Foto: Stuart MaIntyre

Alle typer kål begynder som ganske små frø. Du kan købe dem i frøposer, og udvalget er stort – fra spidskål, hvidkål og rødkål til rosenkål, blomkål, broccoli osv.

De mange forskellige sorter af havekål har hver deres egen udviklingstid og dyrkningskrav. Og derfor må det første råd være, at du læser grundigt på frøpakken, hvad du har med at gøre, og hvordan og hvornår du sår den. Som guide står der ofte på frøposerne, om det er en sommer-, efterår- eller vintersort, og andre gange står det angivet, hvor mange dage kålen skal bruge på at udvikle sig til en høstmoden grønsag.

Såning på voksestedet

I princippet kan de fleste kålsorter sås direkte på voksestedet, men det skal siges, at det næsten altid er pladsen og tiden værd at forspire kålplanter først. Særligt de meget sene sorter, med lang udviklingstid, kan med fordel forspires, da de ellers ikke når at modnes inden vinteren.

Vælger du alligevel at så frøene direkte ud på voksestedet, kan det gøres fra midt i april. Så 2-3 frø på det sted, hvor planten skal stå. Frøene sås i 2-3 cm dybde og med lidt afstand, så du kan fjerne og udtynde samt flytte rundt på planterne, hvis der er steder, hvor der ikke spirer noget frem.

Har du mange snegle i haven, er det imidlertid altid en fordel at forspire og derefter plante de lidt større planter ud. Sneglene angriber mest de helt små og friske skud, og de større planter er generelt meget mere robuste overfor snegleangreb.

LÆS OGSÅ: Sådan planlægger du en køkkenhave

Forspiring af kålplanter

Det er nemt at forspire kål, og det går tjept. 5-10 dage tager det typisk kålfrø at spire. Det kan gøres i små potter, i plantebakker eller i en såkaldt rootainer. Gå efter en sådybde på ca. 2 cm og læg 1-3 frø i samme potte. Sår du i plantebakker, skal frøene fordeles jævnt, men med en mindre planteafstand end der er angivet på posen. Nogle frø vil ikke spire, og det er derfor en god ide at helgardere ved at plante tættere eller flere frø pr potte. Vælger du at plante to eller flere frø i samme potte eller bakke, skal du efterfølgende tynde ud i dem, så snart planterne begynder at sætte rigtige blade.

Har du et drivhus eller en drivtunnel, kan du begynde spiringen allerede omkring 1. april, hvis frosten ellers er overstået.

Vil du endnu tidligere i gang, kan du også forspire i en vindueskarm indenfor. Her kan du gå i gang omkring 1. marts. Men du skal være opmærksom på, at så snart kålfrøene er spiret, trives de ikke særligt godt indenfor. Er frosten væk, er det derfor bedst at flytte dem i drivhus, så snart kimplanterne er kommet op.

Vil du forspire i sommerhalvåret, kan det også sagtens lade sig gøre. Sørg for at planterne står udenfor et beskyttet sted, gerne med lidt skygge for formiddagssolen. De skal være under net, da de små planter ellers let kan blive ædt af diverse skadedyr. Har du mange snegle, skal de små planterne beskyttes ved fx at hæve dem fra jorden.

Købte kålplanter

I maj måned kommer de små udplantningsklare kålplanter i handlen, og det er klart den hurtigste og letteste måde at komme i gang med kåldyrkningen.

Planterne er klar til udplantning, når de lander i butikkerne, og du skal derfor ikke lade dem stå og vente i bakkerne i ugevis. Plant ud så snart vejret tillader det, så undgår du, at væksten går i stå på grund af plads- og næringsmangel.

LÆS OGSÅ: 10 nemme afgrøder til køkkenhaven

Tips til udplantning

Kål skal generelt set have god plads at vokse på, men der kan være stor forskel på pladskravene fra sort til sort. Tjek på frøposen eller vejledningen på spirebakkerne, hvor meget plads den valgte kålplante skal bruge.

