Hvorfor bygge om i sommerhuset?
En ombygning foretages for at forbedre sommerhusets funktionalitet eller af æstetiske årsager. Ombygningen kan berøre både det udvendige og/eller det indvendige. En ombygning er en ændring af sommerhuset inden for husets eksisterende rammer og omfatter ikke en tilbygning.
En ombygning adskiller sig fra den almindelige vedligeholdelse og fra renovering, men det vil ofte være praktisk at kombinere renovering og ombygning, ikke mindst af økonomiske årsager. Går du med et ønske om at ændre tagbelægning, facadebeklædning eller få nyt køkken eller badeværelse, er der sund fornuft i at vente, til den berørte del af huset alligevel skal udskiftes eller totalrenoveres.
Lav en liste med jeres idéer til ombygningen
Det er en god idé at lave en liste over alle de ideer til at forbedre sommerhuset både udvendigt og indvendigt, som familien har, samt undersøge, hvor mange af disse tiltag det er realistisk at føre ud i livet.
Der kan være flere spørgsmål der gør sig gældende alt efter, hvilke behov man har: Hvordan skal rumfordelingen være? Hvor mange sovepladser skal der være? Plads til overnattende gæster? Familieudvidelse? Er det en større ændring af rumfordelingen eller vil I gerne rive en væg ned mellem køkken og stue for mere lysindfald?
Det kan være en god ide at hente inspiration/at lade sig inspirere fra internettet og magasiner, der er mange bud på moderne/tidssvarende ombygninger af ældre sommerhuse.
En liste kan dog også føre til den konklusion, at det ikke er muligt at opfylde drømmene inden for det eksisterende hus' rammer, og så må en tilbygning overvejes.
Brug evt. en rådgiver
Hyr evt. en arkitekt eller anden rådgiver til at hjælpe dig med at få styr på ideerne og måske også til at føre projektet ud i livet. Det kan også være, at rådgiveren kan komme med nye ideer, som kan indfri jeres forventninger på en anden måde, end den I selv havde tænkt. Rådgiveren vil kunne komme med et kvalificeret og realistiske overslag over, hvor meget ombygningen vil koste.
Indvendig ombygning af sommerhuset
En indvendig ombygning vil normalt have til formål at ændre husets indretning for at udnytte pladsen bedre og give en bedre rumoplevelse. Ældre sommerhuse har ofte små og utidssvarende køkkener og badeværelser.
Ved en ombygning kan badeværelset evt. udvides ved at inddrage areal fra omkringliggende rum. Køkkenet kan udvides og lægges sammen med spisestue og et eventuelt opholdsrum til et stort fællesrum, som vi kender det fra moderne helårsboliger. Omvendt kan ombygningen have som formål at etablere flere selvstændige værelser for at skabe flere sovepladser til børn og gæster.
Når skillevægge nedlægges eller flyttes, skal du være opmærksom på, at de kan være bærende eller stabiliserende for husets konstruktion. Ved større ændringer bør du kontakte en sagkyndig rådgiver. Du skal dokumentere, at den del du har nedrevet er erstattet af noget, som er mindst lige så godt til at bære eller stabilisere.
Medfører ombygningen, at der etableres nye brændeovne eller ændres på de eksisterende, skal skorstensfejeren inspicere og godkende installationen.
Hvis du skal have en ny brændeovn installeret, er det vigtigt, at den har en prøvningsattest, som viser, at den overholder miljøkravene til partikelforurening.
Forbedret varmesystem
Der er en tendens til, at vi også gerne vil kunne bruge sommerhuset efterår og vinter, og det kræver bedre isolering og et bedre varmesystem, end mange sommerhuse har. De fleste sommerhuse har en eller flere brændeovne som opvarmningskilde, evt. suppleret med elektriske varmeapparater.
Elektrisk varme er dog ofte en dyr fornøjelse, og strømmen udnyttes bedre med en luft til luft-varmepumpe, som desuden sikrer et behageligt indeklima. Det er muligt at styre varmesystemet via telefonen, således at sommerhuset er opvarmet og ventileret, når man ankommer.
