Sådan dyrker du radiser

De spirer frem så snart, den første forårssol får fat, for radiserne er en af de tidligste grøntsager, du kan høste. Lægger du radisefrø i jorden med to ugers mellemrum, kan du få en lang sæson. Foruden en god portion vand, har de ikke brug for anden pasning. Det gør dem til en af køkkenhavens nemme afgrøder.

Hvilke radisesorter kan man dyrke?

Fra de klassiske røde til de lilla, gule og hvide – der er mange forskellige radisesorter at vælge imellem, og foruden farverne kan formerne også variere. Du kan derfor både dyrke runde, aflange og ovale radiser.

’French Breakfast’ ligner det, de fleste forbinder med radiser: Aflang og rød med en fin, grøn top. Den minder om den røde, runde ’Cherry Belle’, som også er en god sort at dyrke. Til gengæld er ’Istap’ en hvid sort, som ser meget anderledes ud end dem, der normalt lander i indkøbskurven.

Hvornår sår man radisefrø?

Radiser trives bedst ved kølige temperaturer, og det er derfor en grøntsag, som egner sig godt til dyrkning i det danske klima.

Radiser vokser hurtigt, og fra du lægger frøene i jorden, til du kan høste udbyttet, går det stærkt. I højsæsonen kan du gro radiser på 14 dage. Husker du derfor at lægge nye radisefrø i jorden hver anden uge, kan du få en lang sæson, som allerede kan begyndes i drivhuset eller mistbænken fra starten af marts og først slutte i august, hvor du kan så årets sidste radiser.

Dyrker du radiser på friland, må du vente med at så til april, for selvom frøene ikke har brug for mere end tre graders varme for at gro, må frosten have sluppet sit tag i jorden først. 

Sår du radiser i juni, juli eller august, skal det være et sted, hvor temperaturen ikke bliver for høj. Får planterne det for varmt, sætter de blomster i stedet for at udvikle de røde og hvide stængler.

Så og dyrk radiser i krukker, altankasser, drivhus og på friland

Radiser er en af de letteste afgrøder at få succes med. De ikke kræver meget plads at udfolde sig på, så udover på friland i køkkenhaven og drivhuset, kan du også så dem i altankasser og krukker på terrassen. 

Radiser skal gro under åben himmel, men uanset hvilket sted du foretrækker at dyrke dem, er det samme fremgangsmøde, du skal følge.
    
Har du dyrket kål i køkkenhaven inden for det sidste år, skal du ikke lægge radisefrø i jorden i det bed, hvor hoved- eller bladkål netop har vokset. Radiser hører nemlig til kålfamilien, og derfor skal der gå en rum tid, før jorden igen er klar til at håndtere medlemmer fra den familie.

I den store køkkenhave kan de med fordel placeres mellem grøntsager med lang udviklingstid, dels for at markere rækkerne til de langsomt voksende afgrøder, dels for at optimere pladsen. Sår du radiser mellem selleri, persille, rødbeder, gulerødder, pastinakker og persillerødder, kan du høste dem længe før, det bliver tid til at trække de andre afgrøder op af jorden, og på den måde udnytter du jorden fuldt ud.

Hvornår og hvordan sår man radiser?

Radiser kan sås forår, sommer og tidligt efterår, men de er lækrest i foråret, hvor varmen endnu ikke har bølget gennem haven. De kan dyrkes, indtil der bliver frost.

Gør sådan:

1. Lav en sårille på 1-1,5 centimeters dybde.
2. Vand grundigt og lad væden trænge helt ned i jorden, før frøene lægges i rillen med 2 centimeters mellemrum.
3. Dæk frøene med jord og vand afslutningsvist

Der skal være 15 centimeter mellem hver række, så planterne har de bedste vilkår at udvikle sig under. Efter spiring kan det blive aktuelt at udtynde i rækkerne, hvis nogle af planterne står for tæt.

Hvor ofte skal man vande radiser?

Efter såning må du være flittig med vandkanden, for radiser tåler ikke udtørring. I varme perioder må du vande dagligt, og det samme gælder, hvis du dyrker i drivhuset, hvor temperaturen hurtigt kan blive meget høj.

Pasning af radiser

Du skal ikke bruge mange timer på pasning af radiser, for så længe de er velforsynede med vand, vokser de villigt. De har heller ikke behov for gødning, og trives i almindelig, veldrænet havejord.

Der er ikke mange farer forbundet med at dyrke radiser, for det er ikke mange sygdomme og skadedyr, der truer afgrøden. Orm og snegle er en hyppig årsag til huller i de røde stængler, ligesom jordlopper også kan give udfordringer. Oplever du angreb, tømmer du straks rækken, og flytter den til et nyt sted i haven.

Høst og opbevaring af radiser

De første, små radiser har den mildeste smag, så høst gerne tidligt. I højsæsonen tager det to uger fra frø til høst, men er det koldere, kan der gå op til seks uger, før de er spiseklare.

Du kan se, radiserne er klar til at blive høstet, når de har en god tykkelse, og det øverste af afgrøden titter op af den mørke jord.

Efter høst opbevares de på køl, hvor de holder sig friske 3-4 dage.

Vil du være selvforsynende med frø fra radiser næste sæson, kan du samle dine egne frø løbende. I stedet for at høste alle radiserne i bedet, skal du lade nogle af dem blive stående, så de kan sætte blomster. Efter blomstringen dannes frøstande, skulpe, som efter modning, kan plukkes ind til eftertørring.

For at være helt sikker på, frøene er tørre nok til at blive gemt, kan du lægge dem på en tallerken et luftigt, skyggefuldt sted. Efter et par dage lægges de i avispapir, konvolutter eller kaffefiltre, hvorefter de opbevares mørkt og tørt, til det bliver forår.