På sine ældre dage fik Karen Blixen revet hækken ned ud mod Strandvejen, så alle forbipasserende kunne gå lige ind og nyde haven, fordi hun ønskede at dele sine privilegier. Det var oprindeligt en firlænget gård i 1910, da hendes far, Wilhelm Dinesen, købte stedet. Rungsted Havn lige på den anden side af Strandvejen var oprindeligt et lille fiskerleje.
Kort om Karen Blixen
- Født 17. april 1885 i Rungsted. Død 7. september 1962 i Rungsted.
- Begyndte sit forfatterskab, da hun var omkring 50 år. Hun debuterede som 52-årig med bogen ”Syv fantastiske fortællinger” i 1937, der først udkom på engelsk, og Karen Blixen var som forfatter meget kendt i udlandet. Hun modtog aldrig Nobelprisen i litteratur, men skulle have været tæt på flere gange i 1950’erne.
- Inden sin død crowdfundede Karen Blixen via radioen en indsamling til Rungstedlundfonden, der blev grundlagt af hende selv og hendes søskende. Fonden skulle sikre, at hjemmet blev lavet om til kulturelle formål, og at haven fortsat skulle være åben for besøgende og ikke mindst bibeholde sin status som en af landets ældste biodiversitetshaver.
Som 46-årig i 1931 måtte en frustreret, fraskilt, barnløs, fattig, syg og uuddannet Karen Blixen forlade sit 17 år lange eventyr i Kenya, da hendes kaffefarm endegyldigt blev erklæret konkurs. Nu var næste skridt at flytte hjem til sin mor i barndomshjemmet Rungstedlund på Sjælland.
Fra Kenya til Rungstedlund
Inden da havde hun overvejet alle andre tænkelige muligheder, der blandt andet indebar at blive kok i Paris. De alternative idéer til trods blev næste stop Rungstedlund, og faktisk var det Karen Blixens sidste stop, for hun levede på stedet indtil sin død i 1962.
Det var nu ikke selve Rungstedlund, som Karen Blixen kviede sig ved at vende tilbage til. Stedet lå midt i smuk natur ved et gammelt fiskerleje i Rungsted, og bygningerne, der går helt tilbage til 1700-tallet, havde masser af historie og gode minder fra Blixens barndom.
Det var mere tanken om at skulle forlade et selvstændigt og meningsfuldt liv i Kenya og forlade rollen som overhoved for sin egen husholdning til fordel for et liv som borgerlig frøken i morens hus i Danmark. Eller som hun på et tidspunkt skrev til sin bror Thomas Dinesen: ”Jeg vil hellere døden end borgerligheden.”
Karen Blixen ville ikke være borgerlig
For Karen Blixen var borgerlighed tilbage i første del af 1900-tallet det samme som ufrihed, en bundethed af begrænsende normer, ikke mindst for kvinden, men også et samfund, hvor fantasien, det, vi i dag nok vil kalde kreativitet, ikke blev prioriteret.
– Hun vidste, at man i de gode borgerlige kredse, som hendes familie kom fra og befandt sig blandt, forventede, at hun som fraskilt og uformuende kvinde ville leve tilbagetrukket hos sin mor og med lommepenge fra sin lillebror, der arvede forældrene, fortæller Elisabeth Nøjgaard, museumsdirektør på Karen Blixen Museum Rungstedlund.
Hun tilføjer, at al den elendighed, som Karen Blixen ser som sin fremtid, får hende til at beslutte sig for at skabe sig en selvstændig karriere som forfatter:
– Hun skrev fortællinger og skuespil allerede som ung og får også nogle ting trykt. I Kenya arbejder hun på de første store fortællinger, der senere indgår i debutværket, og hun bliver også opmuntret af både familie og nærmeste venner til at skrive.
7 fantastiske fortællinger gjorde Karen Blixen verdenskendt
Hun tror dog ikke rigtig på sit talent, så det er virkelig en kraftpræstation og et stort talent, kan vi sige i dag, at sætte sig det mål om at blive forfatter og i høj grad også at finde et forlag, ikke bare i Danmark, men i USA, hvor hun debuterer.
