Ejere er rigere – lejere er friere

Mange af os lever i en periode af vores liv som lejere. Begynder du på en uddannelse, er pengene få, og medmindre forældre eller andre kan bidrage økonomisk, er det sjældent muligt at få skrabet penge nok sammen til den udbetaling, som et køb af en ejerbolig vil kræve. 

Men i landets fire største byer, det vil sige København, Aarhus, Odense og Aalborg, betaler man i gennemsnit mere for at bo til leje i en privat udlejningsbolig, end man gør, hvis man ejer en tilsvarende bolig. Det viser en analyse foretaget af pensionsselskabet Sampension. Og den høje husleje er ikke den eneste ulempe ved at bo til leje. 

– I områder med stigende boligpriser vil ejerne øge deres formue i kraft af prisstigningerne, mens lejerne ikke får fordel af de stigende boligpriser. Tværtimod, da huslejerne har en tendens til at følge prisen på en ejerbolig, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er fagekspert i Videncentret Bolius.

Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der er stor ulighed mellem ejerne og lejerne. 

I 2017 havde en gennemsnitlig ejerhusstand ifølge Danmarks Statistik en formue på 3,5 millioner kr., mens en lejehusstand havde 1 million kr. Det vil sige et formuegab på 2,5 millioner kr. Tallene her er korrigeret for forskelle i husstandenes størrelse.

Der er flere forklaringer på den store ulighed, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

– Lejere er typisk yngre end ejere, hvilket pr. automatik sænker både husstandsindkomsten og formuen. Det giver sig selv, at hvis du ikke har en tilstrækkelig høj indkomst, så kan du heller ikke blive godkendt til et lån i banken. Alt andet lige vil lejere derfor altid have en tendens til både at have lavere indkomst og en mindre formue, siger fageksperten og uddyber, at selvom der også findes velhavende lejere, vil det generelle billede altid være, at ejere er rigere end lejere.

– Vi ser en global tendens til større økonomisk ulighed. Også i Danmark er forskellen mellem de enkelte indkomstgrupper øget. Hvis udviklingen fortsætter, vil vi se en større økonomisk polarisering i Danmark, hvor færre familier med beskeden indkomst sandsynligvis vil have råd til at købe bolig i de dyre storbyområder, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen. 

Forskellen i formue mellem ejere og lejere skyldes også, at det gennemsnitlige antal personer i hver husstand er højere i ejerboliger end i lejeboliger, påpeger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

– Det betyder, at der i gennemsnit er flere husstande med to indkomster hos ejere frem for lejere. Når det er sagt, så giver ejerboligen også en kapitalgevinst, der er med til at forklare formueforskellene, og som i de senere år har bidraget til en øget formuemæssig ulighed i Danmark, fortæller Curt Liliegreen.

Selvom det i mange tilfælde ikke er økonomisk fordelagtigt at være lejer, udgør de imidlertid en stadig større andel af befolkningen. 

Siden 2010 er andelen af danskere, der bor i lejeboliger, steget fra 29,7 procent til 33,4 procent, hvilket svarer til en stigning på godt 288.000. I mange år har det ellers været ejerne, der voksede mest i antal.  

Ifølge Jørgen Munksgaard Rasmussen er der dog intet belæg for at sige, at stigningen skyldes, at flere hellere vil være lejere end ejere på grund af en ændret livsstil. 

Forklaringen finder han derimod i ændringer i befolkningssammensætningen. Antallet af studerende er steget med 50.105 personer siden 2010, og de vil typisk være lejere. Desuden er gruppen af indvandrere og flygtninge steget med næsten 251.000 siden 2010 ifølge Danmarks Statistik.

– Og store dele af denne gruppe har næppe en økonomi, der gør, at de kan blive godkendt til et boligkøb, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.

Ejere bor længere tid i deres bolig

En undersøgelse fra Videncentret Bolius viser, at lejerne bor kortere tid i deres bolig end ejerne. Det hænger ofte sammen med deres alder og livssituation.  

