Koks som opvarmning – hvor blev det af?

Der blev skovlet meget koks ind i danske villa-fyr og båret meget koks op i spande i etageejendomme anno cirka 1860 og 100 år frem. For da koks kom frem som fyringsmiddel under industrialiseringen, tog danskerne det straks til sig, fordi det var sikkert, billigt og gav hurtig varme.

Hvad er koks?

- Koks er afgasset kul, og man havde kendt til teknikken en del år, men det var, da vi fik gasværker flere steder i Danmark (det første åbnede i Odense i 1853, red.), at koks for alvor blev udbredt. For på gasværkerne udvandt de gas fra kul, så vi kunne få bygas til belysning og gasblus i køkkenet – og så fik man altså et restprodukt, der var koks, som kunne bruges til varme, forklarer Mikkel Venborg Pedersen, seniorforsker, ph.d. og dr.phil. ved Nationalmuseet.

Koks var meget mere sikkert end kul, der kunne afgive gasser og dermed indebar eksplosionsfare. Derfor kunne koks bruges til at fyre op med i alle typer af fyr og kakkelovne, der var lavet af støbejern – og man kan ikke tale om en egentlig koksovn. 

- Der skulle bare være to låger. En fyringslåge og en askelåge, så man kunne skabe træk og få gang i optændingen. Men det havde de fleste jernovne. Man havde jo haft kakkelovne siden 1600-tallet – først på de store herregårde – men hovedfyringsmidlet havde været træ og derefter kul, fortæller John Juhler Hansen, registrator ved Industrimuseet i Horsens.

Koks var ikke så tungt som kul – og grisede ikke helt så meget. For det gav aske, men ikke slagger, når det blev brændt. Da koks tilmed var ret billigt at producere, fordi det var restprodukt i gasproduktionen, havde de fleste familier råd til at købe det hos de lokale brændselsforhandlere, som solgte det.

Så koks blev hurtigt meget udbredt. Især i byerne, hvor familier fyldte hele kælderrummet eller loftsrummet med koks for at have nok til hele vinteren. Koks blev også brugt i etageejendomme, hvor viceværten fik store koksleverancer (hvilket altid var en begivenhed for gårdens børn) og derefter stod for at fyre op i det centrale fyr, der forsynede de enkelte lejligheder med varme.

- På landet brugte man også koks i kakkelovnene nogle gange. Men mange havde adgang til skov eller tørveskær, og havde man brænde eller tørv, brugte man ikke penge på koks, forklarer Mikkel Venborg Pedersen.

Koksmangel under 1. og 2. verdenskrig

Både under 1. og 2. verdenskrig blev det dog meget svært at få fat på koks. For gasværkerne kunne ikke få fat på kul fra deres sædvanlige leverandører, og så kunne der hverken blive produceret gas eller koks. Derfor fik tørv, brænde og brunkul en opblomstring under begge krige. Man måtte simpelthen bruge, hvad man kunne få fat på.

- Mange steder gav det løbesod i skorstenen, røgudvikling og dårligt indeklima, fortæller John Juhler Hansen.

Oliefyr udkonkurrerede koks i 1960’erne

Selv om der efter begge verdenskrige igen blev produceret og solgt koks, begyndte enden på kokseventyret for gasværkerne i 1960’erne. For her blev olie og petroleum et mere og mere populært forbrændingsmiddel. Det svinede mindre, var lettere at opbevare, og priserne var konkurrencedygtige. Selv om koksen havde været bedre end kul, var det stadig ikke sundt at indåndede den koks-røg, der ofte kom ud af de utætte’ gamle kakkelovne og fyr.

- Så alle, der var med på moden i slutningen af 1950’erne, fik oliefyr i villaen. Og under 1960’ernes parcelhusrevolution fik alle installeret oliefyr i de nybyggede huse. I nogle af de gamle byer som København blev man dog ved meget længe med koks. Det var først i 1970’erne, da man fik naturgas og nedlagde gasværkerne, der havde produceret bygas, at koksen for alvor røg ud, lyder det fra Mikkel Venborg Pedersen.

- Da gasværkerne var ved at lukke ned, annoncerede de med, at man kunne hente koks gratis. For de kunne simpelthen ikke komme af med det. Det var noget af en forandring, fra da koksen kom frem og var revolutionerende og populært, supplerer John Juhler Hansen.

Fyring med koks er forbudt fra 2019

Koks er dog først blevet forbudt at bruge til opvarmning af private boliger fra 1. januar 2019. Forbuddet begrundes med, at røgen fra koks indeholder svovl, der kan omdannes til svovlsyre og skade både mennesker og miljø.

- Jeg tror dog, det er meget få, der har fyret med koks helt til nu. Det skulle være nogle af dem, der i 1970’erne og 1980’erne fik installeret kæmpe brændeovne eller stokerfyr. Så grunden til, at koks-forbuddet kommer nu, er nok blot, at man har lavet en generel revision af lovgivningen (brændeovnsbekendtgørelsen, red.), siger Mikkel Venborg Pedersen.

”Døgnbrænder” er blevet brugt som et øgenavn inden for politik – om Jens Peter Jensen, Uffe Ellemann Jensens far – fordi han gabte over tre erhverv som chefredaktør, folketingsmedlem og viceamtsborgmester og sjældent gik hjem, når han var til fest. 

Men en døgnbrænder var faktisk en særlig kakkelovn, der blev produceret fra mellemkrigstiden, og som kunne holde varmen natten over, hvis man sørgede for, at der var fyldt tilstrækkeligt med koks i. 

Kilde: John Juhler Hansen, Danmarks Industrimuseum

Lisbeth Bonde voksede op i 1950’erne og har mange minder om kakkelovne og koksfyringen i dem. Både fordi de fyrede med koks i barndomshjemmet, men ikke mindst fordi hendes far – Jens Knud Mortensen – drev Odder Kakkelovnsforretning i mange år.

- I min barndom i 1950’erne fyrede vi primært med koks, som kom i sække, og som vi opbevarede i kælderen. Jeg synes, der var noget hyggeligt over de gamle kakkelovne. Især dem, hvor man kunne se ilden ind igennem lågen, husker Lisbeth Bonde.

Det er dog ikke bare fra barndomshjemmet, hun har varme minder med koks og kakkelovne. Hendes far – Jens Knud Mortensen – drev Odder Kakkelovnsforretning i mange år, og hun elskede at traske i hælene på ham i værkstedet, eller når han var ude hos folk og reparere deres kakkelovne.