Det kan variere fra 25 x 25 cm for nogle af de mindst pladskrævende broccolisorter til 60 x 60 cm for de største vinterhvidkål og rosenkål.

Planter du kålen tættere end anbefalingerne, bliver kålen mindre. I en lille husholdning er det dog ikke nødvendigvis et problem, hvis kålhovedet fx kun bliver 1 kg i stedet for 2 kg.  

Vand grundigt efter udplantning, så rødderne får godt fast i jorden.

Tænk også på, at hvis du fx vil høste spidskål, broccoli og blomkål løbende hen over sommeren, skal du så i små portioner flere gange med tre ugers mellemrum.

Gødning og vanding af kål

Kål kan praktisk talt dyrkes i al slags havejord, men da det er en meget stor, hurtigvoksende og nærringskrævende plante, er det helt afgørende, at du tilfører gødning på den ene eller anden måde.

Du kan gøde med kompost eller færdigblandet gødning med et højt kvælstofindhold– både organisk og kunstgødning. Og har du adgang til hønse-, ko- eller hestemøg, er det også velegnet, men skal det bruges i løbet af sæsonen skal det være velomsat, fx efter en tur i komposten. Frisk husdyrgødning er meget kraftigt, og bør kun bruges direkte i køkkenhaven til efteråret, efter høst, på den måde når det at blive omsat inden næste års udplantning og -såning.

Gøder du med færdigblandet gødning, er en tommelfingerregel, at kål skal gødes med ca. 250 g kvælstof pr. 10 m2.

Med hensyn til vanding har kål dybtgående rødder, så når planten først er etableret og i øvrigt er i god vækst kan den typisk klare sig uden vanding. På lette og sandede jord, i højbede og i meget tørre somre kan det dog være nødvendigt at vande i tørre perioder.

LÆS OGSÅ: 5 sunde grøntsager til køkkenhaven

Kål kræver sædskifte

Ligesom kålplanterne kræver masser af næring, er det også nødvendigt at skifte voksested fra år til år. Kål bør ikke dyrkes oftere end hvert 5.-6. år på samme sted i køkkenhaven. På den måde kan du modvirke bl.a. kålbrok, som er en svampesygdom, som angriber rødderne på kål. Rødder med kålbrok bliver opsvulmede og hvide, og sygdommen gør det umuligt at dyrke kål i haven i op til 10-20 år.

For at give jorden den optimale pH værdi til kåldyrkning, kan du også tilføre hvert plantehul en lille håndfuld dolomitkalk inden plantningen. Tilførsel af kalk mindsker også risikoen for at opformere kålbrok.

Sædskifte kan også afhjælpe skadedyrsangreb fra de dyr der lever og overvintrer i jorden, her kan nævnes kålfluens larver og knoporm.

Beskyt din kål mod skadedyr

Som nævnt kan det betale sig at forspire kålplanter før udplantning. Både for at undgå de lave temperaturer omkring frysepunktet, men også for at undgå, at de små kimplanterne ædes af jordloppe. Generelt kan man sige, at de første uger og måneder er essentielle for planternes modstandskraft overfor skadevoldere. Her opbygges rodsystemet og dermed grundlaget for en stærk og robust plante.

Kål er en utrolig populær spise for mange insekter, så det er i praksis umuligt at dyrke kål uden at der bliver gnavet i det, hvis du bare lader stå til. Det er derfor en rigtig god ide at overdække bedet med en eller anden form for insektnet. Og går det allerede fra start, da der er risiko for skadedyrsangreb lige fra udplantning til høst. Husk at tjekke nettet for større dyr som fugle og pindsvin, der skulle have forvildet sig ind under nettet eller som kan sidde fast.

Hvis du kun har et lille stykke jord med en overskuelig mængde kål, kan det dog sagtens lade sig gøre at fjerne skadedyrene med håndkraft. Tjek kålene hver eller hver anden dag, og fjern æg og larver fra primært kålsommerfuglen.

Hold øje med snegle, og fjern dem. Hvis du luer ukrudtet væk på jorden omkring kålplanterne er det i øvrigt meget lettere at opdage og bekæmpe sneglene.