Selv en lille hønsegård med 4-5 dyr giver en stabil og daglig forsyning af friske, velsmagende æg. Afhængigt af race kan en høne under optimale forhold lægge 150-300 æg årligt. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel, hvorefter antallet gradvist falder. Arkivfoto.
Hvad kræver det at starte et hønsehold?
Et hønsehold til hobbyformål er ikke nødvendigvis specielt pladskrævende. Et hønsehus til 4-5 fugle behøver ikke at være meget mere end 2-3 kvadratmeter stort. Mange starter med at inddrage børnenes legehus, når de alligevel ikke bruger det længere. Skal du bygge et hønsehus, kan det dog anbefales at gøre det en smule større og - ikke mindst - højere, så du kan stå oprejst derinde. Det letter rengøring og æghentning.
Et hønsehus skal være lystæt, ellers vågner høns og eventuel hane ved daggry. Det skal også være vindtæt, for fuglene tåler ikke træk. Derimod klarer høns fint kulde og endda hård frost. Det er derfor ikke afgørende at isolere huset. Men mange gør det alligevel, så de om vinteren ikke behøver at sætte vand ud til hønsene 2-3 gange dagligt som erstatning for det, der er frosset til is i mellemtiden. Isoleringen kan også tage en stor del af lydene fra fuglene.
Huset kan med fordel hæves 35-50 cm fra jorden. Det mindsker fugtproblemer og risikoen for, at fx rotter gnaver sig ind.
Et hobbyhønsehold behøver ikke at være specielt pladskrævende og kan være i de fleste større villahaver. Dog skal forholdene være i orden, så hønsene trives. Arkivfoto
Desuden bør der indrettes en tilstødende hønsegård på mindst 4-5 kvadratmeter, hvor dyrene kan bevæge sig ud i dagtimerne. Den bør hegnes forsvarligt ind, så mår, mink, ræve, rotter og mus ikke kan komme ind (brug fintmasket volieretråd). Gården bør desuden overdækkes, fx med klare plasttrapezplader, så bunddækket holdes så tørt som muligt. Bunden kan dækkes med sand, fx et lag på 10 cm. Hvis du er til den økologiske slags hønsegård, kan du have græs eller anden beplantning i gården.
Nogle lader hønsene gå i deres have i dagtimerne, men så bør den naturligvis være indhegnet forsvarligt, så de ikke kan bevæge sig frit i hele nabolaget.
På grund af smittefare med fugleinfluenza kan der være regler om, at høns skal holdes inden døre. Du kan på Fødevarestyrelsens hjemmeside se om, der er forbud mod at lade høns gå rundt uden tag over hovedet. På nuværende tidspunkt (juli 2023) er truslen for smitte med fugleinfluenza middel, og der er ikke krav om at fjærkræ skal holdes under tag. Vær dog opmærksom på, at der kan være særlige restriktioner i bestemte områder grundet aktuel lokal smittefare. Information om dette kan også findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Basal indretning af hønsehuset:
- Siddepinde til natophold.
- En flytbar plade (et såkaldt gødningsbræt), der kan placeres under siddepindene. Det letter rengøring betydeligt.
- Redekasser - kan fx laves af bunden og de nederste 10-15 cm side af en stor spand. Redens bund dækkes med hø, sand, fine strandskaller el.lign.
- Foder og drikketrug.
Foder til høns
Høns er praktisk taget altædende. Du kan give dem nedfaldsæbler, ukrudtsrester (naturligvis ikke giftige planter), endda græsafklip. Du må ikke give hønsene køkkenaffald. Er der den mindste risiko for, at der kan være kødsaft på køkkenaffaldet må du ikke give hønsene det, da der kan være smittefare.
Giver du jævnligt hønsene hvidløg, er det med til at nedbringe risikoen for, at de får indvoldsorm og andre lidelser.
Også strandskaller er gode for dem at pikke til pga. kalken, og solsikkekerner er den rene luksus for dem. Gulerodsskræller gør æggeblommerne flotte.
Høns kan leve udelukkende af særlige kornblandinger, såkaldt "fuldfoder". Men giver du dem også rester fra husholdningen, er det for kraftig kost. I så fald bør du kun give dem såkaldt "tilskudsfoder".
Begge typer kan købes hos en foderstofhandel og du kan overveje, om du vil have økologiske høns, æg og kød og altså købe økologisk foder til dem.
Du skal sikre dig, at dine høns får nok foder. Så er der mindre risiko for, at de hakker på hinanden.
Vil du holde økologiske høns?
Økologiske høns lever under forhold, der gør det muligt for dem at udøve deres naturlige adfærd. Det afspejler sig blandt andet i kravene til hønsehusenes indretning.
