Forøg biodiversiteten i din have

En omfattende rapport på hele 1.800 sider fra FN-organisationen IPBES, der blev udgivet i 2019, tegner desværre et dystert billede: Biodiversiteten er under pres.

Faktisk har vi aldrig før udryddet plante- og dyrearter med den hastighed, som tilfældet er nu.

Hvis du er haveejer, kan du heldigvis kan du gøre noget for at modvirke denne trend. Du kan indrette og pleje din have på en måde, der giver gode betingelser for høj biodiversitet. 

Biodiversitet – biologisk diversitet – er kort sagt det begreb, der bruges om mangfoldigheden af levende organismer i et afgrænset område. Findes der mange forskellige organismer, er biodiversiteten høj, og det forholder sig omvendt, hvis der kun findes få organismer i et område.

Et oplagt eksempel på et område med høj biodiversitet er en tropisk regnskov – det anslås, at mere end halvdelen af jordens dyrearter og plantearter findes i de tropiske regnskove. I den anden ende af skalaen kan der fx være et dyrket areal. Her er målet netop ikke diversitet, men størst muligt udbytte af en afgrøde. 

Biodiversitetskonventionen, som er fra 1992, er tiltrådt af 196 lande, herunder Danmark, de øvrige EU-lande og EU som blok.

Målet med Biodiversitetskonvention er at sikre bevarelse af biologisk mangfoldighed på genniveau, artsniveau og økosystemniveau, og at naturens ressourcer udnyttes bæredygtigt. 

Læs mere om konventionens målsætninger på Miljøstyrelsens hjemmeside

Som haveejer kan du gøre ikke så lidt for at øge biodiversiteten, hvis du ønsker det. Nogle ændringer er ganske små – fx at sørge for, at fugle og insekter har adgang til frisk vand – mens andre er mere omfattende. Det er værd at bemærke, at lidt har sin ret, når det gælder biodiversiteten. Selvom du kun laver få ændringer, gør det en forskel.

Du vælger selv, hvilke planter der vokser i din have. Det er selvfølgelig en række begrænsninger – jord-, temperatur- og lysforhold har indvirkning på, hvad der vil trives i din have – men du kan plante et væld af forskellige arter og sorter i din have og på den måde være med til at hæve biodiversiteten på den front.

Du kan ikke på samme måde installere dyreliv i haven. Men du kan gøre rigtig meget for at tiltrække et mangfoldigt dyreliv. Dyr – fugle, gnavere, padder, insekter og så videre – slår sig kort sagt ned, hvor forholdende er gunstige. Indretter du din have med omtanke for det, skal dyrelivet nok finde vej hertil. 

At tiltrække flere fugle til haven gør stor gavn af flere årsager. For det første gør det haven mere livlig, mere spændende at se på og opholde sig i. Desuden er fuglekvidder og -sang noget, de fleste sætter pris på at have i nærheden.

Fugle er også effektive insektædere, som vil hjælpe dig med at holde de typer af insekter, som ynder at spise køkkenhaven, nede.

Hvis du vil indrette din have, så flere fugle kigger forbi – og måske slår sig ned for at yngle – er der mange ting, du kan gøre. Nogle kræver mere arbejde end andre. 

Hvis du vil give fuglene i nabolaget bedre yngleforhold, bør du sætte fuglekasser, hvis du har plads og mulighed for at gøre det. 

Der findes mange forhandlere, der sælger fuglekasser, som er klar til at blive hængt op. Hvis du er lidt handy, kan du også sagtens selv bygge dine fuglekasser. Det kræver hverken store mængder værktøj eller materialer. 

Dansk Ornitologisk Forening har lavet en guide der gennemgår, hvordan en fuglekasse skal dimensioneres og udstyres for at blive et godt sted at bygge rede. Foreningen har også lavet en oversigt over, hvilke mål forskellige arter af fugle foretrækker, når det gælder fuglekasser, og hvor kasserne bør hænge.

Find begge dele her

Mange vælger at stille mad frem til havens fugle i vinterhalvåret. Det kan du roligt gøre, især hvis du har glæde af at se fuglene mæske sig. Men du hjælper ikke nødvendigvis fuglebestanden. Der er også visse faldgruber, du bør være opmærksom på.

Læs mere her: Fodr fuglene for din egen skyld – ikke for fuglenes

Ligesom du kan sætte planter i jorden, som tiltrækker fugle, kan du vælge planter, som tiltrækker nyttige insekter. 

Hvis du vil tiltrække mange nyttedyr, skal du skabe en varieret have med mange forskellige planter. Mange af de nyttige insekter, hvis larver lever af skadedyrene, har nemlig som voksne brug for pollen og nektar fra planter.

De forskellige nytteinsekter foretrækker forskellige planter, så det gælder om at plante mange forskellige blomsterplanter i haven. Du gør også insekterne en tjeneste ved at plante blomster, som blomstrer om foråret, hvor fødeudbuddet ikke er så stort.

