Et traditionelt hus på 140 m2, der netop nu er til salg på St. Croix til 239.000 dollars (1,66 millioner kr.). Mange huse er udstyrede med overdækkede verandaer. Foto: Virgin Island Real Estate.
31. marts 1917 solgte Danmark De Vestindiske Øer, St. Croix, St. Thomas og St. Jan plus en række småøer, til USA for 25 millioner dollars.
I dag er hovederhvervet ikke længere plantagedrift, men derimod turisme på De Amerikanske Jomfruøer, som de nu hedder, og mange besøgende bliver så begejstrede for det venlige klima, hvide strande og turkisblå hav, at de vælger at slå sig ned. Omkring en tredjedel af befolkningen er tilflyttere.
De Dansk Vestindiske Øer
De Vestindiske Øer var betegnelsen for Danmark-Norges besiddelser i Caribien, de tre øer St. Thomas, St. Jan og St. Croix. Øgruppen kaldes også Dansk Vestindien og De Dansk Vestindiske Øer.
Øerne var i dansk-norsk besiddelse fra henholdsvis 1672, 1718 og 1733. Slaver fra Afrika blev fragtet til øerne for at bemande sukkerplantagerne, og da slaveriet blev afskaffet i 1848, gik plantagedriften ind i en økonomisk nedgangsperiode.
Den 31. marts 1917 blev øerne solgt til USA for knap 100 millioner kroner. Øerne kaldes i dag De Amerikanske Jomfruøer (US Virgin Islands).
Hvad koster en bolig på De Vestindiske Øer?
Danske Sanni Craft fra Coldwell Banker St. Croix Realty er en af de ejendomsmæglere, der hjælper lokale såvel som nye beboere med at finde en bolig på St. Croix. Ifølge hende er prisniveauet på øerne meget lig det danske boligmarked.
- Hvis du har omkring 300.000 dollars, (2,1 mio. kr.), kan du gå ud og finde et hus med lidt havudsigt og tre værelser. Vi har nogle huse til 400.000 dollars, (2,8 mio. kr.), hvor du får en pool med, men så har du måske ikke så meget udsigt. For omkring 600.000 dollars (4,1 mio. kr.) kan du købe et hus, der har pool, havudsigt, tre værelser og måske en lille lejlighed, forklarer hun.
Arbejdsløsheden på øerne er høj, og lønningerne er typisk lavere end på det amerikanske fastland. 20 procent af husholdninger havde således i 2010 en årlig indtægt på under 15.000 dollars (104.000 kr.). Det betyder, at mange har svært ved at få lån til en bolig. Derfor har man udviklet en særlig byggetradition på øerne.
Mørkt træ er for amerikanerne, hvad hvidt laminat er for danskere, når det kommer til køkkener. Foto: Virgin Island Real Estate.
Boliger i flere etaper
- Man bygger først en lejlighed, hvor man bor, mens man sparer penge op. Så bygger man ovenpå, og når man så løber tør igen, står byggeriet stille, mens man sparer op igen. Det kan tage nogle år, til gengæld har man så et hus, der er betalt for.
- Ofte flytter folk ovenpå, og lejer lejligheden nedenunder ud. Den model ser du meget. Der er også mange, der bygger et lille hus i haven og lejer det ud for at få en ekstra indtægt, fortæller Sanni Craft.
Et boligmarked for lokale, et andet for tilflyttere
Der er, som tidligere nævnt, mange udlændinge, der slår sig ned på De Amerikanske Jomfruøer, og det betyder reelt, at der er to boligmarkeder, fortæller ejendomsmægler Chris Hanley fra Farchette and Hanley Real Estate.
- Der er et for de lokale, og et andet for tilflyttere. På det lokale marked er boligerne billigere. Her finder man boliger i prislejet 100.000-400.000 dollars (700.000-2,8 mio. kr.). Disse huse ligger som regel på flade grunde, hvor husejerne kan bruge al jorden. De lokale er ligeglade med havudsigt, de leder efter en flad grund, hvor de kan have en stor have med plads til, at børnene kan lege, siger Chris Hanley.
