Læg frøene i sirlige rækker, så du får orden i din køkkenhave. Foto: Chris Price.
Hvad skal du tænke på, når du anlægger en køkkenhave?
Køkkenhaven skal være et element i haven, som du synes er sjovt og spændende, og som du kan overskue hele sæsonen. Start derfor med at anlægge en køkkenhave, der ikke er for stor og kompliceret. Det første års køkkenhave kan være udgangspunkt for ændringer og udvidelse.
Størrelse
Selv en mindre køkkenhave på 40 m2, fx 5 gange 8 meter, kan give et betydeligt bidrag af meget billige grøntsager og krydderurter til husholdningen. En stor køkkenhave på 100-200 m2 er et noget mere ambitiøst projekt, men kan forsyne en familie med frugt og grøntsager en stor del af året.
Du kan også vælge at gøre det endnu mindre, fx med nogle få højbede og krukker - eller i dine altankasser.
Tid
Det tager meget tid at holde en stor køkkenhave. Desuden skal du medregne tid til at høste, koge, sylte og fryse frugt og grøntsager, så de kan holde sig hele vinteren. Nogle grøntsager som grønkål, pastinak og vinterporrer kan dog sagtens tåle at overvintre i jorden ude i køkkenhaven.
Placering
Find et stykke jord, der får godt med sol og ikke for meget vind, uden at det bliver helt vindstille. Sørg også helst for, at køkkenhaven ligger i et område af haven, hvor jorden er god og fri for alt for mange rødder. Køkkenhaven skal have så meget sol og lys som overhovedet muligt. Der bør derfor ikke stå store træer og buske, som kan skygge for køkkenhaven. Ikke nok med at de skygger, vil rødderne vokse ind i køkkenhaven og tage noget af den vigtige næring fra nytteplanterne.
Plan for køkkenhave
Brug tid på at planlægge, hvad du vil plante, inden du står og river frøposer ned af stativerne. Vælg det, du holder af - både at spise og kigge på. Skal børn eller børnebørn være med, kan de også være med til at vælge, hvad der skal dyrkes i køkkenhaven.
Tjek, hvor meget plads den enkelte frugt eller grøntsag skal bruge i køkkenhaven, så du ikke får købt for mange forskellige frø og ender med ikke at have plads til det hele. Der er fx stor forskel på, hvor mange løg, der kan stå på 1x1 meter i forhold til squash.
Husk også at tænke på, om du skal holde lang sommerferie væk fra køkkenhaven. Hvis du skal det, bør du vælge afgrøder efter det, for det er ærgerligt og spild af kræfter ikke at kunne nyde salaten eller bønnerne, når de er allerbedst.
Forbered dig også på, at ikke alt lykkes, selv ikke for den mest drevne køkkenhaveejer. Kartoflerne kan have lidt mærker eller pletter, og gulerødderne vil være lidt mere deforme og have flere huller end dem i supermarkedet. Men smagen af helt friske frugter og grøntsager er fantastisk og opvejer alle skønhedsfejl.
Skitse af køkkenhave
Tegn en skitse af bedene og få et hurtigt overblik over, hvordan køkkenhaven vil tage sig ud. Sammensæt bede og valg af grønsager, så det giver smukke kombinationer i farver, former og struktur. Flere afgrøder som jordskokker, squash og mange krydderurter sætter fine blomster, som er smukke at se på, men overvej også spiselige blomster.
Inspiration til planlægning af køkkenhaven
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Indretning af køkkenhave
Prydhaven bliver ofte anset som den del af haven, hvor du opholder dig, mens køkkenhaven er den del, hvor du arbejder. Så skarpt behøver det jo ikke at være opdelt, slet ikke hvis du vælger at indrette med lidt fantasi og kreativitet.
Havemøbler
Indret gerne din køkkenhave med fx en bænk eller borde og stole, så køkkenhaven også er rar at opholde sig i, når du ikke graver kartofler eller plukker jordbær.
Bede i forskellige former
Grøntsager og bær behøver ikke vokse i lange snorlige baner med en række salat, radiser og jordbær. Du kan lave runde og aflange bede og bede i andre geometriske former. Højbede og frugthegn kan også være en smuk variation i køkkenhaven. Grøntsager og krydderurter har smukke farver og er derfor oplagt at placere fantasifuldt og æstetisk med hensyn til former og farver.
Højbede
Højbede er bede, der ligger 10-70 cm over det omkringliggende jordniveau. De laveste højbede kan være helt uden kanter og bestå af påfyldt jord, de højere kan være med kanter, der bygges op af fx sten, pileflet eller træ. Undgå helst at bruge trykimprægneret eller andet behandlet træ, der kan indeholde kemikalier.
Et højbed kan bruges til at danne afgrænsninger i køkkenhaven eller mellem køkkenhaven og den øvrige have. Derudover har du en meget bedre arbejdsstilling, når du luger i et højbed på 60-70 cm. Den jord, som du kommer i højbedet, kan du nemmere blande til den rette sammensætning til de afgrøder du vil dyrke. Du kan evt. købe frisk ren højbedsmuld eller hente gratis kompost på genbrugspladsen og blande den med eksisterende jord fra haven.
