Sådan dyrker du ærter

Med til en dansk sommer hører friske, velsmagende ærter direkte fra ærtebælgene. Men du behøver ikke at gå ned i den nærmeste butik og købe dem – det er både nemt og billigt at dyrke dem i køkkenhave eller højbed, hvis du følger vores guide.

Vælg de ærtesorter, der passer dig

Ærter er ikke bare ærter. Der er masser af ærtesorter at vælge i mellem, og sorterne kan have forskellige størrelser smag og modner også på forskellige tidspunkter.

Derfor er det en god idé at købe flere forskellige sorter, så du både kan forlænge sæsonen og finde frem til de sorter, der smager dig bedst.

Du kan købe ærtefrø mange steder – fx på planteskoler, i dagligvarebutikker, byggemarkeder og på nettet.

Hvor er det bedst at så og dyrke ærter?

Når du skal vælge et sted i køkkenhaven at så ærter, skal du især være opmærksom på 3 ting:

• Jorden: Vælg et sted, hvor der ikke har groet ærter eller andre bælgfrugter, som fx bønner, de sidste 3-4 år. Så undgår du jordtræthed og nedsætter risikoen for skadedyrs- og sygdomsangreb.
• Sol: Ærter har brug for masser af sol, så de skal sås et solrigt sted.
• Plads: Der bør være 30-40 cm mellem rækkerne – for at give lys og luft og gøre det nemt at plukke – så det kræver god plads, hvis du skal have flere rækker. Ærter kan også skygge for andre afgrøder, hvis de står for tæt.

Hvilken jord er bedst at dyrke ærter i?

Ærter kan gro i de fleste typer af jord, men en god, veldrænet og porøs jord er bedst.

Når jorden hverken er for våd eller frossen, kan du begynde jordforberedelsen. Det er typisk i slutningen af marts, du kan gå i gang, men du kan også vente, indtil du senere skal så.

Gør jorden klar sådan:

1. Fjern alt ukrudt.
2. Grav jorden godt igennem, og tilsæt eventuelt kompost eller anden næring. Med kompost er der ikke brug for anden gødning. Har du ikke selv kompost i haven, kan det hentes gratis på mange genbrugsstationer i løbet af foråret.
3. Er jorden meget tung og lerholdig, kan du blande sand eller grus i jorden.

Hvornår skal man så ærter?

Ærter skal ikke forspire, men sås direkte på voksestedet. Men da de ikke tåler frost, hverken under eller efter fremspiringen, skal du først så ærter, når jordtemperaturen er omkring 10 grader. 

Det er den ofte i slutningen af april. Men tjek gerne med et jordtermometer.

Du kan så ærter frem til midten af juni og også senere, men det afhænger meget af vejret i sensommeren, om ærterne kan nå at modnes.

Hvordan sår man ærter?

Når du skal så ærter, er det en god idé at lægge dem i blød i vand dagen før, de skal sås – så spirer de bedre og hurtigere, når de kommer i jorden. 

Tag et glas med almindeligt postevand og læg ærterne i blød 12-24 timer.

Ærter skal alt efter sort ligge 3-5 cm nede i jorden med ca. 5 cm mellem hver ært på en række. Sår du i flere rækker, bør der som nævnt være 30-40 cm mellem rækkerne.

Så ærter sådan:

1. Spænd en snor ud der, hvor du vil så dine ærter. Det sikrer en fin, lige række.
2. Lav en rille på 3-5 cm dybde, fx med kanten af et hakkejern.
3. Læg ærterne i rillen med ca. 5 cm afstand.
4. Dæk rillen til med jord og tryk forsigtigt til, så ærterne får god kontakt med jorden.
5. Vand jorden igennem.

Hold jorden fugtig løbende, da ærteplanterne holder af vand. Det gør planterne sundere og mere modstandsdygtige overfor skadedyr og sygdomme.

De små, nye ærtespirer skyder typisk skyde frem 1-2 uger efter såningen. Det er en god idé at dække de små planter med fiberdug, hvis der kommer nattefrost.

Ja, du kan sagtens dyrke ærter i både højbed og krukker på samme måde, som du dyrker ærter i køkkenhaven.

Hvis du har ærter i højbed, skal du dog være opmærksom på, at de hurtigere kan tørre ud, fordi rødderne har længere nede til vandet, og der er større fordampning. Hold derfor løbende øje med, om ærterne har vand nok.

Vær også ekstra opmærksom på vand, hvis du dyrker ærter i krukker. Her er det også en god idé lave et espalier i eller ved siden af krukken, da den ellers risikerer at vælte.

Der er ikke plads til så mange ærteplanter i en krukke. I en krukke med en diameter på 40 cm er der højst plads til 3-4 ærteplanter.

Hjælp ærteplanterne med at gro opad med et espalier

De fleste ærteplanter har brug for en form for støtte, når de vokser, så deres små fangarme har noget at sno sig rundt om, når de gror opad.