El, vand og ejendomsskat i Dansk Vestindien
Ejendomsskatten ligger på 0,377 procent af den vurderede værdi. Det vil sige, at hvis éns hus er vurderet til 500.000 dollars, så betaler man 1.885 dollars (13.100 kr.) om året i ejendomsskat. En gennemsnitlig husejer i Danmark betaler i dag omkring 9.600 kr. i ejendomsværdiskat og 10.700 kr. i grundskyld.
Øerne er nødt til at importe olie til energiproduktion, hvilket betyder, at el-priserne er 4-5 gange så høje som på det amerikanske fastland. Prisen pr. kWh er 0,349612 dollars (2,42 kr.) for de første 250 kWh og 0,323414 dollars (2,24 kr.) for de efterfølgende kWh. I Danmark koster el omkring 2,27 kr. pr. kWh.
Der findes to vandværker på øerne, et på St. Thomas og et på St. Croix. Mere end 95 procent af deres produktion består af afsaltet havvand. Man kan kun få leveret vand, hvis man bor tæt på vandværkerne, så langt de fleste hjem er udstyret med deres eget regnvandsanlæg.
Prisen for vand fra vandværkerne er for de første 1.000 gallons (ca. 4,5 m3) 129 kroner, derefter er prisen 146 kroner pr 1.000 gallons. Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark i 2015 er 65,72 kr. pr. m3 baseret på en gennemsnitsfamilie på 2,15 person med et gennemsnitligt vandforbrug i husholdningen på 106 liter pr. person pr. døgn.
Dobbelte vaske er et populært valg i amerikanske badeværelser, hvis der ellers er plads. Foto: Virgin Island Real Estate.
Huspriser er ens og forskellige i Dansk Vestindien
Markedet for tilflyttere starter omkring de 400.000 dollars, og boligerne er her typisk placeret på en skråning med havudsigt eller ned til vandet. Her er der ofte både swimmingpool og et gæstehus eller en gæstelejlighed. Hvor de lokales hjem i gennemsnit ligger på omkring 140 m2, så er tilflytterhjemmene noget større og ligger i snit på 230 m2.
Priserne på lokalmarkedet er ifølge Chris Hanley ret konstante og er tæt forbundet til den lokale økonomi.
- Da HOVENSA-raffinaderiet, som beskæftigede en masse mennesker lukkede i 2012, så faldt ejendomspriserne for eksempel lidt. For tilflyttermarkedet er boligpriserne i langt højere grad forbundne med det amerikanske fastlands økonomi. Hvis den amerikanske økonomi generelt er god, aktiemarkedet kører, og folk har penge mellem hænderne, så går priserne op. Der er generelt større udsving på dette marked. Når økonomien er god, kan et hjem koste 800.000 dollars (5,6 mio. kr.), og når den er dårlig, kan den falde til 500.000 (3,5 mio. kr.), forklarer han.
Kolonitidens bygninger
Kolonisternes boliger blev opført efter europæiske håndværkstraditioner, såvel importerede og lokale byggematerialer blev brugt til bygningerne.
Fra Danmark blev der leveret mursten. Den lokale koralsten var også et populært materiale, da den nedkøler mure og kan modstå klimaet bedre end mursten. Et kalket pudslag beskyttede stenene mod sol, salt og vind, mens træskodder skærmede vinduer og døre mod orkaner.
Lokalt hårdttræ, blandt andet mahogni, blev brugt til overliggere over døre, vinduer, tagkonstruktioner og skodder, men de fleste skodder og tagkonstruktioner blev lavet af det billigere fyrretræ, importeret fra Nordamerika.
Slavernes hytter var typisk opført efter traditionelle metoder fra Afrika og samlet i små landsbyer. De kunne bestå af små kalkede boliger af stolper og grene klinet med en blanding af ler, sten og kogødning samt palmebladstage eller huse opført i brædder.
Nye huse skæver til fortidens arkitektur
Rent arkitektonisk er mange af de nye boliger på øen inspireret af kolonitidens huse og arbejder med naturlig ventilation, fortæller arkitekt Ulla Lunn, forfatter til bogen ”Stedet fortæller – Om Dansk Vestindien”.
