Helle og Pouls nye tilværelse ligger i Kalvehaves smukke omgivelser. Foto: Ejendomsmæglerfirmaet Henrik Ejby
Mange i den tredje alder forlader det hus, hvor de boet med familien i mange år, og børnene er vokset op. Det er simpelthen blevet for stort, og vedligeholdelsen for uoverskuelig. Men Helle Krogh Hansen og manden Poul V. Thomsen har gjort lige netop det modsatte.
De har forladt lejligheden på Christianshavn og er i stedet rykket ind i et stort hus i Kalvehave på Sydsjælland med en pragtfuld udsigt, vand og natur. Men også med udsigten til et helt andet boligliv med masser af vedligeholdelse på et helt andet niveau, end hvis de var blevet boende i København.
Helle Krogh Hansen har sammen med sin mand, Poul V. Thomsen, fravalgt den ældrevenlige levestil med en lejlighed i storbyen. Nu er der en stor grund og et stort hus at holde i Kalvehave på Sydsjælland. Og dét har været den rigtige beslutning. Foto: Helle Krogh Hansen
- Startede med spontan idé med en husannonce i Politiken, siger Helle Krogh Hansen og fortsætter.
- Vi har et sommerhus med havudsigt på Sydsjælland, og her blev vi rigtig glade for at være. Vi savnede ikke livet i København, men vi savnede vores ting i lejligheden – fx vores bøger. Da jeg gik på pension, så tænkte vi, at det kunne være dejligt at få det hele samlet ét sted.
Helle og Poul
Har boet det meste af deres liv i Jylland indtil 2009, hvor Helle fik et job i København. Da var Poul gået på pension. De beholdt sommerhuset på Mols, men i 2014 var turen frem og tilbage blevet for lang. De besluttede at sælge det og i stedet købe et sommerhus med havudsigt på Sydsjælland. I 2018 gik Helle også på pension, og drømmen om fast bopæl i det, de kalder Vandkantsdanmark førte dem til Kalvehave på Sydsjællands spids.
Alt for stort
Efter tilfældigvis at være faldet over en annonce i avisen, blev jagten på hjemmet langs vandkanten sat i gang for Helle og Poul.
- Vi kiggede efter et hus i en bestemt størrelse, og vi kørte Sjælland rundt i flere måneder. Vi kiggede mest på beliggenhed, mulighederne for offentlig transport og indkøbsmuligheder, forklarer hun.
Og da deres hussøgning tog dem til den lille by Kalvehave, der ligger på Sydsjællands spids ud til Ulvsund, farvandet mellem Sjælland og Møn, var de ikke i tvivl. Det selvom huset ikke passede på de kriterier, de havde lavet på forhånd.
- Det her hus er i princippet for stort, men vi bruger hele huset. Så er der bare lidt mere at gøre rent, siger Helle.
Ikke blinde for alderen
Kontrakten på huset blev lavet i slutningen af 2018, og Helle og Poul har i godt et år kunne kalde en villa fra 1897 for deres hjem i stedet for københavner-lejligheden. Nu råder de over 234 kvadratmeter bolig og en grund på knap 2500 kvadratmeter lige ned til vandet med udsigt langt fra storbyens etagebyggeri og nu med Møn i det fjerne.
Siden indflytningen har Helle skrevet på sin blog, hun kalder ”Vandkanten – Fra stenbro til badebro”, om omvæltningen og deres hverdag. Du kan finde hendes blog ved at klikke her.
Trods de nye omgivelser og gå-på-mod omkring tilværelsen i Vandkantsdanmark, som Helle kalder det, så er de ikke blinde for, at der, med hendes alder på 66 år og Poul på 82 år, kan opstå helbredsmæssige udfordringer, som kan vende op og ned på drømmen i Kalvehave.
- Da vi traf beslutningen og skrev under, sagde Poul, at hvis han kan få ti gode år hernede, så er dét det hele værd. Og den samme holdning har jeg med det in mente, at livet ikke varer evigt, siger Helle og fortsætter.