I hønsehuset skal hønerne have siddepinde og reder, og der skal være dagslys. På gulvet skal en tredjedel af arealet være dækket med halm eller sand. Strøelsen giver hønerne mulighed for at støvbade, hvilket er en vigtig del af dyrenes naturlige adfærd. Der må højst være seks høner pr. m2 nytteareal. Det giver alt i alt økologiske høns mere plads at leve på, i forhold til andre typer hønsehold.
Ligesom andre økologiske dyr skal hønsene have mulighed for at komme ud året rundt. Hver høne skal have mindst 4 m2 udeareal. Hønsegården skal være dækket med græs eller anden beplantning. En gang om året skal dyrene over i en ny hønsegård, mens det gamle areal hviler sig. Det sker for at forebygge angreb af parasitter, og for at vegetationen kan komme sig efter hønsene har rodet i den.
I det økologiske hønsehold er næbtrimning forbudt. For at undgå, at hønsene hakker hinanden, skal landmanden i stedet for at trimme hønernes næb, sørge for at de har rodemateriale og grovfoder til at holde dem beskæftigede og give dem trivsel. Endvidere arbejder man på at fremavle afstamninger med et roligt temperament.
Økologiske høns får foder, der er økologisk dyrket. Dog må 5 procent af foderet været ikke-økologisk dyrket.
Hønsene skal have adgang til grovfoder som græs, ensilage, gulerødder eller roer. Grovfoder er godt for dyrenes fordøjelse og dermed for deres velfærd og trivsel. Endvidere er grovfoderet med til at holde dyrene beskæftigede. Høns og kyllinger har fra naturens side behov for at bruge meget tid på selv at søge føde.
Kilde: Landbrug og fødevarer
Hvor meget arbejde er der med et hønsehold?
Indfører du en god rutine, er der i snit et kvarters dagligt arbejde med hønseholdet. Du skal:
- Hente æg dagligt.
- Skifte vand dagligt (oftere om vinteren, hvor det hurtigt fryser, medmindre huset er isoleret eller vandet står på en varmeplade).
- Fodre dagligt (men aldrig mere end hønsene spiser på en halv time).
- Fjerne foderrester.
- Efter behov - og mindst en gang ugentligt - bør du gøre hønsehuset rent.
- Efter behov - og gerne ugentligt - bør du rive underlaget i gården for at fjerne gødning (hønselort) og fjer.
- Endelig skal fuglene naturligvis lukkes ud af hønsehuset om morgenen og ind igen om aftenen.
Det er vigtigt at indstille sig på, at impulsive ferier og weekendture skal kunne bakkes op af en god nabo eller anden, der kan åbne for hønsene om morgenen, fodre og lukke for dem om aftenen og i det hele taget overtage hønsehuspligterne, mens du er væk.
Hvor køber du høner og kyllinger?
Der findes rigtig mange hønseracer, hver med deres karakteristika. 2 gode bud på alsidige racer, der både lægger en del æg og er gode kødracer, er Lyse Sussex og Faverolles (en fransk kødrace).
Er du på udkig efter særlige racer, eller vil du have råd om, hvilke racer der har præcis de egenskaber, du efterlyser, kan du med fordel kontakte en lokalafdeling af Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl - se kontaktinformationer på www.racefjerkrae.dk
Hvad gør generelt "hobbyhønsenes" kød mere velsmagende?
- Længere opvæksttid.
- Mere alsidig fodersammensætning.
- Mere plads at boltre sig på.
- Færre stresspåvirkninger.
- Bedre foder
Hvad er fordelene ved privat hønsehold?
Selv en lille hønsegård med 4-5 dyr giver en stabil og daglig forsyning af friske, velsmagende æg. Afhængigt af race kan en høne under optimale forhold lægge 150-300 æg årligt. Hønen lægger flest æg, når den er mellem et halvt og halvandet år gammel, hvorefter antallet gradvist falder.
Høns kan selvsagt også spises og er typisk velegnede til slagtning, når de er mellem 2-3 måneder og 2 år gamle, hvorimod industrielt opdrættede kyllinger typisk slagtes, når de er 39 dage gamle.
Høns er praktisk taget altædende. Derfor er de rigtig gode til at omsætte haveaffald, såsom græsafklip og ukrudt, til brugbare produkter, herunder naturligvis æg og kød.
Hønsemøg er også fænomenal gødning, uanset om det drysses ud i højbedet eller opløses i vand til drivhusets tomater.
Må du holde høns i byzone?
I Danmark er hønsehold som udgangspunkt lovligt alle andre steder end i kommuner, hvor der er udstedt et generelt eller lokalt forbud - og det er kun tilfældet de færreste steder. Du kan typisk finde information herom på kommunens hjemmeside eller ved at kontakte teknisk forvaltning.
Desuden kan grundejer- eller andelsboligforeninger vedtage lokale forbud mod bestemte typer dyrehold.
