten, bruge dem til at lave et kvashegn eller en kvasbunke til glæde for pindsvinet.
Undgå at bruge produkter som spagnum og vækstler. Spagnum udvindes fra højmoser, og det tager mange år for naturen at genskabe tørvemosset, mens udgravningen af vækstler (moler) på Mors og Fur forårsager uoprettelig skade på smukke og unikke landskaber.
Forebyg ukrudt og undgå sprøjtemidler
Når du vil bekæmpe ukrudt – hvis det skal bekæmpes – bør det ikke ske med sprøjtemidler, som ender i grundvandet. Selv ukrudtsmidler, der er godkendt af Miljøstyrelsen, kan skade miljøet. Undgå også insektmidler.
Find i stedet et godt lugejern til at fjerne ukrudt.
Hvis du vil spare på knofedtet og lugejernet, kan det være en god idé at plante tæt. Ukrudt skal have lys, og hvis stauderne fx står tæt i bedet, kan det sikre, at ukrudtet ikke får lys og dermed ikke vokser frem.
Opsaml regnvandet
I tørre og varme perioder kan det være nødvendigt at vande dele af haven. Især nyplantede vækster, planter i krukker, højbede, drivhuset, køkkenhaven og bede i fuld sol har særligt brug for vand, mens ikke-nyplantede træer, buske og græsplæner som regel kan klare sig uden vanding.
For yderligere at spare på vandet kan du nedsætte fordampningen fra jorden ved at plante tæt og lægge afklippet græs eller andet grønt mellem grønsagsrækkerne.
Hvis der er behov for vanding, er der ingen grund til at bruge drikkevandet fra hanerne til at vande haven i tørkeperioder. Opsaml i stedet regnvand fra tagene på hus, skur, drivhus og garage i regntønder, og brug det i tørre perioder.
Ved at lave overløb på regnvandstønderne kan du lade overskydende vand løbe til et regnbed, når der kommer mere vand, end tønderne kan rumme.
Vælg flerårige planter
Vælg masser af blomstrende planter i haven – jo flere jo bedre. Det gavner insektlivet, giver større biodiversitet, bedre bestøvning og naturlig bekæmpelse af skadedyr.
Flerårige planter er bedst, fordi energiforbruget til produktion af planten fordeles over mange år. Det gør også havearbejdet nemmere, fordi der er mindre gravearbejde/jordbehandling. Samtidig bevares kulstoffet i højere grad i jorden, hvilket reducerer klimabelastningen.
Når du vælger planter, der passer til jordtypen, kan de som regel klare sig uden ekstra vanding.
Det er desuden en god idé at udnytte husets tagudhæng og dyrke sarte frugttræer langs husmuren. Tagudhænget beskytter mod regn og bevirker, at væksterne ikke får svampesygdomme.
Gør græsplænen selvgødende med mikrokløver
Græsplænen kan gøres selvgødende ved at plante mikrokløver i den. Mikrokløver optager nemlig kvælstof fra luften og gøder derfor både sig selv og græsset, og den finbladede vækst er ikke særligt synlig i græsplænen.
Mikrokløver er samtidig med til at holde græsplænen grøn hele året, fordi dens rødder stikker dybere end græsset, og som en ekstra bonus gør den det også sværere for ukrudt at komme til.
Dyrk grøntsager i køkkenhaven
Indkøbt mad, der transporteres langt, giver en stor klimabelastning. Ved at anlægge en køkkenhave kan du blive mere selvforsynende med mad.
Vælg sorter, der er robuste, så der ikke er behov for at bruge svampe- og insektmidler.
Gode begyndergrøntsager er for eksempel gulerødder, kartofler, rødbeder, bønner, radiser, ærter, salat, squash og krydderurter.
Høns kan gøre din have mere bæredygtig
Hvis du virkeligt har fået blod på selvforsynings-tanden, kan du også overveje at anskaffe et hold høns. De kan være med til at omsætte haveaffald som afklippet græs og ukrudt, deres afføring er glimrende som gødning, og så giver de æg.