• Svirrefluer: Ligner som voksne små, spinkle hvepse. De voksne svirrefluer lever af honningdug fra bladlus og pollen, mens larverne lever af bladlus.
• Snyltehvepse: Larverne lever af bladlus, mens de voksne lever af nektar fra bl.a. skærmplanter.
• Mariehøns og deres larver: Lever hovedsageligt af bladlus. Nogle tager også spindemider og meldug (en svampesygdom).
• Hvepse: Lever både af insekter og nektar.
• Jagtedderkopper: Fanger både kravlende og flyvende insekter i deres spind.
• Løbebiller: Tager snegle, larver og pupper.

Det er en god idé at plante insektvenlige planter i nærheden af de prydplanter og afgrøder, der ofte bliver angrebet af bladlus, fx roser, kål, salat, frugttræer osv. 

Eksempler på gode insektplanter: Anisisop, blåkant, brændenælder, dild, honningurt, kællingetand, løg, merian, morgenfrue, mynte, oregano, persille, purpursolhat, stolt kavaler, tagetes, timian og vorterod.

Tænk gerne i niveauer, når du vælger nye planter til et eksisterende bed eller område i haven, hvis du vil øge biodiversiteten. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du vil anlægge et nyt bed eller lignende.

Nederste niveau er eksempelvis planter, som vokser horisontalt og kan fungere som bunddække i bede, et niveau højere oppe findes eksempelvis stauder og mindre buske, så større buske og mindre træer, og øverste niveau udgøres af trækroner. 

Har din have stort set kun et niveau, som den står, er det ikke grund til bekymring.

Hvis du lægger en plan for din have, kan du stille og roligt 'bygge' flere niveauer på din have, som årene går, uden at du sprænger bankbogen, eller at arbejdsbyrden bliver for stor. 

Næste år skal du måske plante to små træer i stedet for to buske. Eller måske skal du prioritere at plante bunddække i nogle af dine bede i stedet for at købe flere stauder.

Når du planter i mange niveauer gør du ikke kun noget godt for dyrelivet i din have. Du udnytter også den plads, du har til rådighed i haven bedre. Du udnytter så at sige hele det lærred, din have er, i stedet for kun at male på den nederste tredjedel eller op til midten.

Det giver i sig selv mulighed for større variation af planter, og har du mange niveauer og stor variation af vækst, vil din have byde på mange gemmesteder og jagtmarker. Det vil tiltrække flere levende væsener, og biodiversiteten vil stige.

Det er næsten ikke til at tænke sig en parcelhushave uden en græsplæne – eller hvad? Hvis du vil højne biodiversiteten i din have, er der ræson i at tænke anderledes, når det gælder græsplæner.

Et bed med forskellige vækster vil alt andet lige give bedre betingelser for flere levende væsener end en velplejet græsplæne, hvor der stort set ikke vokser andet end græs.

Hvis du ikke har lyst til at have en have uden græsplæne, kan du sagtens bibeholde den, men samtidig gøre noget for havens dyreliv. Eksempelvis ved at gøre en del af din græsplæne til løgplæne.

En løgplæne giver dig masser af blomster, når du længes og higer efter farve og forårsglæde. Samtidig vil eksempelvis krokus være en tidlig fødekilde for bier.

Lægger du dine løg i efteråret fra september til og med slut november, får du de første erantis, vintergækker og krokus i det tidlige forår, og derefter vil både anemoner, påskeliljer og tulipaner følge trop, alt efter hvilke løgarter du kaster i plænen. 

I videoen herunder forklarer haveekspert Jesper Carl Corfitzen, hvordan du anlægger en løgplæne.

Jo grønnere din have er, jo større mulighed for høj biodiversitet. Hvis du har belagte områder, kan du derfor overveje at omlægge dem til blomsterbede, eller fx plante et eller flere træer, hvor der før var en terrasse.

Det er allerede nævnt et par gange i artiklen, men det er også vigtigt: Dyrelivet har brug for adgang til vand. Det gælder fugle, insekter, padder og pattedyr.

Der findes mange måder at sikre adgang til vand.

Den 'store' løsning er at indrette en decideret havedam med vandplanter.

Hvis du vil holde fisk i dammen, kan du selvfølgelig gøre det, hvis du sørger for, at forholdene er til det. Men fiskene vil i så fald spise mange af de vandinsekter, som ellers kunne være fødeemne for havens fugle og padder. 

En havedam vil tiltrække skrubtudser, der spiser snegle, ligesom guldsmede også vil lægge vejen forbi. De spiser bl.a. myggelarver.

Du kan dog få problemer med netop myg, hvis du anlægger en havedam, da hunmyggen lægger sine æg i stillestående ferskvand. Men hvis din have rummer tilstrækkeligt med nyttedyr, der spiser myg og myggelarver, bør det ikke blive et problem.

Mindre end en havedam kan også gøre det: Et fuglebad er en oplagt og nem løsning, hvis du ikke allerede har et. 

Du kan gøre vand tilgængeligt for havens insekter, hvis du fylder et kar eller en skål med sten og vand. Stenene skal stikke lidt op over vandoverfladen, så de fungerer som små øer. Her kan insekterne sætte sig og indtage det vand, de har brug for.