Ofte fastsætter kommunen derudover regler for såkaldt "ikke-erhvervsmæssigt" dyrehold i almindelighed eller for hønsehold i særdeleshed. Det gælder fx i Københavns Kommune, hvor reglerne har til hensigt at sikre, at dyreholdet sker på forsvarlig vis og ikke medfører væsentlige lugt- og støjgener og hygiejniske problemer - eller tiltrækker rotter.
I andre kommuner har man i stedet vedtaget anbefalinger for, hvor store hønsehold maksimalt bør være, og hvad man skal overveje, før man anskaffer dyrene.
Der er i "Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter" sat et maksimum på 30 høns i en have.
Hvad gør hønsene, når deres drikkevand fryser til is?
Høns skal altid have adgang til vand. Men hvis der kommer frost i hønsehuset, fryser hønsenes drikkevand til is, og så kan de dehydrere. Du kan enten isolere huset eller placere vandet på en varmeplade, så du sikrer hønsene adgang til vand hele døgnet året rundt.
Hvilke gener kan hønsehold medføre?
I landzone er hønsehold sjældent noget, der giver anledning til løftede øjenbryn, primært fordi her ofte er længere til naboen end i villakvarteret. I byzone er det derfor ofte nødvendigt at gøre sig visse overvejelser i forhold til hønsenes døgnrytme, hønseholdets størrelse, om der skal en hane med i flokken m.m.
De protester, der oftest fremføres mod hønseavl, er, at dyrene lugter og larmer. Det er kun til dels rigtigt. Ganske vist kan høns lugte mærkbart, men kun hvis hønsehus og løbegård ikke holdes rene. Er antallet af dyr begrænset, og holdes faciliteterne rene, er lugt intet problem.
Navnlig hanen kan larme ved solopgang, hvilket er uhensigtsmæssigt i et tæt beboet beboelseskvarter og - ikke mindst - i weekenden eller sommerhalvåret. Men dette problem kan mindskes betydeligt ved at sikre, at hønsehuset er fuldstændig lystæt. Så sover fuglene nemlig sædvanligvis, indtil du åbner døren.
Skulle hanen alligevel gale lidt fra tid til anden, kan lydgenerne mindskes betydeligt ved at isolere hønsehuset. Dette giver (som nævnt andetsteds) også andre fordele, fx at du ikke behøver at skifte hønsenes vand 2-3 gange dagligt om vinteren, fordi det fryser til is.
Hønsene kan dog også kagle, når de har lagt et æg, men dette er paradoksalt nok især udtalt, hvis der ikke er en hane til at dæmpe dem ned igen.
Foderet skal også rotte- og mårsikres
Selve hønsehuset skal rotte- og mårsikres, da skadedyrene vil æde hønsene eller simpelthen bare slagte dem. Men foderet skal også opbevares, så det ikke tiltrækker og bliver spist af de forkerte dyr. Sørg for at opbevare det i lukkede, sikre bokse el. Lign. Dine naboer vil også værdsætte, at din hønsegård ikke er en rotterede.
Kan hønsehold sætte det gode naboskab på spil?
Som nævnt ovenfor har flere kommuner vedtaget regelsæt eller anbefalinger, der bl.a. skal forhindre "væsentlige lugt- og støjgener". Dette har navnlig til hensigt at beskytte naboerne. Imidlertid er den lidt svævende formulering svær at forholde sig til i praksis. For hvad der er irriterende for nogle naboer, vil være fuldstændig acceptabelt for andre.
Derfor er det en god idé at fortælle de nærmeste 4-5 naboer om dine hønseplaner, før du for alvor sætter dem i værk. På den måde kan du på forhånd afklare misforståelser og tage særlige hensyn -fx love at droppe hanen, hvis det skulle blive nødvendigt. Siden kan du jo pleje det gode naboskab ved at give en håndfuld friske æg fra tid til anden.
Skal du have en hane i hønsegården?
Ikke nødvendigvis. Hønsene kan sagtens lægge æg uden en hane. Men han er selvsagt nødvendig, hvis du også planlægger at fremavle kyllinger.
Desuden har hanen en socialiserende virkning på hønsene og er fx god til at lægge en dæmper på deres kaglen, når de har lagt æg.
Hvorfor holde høns?
Langt op i det 20. århundrede var små familiedrevne hønsehold helt almindelige, navnlig uden for bykernen. Det ændrede sig med fremkomsten af moderne køleteknologi, distributionssystemer og økonomisk rentable stordriftsformer. I dag stammer mere end 99 procent af alt konsumeret fjerkræ i Danmark fra farmanlæg drevet efter industrielle principper.
Det giver mange fordele for forbrugerne, ikke mindst i form af billig adgang til æg og magert kød. Men ulemperne ved det intensive fjerkræhold - herunder forringet dyrevelfærd samt risiko for spredning af sygdomsfremkaldende bakterier - har de senere år fået mange til at overveje mulighederne for selv at etablere et hønsehold på hobbyplan.
