Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvem bor her
Ina Vink Slott, bibliotekar. Blogger om hus og have på bloggene: www.annasplads.dk og www.huset.busene.dk
Klaus Vink Slott, elektronikmekaniker, arbejder som systemadministrator på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.
Hvad: Bindingsværkshus på 56 kvm fra 1870.
Hvor: Landsbyen Busene på Møn.
Grøftekanterne blomstrer og kornmarkerne bølger omkring den smalle landevej til Busene på Møn, hvor Ina og Klaus Vink Slotts gamle bindingsværkshus fra 1870 ligger bag hvidt stakit og stokroser. Et lille helårshus på 56 kvadratmeter, som parret arvede fra hans mor i 2013.
Lige så idyllisk det hele tager sig ud, lige så vanskeligt var det at låne penge til overtage det gamle hus i en af landets udkanter, hvor mange huse af samme grund ofte ender med at stå tomme hen.
- Vi bor godt i eget hus i Holbæk og vaklede derfor lidt med at overtage huset her, så vi kontaktede Vordingborg kommune, som sagde, at vi bare kunne få en weekend-attest og bruge det på weekend-basis. Næste dag lå attesten der, for kommunen er ret interesseret i, at husene ikke står og forfalder. Det var til gengæld svært at låne penge til at overtage det. Der var en gæld i det, og vi ville gerne sætte det lidt i stand, men fik nej til et lån i banken på 300.000 kr., fordi huset er så lille og ikke har så stor en værdi i sig selv. Vi prøvede flere forskellige kreditforeninger og først den fjerde vurderingsmand sagde, at de ville låne os penge, men kun hvis vi satte det ordentligt i stand. Det har vi så gjort, fordi vi vil flytte herned, når vi får mulighed for det, fortæller Ina Vink Slott til Videncentret Bolius i 2016.
Fik gode råd fra husene i Busene
For at få lånet godkendt skulle parret udarbejde en plan til banken om, hvordan de planlagde at sætte huset i stand. Den lavede de selv med tegninger til, og med Klaus som bygherre på projektet fandt de derefter lokale håndværkere til at udføre arbejdet.
- Vi gik rundt til husene i Busene og spurgte folk, hvem de havde brugt som håndværkere og kunne anbefale. Det blev meget lokalt, koncentreret på den østlige side af Møn. Vi havde flere tømrere indover og valgte én, der vidste noget om bindingsværkshuse, forklarer Ina.
Vi ville også have et ordentligt køkken med spiseplads, mens stuen ikke betød så meget, forklarer Ina. Foto: Hanne Gabel Christensen
Miljøvenlig blanding af nyt og gammelt
Den overordnede plan handlede først og fremmest om at få isoleret huset ordentligt og at erstatte de dyre elpaneler med en mere rentabel og miljøvenlig opvarmning. Højt på listen stod også at renovere huset med respekt for den oprindelige stil og at bruge miljøvenlige materialer.
Derefter gik parret i gang med processen, som skulle vise sig at løbe op i omtrent det dobbelte af det beløb, de oprindeligt havde tænkt sig at låne til overtagelse og istandsættelse, da de arvede huset.
Alt det indvendige blev revet ned og ny indmad bygget op – og undervejs fik Ina reddet husets gamle bræddedøre, som mureren ellers brugte som ramper til at køre murbrokkerne væk på. Det var også hende, der insisterede på at bevare de gamle loftbjælker og nogle af de gamle bræddelofter og dermed den særlige patina, som de giver huset. Vinduer og yderdøre blev udskiftet til nye med termoruder og væggene isoleret med 150mm Knauf ecobatt.
Solen varmer huset op
Til opvarmning kom der solfanger på taget og to lag varme i gulvene: først et lag med varmerør i støbt beton til opmagasinering af solvarme, og dernæst varmeslanger under trægulvene til hurtig opvarmning af huset. Solfangeren står sammen med en varmepumpe for opvarmning og varmt vand.
- Solfangeren klarer det hele om sommeren, og varmepumpen supplerer i kolde perioder. Vi kan høre, når den går i gang - vi kalder den Oslobåden, fordi den larmer, griner Ina.
For at udnytte varmen mest effektivt cirkulerer den opvarmede luft rundt i huset via et ventilationssystem fra Genveks.
Ny grundplan og eget brøndvand
Grundplanen i det gamle hus var kvadratisk opbygget med bærende vægge omkring fire kvadrater. I to af kvadraterne var der stuer, i én kvadrat et soveværelse, mens den sidste kvadrat indeholdt entré, køkken og et lillebitte toilet adskilt af ikke-bærende vægge. Ved at arbejde ud fra dén grundplan og bruge de gamle brikker i puslespillet med at udforme en ny, mere nutidig grundplan fik de ved blot at fjerne en enkelt af de bærende vægge en mere åben og rummelig grundplan ud af det.
Selvom projektet af og til har været op ad bakke, har der også været rigelig plads til begejstring i forløbet. Foto: Hanne Gabel Christensen
Den bærende væg mellem de to stuer blev erstattet af en bærende søjle. Det skabte et stort, åbent opholdsrum, hvor parret byggede køkken-alrum i den ene ende og indrettede stue i den anden ende. Soveværelset ligger som før, mens det sidste kvadrat er lavet om til en større entré og et stort badeværelse.
- Vi regner med at flytte herned på et tidspunkt og ville derfor have et ordentligt badeværelse. Der er gjort plads til vaskemaskine, så det også kan fungere som vaskerum. Vi ville vi også have et ordentligt køkken med spiseplads, mens stuen ikke betød så meget, forklarer Ina.
En ubehagelig overraskelse
På loftet på 1. sal er der et midterrum med et kammer under skråvæggen til hver side, og planen er at lave to regulære rum til gæsteværelser og et midterrum til arbejdsværelse deroppe.
I baghaven har Klaus bygget et nyt redskabsskur og en stor terrasse, hvorfra der er udsigt til markerne og brønden, som de får vand fra - og som bød på en slem overraskelse undervejs.
- Min svigermor fik påbud om at rense den efter en vandmåling og fik den repareret for 40.000 kr., men den var ikke godkendt, da hun døde. Det gik først op for os langt henne i byggeprocessen. Vi fik taget en vandprøve for at få den godkendt, og den viste for højt indhold af fosfor, som er tegn på, at der er overfladevand i brønden. Så enten skulle vi tilslutte os Magleby Vandværk, hvilket ville løbe op i 100.000 kr., eller også skulle vi få repareret brønden igen. Efter endnu en måling af vandet endte forløbet med en godkendelse af brønden indtil 2019, hvor der skal tages nye vandprøver.
Selvom projektet af og til har været op ad bakke, har der også været rigelig plads til begejstring i forløbet.
- Vi begejstres hele tiden: ”Jah, nu fik vi rindende vand! Lys! Stikkontakter!” Vi bliver glade hver gang, der er noget, der fungerer. Vi er heldigvis stadig i begejstringsfasen, siger Ina Vink Slott.
Weekend-attest og flexboligstatus
Flere kommuner i landområder på bl.a. Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Møn benytter sig af boligreguleringslovens mulighed for at udstede weekend-attester, som ophæver bopælspligten til helårsboliger. På den måde kan helårshuse bruges som fritidshuse frem for at stå tomme og forfalde. Det samme giver en flexboligstatus mulighed for, en ordning som følger ejeren, ikke huset, så nye ejere skal søge igen. Vil ejeren senere bo permanent i huset, kan der skiftes tilbage til helårsstatus.