- Man har et centralrum, et midterrum i huset, der har vinduer til begge sider. Alle de omkringliggende rum har døre, der fører ind til det her rum. Det betyder, at brisen kan fise direkte igennem. Sådanne huse har et meget bedre indeklima, end huse der ikke er indrettet på den måde, fastslår hun.
De dyrere huse på boligmarkedet, som dette til $1,190,000 (8,24 millioner kr.), bliver oftest solgt til tilflyttere. Her får man bl.a.560 m2 plus en stor swimmingpool for prisen. Foto: Virgin Island Real Estate
Mange traditionelle caribiske boliger er udstyret med høje lofter. Loftventilatorerne er en nødvendighed i det tropiske klima. Foto: Virgin Island Real Estate
Boliger skal sikres mod orkaner
Fordi øerne er plaget af orkaner, er næsten alle hjem i dag bygget i cementblokke og forsynet med skodder, som kan beskytte døre og vinduer i tilfælde af orkan. Bankerne kræver desuden, at man tegner en orkanforsikring, hvis man skal låne penge til boligen.
- Men, hvis man køber kontant, så er det lidt op til en selv, om man vil forsikre den. Der er også mange, der selvforsikrer, dvs, at de sætter penge til side, altså ind på en konto. Hvis du har et stort hus, kan du godt komme af med 6.000 dollars (42.000 kr.) om året i orkanforsikring, og hvis du sætter de penge ind på en konto, har du efter 10 år 60.000 dollars (420.000 kr.) i stedet, og så kan man jo nemt købe et nyt tag, hvis det skulle ryge, pointerer Sanni Craft.
De Vestindiske Øer (De Amerikanske Jomfruøer) i tal
Antal indbyggere 2014: 106.405. Heraf er 70.838 amerikanske statsborgere, mens 35.567 er udlændinge.
Hvor mange indbyggere bor der på øerne?
- St. Thomas: 51.452
- St. Croix: 50.601
- St. Jan: 4.170
- Water Island: 182
Hvad hedder De Amerikanske Jomfruøers hovedstad?
Charlotte Amalie
Hvor store er De Dansk Vestindiske øer?
Areal: 347 km2
Hvor ligger de dansk vestindiske øer?
Dansk Vestindien ligger vest for Florida og Bermuda og ca. 80 kilometer fra Puerto Rico i den nordlige ende af De Små Antiller i Det Caribiske Hav og Atlanterhavet.
Hvilket sprog taler man på øerne?
Primært engelsk. 17 % af befolkningen taler spansk, og 11 procent taler andre sprog
Hvilket etnicitet har befolkningen?
- 76 %: Sort/afroamerikanere
- 15,6 %: Hvide
- 1,4 %: Asiater
- 4,9 %: Andet
- 2,1 %: Blandet etnicitet
Hvilken religion er der på De Amerikanske Jomfruøer?
- 59 %: Protestanter
- 34 %: Katolikker
- 7 %: Andet
Hvem ejer De Vestindiske Øer?
USA. Øerne er siden 1970 blevet styret af en folkevalgt guvernør, som vælges for en fireårsperiode. Indbyggerne har ikke stemmeret ved præsidentvalgene. De Amerikanske Jomfruøer har en plads i USA’s Kongres, men har kun stemmeret i komiteerne og ikke i plenumafstemninger
Hvor stor er arbejdsløsheden?
2014: 13,1 procent (Danmark: 5,0)
Hvad er BNP pr. indbygger?
2013: $36,100 (250.100 kr.) I Danmark var BNP i 2013: 336.900 kr.
Hvad er de største erhverv på De Vestindiske Øer?
Turisme står for 57 % af BNP. Mere end tre millioner turister besøger hvert år øerne, størstedelen er krydstogtturister. Romproduktion er et andet væsentligt erhverv på øerne.
Hvor mange ejer og lejer deres bolig?
52 % af husholdningerne lejer bolig, og 48 % ejer deres hjem. I Danmark er 50 procent af boligerne lejeboliger og 50 procent ejerboliger.
