Priskrigen mellem bankerne betyder, at der lige nu er en god anledning til at forhandle om renten på dit banklån. Foto: Arkiv
De sidste par måneder har renterne i mange af de større danske banker løbende fået et nøk nedad, og hvad enten du har et boliglån, et andelsboliglån eller noget tredje, så er det en god idé at tage fat i din bank for at høre, om du kan få glæde af rentefaldet.
– Lige nu er der en god anledning til at forhandle med banken om renten. Hvis man er en god kunde og fx har et lån af en vis størrelse, har andre produkter i banken og betaler til tiden, så vil man stå stærkt i en forhandling – og det synes jeg, at man skal udnytte til at høre, om banken kan give en bedre pris, siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.
Hvorfor falder renterne?
De faldende renter skyldes overordnet to ting, nemlig at:
- Der er priskrig mellem bankerne.
- Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har sat renten ned.
Hvad er efterfinansiering?
Når man skal købe en bolig, kan man belåne op til 80 procent af købesummen med et realkreditlån. Man skal selv stille med en kontant udbetaling på minimum 5 procent, mens de resterende 15 procent kan finansieres med et boliglån i banken. Boliglånet i banken kaldes også for efterfinansiering.
Særligt mange førstegangskøbere, som ikke har friværdi med fra salg af en bolig, har brug for efterfinansiering.
Priskrig mellem bankerne
Priskrigen mellem bankerne begyndte tilbage i slutningen af april, hvor Danske Bank fyrede startskuddet af. I første omgang satte Danske Bank sit rentespænd ned fra mellem 6,10-11,10 procent til mellem 4,49-7,49 procent på den type boliglån, man kalder efterfinansiering.
Kort efter fulgte Nykredit og Nordea trop med lavere renter, og siden har det spredt sig som ringe i vandet blandt bankerne, forklarer Louise Kastberg, der er fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius.
– Der er et tydeligt konkurrenceelement i det – og med de lave renter forsøger bankerne især at få nye kunder i butikken. Særligt førstegangskøbere er et attraktivt segment, siger hun.
Den Europæiske Centralbank og Nationalbanken har sat renten ned
Hvor renten på realkreditlån bliver fastsat på de finansielle markeder, er det bankerne selv, der fastsætter renten på indlån – dvs. de penge som du har stående i banken, og udlån – dvs. de penge som du låner af banken. Dog læner bankerne sig op ad de officielle rentesatser i Danmarks Nationalbank – som igen læner sig op ad rentesatserne i Den Europæiske Centralbank (ECB).
Derfor havde det også betydning, da Den Europæiske Centralbank (ECB) i begyndelsen af juni satte renten ned fra 4 procent til 3,75 procent, hvorefter Nationalbanken fulgte trop og satte renterne ned med 0,25 procentpoint til 3,35 procent.
Efter rentenedsættelsen har flere af de større banker skruet deres renter på en lang stribe udlån ned med 0,25 procentpoint. Samtidig er der dog også blevet skruet ned for indlånsrenterne.
– Der er en tæt sammenhæng mellem rentekrigen og forventningerne om, at ECB begynder at skrue ned på renteknappen, forklarer Louise Kastberg.
– Man kan sige, at bankerne har taget lidt forskud på glæderne ved i første omgang at give renterne på boliglån et ordentligt nøk nedad. Nu er den første rentenedsættelse omsider en realitet, og det har fået flere banker til at brede paletten af rentenedsættelser ud til andre lånetyper, uddyber hun.
Hold dig ikke tilbage
Det er dog ikke sikkert, at din bank automatisk skruer din rente ned – og nogle banker har primært fokus på nye kunder. Derfor kan det være en god idé at kontakte sin bank og henvise til rentenedsættelsen fra Nationalbanken og den verserende rentekrig.
– Man skal ikke holde sig tilbage, for bankerne tager ikke altid selv fat i kunderne - men man skal selvfølgelig henvende sig på en faglig og sober måde, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen.