Højbede har også den fordel, at de hurtigere bliver varme og tørre efter vinterens fugt og kulde, så du derfor kan så lidt tidligere i dem end i almindelige bede. Til gengæld tørrer de også hurtigere ud, så du skal være mere opmærksom i tørre og varme perioder.
Hegn og espalier
Hegn og espalier med hindbær, brombær, ærter bønner eller frugttræer er velegnede til at skabe rum og oplevelser i haven. Brug fx hegn og espalier på en måde, så det ikke er muligt at overskue hele haven på en gang, og du derfor bliver overrasket af noget nyt, når du bevæger dig rundt i haven.
Blomster
Plant gerne mange blomster i din køkkenhave og gerne nogle, der blomstrer smukt i de perioder, hvor du tilbringer meget tid i køkkenhaven. Det kan fx være løgplanter som krokus, påskeliljer og tulipaner om foråret, når du forbereder jorden og sår. Sommerblomster, kornblomster og latyrus i højsommeren, og solsikker og georginer i sensommeren, hvor grøntsager og frugt høstes.
Der findes mange spiselige blomster, der både pynter i køkkenhaven, på kager og i salater.
Salat vokser hurtigt, så du kan med fordel så nye planter hver 3. uge sommeren over. På den måde har du frisk salat hele sommeren. Arkivfoto.
Hvilke afgrøder skal du vælge?
Du kan selv dyrke et meget stort udvalg af grøntsager og krydderurter i køkkenhaven. Der findes et utal af sorter, og flere kommer til. Det kan være sjovt både at dyrke det, du kender og holder af, og supplere med nye lidt fremmede afgrøder. Der er faktisk mange nemme grøntsager og urter at dyrke, hvor du vil blive forundret over, at så små frø helt af sig selv forvandler sig til store spiselige afgrøder.
Grøntsager - og planter
Nogle af de mest almindelige grøntsager, som man selv kan dyrke er radiser, ærter, gulerødder, kartofler, squash, kål og salat. For mange af disse grøntsager gælder det, at de for at være perfekte i smagen skal høstes og nydes på et helt bestemt tidspunkt. Når salaten begynder at gå i stok, dvs. begynder at sætte frø, eller radiserne og ærterne bliver overmodne, smager de ikke særlig godt. Derfor er det en god idé kun at plante lige netop det, du skal bruge, og så eller plante i flere omgange i stedet for. Du kan fx plante salat hver tredje uge fra april til juni og dermed høste frisk salat gennem en meget længere periode.
Suppler også køkkenhaven med forskellige typer løg, kål, krydderurter, nødder og rodfrugter. Det giver både en smuk variation at se på og en god smagsoplevelse.
Frugt - og træer
Frugt kræver mere plads end grøntsager og vil typisk skulle placeres i en afstand fra køkkenhaven, så træerne ikke skygger for den. Visse frugttræer er lidt mere kræsne med placeringen i haven, fordi de normalt vokser under varmere himmelstrøg med varme, læ og masser af sol. Vinranker, abrikos- og ferskentræer giver den bedste høst, hvis de er placeret op ad en sydvendt mur.
Æble-, pære- og kirsebærtræer er smukke fra tidligt forår, når træerne står i blomst, til frugterne kan høstes i sensommeren og efteråret.
Bær - og buske
Hindbær, brombær, solbær, stikkelsbær og ribs er almindelige bær planter i den danske have. Et anderledes indslag i køkkenhaven kan være at plante tranebær, blåbær eller tyttebær i et surbundsbed.
Bærbuske kan også bruges som rumdelere i haven eller som uklippet hæk og på den måde både fungere som et fast element i haven og til at høste fra.
Lær af dine egne erfaringer
Skriv erfaringer ned i løbet af sæsonen efterhånden som du sår, passer og høster i køkkenhaven. Det kan være hyggeligt og gavnligt at notere både gode og dårlige erfaringer fra år til år.
Skriv fx ned, hvornår og hvor meget du såede af de forskellige slags grøntsager, samt hvor stort et udbytte du fik. Måske ærgrede du dig over, at du havde alt for få rødbeder, eller at du slet ikke fik spist alle bønnerne. De erfaringer er altid gode at tage med til næste år.
Hvad skal du forberede, inden du går i gang?
Jorden
En god jord er en forudsætning for en god høst. Jorden kan enten være for leret eller for sandet, og jordforbedring kan være nødvendigt, før du går i gang med at dyrke afgrøder. Anvend kompost og evt. vasket sand, hvis jorden er for leret, eller tilsæt kompost til den sandede jord.
Det er vigtigt du kender din jord. Jo bedre, du kender din jord, jo større bliver dit udbytte.
