I Per Gundersens have er der flere træer og buske end normalt. Han kører ikke grene og andet haveaffald på genbrugsstationen, og dermed gemmer han CO2 i jorden, der også bliver biologisk rigere.
Per Gundersen er professor på Københavns Universitet og har i årtier beskæftiget sig med skov, natur og biomasse. Han er en af de forskere herhjemme, som ved rigtig meget om, hvordan skove og natur kan være med til at opsuge og lagre CO2 og dermed bidrage til at reducere den globale opvarmning og den medfølgende klimakrise.
Haveaffald skal blive i haven
Men Per Gundersen er også haveejer. Så da han og familien for 28 år siden flyttede ind i villaen i udkanten af København, besluttede de sig for, at haveaffald ikke findes. Eller rettere – haveaffald er ikke noget, man får kommunen til at køre væk eller selv læsser på en trailer og kører på genbrugsstationen adskillige gange om året.
– Vi gav os selv et lille benspænd. Haveaffaldet bliver i haven, og sådan har det været, lige siden vi købte villaen, fortæller Per Gundersen.
Så hos familien Gundersen klipper man haveaffald i småstykker og gemmer det under buske, hække, træer eller i små kvasbede under frugttræerne. Og så lader man et lille hjørne i haven blive til ”skov”.
I familien Gundersens skov på 40-50 m2 kan man i den grad komme af med blade, kvas, grene og andet biologisk materiale fra haven. Ikke mindst den træagtige del af haveaffaldet, som det tager lang tid for naturen at nedbryde.
Brug haveaffaldet i haven
I skovhjørnet ligger der store mængder af biologisk materiale godt gemt væk og danner fine levesteder for fugle, pindsvin og insekter. Et andet sted i haven ligger der en gammel træstamme fra en fældet kæmpestor hyld. Den er blevet til en hyggelig naturbænk, som svampene langsomt er ved at nedbryde.
Per Gundersen kalder det tosset, at danskerne bruger så meget tid og energi på at køre biologisk materiale væk. Ikke mindst når hans beregninger viser, at ”klimahaver” som hans egen kan oplagre et ton CO2 per 100 m2 have. Mere om det regnestykke senere.
– Det er en stor fordel, at jeg slipper for at køre rundt med alt det haveaffald. Der bliver produceret og bortskaffet ikke mindre end 870.000 tons haveaffald hvert år i de danske haver. Godt nok bliver det meste komposteret af kommunerne. Men det er bedre for klimaet og miljøet, at det bliver i haverne, siger Per Gundersen og fortsætter:
– Det kan såmænd være godt nok, at kommunerne komposterer haveaffaldet, men det har den store ulempe for klimaet, at kulstoffet i planterne hurtigere vender tilbage til atmosfæren som CO2. Meget hurtigere, end hvis du gemmer det biologiske materiale i din egen have. Den løsning er væsentlig bedre for klimaet.
I Per Gundersens have er der gemt mindst seks tons CO2. Det svarer omtrent til CO2-udslippet fra en almindelig bil, der har kørt 50.000 kilometer.
Beregn, hvor meget CO2 din have lagrer
Et træ har opsuget godt 1 ton CO₂ for hver kubikmeter stamme og grene. Vil du beregne, hvor meget CO2 et træ lagrer, skal du bruge højden (H) og diameteren i brysthøjde (D) – begge målt i meter. Derefter skal du foretage følgende regnestykke: 0,6 x H x D2.
Eksempel: Hvis et træ er 10 m højt og 20 cm i diameter, er CO2-lageret – og antal kubikmeter:
0,6 x 10 x 0,2 x 0,2 = 0,24 ton.
Begræns CO2-udledning i haven
Det handler nemlig i høj grad om, at vi skal holde på den CO2, som havens planter optager, og ikke lade den slippe tilbage i atmosfæren, hvor den bidrager til den globale opvarmning.
En gammel træstub kan ligge i haven i årtier, før den bliver helt nedbrudt af vind, vejr og bænkebidere.
Per Gundersen finder det heller ikke hensigtsmæssigt, at villaejere og kommuner kører rundt med haveaffaldet, for på den måde udledes der masser af CO2 fra både private biler og lastbiler.
Ingen har tal på, hvor meget CO2 vi slipper ud i atmosfæren ved at køre rundt med haveaffald og måske tilbage til haverne igen som kompostmuld, men det er ikke helt ubetydelige mængder.
CO2 kan lagres i træer, buske og jord
Familien Gundersens have ligner umiddelbart mange villahaver landet over. Hus og flisebelagte stier fylder et par hundrede kvadratmeter af den ca. 800 m2 store grund, så den egentlige have er på omkring 600 m2 - og dermed på størrelse med de fleste andre villahaver i byerne.
Går man forbi ude på vejen, kan man godt se, at der er lidt flere buske og måske et par træer mere inde hos Gundersens end i de andre haver. Græsplænen fylder heller ikke så meget som normalt.
Forsker: Sådan lagrer du CO2 i din have
Men da Per Gundersen som nævnt ikke blot er haveejer, men også forsker, besluttede han sig for at undersøge, hvor meget CO2 der er lagret nede i jorden, i træer og buske og i de kvasbunker og bede, haven er så rig på. Batter det noget at gøre haven til et lille CO2-lager?