Hvis du bruger sprøjtemidler i din have – det gælder både pesticider (midler mod insekter) og herbicider (midler mod ukrudt og andre uønskede planter) – vil du alt andet lige skabe dårligere betingelser for høj biodiversitet i din have. 

Insekter – irriterende som de ofte er – er føde for dyr længere oppe i fødekæden. Er der ikke nok føde i din have, vil eksempelvis padder og fugle se sig om efter andre steder at slå sig ned.

Derfor er en giftfri have nærmest et krav, hvis målet er en høj biodiversitet. 

Insekter kan ikke det samme som fugle eller pindsvin. De små kravl og kryb har ikke samme visuelle appel, de synger ikke som fuglene, i det hele taget vækker de ikke de følelser i os, som større skabninger gør det.

Men de små dyr er forudsætningen for de større, og visse insekter spiser også skadedyr som bladlus. Der er altså alt mulig grund til også at øge biodiversiteten, når det kommer til insekter. 

Et dødt træ har du måske ikke megen fornøjelse ud af. Men det er der andre, der har.

Dødt træ er guld værd for mange mindre livsformer. Hvis du af den ene eller anden grund skal fælde et træ i haven, kan du med fordel lade træstubben blive stående i jorden og træstammen læggende på jorden, hvis du har lyst og plads.

Det døde træ vil langsomt blive omdannet til muld. Mens det sker, vil træet fungere som skjul og fødekilde for mange slags insekter.

Har du sagt blomster, må du næsten også sige bier. De to er afhængige af hinanden. Blomsterne lokkerne bierne med nektar og pollen, som er biernes fødekilde. Til gengæld bestøver bierne blomsterne, når de flyver fra blomst til blomst.

Det er et symbiotisk forhold, som spiller en betragtelig rolle i både natur og landbrug. Uden bier ville en lang række planter ikke blive bestøvet. Det betyder, at de ikke vil producere frugter til gavn for mennesker og dyr.

Hvis du som haveejer vil hjælpe bierne, er der flere ting, du kan gøre.

Først og fremmest handler det om at fylde haven med planter, som leverer et godt og stort fødegrundlag. Det vil sige planter, der producerer nektar.

Forsøg at indrette din have, så den så at sige står i blomst så længe som muligt – fra tidligt i foråret til langt hen i sensommeren. Det vil bierne nyde godt af, og samtidig giver det dig større visuelle oplevelser i din have over en længere periode.

Bier kan ikke nøjes med nektar og pollen. De må også have vand. Sørger du for, at der i din have findes frisk vand, øger du muligheden for, at bierne trives. Du behøver ikke at grave en stor sø ud. Et fad med nogle sten er tilstrækkeligt. Bierne – og andre insekter – kan lande på stenene og tage den vand, de har brug for. 

Som tidligere nævnt er det vigtigt at undgå sprøjtemidler, hvis du vil have mange insekter i haven. Det gælder selvfølgelig også bier. 

Bladlus kender alle haveejere til, og de fleste forsøger at bekæmpe dem, så de ikke æder eksempelvis havens roser halvt ihjel.

Overvej at lade være, hvis du gerne vil øge biodiversiteten i din have. Også selv om du ikke bruger kemiske bekæmpelsesmidler. Bladlus er en fødekilde for eksempelvis mariehøns, som de fleste vil byde velkommen i haven.

Hvis du skaber gode betingelser for nyttedyr, kan de tage sig af mange af havens skadedyr. Ideelt opstår der en balance, hvor nyttedyrene er tilstrækkeligt mange i antal til at holde skadedyrene i ave.

Finder dræbersneglen vej til din have, vil biodiversiteten jo stige. Men i dette tilfælde er det – for en gangs skyld – ikke et gode.

Dræbersneglen, som langt de fleste haveejere kender til, er uønsket i den danske natur. Den er en invasiv art, hvilket vil sige, at den ønskes bekæmpet og helst udryddet – netop for at værne om den hjemmehørende biodiversitet.

Det samme er tilfældet med andre invasive arter, hvad end der er tale om flora eller fauna. Eksempler er harlekinmariehønen, mårhund, japansk pileurt og rynket rose.

Også i køkkenhaven kan du skabe en højere biodiversitet, hvis du ønsker det. I reglen gælder det om at gøre det samme som i prydhaven: Plant varieret, så du tiltrækker så mange forskellige dyr som muligt. 

Køkkenhaver sås ofte i snorlige rækker. En med porrer, to med gulerødder, tre med radiser og så videre. Du kan dog forvirre skadedyr og tiltrække flere nyttedyr ved at sløjfe snorlige så- og planterækker og i stedet placerer planter, urter og spiselige blomster mere eller mindre tilfældigt imellem hinanden. Ovenikøbet ser det smukt ud, når urter, grøntsager og frugt står side om side i uens rækker, og det bliver sværere for skadedyrene at regne ud, hvor de skal slå sig ned.