Så forskellige er boligejere, lejere og andelshavere

Boligejeren er moden, har fyldt godt op på bankkontoen, elsker rødvin og ejer også et sommerhus. Lejeren er yngre, ryger mere og kender sjældent naboerne. Andelshaverne er en blandet gruppe, men har oftere et kolonihavehus end ejere og lejere, og så er skimmelsvamp en af deres største bekymringer.

Dette er et meget grovkornet portræt af forskellene mellem ejere, lejere og andelshavere anno 2019. Men at der er knyttet særlige værdier, livsstil og forbrug til de tre forskellige ejerformer, er der flere undersøgelser, der peger på. Blandt andet ”Danskerne i det byggede miljø (2019)”, en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Videncentret Bolius og Realdania.

Den overordnede forklaring på forskellene ligger dog i pengepungen, det vil sige indkomst og formue. Selvom nogle ejere – specielt i yderområder – sidder i billige og måske endda usælgelige boliger, og selvom der omvendt er lejere med betydelige indkomster og formue, så er ejerne gennemsnitligt mere velhavende.

Ejerform hænger sammen med livsfase

Marianne Levinsen, forskningschef ved Fremforsk, der har lavet en lang række bosætningsanalyser, er heller ikke i tvivl om, at de største værdiforskelle mellem ejere, lejere og andelshavere kan føres tilbage til økonomien. Og at det handler mere om, at man vælger bolig og ejerform efter, hvilken livsfase og økonomisk situation man er i, end at bestemte typer af mennesker vælger bestemte typer af boliger.

• 83% af ejerne har mere end 100 kvm, mens 75% af lejerne bor i boliger på mindre end 100 kvm.
• 24% af lejerne oplever, at de har for lidt plads.
• 20% af andelshaverne oplever, at de har for lidt plads.
• 10% af ejerne oplever, at de har for lidt plads.

– Overordnet set drømmer alle danskere om at bo i ejerbolig. Og de fleste kommer igennem både leje- og ejerboliger gennem livet. Som studerende eller ung børnefamilie bor vi i lejeboliger, fordi vi ikke har råd til en ejerbolig eller gerne vil bruge pengene på andet end boligen. Når børnene bliver større og pengene flere, vil vi gerne sætte rødder, og så vælger vi en ejerbolig. For ofte at ende i en lejebolig, når vi bliver ældre, fordi vi gerne vil slippe for det praktiske ansvar ved at have en ejerbolig, forklarer hun. Dette underbygges ligeledes af den nye undersøgelse, der viser, at ejerne typisk er 50 år eller ældre, mens lejerne primært befinder sig i aldersgruppen 25-40 år. 

Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator er helt enig i Marianne Levinsens betragtninger, selvom det ville være mere i tidsånden, hvis lejeboliger var mere attraktive end ejerboliger.

– Vi har som fremtidsforskere ventet på, at trenden med deleøkonomi ville afspejle sig i danskernes boligvalg. At flere aktivt ville søge den fleksibilitet og mobilitet, man har som lejer. Men måske har vi stadig behov for den stabilitet og ramme, en ejerbolig giver, mens vi leaser og deler på andre områder. Og en ejerbolig kan jo også altid lejes ud, siger hun.

Andelsbolig kan bunde i traditioner

Både hun og Marianne Levinsen mener, at andelshavere minder meget om ejere alders- og livsstilsmæssigt, fordi både en andels- og en ejerbolig er en investering og kræver økonomi og engagement.

– Andelsboliger er dog nok den eneste ejerform, hvor der også kan ligge et særligt værdisæt bag boligvalget. På landet kan der være nogle særlige andelstraditioner, og i byerne kan der være familier, der har boet i det samme andelsbyggeri i generationer, siger Marianne Levinsen.

Adgang til det grønne

Spørger man ejere, lejere og andelshavere ”Hvorfor bor du, hvor du bor?”, har de dog ifølge ”Danskerne i det byggede miljø” andre svar end økonomien. For eksempel svarer 41,5 procent af boligejerne, at nærhed til naturen er en vigtig årsag. Mens lejerne især peger på nærheden til byen og de gode transportmuligheder som de vigtigste årsager til, at de bor, hvor de bor.

Naturen er i øvrigt også så vigtig for ejerne, at hver 6. ejer af dem har et sommerhus, mens det kun gælder for hver 10. andelshaver og hver 18. af lejerne. Til gengæld har flest andelshavere et kolonihavehus. Marianne Levinsen mener dog ikke, at ejerne er generelt mere naturinteresserede end lejerne.

– De fleste undersøgelser peger på, at natur er afgørende for alle aldersgrupper. Men natur kan være mange ting, og man kan have behov for forskellige ting på forskellige tidspunkter. Når man bor i fx lejelejlighed, er der sjældent smuk natur udenfor, så det er ikke den oplagte begrundelse for ens boligvalg. Det handler mere om huslejen og fx nærhed til børnehave. Men skulle lejerne flytte et andet sted hen, ville de helt sikkert også lægge vægt på de grønne omgivelser, forklarer hun.

Vi spiser og drikker forskelligt

Statistikkerne peger i øvrigt også på, at ejere, lejere og andelshavere har forskellige mad- og drikkevaner. Boligøkonomisk Videncenter er i bogen ”Det byggede Danmark” dykket ned i Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik (2014). Den viste bl.a., at ejerne bruger dobbelt så mange penge på rødvin om året som lejerne. 3.108 kr. for at være præcis. Til gengæld køber lejerne i gennemsnit for 193 kr. sødmælk om året, mens ejerne kun bruger 67 kr. af det årlige budget på den hvide drik.

