Havens blomstrende bede: Optimér din jord

Hvilken slags jord skal du bruge i blomsterbedet?

Planter kan have vidt forskellige krav til, hvilken jord de trives bedst i. Både tekstur, struktur, pH-værdi og næringsindhold kan have indflydelse på, hvordan havens forskellige planter trives. 

For at give dine blomstrende buske og stauder de bedste betingelser, bør du derfor være opmærksom på hvilken jord du planter i, og hvordan du eventuelt forbedrer den for at skabe bedre vækstvilkår for de enkelte planter.

Jordens pH-værdi

Alt efter hvilken type blomstrende planter du vil dyrke, skal din jord bl.a. have en bestemt pH-værdi. pH-værdien angiver hvor sur eller basisk jorden er. Skalaen går fra 1-14.

1. Almindelig havejord. En almindelig havejord har normalt en pH-værdi på mellem 6,5 og 7, hvilket betragtes som en neutral jord. Ved denne pH-værdi trives langt de fleste blomstrende planter, og er der ikke angivet andet på din nye plantes etiket, kan du regne med at den trives i en neutral jord. 
2. Sur jord. Surbundsplanter som fx rododendron azalea og blå-, tytte- og tranebær kræver en mere sur jord, og her skal pH-værdien helst ligge et sted mellem 5 og 6. Kommer pH-værdien under 5, vil jorden for langt de fleste planter blive for sur, hvilket gør jorden uegnet til selv surbundselskende planter.
3. Kalkrig jord. Mange stenbedsplanter og krydderurter er kalktolerente  planter og trives på en mere kalkholdig jord, hvor pH-værdien ligger mellem 8 og 9. De kan ofte vokse ved en lavere pH-værdi, men har jorden en høj pH-værdi, vil disse planter bedre kunne gro, end planter der trives ved en mere neutral pH-værdi. Hvis pH-værdien er højere end 9 vil den være uegnet til dyrkning.

Sådan måler du jordens pH

Lakmusprøve

• Opløs lidt jord i en spand eller pose med lidt vand. Du skal bruge en lille håndfuld jord.
• Lad det stå og trække i ca. en halv time.
• Dyp lakmuspapiret ned i blandingen. Farven varierer mellem blå, som betyder sur, og rød, som betyder kalkrig. På et oversigtskort, som følger med lakmuspapiret, kan du ved hjælp af farven aflæse det rigtige cirkatal for jordens pH. Denne målemetode er ikke 100 procent præcis, men er en indikator.

Køb analysesæt

Du kan også købe et analysesæt hos en velassorteret planteskole eller plantehandler. Standardsættet er kun beregnet til at måle pH.

Den professionelle jordbundsanalyse

Hvis du vil have en mere grundig analyse af din jord samt anbefalinger til, hvordan du forbedrer den, kan du indsende en jordprøve til et laboratorium. 

Gør sådan:

• Grav 6-8 huller i din have i en dybde af 25-30 cm, så du får 6-8 skiver jord af ca. 2 cm. Du skal grave fra forskellige steder i haven. Se illustrationen.
• Bland alle prøverne godt i en spand.
• Tag en lille portion fra spanden, som du indsender til laboratorium eller selv analyserer med lakmuspapir eller analysesæt.

Hvis din jord ikke er sur nok, kan du gøre følgende:

• Plant rododendron i ren spagnum. Køb altid grov spagnum, det holder længere og giver et større iltindhold. Plantecentre har normalt spagnum med forskellig grovhed.
• Bland ca. 10 procent grannåle i jorden. Grannålene skaber små hulrum i jorden, og det fremmer jordens indhold af ilt. Brug så vidt muligt kun nåle, ikke grene. Grene er ikke optimalt i jorden. Grannåle er ikke strengt nødvendigt, men på den måde kan du strække og forbedre rododendron-jorden.

Husk, at rododendronrodklumpen skal omgives af et lag på minimum 15 cm af færdigblandet jord med spagnum og evt. grannåle.

Når der gået nogle år, er det tit nødvendigt at omplante rododendron i mere sphagnum. Gule blade er næsten altid tegn på, at jorden ikke er sur nok.

3. Jord til stenbedet og kalkelskende planter

I denne gruppe findes næsten udelukkende planter, som naturligt vokser i områder, hvor jorden har et højt kalkindhold. Det gælder fx jordorkideer, pulsatilla (kobjælde), arabis alpina (fjeldkalkkarse) eller potentil (potentilla nitida).

Hvis jorden til dine kalkelskende planter mangler kalk, kan du ramme den rette pH på 8-9 ved at øge jordens indhold af kalk. Mål altid jordens pH-værdi, før du giver kalk, og giv kun lidt kalk ad gangen. Gives for meget kalk, kan det være meget svært at rette op på.

Jorden gives kalk sådan:

• Drys jordbrugskalk ud, hvor planterne skal gro. Start med 100 gram kalk pr. 1 m2 (svarer til 10 kilo pr. 100 m2.) Drys kalken ud om efteråret. Du kan købe jordbrugskalk i plantecentre.
• Mål reaktionstallet foråret efter.
• Gentag processen, hvis tallet ikke er i orden.

Kan du bruge kompostjord fra genbrugspladsen?

Hvis du får brug for at supplere dit nye blomsterbed med ekstra muldjord, tilbyder mange genbrugspladser, at man kan hente gratis kompost fra pladsen. Kompost er ofte meget næringsrig, og man bør ikke plante i ren kompost. Kompost kan blandes i den eksisterende jord, og tilfører på den måde næring. 

Komposten fra genbrugspladsen laves af haveaffald fra borgerens have og parker i kommunerne, og det sker under så høje temperaturer, at ukrudtsfrø, snegleæg, svampe og bakterier dør. Dog kan der blæse ukrudtsfrø i komposten, når den ligger på genbrugsstationen.