Kun få år efter hjemkomsten udkommer debuten og på mange måder hovedværket ”Syv fantastiske fortællinger”, og Karen Blixen bliver verdenskendt. En succes, der cementeres med værket ”Den afrikanske farm” i 1937.
Kontoret her fik Karen Blixen tildelt, da hun kom hjem fra Kenya. Rummet blev kaldt Ewalds stue opkaldt efter digteren Johannes Ewald, der boede på Rungstedlund, da det i 1700-tallet var en kro. Det var her, at de fleste af Blixens litterære værker blev til. Masaisværd og skjolde er selvfølgelig fra Afrika, mens de tre indrammede portrætter er Karen Blixens kunstværker af ansatte på kaffefarmen.
Lofter faldt ned på baronessen på Rungstedlund
I 1939 dør Ingeborg Dinesen, Karen Blixens mor, og Karen indgår aftale med sine søskende om at blive boende på Rungstedlund.
– Det er let at forestille sig, at hun som baronesse har siddet her på det flotte Rungstedlund, men det var ofte svært for hende at få pengene til at slå til. Det var dyrt at holde det store, 200-300 år gamle hus kørende. Hun fortalte engang i radioen:
”Lofterne falder uafladeligt ned i hovedet på mig, og jeg sætter dem uafladeligt op igen”.
Billedserie: Rungstedlund
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Svært at varme Rungstedlund op
Helt frem til 1960, to år før hendes død, var der ikke rindende vand på første sal, og kakkelovne var den eneste varmekilde, så Karen Blixen og besøgende måtte tit iføre sig uldtrøjer og tæpper for at holde varmen, fortæller Elisabeth Nøjgaard.
Efter morens død bliver indretningen mere enkel, da mange af forældrenes møbler fjernes. Det er ellers svært at forestille sig, at der kunne stå flere borde og stole i hvert enkelt rum, end der gør nu i en indretning, som næsten troligt afspejler, hvordan hjemmet stod indrettet i de sidste 20 år af Karen Blixens levetid.
Elskede farven grøn
Der var både anretterkøkken og som her grovkøkken på Rungstedlund. Karen Blixen gik meget op i mad og drømte på et tidspunkt om at blive kok. Hendes interesse kan aflæses i værket ”Babettes gæstebud”. Hun lærte sig selv at lave mad i Kenya og på kogeskole i København, men i Danmark lavede hun ikke selv meget mad, men bestemte menuen. Skabsfronterne er malet i en af baronessens yndlingsfarver: grøn.
Det må også have været svært at skille sig af med arvemøblerne, da der til hvert af dem gerne knyttede sig en personlig historie. Her er det hvidmalede bornholmerur, som har været i familiens eje i århundreder, og som blev slæbt med til Kenya og kom retur igen med Karen Blixen. Her er en stol udført i træ med fletsæde, som var Karen Blixens elskede Denys Finch Hattons yndlingsstol, og en rumdeler i træ med eksotiske figurer og landskaber malet på, som kickstartede mange eventyrlige fortællinger ved ildstedet på den afrikanske farm.
Karen Blixen ville være kunstner
Karen Blixen var glad for farver og havde forståelse for at bruge dem til at sætte en stemning. Især flere nuancer af farven grøn er anvendt, for med grøn blev naturen og den store have på en måde trukket indenfor. Blixens forhold til farver begyndte tidligt, og som helt ung troede hun, at hun skulle være kunstmaler.
– Hun blev optaget på en forskole for kvinder til at komme ind på Kunstakademiet i 1903, men stoppede efter et par år, fordi hun ikke syntes, at hendes talent var stort nok, og så var hun utilfreds med måden, kvinder blev undervist på, siger John Christensen, der er butiksansvarlig og kurator på Karen Blixen Museum Rungstedlund.
Han fortæller også, at Karen Blixen herefter tog til Paris og tog malerkurser, men efter et stykke tid gik mere op i at socialisere end at male, og penslerne blev lagt på hylden. De kom frem igen, da hun boede i Kenya, hvor hun malede mange af de portrætter af sine afrikanske ansatte, som i dag hænger på væggene på Rungstedlund.
