45-årige Palle Nevad Frandsen boede som barn i den lille landsby, Fuglse, med kun 100 huse på Lolland. Her var byens legeplads naboens lade, hvor man ikke måtte komme, men hvor alle børnene mødtes alligevel. Byens omdrejningspunkt var en lille skole og en brugs. Der var intet andet.
- Mine forventninger til Lolland, da jeg under min uddannelse flyttede tilbage hertil, var, at det var sådan, det var at bo på Lolland – som dengang jeg var barn. Jeg havde faktisk ingen forventninger overhovedet. Men der var så meget at hente ved at flytte til Maribo, fortæller Palle Nevad Frandsen med henvisning til at komme tæt på naturen, de kulturelle tilbud og foreningslivet.
Dermed bryder Palle med statistikken, der viser, at Lolland er den kommune, der har færrest, der vender tilbage til kommunen efter min. to år i en anden kommune.
Fra Lolland til storbyen – og tilbage igen
Han er i 2021 journalist på Lollands-Falsters Folketidendes Midt- og Sydlollands-redaktion. Før det lykkedes at komme ind på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, var han som 22-årig og nogle år frem forbi en boghandel i København.
- Jeg havde ikke planer om at ville til København, men det var dér, der var et arbejde. Nu har jeg efterhånden haft fornøjelsen af at høre rigtig mange rektorer tale til de nye studenter, og de siger som regel: Tag nu ud og vend tilbage, og tal godt om det sted, I kommer fra. Selv om det ikke var min plan, var det godt for mig at komme væk – sådan tror jeg altid, det er, lyder det fra Palle Nevad Frandsen, der efter næsten fire år i København flyttede til Lystrup tæt ved Aarhus, da han kom ind på Journalisthøjskolen.
Da han skulle i praktik under sin uddannelse, insisterede han på at vende tilbage til Lolland:
- Jeg troede, at det ville være det nemmeste. Der kendte jeg folk. Der kendte jeg historierne og vidste nogenlunde, hvad jeg kom tilbage til. Alt andet var lidt fjernt og skræmmende, og derfor gik jeg målrettet efter Lolland og kom også tilbage. Det viste sig, at jeg slet ikke kunne bruge mit gamle kendskab til Lolland til noget som helst. Jeg kendte intet til Maribo og kunne lige så godt være taget til Vestjylland, siger Palle Nevad Frandsen, der af nogle af sine medstuderende blev mødt af en undren over, hvorfor han ville til Lolland.
Deres første tanke var, at det var langt væk fra alting, men som Palle Nevad Frandsen gjorde opmærksom på, ligger det kun halvanden time fra København – så i forhold til andre mellemstore jyske byers afstand til Aarhus – var der ikke den store forskel.
- Det er et sted, der er bundet sammen af ufatteligt mange minder for mig. Lige meget hvor pokker jeg kigger hen, så er der noget, som taler til hele mit liv. Det er et sted, hvor der er tryghed og frihed, fortæller Palle Nevad Frandsen.
Flere vil vende hjem til Lolland
Efter han havde gjort sin uddannelse færdig, fik han et vikariat på Lolland-Falsters Folketidende. Det skulle bare være midlertidigt – i Nakskov – var hans plan dengang, men da muligheden bød sig, og han fik tilbudt et fast arbejde i Maribo, kunne han ikke takke nej.
- Jeg mødte ikke nogen, der undrede sig over det på det tidspunkt, men det er nok også, fordi jeg ikke så dem, der ville have haft noget at sige til det. Derimod blev det meget positivt modtaget, da jeg vendte tilbage til Lolland. De er meget glade, når de unge vender tilbage til hjemegnen – især når man kommer med noget, der ligner et rigtigt job. Det er jo den evige udfordring her – der kommer rigtig mange, som ikke har noget at lave, fordi de kan få et hus eller en lejebolig til ingen penge, lyder det fra Palle Nevad Frandsen, der har lagt mærke til, at der er ved at ske et lille skred i tilbageflytningen:
- Min generation er tabt – de kommer ikke tilbage – men dem der er 10 år yngre begynder at vende tilbage, fordi de kan arbejde hjemmefra, og der er god internetforbindelse. Eventuelt kan de køre til København et par dage om ugen og så få meget mere for pengene her. Det tror jeg, at man vil se mere af hernede.