Den meget omdiskuterede dampspærre til sommerhuse, skal man have den eller ej, bliver også et aktuelt spørgsmål, hvis man agter at bruge huset i vinterhalvåret.
Tjek om dit tag indeholder asbest
Sådan finder du ud af, om der er asbest i dit fibercementbaserede kunstskifertag eller bølgepladetag:
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret før 1984 indeholder altid asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage fra 1984-1988 kan indeholde asbest.
- Kunstskifertage og bølgepladetage produceret efter 1988 indeholder ikke asbest.
I årene efter 1988 har der været restlagre af asbestholdige tagplader, og plader lagt indtil 1990 kan dermed indeholde asbest.
Du kan undersøge, om dine tagplader indeholder asbest ved at tjekke det nummer, der er præget ind i pladens yderside. Afhængig af pladens alder kan nummeret bestå udelukkende af tal eller af en kombination af bogstaver og tal.
Hvis der indgår bogstaver i nummeret, er pladerne fremstillet uden asbest. Et sådan nummer vil typisk være afsluttet med NT (Non-Asbestos Technology).
Numre, der består udelukkende af tal, kan deles op i to grupper:
- Numre med otte cifre, der altid starter med enten 4 eller 5. Disse plader er fremstillet uden asbest.
- Numre med fem eller seks cifre, der kan starte med 0, 1, 3, 6, 5 eller 7. Disse plader er fremstillet med asbest.
Hvis du ikke kan aflæse tallene eller kender tagpladernes alder, bør du få lavet en analyse af, om de indeholder asbest.
Er du i tvivl, så kontakt gerne producenten Swisspearl (tidligere Dansk Eternit og Cembrit).
Udvendig ombygning af sommerhuset
En udvendig ombygning kan foretages for at ændre husets udseende og forbedre husets funktion. Er taget fx udskiftningsmodent, kan du ikke alene skifte til en anden tagbelægning, men også vælge at få en helt ny tagkonstruktion.
Har huset fladt tag, vil et nyt tag med hældning gøre det muligt at lave loft til kip, så de indvendige rum også får et løft. På et tag med hældning løber regnvand også bedre af, hvilket er godt for husets tæthed og tagets levetid. Du kan også overveje at installere ovenlysvinduer i et nyt tag, så der kommer mere lys til rummene.
Ombygning af facaderne kan bestå af ny beklædning af træ eller fibercementplader, hvis der er tale om et træhus. Er der tale om gamle murede facader af mursten eller gasbeton, kan en overfladebehandling være en mulighed. Ombygningen kan også omfatte nye vindues- og dørpartier, som lukker mere lys ind i rummene eller giver bedre adgang til have og terrasser. Ombygning af facaderne kan blive aktuel, hvis en indvendig ombygning har ændret på husets grundplan.
Ved udvendige ændringer kan det være en fordel at tage en arkitekt, bygningsingeniør eller -konstruktør med på råd. Ændres taget fra en let tagbeklædning, fx pap eller fibercementplader (tidligere kaldet eternit), til en tung beklædning, fx tegl- eller betonsten, er det ikke sikkert, at tagkonstruktionen eller væggene kan klare belastningen, uden at skulle forstærkes. Etableres der større vinduespartier end tidligere, kan det også være nødvendigt at forstærke konstruktionen over og rundt om vinduerne.
Du skal være opmærksom på at et ældre fibercementtag kan indeholde asbest, som er sundhedsskadeligt og kan give lungekræft og lungehindekræft.
Hvis der er asbest i taget, skal der følges nogle skrappe regler, når taget skal rives ned og bortskaffes. Indtil d. 1. januar 2025 må du som privatperson gerne selv rive et tag med asbest ned, men det kan stærkt anbefales at få professionelle håndværkere, der er uddannet i at håndtere asbest, til at klare opgaven.
Nye regler: Kun autoriserede virksomheder må nedrive asbest
Med en ændring af arbejdsmiljøloven har Folketinget vedtaget en ordning, som stiller krav om, at nedrivning af asbest kun må udføres af virksomheder, der er autoriserede på området.