Højbede er særdeles velegnede til at dyrke grøntsager i. Dette højbed har fået monteret et 'sneglehegn' - en vandnæse, der er monteret hele vejen rundt om bedet for at undgå ubudne gæster med hang til salat. Arkivfoto.
Når du anlægger en ny køkkenhave, er det en god idé at grave jorden ned til to spadestiksdybde, så jorden bliver vendt, løsnet og iltet. Du kan også bruge en havefræser. Når først køkkenhaven er anlagt, er det ikke nødvendigt at grave den dybt hvert år. Den bedste jord i køkkenhaven får du ved at undgå at træde rundt i den og i store træk lade den være i ro. Det er gavnligt for de mikroorganismer, der er i jorden, samtidig med at du undgår at beskadige de regnorme, der lever i jorden.
Om foråret kan du løsne jorden med en greb og anlægge ganglinjer gennem køkkenhaven, så du ikke træder på den jord, du dyrker.
Såning
Du kan begynde at så, når både luft- og jordtemperaturen er varm nok til det. Der må ikke være for meget nattefrost for de første afgrøder som fx radiser, rødbeder og flere kåltyper. Jordtemperaturen skal være mindst 6 grader, og det vil den typisk være i april måned. Gulerødder, bønner og salat kan først sås, når jordens temperatur er mindst 10 grader, dvs. oftest i maj og juni.
Andre afgrøder kræver, at du forkultiverer dem, inden du planter dem ud i køkkenhaven. Det vil sige, at du sår og får planterne til at spire, fx indendørs i en vindueskarm. Du kan også købe de forkultiverede planter, fx porrer og selleri, på planteskolen og dermed springe det noget tidskrævende og omstændelige led over.
Ukrudt
For at undgå så meget ukrudt som muligt skal jorden forberedes, dvs. løsnes og kultiveres, inden du begynder at så. Det er vigtigst at luge i begyndelsen af sæsonen, hvor afgrøder og ukrudt slås om pladsen, solen og næringen. I løbet af sommeren kan lugningen foregå lidt mere moderat, men det er altid en fordel at holde ukrudtet nede, da det letter efterfølgende sæsoners arbejde.
Undgå skadedyr og maksimér dit udbytte i køkkenhaven. Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius, forklarer i videoen her, hvordan du skal gøre.
Skadedyr
Det er naturligvis irriterende at se høsten mere eller mindre gå tabt på grund af skadedyr som snegle, fluer og larver. Du kan klare dig langt hen ad vejen uden at skulle bruge kemikalier, fx ved hjælp af insektnet. Du kan komme en del af plagen til livs ved at variere og veksle mellem forskellige typer afgrøder og ved at vælge afgrøder, som ikke i så høj grad angribes af skadedyr, fx asparges, løg, salat og majs.
Et såkaldt sædskifte kan også minimere skadedyrsangreb. Sædskifte er hvor man fra år til år skifter voksested for den enkelte grøntsagstype. Der bør gå 4-5 år før en afgrød af samme type plantes ellers sås samme sted igen.
Bønner er også en mulighed i køkkenhaven. De kræver dog meget varme og trives bedst i muldrig jord. Arkivfoto.
Køkkenhavens historie
Mennesket har dyrket nytteplanter langt tilbage i historien. Men især i middelalderen omkring 1100-tallet begyndte munke at udvikle og nytænke dyrkning af lægeurter, krydderurter og grøntsager, så deres haver lignede den køkkenhave, som vi kender i dag.
I klostrene blev nytteplanterne dyrket i fine afgrænsede bede, som var anlagt inde i selve klostergården. Køkkenhaven blev suppleret af en frugthave, der var placeret uden for klosterets mure. Munkene dyrkede grøntsager og urter til egen madlavning. En central del af deres arbejde var dog også at undersøgte urternes lægende effekt på mennesker.
På slotte og herregårde var det almindeligt, at der både var en smuk have at spadsere i og en stor køkkenhave med grøntsager og frugt til eget brug. Hos den menige mand i landhuset blev hovedparten af havejorden brugt til køkkenhave, og kun en mindre del - typisk forhaven - var anlagt som prydhave med blomster.
Køkkenhaven har været et betydeligt bidrag til husholdningen igennem historien. Det har været meget tydeligt, at køkkenhaven har fyldt mere i økonomiske drøje tider end i tider med velstand.
I 1970'erne blev danskerne mere udearbejdende og købedygtige, og vi kunne købe et stort udvalg af grøntsager og frugter hele året rundt. Køkkenhaven var derfor ikke længere en nødvendighed, og den forsvandt næsten ud af de danske haver.
Inden for de seneste har interessen for havearbejde og køkkenhaven dog igen været stærkt stigende. For nogen er det stadig spild af tid og energi, men for mange er køkkenhaven vendt tilbage sammen med stor havelyst og entusiasme. Det kan være en stor tilfredsstillelse at høste egne afgrøder. Dyrker du dine grøntsager selv, ved du også præcis, hvad der er blevet brugt af sprøjtemidler - hvis nogen overhovedet.