Møbler på tvangsauktion
Efter at have tabt omkring 100 millioner i nutidskroner af sin danske families penge på kaffefarmen måtte Karen Blixen sælge det meste af sit indbo på tvangsauktion i Kenya og lide den tort at se, hvordan venner og bekendte købte hendes ting.
Heldigvis lykkedes det mange år senere en dansk kvinde med adresse i Nairobi at finde frem til flere af Blixens solgte møbler og tilbehør og købe dem tilbage, så de i dag kan ses på Karen Blixen Museum i hendes hjem i Nairobi i Kenya.
Møbleringen var den samme i vinterstuen både i Karen Blixens barndom og voksenliv. Tilbygningen vender mod nord og er alt for kold at bruge i vinterhalvåret.
Af de få ting, som Karen Blixen tog med hjem fra Afrika, tæller blandt andet glas, som hun sagde gav ekko af venners læber og de mange samtaler rundt om spisebordet i Kenya, en kiste, som hun fik foræret af sin hushovmester Farah Aden, et par stole, den franske konsolskærm og en grammofon, som hun fik foræret af Denys Finch Hatton. Tingene var med til at binde hendes utrolige fortid i Afrika sammen med hendes nutid på Rungstedlund og mindede også stedets gæster om, hvilken verdensdame de besøgte. For besøg var der i Karen Blixens sidste del af livet mange af.
– Rungstedlund og Karen Blixen blev centrum for en væsentlig del af den danske litteratur- og kunstelite. Intellektuelle og kunstnere fra hele verden strømmer til for at møde den verdenskendte forfatter, som var hun og stedet et magnetfelt, siger Elisabeth Nøjgaard og tilføjer, at Karen Blixen havde en veludviklet sans for humor, der nok har båret hende gennem hendes livs barske kriser.
For dem var der en del af. Hendes første kærlighed, der var manden Bror Blixens tvillingebror, Hans, omkom i et flystyrt. Han gengældte i øvrigt heller ikke Karen Blixens forelskelse. På samme tid dør hendes veninde Daisy af et stofmisbrug.
Utro ægtemand smitter Karen Blixen med syfilis
Kort efter vielsen og ankomsten til Kenya er Bror Blixen Karen serielt utro og smitter hende med syfilis, der dengang blandt andet blev behandlet med arsenik og kviksølv. Behandlingen skader Karen Blixens tarme og bevirker, at hun flere gange må indlægges på Rigshospitalet og gennemgå store operationer.
På trods af Bror Blixens utroskab vil Karen Blixen ikke skilles. Heller ikke selvom familien i Danmark opfordrer hende til det.
– Faktisk bønfalder hun flere gange i breve sin mor om ikke at blande sig i hendes ægteskab med opfordring til skilsmisse. Hun insisterer tværtimod på at have en samhørighed med Bror, som hun ikke kan bryde. For Karen Blixen betød loyalitet alt, og parret bliver kun skilt efter 11 års ægteskab, da Bror Blixen selv beder om skilsmisse, fordi han vil giftes med en anden, fortæller Elisabeth Nøjgaard.
Karen Blixen fik aldrig børn – men var nok gravid
En sorg for Karen Blixen var det også, at hun aldrig fik børn. Som nygift skriver hun hjem fra Kenya, at hun ser frem til at få et barn. Meget tyder på, at hun blev gravid i Kenya, dog ikke med Bror, men med vennen og elskeren Denys Finch Hatton.
– Hun sender et telegram til sin elskede Denys Finch Hatton om, at Daniel melder sin ankomst. Kort efter modtager hun et svartelegram fra Denys: ”Venligst aflys Daniel.” Daniel var formentlig et kodeord for et fælles barn. Herefter kølnedes deres forhold, fortæller John Christensen.
Karen Blixen fik aldrig barnet. De nærmere omstændigheder kendes ikke. På sit dødsleje sagde Karen Blixen til sin svigerinde Jonna Dinesen, at hun syntes, Jonna havde fået et rigt liv med Thomas (Karens bror) og fire dejlige, raske børn.
Dødslejet var i soveværelset på første sal omgivet af keramik, møbler og gaver fra venner verden over samlet gennem et langt liv fordelt på flere kontinenter og delt med mange spændende personligheder.