Det betyder, at private boligejere fra 1. januar 2025 ikke længere selv må nedrive asbestholdigt materiale, fx et asbesttag, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader.
Overtrædelse af reglerne kan medføre bødestraf for både virksomheder uden autorisation og private.
Reglerne om autorisationsordningen træder i kraft 1. juli 2024, og virksomheder får derefter 6 måneder til at indrette sig efter ordningen og søge om at blive autoriseret. Det betyder, at selve kravet om autorisation træder endeligt i kraft 1. januar 2025.
Læs mere om de nye regler på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Arkitektoniske hensyn
Sommerhuse fra forskellige perioder har hver deres tidstypiske præg, som kommer til udtryk i form, konstruktion, materialer og farveholdning. Det skal du tage med i betragtning, når du planlægger en ombygning. I mange tilfælde vil det være muligt at bygge nænsomt om, så du bevarer den oprindelige stil.
I andre tilfælde er der måske ikke ligefrem tale om en arkitektonisk perle - måske er huset skæmmet af tidligere uheldige om- og tilbygninger. Her har ombygningen mere karakter af en redningsaktion, der enten bringer huset tilbage til den oprindelige stil, eller tager skridtet og skaber en helt ny helhed. Er du i tvivl, er det en god idé at få en arkitekt med på råd, og som evt. kan lave nogle løse skitser, der opridser mulighederne.
Forbedret isolering
I forbindelse med udskiftning af taget og renovering af ydervæggene er det en god idé at forbedre den eksisterende isolering.
Forbedret isolering kan give problemer, da den kan forrykke husets fugtbalance, idet der i den kolde periode bliver for stor forskel på temperaturen på de indvendige og udvendige konstruktioner.
Det betyder, at varm og fugtig indeluft trænger ud til de ydre dele af konstruktionen, hvor de vil kondensere på de kolde overflader. Dermed er der stor risiko for, at fugten kan skabe råd og svamp.
For at forhindre disse problemer bør der i forbindelse med efterisolering etableres en dampspærre, som bremser den fugtige indeluft. Dampspærren gør huset meget tættere, så det fremover vil være nødvendigt med mere ventilation og udluftning. Ventilationen skal også fungere, selvom huset ikke bruges.
Der er delte meninger om der skal opsættes en dampspærre i ældre sommerhuse. Men som udgangspunkt bør man opsætte en dampspærre når man efterisolerer.
Hvilke love og regler gælder for ombygning af sommerhuse?
Som hovedregel skal der ikke søges om byggetilladelse hos kommunen ved ombygninger og andre forandringer, hvis husets areal ikke udvides, eller hvis anvendelsen ikke ændres væsentligt. En væsentlig ændring kan fx være, hvis et eksisterende udhus ombygges til beboelse. I så fald skal der søges om byggetilladelse og sommerhuset skal leve op til de samme krav til isolering, materialer osv. som et nybygget sommerhus.
Selvom ombygningen ikke kræver byggetilladelse, skal det altid leve op til bygningsreglementets forskellige krav til konstruktioner, materialer, brandsikkerhed, indretning, indeklima osv.
Sommerhusets ydre kan være omfattet af bestemmelser i lokalplanen eller af tinglyste servitutter, der stiller bestemte krav til facader eller tag. Det kan være en bestemt farve på facaden eller måske, at alle huse i området skal have stråtag.
Når du planlægger en større ombygning, vil det derfor være en god idé at undersøge, om der gælder særlige regler, og du bør altid tage en snak med kommunens bygningsmyndighed, hvis du er i tvivl om lovkrav og regler.
Sommerhus med helårsstatus
Pensionister og efterlønsmodtagere kan få tilladelse til at benytte sommerhuset som helårsbeboelse, selvom det ifølge planloven ikke er tilladt at bo i et sommerhusområde hele året. Ifølge bygningsreglementet er der i dette tilfælde tale om en væsentlig ændring i anvendelsen, så vil du bygge sommerhuset om, skal det i princippet gøres, så huset opfylder samme krav til isolering og energiforbrug som et nyt helårshus.