De fleste lejere placerer sig i aldersgruppen 18 til 29 år og lever ofte omskiftelige tilværelser, men også mange indvandrere, ældre og singler bor til leje. 71 procent af de personer, der bor alene, er lejere, mens det kun gælder for 33 procent af dem, som bor sammen som par eller i andre husstandstyper. 

I storbyerne er det svært at få fat i en almen bolig eller lejlighed med huslejeregulering, så mange må tage til takke med en høj husleje eller flytte ind i en lejlighed, hvor huslejen er steget efter istandsættelse. 

– I den almene sektor er der lange ventetider, og inden for privat udlejning er det også vanskeligt at komme til. Her er der tilfælde, hvor nogle skyder penge under bordet for at komme foran i køen. 

Når så mange unge alligevel vælger at bosætte sig dyrt til leje i storbyen, skyldes det, at de attraktive jobs i stigende grad findes her, påpeger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter og fortsætter: 

– Arbejdspladser og jobs, der kræver længere uddannelse, forsvinder fra områderne uden for de store byer. Så den stigende trend med flere, der bor til leje, er en kombination af den demografiske udvikling i samfundet og bevægelsen fra land til by, som vi også ser mange andre steder i verden.
 Hvis man alligevel har lyst til at købe sin bolig i storbyen, men ikke har råd til ejerboligerne, kan en andelsbolig være et alternativ. 

Andelstanken handler oprindeligt om at give flere mulighed for at købe en bolig til en lavere pris end en ejerbolig. I dag er der cirka 200.000 andelsboliger i Danmark – de fleste ligger i hovedstaden. Men på et presset boligmarked bliver lighedsidealet udfordret, når der fx betales penge under bordet for at komme foran i boligkøen.  

– Der er også en tendens til, at flere og flere andelsboligforeninger forsøger at bryde med det oprindelige princip og i stedet lader det være markedsbestemt, hvor meget boligerne koster, siger Curt Liliegreen. 

Øget prestige i at være lejer

I Tyskland og Schweiz er der ifølge Curt Liliegreen højere status forbundet med at leje sin bolig end i Danmark. Og i byer som Paris og London er boligpriserne så høje, at også mange ressourcestærke borgere bor til leje. 

Spørger man fremtidsforsker hos Futuria, Anne-Marie Dahl, kan prestigen ved at leje meget vel også komme til Danmark. Andre værdier end økonomi vil nemlig fylde mere fremover, vurderer hun. 

– Når man tidligere havde færdiggjort sin uddannelse og fik et job, så har det næste naturlige skridt i mange år været at skifte livet som lejer ud med livet som ejer. Men i fremtiden tror jeg på, at vores livsmønstre bliver meget mere flydende, lyder det fra Anne-Marie Dahl.

Tidligere blev vi mange år i de samme jobs og har generelt ført den samme livsstil gennem hele livet. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere, mener fremtidsforskeren. 

– Vores liv er ikke længere stabilt på samme måde. Vi får nye jobs med jævne mellemrum, og vores liv kan tage mange sving. Vi er i højere grad end før individualister, kernefamilien er på retræte, der er mere ligestilling, og vi har mange forskellige drømme om, hvordan livet skal være. Det kan være, at man i en periode vil bo i storbyen, mens man senere i livet måske i en periode har lyst til at prøve at bo i en lille provinsby. 

Fremtidsforskeren tror ikke på, at det stabile liv kommer tilbage. Når hun observerer unge i dag, bliver de ikke i samme grad som tidligere ansat i fuldtidsstillinger, men i tidsbegrænsede stillinger. Det betyder, at man ikke er lige så tilbøjelig til at sætte sig dyrt i en ejerbolig.

Anne-Marie Dahl peger også på, at den status, der tidligere var forbundet med en stor ejerbolig, i dag har fået andre markører.
 
– Før forbandt vi en masse status med de store økonomiske valg i livet, hvor det gjaldt om at have en stor have og kvarterets største Weber-grill. I dag kan der være mere status i at leve som veganer og at føre en bæredygtig livsstil. Alt sammen peger i retning af et liv, hvor du ikke er nødsaget til at eje dit hus, lyder det fra fremtidsforskeren.