Pas godt på jeres relation i delesommerhuset

Når vi køber sommerhus sammen med familie eller venner, er drømmen om et sted, hvor man kan mødes og skabe minder sammen, en stærk drivkraft.

– Det handler selvfølgelig også om at muliggøre det økonomisk ved at være flere om at betale. Men det, der virkelig driver os, er forestillingen om alt det vidunderlige, vi kunne have sammen – drømmen om at sidde under hyldeblomstbusken med et glas rosé eller drikke morgenkaffe, mens fætre og kusiner leger sammen i haven, fortæller Katrine Axholm, der er parterapeut.

Du kan ikke sige farvel og smutte

Når drømmen om sommerhusidyl involverer mennesker, vi har et tæt forhold til, er det ikke kun vigtigt at lave klare aftaler om økonomi og praktik for at få det fælles ejerskab til at glide. En grundig forventningsafstemning er afgørende for at passe godt på vores indbyrdes relation, for den bliver sat på spil.

– Man bliver mere forbundne, når man ejer noget sammen. Man kan ikke bare sige ”tak for kaffe, nu dribler vi hjem til Humlebæk”, som når man er til familiefrokost, og der måske går måneder, før man ses igen. Med et delesommerhus bliver man afhængige af hinanden, og det udfordrer relationen, siger Katrine Axholm.

– Det kan både være på en god måde, hvor man lærer noget nyt om hinanden og bliver bragt tættere sammen, og på en svær måde, hvis man ikke kan blive enige om tingene og bliver konfronteret med sin evne til at løse konflikter.

Tætte relationer giver sårbarhed

Det kan især være svært, hvis det fælles ejerskab giver anledning til konflikter i relationer, hvor vi ellers oplever at være på bølgelængde.

– Hvis man deler sommerhus med den nærige bror, hvor man nærmest ikke kan slå en prut, før der skal overføres på MobilePay, er man forberedt på, at der kan komme nogle situationer, som skal håndteres. Men der, hvor man drømte om rosé og idyl i klitterne med den tætte søster, og så viser det sig, at hendes familie ikke gør rent, og de siger aldrig nej til ungerne, så der er hindbærsyltetøj i alle kroge – der kan det slå hårdere, fordi man ikke havde forventet konflikten, siger Katrine Axholm.

Hun har haft søskende i terapi, hvor ellers tætte forhold er blevet udfordret i delesommerhuset. Ofte kan konflikterne skyldes gamle mønstre, som bliver forstærket af at eje sammen:

– Det kunne være en irritation over en søster, der altid blev set som den lille nuttede, der slap let fra alt, og nu har hun sørme også lige noget med skulderen, hver gang der skal males træværk. Eller en gammel følelse af at være det stille barn, der ikke blev hørt, som blusser op, når der skal tages beslutninger om sommerhuset. 

– Det er enormt vigtigt at få talt om de ting, når de opstår – og eventuelt gå i terapi – for det er jo frygteligt, hvis man ender med at miste hinanden på den konto, siger terapeuten.

Deler du sommerhuset med venner, er det mindre sandsynligt, at gamle mønstre bliver til konflikter. Til gengæld kan der være større risiko for at blive overrasket over sider hos hinanden, man ikke har set før.

– Som regel er vores venner nogle, vi har det hyggeligt sammen med – det er jo derfor, vi er venner. Men vi har måske ikke kendt så meget til deres forhold til penge eller smag i sommerhusmøbler, siger Katrine Axholm.

Få konflikter på bordet i fredstid

Uanset om du vil dele sommerhus med familie eller venner, er forventningsafstemning altid svaret. Det kan både forebygge konflikter og være en hjælp til at løse dem, der måtte opstå, lyder det fra terapeuten, som anbefaler at tage en grundig snak som noget af det første, når drømmen om et delesommerhus opstår. I kan med fordel tage udgangspunkt i denne tjekliste.

– Tal om, hvad der er af fordele og ulemper for alle parter. Den ene familie har måske små børn og behov for en indhegnet have, og den anden kan have et krav om, at stranden er tæt på. Gå i dybden og få alt med fra standarder for rengøring og havepasning til udlån af huset til venner. Her kan I også finde ud af, om I er nogenlunde enige, eller om det er bedre at droppe projektet, siger Katrine Axholm.

Når vi sidder midt i drømmen om blomstrende syrener, har vi tendens til at tro, at vi er mere enige, end vi er, når virkeligheden rammer, forklarer hun.

– Derfor er det en god idé at tale om, hvor I kommer til at skulle gå på kompromis med hinandens standarder, og hvor jeres grænser går. I skal gå ud fra, at det ikke bliver konfliktfrit, og at der er ting, I er nødt til at tale om. Tal også om, hvad I vil gøre, når der opstår uenigheder.

Hvis I når til et punkt, hvor I ikke selv kan løse konflikterne, anbefaler Katrine Axholm at få hjælp af en konfliktmægler eller en terapeut, så I kan bevare jeres relation.

1. Bliv på din egen banehalvdel

Sig ”jeg oplever det sådan, at …”, ”jeg bliver usikker på, om …”, ”jeg føler mig ikke forstået, når …” eller ”jeg oplever, at mine grænser ikke bliver respekteret, når …”

Det kan være svært at tale ud fra sig selv, når der er følelser på spil, men jo mere du kan mestre det, desto bedre mulighed er der for at løse konflikten.

Hvis du bruger sætninger som ”det kan ikke være rigtigt, at …” eller ”du gør altid/aldrig …”, går den anden helt automatisk i forsvar. Når vi føler os angrebet, får vi trang til enten at kæmpe eller flygte, og det bliver konflikten ikke løst af.

2. Lyt – og gentag så den andens budskab

Sig fx: ”Det, jeg hører, er, at I blev overraskede, da I kom op i sommerhuset efter en hård uge, og I oplevede, at der ikke var rent nok.” Det sikrer både, at du har forstået den anden rigtigt, og at den anden føler sig hørt.

Mød hinanden med nysgerrighed og varme fra begge sider.

3. Tag ansvar

Selvom du ikke nødvendigvis er enig, så forhold dig til det, den anden har sagt, og tag ansvar for din del. Sig fx: ”I oplevede, at der ikke var rent nok, og det er vi kede af. Vores intention var ikke at være ligeglade med rengøringen, men vi kom måske lidt hurtigt ud ad døren, og vi vil gerne stramme op til næste gang.” 
Så siger den anden måske: ”Det er vi glade for at høre. Vi er også kede af, at vi sendte den sure mail.”

Kilde: Parterapeut Katrine Axholm.