Vil du gerne følge kostrådene, kan du med fordel etablere en køkkenhave – og fokusere på de grove grøntsager. Foto: Stuart McIntyre.
Kostrådene fra Fødevarestyrelsen tager udgangspunkt i sundhed og bæredygtighed. Så vil du gerne leve sundt – og gøre noget godt for klimaet – så er der ingen vej udenom: Det er på med havehandskerne og dyrke kostrådene.
Sunde afgrøder, du bør dyrke i din køkkenhave
I kostrådene er der lagt op til, at en endnu større del af kosten skal være plantebaseret og gerne fra planter, vi kan dyrke på vores breddegrader for at mindske klimaaftrykket.
Som erstatning eller supplement til kødet nævnes bælgfrugter, fx bønner og nødder, som en god kilde til protein. Og selvom det generelt er godt at spise mere frugt og grønt, er det især de såkaldte grove grøntsager, der batter på sundhedssiden. Det er fx kål og rodfrugter. Læs vores råd herunder.
Struttende og sunde kål i køkkenhaven er her flankeret af blomster. Man kan nemlig sagtens kombinere det sunde i nyttehaven med noget kønt.
Sådan dyrker du kål
Til de grove grøntsager hører bl.a. rodfrugter og kål, som også typisk er at finde i de danske køkkenhaver.
Kartofler og gulerødder er nærmest et must i selv den mindste køkkenhave og er begge nemme at dyrke. Det er også nemt at dyrke jordskokker, mens flere andre rodfrugter oftest kræver lidt erfaring.
Kål kræver også lidt mere tålmodighed og snilde. Og lykkes ikke altid de første år. Men der findes et par gode råd.
Syv gode råd til dyrkning af kål
- Så eller plant ikke kål på steder, hvor der har stået kål inden for de sidste fire år. Det mindsker risikoen for skadedyr og sygdomme, omend de er svære helt at undgå.
- Sæt dig godt ind i den enkelte sorts egenskaber. Der kan være stor forskel på, hvornår kålene skal sås, hvor længe de er om at blive klar til høst, og hvor meget plads de kræver.
- Gød jorden godt, også løbende gennem sæsonen. Kål har brug for meget næring.
- Sørg for at fjerne al konkurrence fra andre planter, til kålene evt. selv dækker jorden.
- Sørg for, at kålene ikke tørrer ud i længere perioder.
- Dæk kålene med fiberdug, evt. i en plantetunnel, for at mindske skadedyrsangreb. Både snegle og larver kan hurtigt tage livet af dine kål.
- Sene sorter høstes, inden frosten sætter ind, eller når de begynder at sprække. Dette gælder ikke grønkål og rosenkål, der tåler at stå ude vinteren over.
Bønner kommer i mange farver og størrelser. Her er det en sort af limabønnen, der ligesom de andre store bønner kan tørres, bælges og gemmes til vinter.
Bønner – en gammel kending i køkkenhaven
Sorte og hvide bønner nævnes i kostrådene som et godt supplement eller alternativ til kød, mens de grønne bønner hører under grove grøntsager. De grønne bønner indeholder ikke nær så mange proteiner som de sorte og hvide. Det skyldes, at vi typisk plukker dem, før selve bønnen er moden – faktisk er det bælgen, vi nyder.
Bønner giver et meget højt udbytte og dermed et lavt klimaatryk. Derudover kan de nemt gemmes til resten af året.
Syv gode råd til dyrkning af bønner
Når jordtemperaturen når 15 grader, typisk i slutningen af maj eller starten af juni, kan du så bønner direkte i køkkenhaven. Bemærk, at nogle sorter kun kræver 5 grader, så tjek altid frøposen.
- Skyl bønnerne grundigt, eller læg dem i vand natten over.
- Så frøene i 3-5 cm's dybde. Afstanden mellem frøene afhænger meget af sorten.
- Vand godt, og hold jorden fugtig, til frøene begynder at spire.
- Dæk evt. med fiberdug, til spirerne kommer frem.
- Hvis du har sået stangbønner, skal de løbende bindes op til et espalier eller lignende. Buskbønner og krybende bønner kræver ingen opbinding.
- Høst løbende. Bønnerne er typisk modne i august-september, men igen afhænger det af sorten, og om de skal spises grønne.
- Nyd dine bønner friske, eller gem dem til senere på året. De grønne bønner kan blancheres og fryses. De store bønner, hvor bælgen ikke spises, kan tørres og gemmes i glas.
Obs. Husk, at bælgfrugter skal tilberedes, inden de spises. Rå bælgfrugter indeholder lektiner, der kan gøre os syge.
De forskellige salattyper hører til de fine grøntsager med et kostfiberindhold, der ligger under 1,9 gram pr. 100 gram.
Dyrk fine grøntsager
Mange af de fine grøntsager har et stort vandindhold og derved også et mindre indhold af kostfibre pr. gram. I Danmark har vi stor succes med at dyrke denne type grøntsager i drivhuse. Det er bl.a. tomat, peberfrugt og agurk. Men også salat, spinat og andre bladgrøntsager hører til i gruppen, og de egner sig fint til dyrkning på friland.
Mange af sorterne blandt bladgrøntsager spirer hurtigt og kan høstes af flere omgange på en sæson. Flere sorter kan sås helt hen til august og september, og enkelte kan tilmed overvintre til næste år. Det gælder bl.a. rucola og spinat.
Bladgrønt, der kan sås to gange i løbet af en sæson:
- Feldsalat – sås fra april til august
- Portulak – sås fra april til september
- Rucola – sås fra april til september
- Spinat – sås fra marts til maj og igen fra juli til september.
Derudover findes der en del sorter af salat, Lactuga, der også kan sås sent, men det er meget afhængigt af den enkelte art og sort. Husk derfor altid at tjekke frøposen for det optimale tidspunkt.