I praksis er det dog kommunen, der i hvert enkelt tilfælde tager stilling og kan give dispensation. Forudsætningen for en dispensation er dog, at isolering, varmesystem, materialer og indretning af køkken og bad lever op til en så høj standard, at kommunen anser huset for at være forsvarlig som helårsbolig.
Håndværkere eller gør det selv-arbejde?
Der er i princippet intet, som forhindrer dig i at lave ombygningen selv, bortset fra de arbejder, som kræver autorisation, dvs. kloakarbejder samt el- og vvs-arbejde, som berører de faste installationer.
Der er helt klart penge at spare ved at lave i hvert fald noget af arbejdet selv, men især når det gælder udvendige arbejder på facade og tag, kræves en høj grad af faglig viden og håndværksmæssig kunnen for at få et teknisk forsvarligt og vellykket resultat. Forkert udført arbejde fører nemt til problemer med bl.a. fugt og utætheder, og et sommerhus af træ får nemt rådskader, som er dyre at udbedre.
Er du en dygtig gør det selv-håndværker, kan det være hyggeligt, billigt og praktisk selv at stå for ombygning og renovering i weekender og ferier. Sætter du håndværkere på opgaven, bliver den langt hurtigere overstået, ligesom arbejdet vil være omfattet af garanti, hvis håndværkeren eller entreprenøren er medlem af Dansk Byggeri. Laver du selv arbejdet, er det kun byggematerialerne, som er omfattet af garanti, og her forudsættes det, at de er korrekt håndteret og monteret.
At hyre håndværkere til arbejdet på sommerhuset, kan næsten være mere krævende end at have håndværkere i ens helårshus. De fleste har sommerhuse, som ligger langt væk fra ens normale hus, og det gør det særligt udfordrende, da man som bygherre bør komme dagligt på byggepladsen for at føre tilsyn med arbejdets fremgang samt råde og vejlede håndværkerne.
Ved større ombygninger kan det være en god idé at få en arkitekt eller anden rådgiver til planlægge og lede byggearbejdet. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du laver klare, skriftlige aftaler med håndværkerne på baggrund af faste tilbud.
Medbyg
Det kan være en løsning at lade håndværkere stå for dele af projektet, typisk dem, som kræver størst håndværksmæssig ekspertise, og så lave noget af arbejdet selv. Dette skal planlægges nøje og aftales præcist med håndværkerne. Lever du ikke op til din del af aftalen og til tidsfrister, kan det komme til at koste dig penge, fordi du spilder deres tid og ødelægger deres planlægning. Du kan evt. aftale, at du selv står for indvendig færdiggørelse og malearbejde, som kan udføres, når håndværkerne er færdige med deres del. Så undgår du den type konflikter.
Vælg de rigtige håndværkere
Ligger sommerhuset langt fra din helårsbolig, kan du formentlig ikke benytte håndværkere, du kender og er tryg ved. Det er derfor en god idé at snakke med naboerne og de lokale, som har kendskab til de lokale entreprenører og håndværkere, og få råd om, hvem du bør indhente tilbud fra. Her kan det også være en fordel at benytte en lokal rådgiver til at styre byggearbejdet, da han eller hun vil have et netværk af dygtige og pålidelige samarbejdspartnere.
Økonomi og finansiering
Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvilke økonomiske muligheder du har, inden du går i gang med et større ombygningsprojekt. Ombygningen vil normalt øge værdien af sommerhuset, men for de fleste vil det være nødvendigt at tage et bank- eller realkreditlån for at finansiere byggeprojektet. Har du haft sommerhuset længe, kan der være friværdi i huset, som du kan belåne.
Når projektet er planlagt, er det vigtigt, at du får et fast tilbud fra den entreprenør, som skal udføre arbejdet. Jo mere præcist byggeriet er projekteret og beskrevet, desto mere præcise og holdbare bør tilbuddene være. Er der usikkerhedsmomenter, vil håndværkerne eller entreprenøren tage flere forbehold og/eller øge prisen.
Du bør afsætte et beløb på mindst 15 procent af byggebudgettet til uforudsete udgifter. Bruger du en rådgiver, skal du også få et tilbud på hans/hendes del af arbejdet, så det kan indregnes i det samlede budget.