- Det er ikke, fordi vi fornægter realiteterne, men vi ved, hvor kostbart livet og tiden er. Statistik set skal jeg jo blive enke – og det tænker vi også. Men vi tager det derfra, hvis det skulle ske.
Mere håndværkerhjælp
Poul har hænderne godt skruet på, og han kan klare mange ting selv, som når havetraktoren driller. Men med årene har parret set sig nødsaget til at bruge flere håndværkere. Foto: Helle Krogh Hansen
Alle med et gammelt hus ved, at der altid er noget, der trænger til at blive malet, repareret eller på anden måde sat i stand.
I parrets arbejdsliv er der ikke meget på cv’et, der antyder, at der er hjælp at hente der. Helle har arbejdet med uddannelsesledelse og forskning især inden for ældreområdet, og Poul er uddannet atomfysiker. Heldigvis er sidstnævnte en god handyman. Men han bliver også træt på en anden måde end i sine unge dage. Dermed er der en ekstra udgift, fordi han ikke længere kan lave så meget selv.
- Vi bruger flere håndværkere, end vi har gjort før i tiden. Og det overrasker mig, hvor dyre håndværkere er, siger Helle og fortæller samtidig, at det ikke er alt, han overlader til håndværkerne. Forleden lå han på græsset i forårssolen i flere timer og arbejdede på havetraktoren.
Nemt at falde til i Kalvehave
Livet har på mange måder ændret sig for Helle og Poul. Fra at bo i Danmarks hovedstad, er de nu en del af et lille lokalsamfund. Og på godt et år har de fået opbygget et godt liv i Kalvehave.
- Det har overrasket mig, hvor lidt jeg rent faktisk har brug for at komme til København. Jeg troede, jeg ville tage derind til kulturelle ting, besøg og så videre en gang om ugen. Men jeg savner slet ikke København, og det havde jeg ikke regnet med, siger Helle.
De bruger stadig København til kulturoplevelser en gang imellem. Og så har de også stadig læge i København, da ledige læger i området er en mangelvare. Men ellers mangler der ikke noget.
- Vi har ti minutters gang til en fremragende brugsforretning her i Kalvehave. Og vi er rigtig glad for det. Vi oplever ikke, at tingene er blevet mere besværlige.
I øjeblikket er de i gang med at ændre værkstedet i deres hus til et sted for deres hobby. Her vil de åbne ’Galleri Strandlyst’, og der er allerede lavet aftaler med tre lokale kunstnere inden for keramik, skulpturer og maleri, som skal levere varerne til butikkens hylder og vægge.
- Jeg har altid haft en drøm om at have et galleri. Vi skal ikke leve af det, men det skal være en seriøs hobby med kunst af en ordentlig kvalitet, siger Helle, som satser på, at de mange turister, der lægger vejen forbi Kalvehave i sommerhalvåret, kan skabe omsætning i galleriet.
- Det er sjovt at arbejde med, da jeg aldrig før har beskæftiget mig med kunst. Det er en ny læring.
Vandkantsbekymringer
Helle og Poul er ikke blinde for, at alderen har en indbygget risiko for, at der med tiden kun er én af dem tilbage. Men de har valgt at se positivt på alderdommen i stedet for at tage sorgerne på forskud. Foto: Helle Krogh Hansen
Det hele i deres nye livsstil kan lyde rosenrødt. Men Helle indrømmer også, at der har været bekymringer undervejs. Først i en måneds tid, da de skrev under. For var det nu det rigtige, de gjorde. Og siden hen opstår der også sporadiske tanker om fremtiden.
- Vi er heldige, at vi ikke er blevet ramt af sygdomme. Vi føler os også meget heldige, siger hun og fortsætter.
- Jeg vil ikke romantisere det at flytte på landet, for jeg har selv haft bekymringen, at vi kan blive bundet her, hvis vi bliver syge, og ikke kan komme af med huset.
- Det vil komme til at koste nogle penge, men det går ud over arvingerne, lyder overvejelserne fra Helle Krogh Hansen og slutter med konklusionen:
- Vi har foreløbig haft ét fantastisk år her, og det glæder vi os først og fremmest over.