– Det var en stor overraskelse for mig at se resultaterne, da jeg sammen med en studerende begyndte at måle og veje rundtom i haven, fortæller Per Gundersen.
Det viste sig nemlig, at den havde oplagret væsentlig mere CO2, end han først havde forestillet sig.
– Vi lavede flere målinger og begyndte at regne på, hvor meget mere CO2 der er oplagret i vores have sammenlignet med en traditionel græshave her i kvarteret. Og jeg er nået frem til, at det drejer sig om mindst seks tons mere.
– En tredjedel af CO2’en er lagret i det levende materiale, altså i de træer, buske, hække, der gror og vokser sig større i haven. En tredjedel CO2 er lagret i alt det døde materiale, grene, blade, stammer osv., der er ved at blive nedbrudt i den lille skov under hække og buske og i små kvasbede under frugttræerne. Og den sidste tredjedel er bundet i den ekstra humus, som er i jorden under min have, fortæller Per Gundersen.
5 råd: Sådan bliver din have til en CO2-bank
- Klip grene i mindre stykker (10-15 cm lange), så de fylder mindre, og spred dem ud under buske, hække osv. Når du klipper hækken, skal det afklippede også bare blive liggende under hækken eller en busk. Læg, riv eller fej det ind. Det er god gødning for hækken.
- Byg gerne små bede af pileflet, hassel eller andre tynde grene under frugttræerne i haven. Her kan der ligge masser af blade og haveaffald. Det komposteres og giver næring til æbler, blommer og pærer.
- Lav gerne et lille ”skovhjørne” i haven. Her skal træer og buske have lov til at vokse sig store. Det er med til at suge CO₂ op. Herinde kan du også lægge de større grene, og der er plads til masser af blade og små grene. Gevinsten er, at der måske vokser bregner og andre eksotiske skovplanter op i din have.
- Har du surbundsplanter som rododendron, kan du med fordel klippe det årlige juletræ i stykker og sprede det ud under busken. Det bidrager til at gøre jorden sur, og surbundsplanter som rododendron elsker den slags.
- Lad græsplænen fylde mindre i din have. Græsplænen er ikke den bedste til at opsuge CO2. Fordelen er, at der bliver mindre græs at slå!
Per Gundersen har bygget små bede af pileflet eller hassel rundt om frugttræerne og fylder dem op med haveaffald. Det giver gratis gødning til æbler, pærer, blommer og kirsebær. Alt sammmen til gavn for klimaet.
Mere klimavenlig have giver mere biodiversitet
Det er ikke kun træerne, der er blevet større i haven. Også jordbunden har hævet sig en smule flere steder.
– Jeg lavede små, dekorative kvasbede med grene, blade og lignende under nogle af mine frugttræer. Jeg har så flettet en kant rundt om frugttræer for at holde på det organiske materiale. Efter 15 år lavede vi en måling, der viste, at jorden under kvasbedet var hævet fem centimeter i løbet af et par årtier, fortæller Per Gundersen.
– Forklaringen er, at regnorme, myrer osv. trækker grene, blade og den slags ned i jorden. Og jord, der har meget organisk materiale i sig, fylder mere, så den stiger nogle steder i min have. Vores målinger viser, at der er dobbelt så meget humus i jorden under kvasbedet end udenfor. Det var meget overraskende for mig, der har arbejdet med kulstof i jorden, at der under et simpelt kvasbed kunne være lagret dobbelt så meget CO2 i humus, fortæller forskeren.
For ham er konklusionen derfor enkel: Hvis du holder på dit kulstof i haven, giver du mere plads til liv i den natur, som er tættest på dig. Du holder ikke kun på havens CO2. Du får mere biodiversitet, det vil sige flere insekter, fugle og pindsvin.
– Jeg tror i virkeligheden også, at det giver mindre arbejde i din have, at du ikke laver haveaffald. Så kan du bruge tiden på at sidde og nyde det liv, der er i haven, i stedet for at knokle med at samle affaldet sammen, putte det i sække og containere og køre det langt væk, siger Per Gundersen og slutter med følgende:
– Flere klimahaver bliver ikke det, der redder verden fra den globale opvarmning. Der er brug for mange forskellige politiske initiativer. Man mange bække små kan også hjælpe.
Klimahaver gør en forskel
Husejere, der vil gøre deres have mere klimavenlig ved at beholde haveaffaldet og lade buske og træer fylde, gør det helt rigtige ifølge eksperterne.
Både Danmarks Naturfredningsforening og tænketanken Concito mener, at der er masser af perspektiv i at gøre sin have til en klimahave, og dermed følge i Per Gundersens fodspor.
– Skal vi løse vores store klimaproblemer, skal vi gøre det efter mange bække små-princippet. Alt tæller sådan set, siger Torben Chrintz, videnskabelig rådgiver for energi og fødevarer i tænketanken Concito.
– Der er kæmpestor grund til at rose folk, der gerne vil være med til at gøre en indsats. Folk, som ikke bare peger på, at der er andre, der skal gøre noget, men som selv er parat til at tage ansvar. Det er den form for mobilisering og engagement, som vi vanvittig gerne vil støtte op om, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.