Der er heller ikke nogen bagatel-grænse for, hvornår man kan kontakte sin bankrådgiver for at få et billigere banklån.
– Uanset hvor lille dit lån er, koster det jo ikke noget at spørge, om du kan få sat renten ned. Men rentebesparelse bliver naturligvis større, jo mere du skylder, siger Louise Kastberg.
Sådan forbereder du dig til mødet med din bank
Inden du giver din bankrådgiver et kald eller en mail for at høre om muligheden for at få en lavere rente, kan det dog være godt at forberede sig ved at undersøge følgende:
1. Hvordan er din nuværende rente og aftale?
For det første skal du undersøge, hvad du aktuelt betaler i rente på dit lån – og om din bank automatisk har sat den ned.
– Hvis din bank ikke har justeret din rente ned, bør du som minimum kræve en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint svarende til rentenedsættelsen fra ECB og Nationalbanken, siger Louise Kastberg.
Hun forklarer, at der sagtens være mere at komme efter afhængigt af, hvor meget du betaler i rente i dag. Det er dog godt at være opmærksom på, at en del banker kører med et såkaldt rentespænd, da kunderne vurderes individuelt ud fra deres økonomiske situation og den risiko, der er forbundet med at udbyde lånet.
– Selvom fx Danske Bank tilbyder en rente på boliglån på ned til 4,49 procent, er det altså ikke sikkert, at du kan forhandle din rente helt derned, hvis du i forvejen ligger i den høje ende af rentespændet, forklarer hun.
Husk at der kan være omkostninger ved at skifte bank
Hvis du overvejer et bankskifte, skal du være opmærksom på, at der kan være omkostninger forbundet med det. Det kan fx være, hvis der skal oprettes nye lån.
Ofte er disse omkostninger dog til forhandling, og nogle banker vil gerne dække alle eller en del af dem for at få dig ind som kunde, hvis du ellers er ”attraktiv” nok.
Kilde: Louise Kastberg, fagekspert i Videncentret Bolius
2. Hvad kan de andre banker tilbyde?
Når du har undersøgt din rente, er det god idé at sondere markedet og se, hvad andre banker tilbyder i rente på tilsvarende lån. Her kan du kigge på de forskellige bankers hjemmesider, kontakte dem og evt. benytte en skift-bank-tjeneste som mybanker.dk.
Hvis du er tilfreds med din nuværende bank, vil det bedste ofte være, hvis du kan forhandle renten ned der.
– Det kan være en fordel at have et konkret tilbud i ærmet fra en anden bank og så spørge din egen bank, om den er klar til at matche det. Så slipper du for det bøvl, der trods alt er forbundet med et bankskifte med nye kontonumre, kort osv., siger Louise Kastberg.
Men hvis din nuværende bank ikke vil være med, kan du overveje, om det er tid til at skifte.
– Hvis banken ikke er villig til at give dig en lavere rente, kan man bruge argumentet om, at andre banker har gjort det – og så må man jo overveje, om man reelt skal skifte, hvis man kan få et bedre tilbud et andet sted, siger cheføkonom Morten Bruun Pedersen.
3. Hvilke andre udgifter er der ved dit lån udover renten?
Når du undersøger renten i både din egen og i andre banker, er det vigtigt at holde øje med, om der er andre udgifter ved lånet.
– Du skal være opmærksom på de årlige omkostninger i procent. Nogle banker har på deres andelsboliglån både en rente og en provision, hvor andre banker ikke har en provision – og det er altså det hele, man skal sammenligne med, understreger Morten Bruun Pedersen.
4. Har du i nær fremtid behov for at forhøje dit lån?
Det kan også være en god idé at overveje, om du i nær fremtid har brug for en forhøjelse af dit lån. Det kan være, at der er planer om et nyt tag, eller du gerne vil have bygget et anneks eller andet, som du ønsker at låne til.
– Hvis man fx ved, at man om et halvt år skal investere i et køkken eller noget andet, så kan man ofte lige så godt få lavet lånet med det samme, siger Morten Bruun Pedersen.