Drys evt. et lag på 5-10 cm ovenpå jorden og kultivér eller fræs det ned i de øverste 30 cm. 
I eksisterende bede, kan du lægge et lag på 2-3 cm oven på jorden.

Hvad gør du med overskudsjord?

Hvis du har brug for at sløjfe et bed eller af en anden grund har overskudsjord, kan du flytte det til andre bede.

Har du ikke andre bede, kan du normalt aflevere jord på genbrugspladserne. Forhør dig nærmere om reglerne for at aflevere jord på din lokale genbrugsplads. Der kan være begrænsninger på, hvor meget du må aflevere. 

Sådan gør du jorden klar til såning

Uanset om du planter eller sår blomster om foråret eller efteråret, er det vigtigt, at jorden ikke er drivende våd. Hvis du arbejder i en våd jord, kan du ødelægge jordstrukturen, så iltindholdet mindskes, og jorden får sværere ved at opsuge fugtighed.

Du kan let se på jorden, om den er meget fugtig - fugtig jord er meget mørk, hvorimod tør jord er lysere. Er du i tvivl, så grav lidt i den. Hvis jorden klumper sammen og er klistret, så vent lidt med at så eller plante.

Gør jorden klar sådan:

• Fjern ukrudtsplanter. Det er lettest at luge ukrudt, når jorden ikke er alt for tør. Men vent altid med at fjerne ukrudt til 1-2 dage efter større byger.
• Udlæg evt. 1-2 cm kompost.
• Kultivér grundigt, efter at du har udlagt kompost.

Skal du gøde jorden i blomsterbedet?

Uanset om du vil dyrke efter økologiske principper eller mere traditionelle metoder, kan havens stauder og blomstrende buske have brug for ekstra næring. Det kan derfor være en god idé at tilføre gødning. Et godt indhold af næringsstoffer i jorden giver ofte større, flere og sundere planter.

Du har flere muligheder for at tilsætte næring til havens bede. Både organisk- og kunstgødning kan købes i granulatform og strøs ud mellem blomsterne, eller du kan tilsætte kompost fra egen kompostbunke eller fra genbrugsstationen. Du kan også kombinere kompost med købt gødning, hvis du ikke har nok. 

I nogle tilfælde bør du undgå at gøde, det gælder bl.a. i bede med vilde blomster, hvor et højt næringsindhold vil give ulige vækstbetingelser, og de stærkeste planter vil udkonkurrere de mere nøjsomme arter. 

Gødning med kompost

Kompost er ofte meget næringsrigt, men næringen frigives til gengæld langsomt. Du kan derfor nøjes med at gøde en gang i foråret og eventuelt strø lidt ekstra ud mellem de særligt næringskrævende planter i løbet af vækstsæsonen.

Hønse- og hestegødning kan også bruges. Frisk hønselort er meget kraftig, men meget effektiv og har et højt gødningsindhold. Frisk hønsegødning kan let svide de nye rødder, så send både heste- og hønselort igennem kompostbunken, så den friske gødning blandes med plantedele.

Gør sådan:

• Kultivér 1-2 cm kompost ned i de øverste 30 cm jord inden plantning eller såning.
• I eksisterende bede lægges et lag på 1-2 cm ud mellem planterne.
• Gød i foråret.

Gødning med granulat

Granulat fås både som organisk- og kunstgødning. Organisk gødning i pilleform er, ligesom kompost, længere tid om at frigive næringen, og man kan derfor gøde færre gange end ved kunstgødning. Mængden af gødning, der skal spredes ud, afhænger meget af produktets næringsindhold, samt planternes næringsbehov. Følg derfor altid anvisningen på de købte produkter.

Planter med særlige krav

Nogle planter har særlige krav til næring, og det kan være nødvendigt at bruge gødning, der er særligt målrettet den enkelte plantetype eller -gruppe. Det kan fx være surbundsplanter eller roser. 

Kan du bruge den samme jord år efter år?

Jorden i havens faste bede til stauder og buske, skal ikke udskiftes, men det er en god idé jævnligt at tilføre mere organisk materiale i form af kompost. Læg et lag på 1-2 cm ud mellem planterne, og lad havens små dyr transportere det organiske materiale ned i jorden.

Ny jord i rosenbedet hvert 10. år

Roserne er de eneste blomster, der kræver jordfornyelse af og til.

Almindelige haveroser kan ofte kun vokse 8-10 år på det samme sted. Når der er gået 8-10 år, kan du ofte se, at blomstringen, væksten og frodigheden er kraftigt på retur.

Men fortvivl ikke. Om efteråret kan du gøre to ting:

• Forny jorden. Grav roserne op og tilfør nyt jord i 30 centimeters dybde på et areal, som er 30 x 30 cm, og plant derefter roserne igen samme sted. Brug fx jord fra et andet sted i blomsterhaven.
• Flyt roserne. Du kan også grave roserne op og plante dem et andet sted i blomsterhaven, hvor der ikke tidligere har vokset roser.

Hvordan behandler du jorden om efteråret?

Det bedste, du kan gøre, er at dække jorden med kompost, visne blade og fx jord fra potter og krukker, hvor der har vokset sommerblomster. Lad det ligge vinteren over, og kultivér det så ned næste forår , eller lad havens smådyr klare arbejdet.

Du bør ikke efterårsgrave i blomsterhaven - det kan i mange tilfælde ødelægge mere end det gavner. Jordens mikroorganismer og regnorme bryder sig ikke om, at du roder for meget i vækstlaget.

Desuden har du måske mange løgvækster i blomsterhaven, og om efteråret er der ikke mange haveejere, der præcis ved, hvor i jorden de ligger. Efterårsgraver du, kan du let beskadige løgene.