Også ved middagsbordet er der forskelle. For eksempel spiser ejerne fisk og skaldyr for 1.100 kr. om året, mens lejerne bruger knap 500 kr.

Hos lejerne finder vi de fleste rygere. En lejer bruger 2.857 kr. på smøger om året, mens en ejer nøjes med 1.835 kr. I Forbrugsundersøgelsen fra 2017, hvor andelshaverne er med, hører de til den gruppe, der bruger færrest penge på tobak.

– Økonomien ligger igen som forklaringshætte hen over det hele, siger Liselotte Lyngsø.

Lejerne har problemer med indeklimaet

Hvad vi spiser og drikker, har dog ikke nogen betydning for, hvordan vi føler os tilpas i vores bolig. Det har til gengæld indeklimaet. Og her viser undersøgelsen ”Danskerne i det byggede miljø”, at hver 6. lejer har problemer med fugt og skimmelsvamp i boligen, mens det kun gælder hver 10. for ejernes og andelshavernes vedkommende. Og når det gælder træk og kulde, er det næsten hver 3. lejer, der giver udtryk for, at det er et problem, mens det er hver 5. andelshaver og lidt færre ejere.

• 24% af lejerne griber til rengøring, når de skal forbedre indeklimaet.
• 26% af ejerne har forbedret isoleringen af boligen.
• 40% af andelshaverne lufter mere ud for at løse indeklimaproblemer.

Det er tilsyneladende også sværest for lejerne at få løst indeklimaproblemer. Færre lejere end ejere og andelshavere svarer, at de har fået løst problemet, og markant flere lejere end ejere svarer, at problemerne vender tilbage.

Og ifølge Marianne Levinsen er netop dette centralt. Der behøver ikke at være store generelle forskelle på indeklimaet i ejer-, leje- og andelsboliger, men der er kæmpe forskel på, hvad man kan gøre ved det.

– Det handler meget om følelsen af, om man kan handle på problemet. Lejerne skal ofte igennem en lang og tung proces med en afdelingsbestyrelse for at ændre på indeklimaet, og så giver det flere bekymringer. Som ejer lever man med problemerne eller tager hånd om det selv. Man skal dog heller ikke undervurdere, at meget af det nyere byggeri, som en del lejere jo bor i, er meget tæt. Og her har der altså været en del indeklimaproblemer, forklarer hun.

Lejerne kender ikke naboerne

Mange tidligere undersøgelser har vist, at et godt naboskab betyder meget for vores livskvalitet. I Videncentret Bolius’ og Realdanias nye undersøgelse er der dog markant flere ejere end lejere, der svarer, at de omgås meget med naboerne og har et godt naboskab. 14 procent af lejerne svarer, at de slet ikke kender naboerne særlig godt, mens de kun gælder 5 procent af andels­haverne og 4 procent af ejerne.

• 18 % af lejerne svarer, at de omgås meget med naboerne og har et godt forhold til dem.
• For ejerne er tallet 30%.
• Det gælder for 25% af andelshaverne.

Støj fra naboen generer også oftere lejerne. 64 procent af de støjplagede lejere svarer, at støjen kommer fra naboen i form af fx  musik, fest og leg.

– At ejere kommer naboerne mere ved end lejere, skyldes, at mange lejemål er lejligheder, og her møder man oftest hinanden sjældnere, end hvis man bor i hus. Som lejer er man også ofte i en ungdomsfase, hvor man er på vej et andet sted hen. Som ejer slår man derimod rødder, finder legekammerater til børnene i nabolaget og låner en trailer af hinanden. Når man kender hinanden og har det godt sammen, er man også mindre tilbøjelig til at blive uvenner og generet af hinanden, fx i forhold til støj, siger Marianne Levinsen.

Ejere mest bekymrede

Selvom det kan lyde, som om ejerne har det gode liv med højere indkomster, mere rødvin og gode naboskaber, er de faktisk mere bekymrede end lejerne. I hvert fald er det ”kun” hver 7. ejer, der kan sige sig helt fri for bekymringer i forhold til boligen, mens det gælder næsten hver 5. lejer og andelshaver. Når lejerne bekymrer sig, er det dog allermest for huslejestigninger, mens det er råd og skimmelsvamp, der står øverst på andelshavernes bekymringsliste. Ejerne bekymrer sig mest om stigende skatter og afgifter.

– Jo mere kontrol over sin boligsituation, man har, jo mere tilfreds er man generelt. På den måde er det overraskende, at færrest ejere er bekymringsfri, siger Liselotte Lyngsø.

Tilfredshed over hele linjen

Bekymringer eller ej, så er langt de fleste ejere, lejere og andelshavere glade for livet. På en skala fra 0 til 10 (hvor 10 er det gladeste, man kan være for livet) scorer ejerne i den nye undersøgelse 7,83, andelshaverne scorer 7,61, og lejerne scorer lavest, nærmere bestemt 7,18.

 Alle tre grupper vurderer, at deres bolig har stor betydning for deres livskvalitet. Det gælder for 68 procent af ejerne, 66 procent for andelshavere og 60 procent for lejerne. Og det må betyde, at de fleste trods alt er glade for den bolig- og ejerform, de er i netop nu.