Her er fx et espalier løsningen. Det kan fx være snore spændt ud mellem to pinde, eller et gammelt metalhegn, der spændes ud mellem to hegnspæle. Tag det ned, når sæsonen er slut og brug det igen til næste år.

Lav ikke et permanent hegn, da du som nævnt helst bør dyrke ærter et andet sted næste år.

Fjern ukrudt løbende

Lug løbende ukrudt væk fra jorden omkring ærterne. Ærteplanterne kan blive mindre, hvis de er i konkurrence med andre planter, og deres slyngtråde kan blive viklet ind i ukrudtsplanter.

Vær bl.a. opmærksom på snerler – planter med lange, slyngende stængler og grønne og spydformede blade – der hurtigt snylter på ærternes espalier og kan overtage og udkonkurrere ærterne, hvis du ikke får dem fjernet dem med det samme. 

Har en snerle allerede fået fat i dine ærter, skal du ikke forsøge at befri planterne, da du risikerer at skade ærteplanterne unødigt. Kap i stedet snerlernes stængel over jordoverfladen, hiv eller grav rødderne op, hvis det er muligt, og lad snerlernes stængel visne mellem ærterne.

Ærter har brug for vand

Ærter har ofte et meget lille rodnet i forhold til plantens størrelse og kan derfor være følsom over for tørre perioder – særligt i foråret og den tidlige sommer inden og under blomstring kan der være brug for vanding. Får ærterne ikke nok vand under blomstring, falder blomsterne af, og du får en ringere høst.

Mangel på vand i længere perioder hen over sommeren, kan også svække planterne, der så bliver mindre modstandsdygtige over for angreb af skadedyr og sygdomme som meldug. Samtidig kan vandmangel resultere i melede og små ærter. Så sørg for at holde jorden fugtig.

En ærtevikler er en lille natsværmer, og den er et af de skadedyr, der kan angribe ærter. Den lægger æg på ærteplanterne, og når æggene udklækkes, gnaver de små larver sig ind i ærtebælgene, hvor de spiser af frøene og efterlader ekskrementer.  

Når først angrebet er opdaget, er det for sent at gøre noget ved det, for skaden sker allerede i begyndelsen af juli, når ærtevikleren lægger sine æg i de blomstrende blomster på ærterne.

Begræns risikoen for angreb ved enten at vælge tidlige sorter, der blomstrer, før ærtevikleren lægger æg, eller ved at dække de blomstrende ærter til med fiberdug eller insektnet, så ærtevikleren ikke kan komme til blomsterne.

Hvornår er ærter modne og kan høstes?

Der kan være stor forskel på, hvornår ærterne er modne og klar til at blive høstet. Både de forskellige sorter, vejret og ikke mindst såtidspunktet har indflydelse på det. 

Men typisk er de første ærter klar til at blive plukket og spist i slutningen af juni eller begyndelsen af juli.

Hold løbende øje med, hvor store og tykke ærtebælgene er, og prøv dig frem ved at smage på dem. Der går ikke mange dage, fra ærter er modne, til de er overmodne, og så bliver de kedelige og melede.

Det er derfor en god idé at høste ofte, gerne flere gange om ugen. Høster du løbende og ofte, stimuleres ærteplanterne til at sætte flere blomster og efterfølgende ærter.

Pluk forsigtigt ærterne uden at skade resten af planten. Ofte kan du nøjes med at tage fat med den ene hånd om bælgen og holde igen på stilken af planten med den anden og give et lille ryk eller træk.

Sukker- og slikærter spises oftest med bælg, så de skal høstes, inden ærterne bliver for store og bælgen for sej. 

Pluk en bælg og smag på den. Er den sprød og smager lækkert, kan du høste de ærter, der er klar. Smager den derimod bittert, skal du vente med at høste, til bælgene er lidt større. 

Marv-ærter og andre ærter, skal ikke spises med bælg, her skal du kun spise ærterne. 

Høst, når ærterne har fået fylde, men inden de bliver melede og flækker.

Spis ærterne med det samme eller frys dem ned

Ærter smager allerbedst nyplukkede, men har du for mange til, at du kan nå at spise dem, kan de fryses ned og gemmes til senere på sæsonen.

Blanchér ærterne, før du fryser dem ned. Det gør, at de holder bedre på smagen og konsistensen. Slik- og sukkerærter blancheres og fryses hele, marv-ærter m.m. bælges og kun selve ærterne blancheres og fryses.

Når de sidste ærter er høstet

Når dine ærteplanter er færdige med at give ærter, og ikke sætter flere blomster, kan du fjerne planterne og espalieret. Så evt. andre hurtigt voksende grøntsager som bladsalat, radiser eller spinat i stedet. 

Gem et par af de sidste modne ærter med bælg og lad dem tørre hen. De tørre ærter kan herefter bælges og gemmes til næste år, hvor de kan sås og give nye planter.