Parcelhuset ligger i et kvarter i Albertslund, hvor alle husene blev bygget samtidig og ligner hinanden med gule mursten og vissengrønne træflader.
Hvem: Anne Birkkjær, 34 år, freelancer inden for SoMe og markedsføring samt indehaver af læderværkstedet ”Svend”. Kæresten Mark, 37 år, der er finmekaniker og produktionsteknolog, samt børnene Bille på 8 år og Pil på 5.
Hvad: Har profilen @annebirkkjaer på Instagram, hvor hun deler ud af erfaringerne med at sætte hus i stand, samt FB-gruppen ’Renovering af 60’er og 70’er huse – Omtanke For + Bevaring Af Det Originale.’
Hvor: Parcelhus på 143m2 fra 1968 i Albertslund.
Da Anne Birkkjær og hendes kæreste i december 2020 overtog parcelhuset i Albertslund, var de kun det andet par ejere, huset har haft, siden det blev bygget i 1968. Det betød, at huset stod fuldstændig originalt med den type indretning, der var populær i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.
Der er en fordelingsgang, flere mindre rum og en stor vinkelstue samt et mindre køkken med en køkkenkrog, der er gemt lidt af vejen. Der er gule og blå klinker på badeværelserne, nøgne murstensvægge indenfor og listelofter. Mange købere ville sikkert rive trælofterne ned, lave køkken-alrum og pudse murstensvæggen op, men sådan tænker Anne Birkkjær ikke.
– Hvis du flytter ind i dit hus og bare river alt ned, så bliver du ikke klogere på, hvad det var, de gule mursten eller listeloftet kunne gøre for dig. Det er først noget, man kan mærke over tid, fortæller hun.
Ville købe et originalt parcelhus
Faren i den familie, der i sin tid fik opført huset, var ansat på FDB’s forlag og fik en arkitektkollega på forlaget, Aron Sloma, til at tegne huset til ham. Familien kalder det selv for FDB-huset.
– Jeg er selv meget fascineret af 1960’er-1970’er-arkitekturen, så vi ville have et parcelhus, som stod ret originalt. Parcelhusene har i forvejen utrolig gode løsninger; der er tænkt over lys og indretning. De er ikke langt fra, hvad man har brug for i dag, siger Anne Birkkjær, og siden de flyttede ind, er de blevet meget klogere på den tids arkitektur og deler gerne viden med andre, der bor i samme type hus.
Listelofter i parcelhus blev (nogenlunde) bevaret
Da familien i sin tid flyttede ind, var de først i tvivl, om de skulle bevare listelofterne, der er et visuelt dominerende træk ved huset. De faldt dog hurtigt for de gennemgående linjer i loftet, der skaber sammenhæng gennem hele huset. Det viste sig til gengæld at give udfordringer at beholde loftet de steder, hvor de har flyttet indbyggede skabe, da de ikke kan finde materialerne til at lappe hullerne i loftet med.
– Vi kommer faktisk til at fjerne listelofterne på de to badeværelser og i bryggerset, fordi vi ikke kan reparere dem. Selvom jeg fornemmer, at efterspørgslen er blevet større, kan man ikke købe de her profilbrædder mere, og hvis de skal specialfremstilles, bliver det meget dyrt, forklarer Anne Birkkjær.
Umuligt at finde dør med de rigtige mål
Det har også vist sig, at dørene i huset har ukurante mål, og parret kan derfor ikke finde en ny dør til dørhullet mellem entréen og stuen, som de i stedet lader stå åben.
– Vi kan også godt lide, at når man åbner hoveddøren, så kan man kigge hele vejen igennem huset og ud til haven. Det er dragende, siger Anne Birkkjær.
Alt godt kommer til dem, der venter med at renovere
Fordi parret overtog huset under den anden coronanedlukning i december 2020, kom det til at præge den tilgang, de fik til istandsættelsen af huset.
– Alle byggemarkederne var lukket på nær click and collect, da vi overtog huset, og når man lige har overtaget et hus, er det svært at vide, hvad man skal bruge, og så er det svært at lave click and collect, siger hun.
Det har vist sig, at langsommelighed er en metode, der passer til istandsættelsen af huset. Parret har nået at leve i huset og har fundet ud af, hvad de kan lide, og hvad de ikke kan lide. Blandt andet har de fundet ud af, at det passer dem fint, at spisekrogen i køkkenet ligger trukket tilbage fra resten af stuen og er mørkere end resten af huset.
– Langsommeligheden gjorde os mere fascineret af det, der var her. Jeg har hele tiden vidst, jeg ikke ville have køkken-alrum. Det giver mig en følelse af at sidde med steg i sofaen, siger hun.
Parcelhuset i Albertslund
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Nej til hurtige løsninger i parcelhuset
Selvom parcelhuset har fået en renæssance de senere år, er det de færreste, der beholder de originale detaljer med fyrretræslofter, den oprindelige rumfordeling og de nøgne murstensvægge. Parret har til tider haft svært ved at finde information om, hvordan man bedst istandsætter et hus med den arkitektur.
Derfor har Anne Birkkjær selv oprettet fora på sociale medier, hvor hun deler sine erfaringer og diskuterer fremgangsmåder med ligesindede. I dag har hendes facebookgruppe, der specifikt handler om istandsættelse af huse fra 1960’erne og 1970’erne, fået 33.000 følgere. Hun håber, at der er flere, der vil følge hendes eksempel og elske husene, som de er tænkt, i stedet for straks at rive ned og lave om.
– Når man har brugt så mange penge på et hus, hvorfor så ikke drage omsorg for det og gøre sig umage med det? spørger hun.
– Vi kunne sagtens have renoveret det med en totalentreprise; det havde været det nemmeste i verden, forklarer hun.
Indbygget skab fra badeværelse genbrugt i værkstedet
De hurtige valg er nemme, men de er ikke altid de rigtige. Da parret skulle rive en dårligt opsat væg ned, lod de træloftet blive oppe imens for at bevare det, selvom det gjorde processen meget mere besværlig.
Da de nedlagde det indbyggede skab på badeværelset, blev det genbrugt ude i værkstedet, og de har vendt dem om inde på børneværelserne.
– Vi vil forsøge at gøre det bedre. Vi kunne godt bare have købt et skab og sat det ind på min søns værelse, men det virker bedre at tænke videre i de takter, der er i huset. Så virker det måske bedre at vende de indbyggede skabe om og bruge skabsdørene et andet sted, siger Anne Birkkjær.
