I det sydfynske har man fundet opskriften, der skal få de små landsbysamfund til at overleve. Foto: Kristine Kiilerich.
Spadserer du den ene kilometer igennem Ulbølle på Sydfyn, vil du formentlig støde på ejendomsmæglernes triumferende skilte med påskriften ”SOLGT – lignende boliger søges”.
Skiltene, der typisk står spiddet fast i forhaven til nyligt solgte boliger, fungerer som en markør for en tendens, der går mod strømmen. Det er nemlig langtfra alle små byer med under 600 indbyggere, der kan prale af at være en del af en klynge af mindre landsbysamfund, der stortrives. Men det er virkeligheden i Ulbølle og omegn, hvor særligt københavnere flokkes for at slå rødder, og så er spørgsmålet: Hvorfor?
Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert i boligøkonomi hos Videncentret Bolius, har kigget dybt i befolkningstallene for den fynske landsbyklynge. Tallene afslører, at flere af byerne i sognet noterer sig for en stigning i antal indbyggere eller som minimum status quo. Og fageksperten vurderer, at Ulbølle, Vester og Øster Skerninge samt Ollerup har en række fællestræk, der gør dem ekstra interessante for tilflyttere, hvor især egnens infrastruktur spiller en væsentlig rolle.
- Du er en kort bustur fra både Faaborg og Svendborg, hvor der er gode forbindelser til Odense og videre rundt i landet. Det gør, at du sagtens kan bo i Ulbølle og passe et arbejde i en af regionens større byer, selv hvis du bruger offentlig transport, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Foruden transporten og den forholdsvis lette adgang til arbejde og uddannelse påvirker også andre faktorer områdets samlede tiltrækningskraft. Der er gode indkøbsmuligheder, et pænt udvalg af uddannelsestilbud i form af en folkeskole og et væld af friskoler. Du kan få passet de helt små, og så er der forskellige kulturelle tiltag som fx Ulbølles Aktive Mødested.
– Og så skal man heller ikke forklejne den selvforstærkende effekt, når rygtet om en positiv udvikling spredes. Det er også derfor, man siger, at hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, vurderer fageksperten.
Der er kortere afstand mellem veje og mennesker her. Jeg oplever, at jeg taler mere med folk, og at de virker mere interesserede i at tale med mig.
Kortere afstand mellem mennesker
Men én ting er at forklare tiltrækningskraften ved hjælp af Rejseplanen, sognebøger og Danmarks Statistiks arkiver. Noget andet er at tale med de mennesker, der kæmper for at holde liv i de små lokalsamfund, og dem, der lige er flyttet til for at høre, hvad der lokkede dem til.
En af dem, der lige er landet på egnen, er Annemarie Jeppesen. For en måned siden rykkede hun fra Valby i København til Ulbølle sammen med sin familie, der tæller husbonden Bjarne og deres søn, Magne. Nu bor den 47-årige iscenesætter og dramatiker midlertidigt til leje i et lille rækkehus, indtil det rette hus kommer på markedet. Inden familien flyttede, havde de i flere år ledt efter et sted med et rigt kreativt miljø, der kunne danne rammen om et godt liv for både forældre og barn.
– Naturen, jobmulighederne og Fyns placering midt i landet var selvfølgelig med i overvejelserne, men det havde høj prioritet at finde en god skole til vores søn, og det er ikke lige let alle steder i landet. Og så får man bare mere for pengene end i København på disse kanter. Her kan vores søn gå i en glimrende skole, samtidig med at vi har råd til at bo i et stort hus med en rummelig have, fortæller Annemarie Jeppesen.
Både Annemarie Jeppesen og hendes mand arbejder professionelt med kunst, og ved at rykke til Ulbølle opstod der også mulighed for at få eget værksted, prøvelokale og skriverum. Kort sagt frihed til at skabe uden at være tynget af hovedstadens eksorbitante huslejer. Det samme er årsagen til, at Ulbølle fungerer som en magnet for iværksættere af forskellig karakter. Efter en måned i byen og området har Annemarie Jeppesen også observeret, hvordan livet fungerer i en mindre by med et stærkt fællesskab, mange børnefamilier og en åben, nysgerrig tilgang til nye mennesker.
– Der er kortere afstand mellem veje og mennesker her. Jeg oplever, at jeg taler mere med folk, og at de virker mere interesserede i at tale med mig. Selv en detalje som at hilse på folk, man møder på gaden, står i skarp kontrast til livet i København, hvor fremmede mennesker på gaden vil tro, at du er tosset, hvis du taler til dem, siger hun.
Annemarie Jeppesen, på billedet overfor iført blåt tøj, er sammen med sin familie ny beboer i Ulbølle. Hun fremhæver den særlige ånd, der er i landsbyen, hvor aktive frivillige arbejder sammen om mange ting. Det gjorde de også, da deres lokale brugs skulle reddes fra lukning. Foto: Kristine Kiilerich.
Kæmper med oprejst pande
Den gradvise udvandring fra små landsbysamfund til de større byer og hovedstaden har længe været en udfordring mange steder i landet. Urbaniseringen og affolkningen af landdistrikterne medfører, at udviklingen går i stå med landsbydøden som endestation. Tragedien afværges kun der, hvor lokale kræfter gør en aktiv indsats for at skabe nyt liv. For vel lyder Ulbølle som et skønmaleri i ren Morten Korch-stil, men det er det kun, fordi lokale kræfter har investeret hjerteblod i at undgå at blive del af en forfaldshistorie.
Arne Ebsen (billedet) er en af de drivkrafterne bag den positive udvikling i Ulbølle og omegn. Foto: Kristine Kiilerich.
Arne Ebsen er en af lokalpatriotismens stærkeste stemmer i Ulbølle. Han er folkeskolelærer emeritus og en sand foregangsmand for udviklingen i området.
Der er nærmest ikke en kvadratmeter i Ulbølle, Arne Ebsen ikke har haft med at gøre i sine mere end 40 år i byen som underviser, lokalpolitiker, redaktør for sognebladet og aktiv i den lokale idrætsklub. For Arne Ebsen er det svært at sætte en finger på, hvornår den seneste bølge af tilflytterfamilier for alvor tog fart, men i løbet af de seneste fem år har han set mange nye ansigter, hvor han færdes i det lokale.
Selv peger han på, at mange kommer til, fordi de har hørt fra familie, kolleger, venner eller bekendte, at man kan give sig selv og sine børn et godt liv i Ulbølle og omegn.
Det spiller også en rolle, at nærliggende Svendborg har et rigt kulturliv og fungerer som en magnet for mange, der har kreative job inden for musik, teater og andre typer af udøvende kunst. At der kommer nyt blod til byen, giver Ulbølles garvede garde fornyede kræfter til at kæmpe for byens fremtid.
Det er for eksempel ikke mere end et år siden, at linjerne blev trukket hårdt op på et møde i den lokale brugsforenings bestyrelse.
– Vi var nødt til at sige, at hvis ikke folk støttede op ved at handle lokalt, så kunne vi risikere at miste vores eneste nærbutik. Mange valgte nemlig at købe ind på vej hjem fra arbejde i de større byer. Men opsangen hjalp, og alvoren gik op for de fleste, da vi havde besøg af en ejendomsmægler til et arrangement med omtrent 100 deltagere, hvor han fortalte, at ejendomspriserne i området ville falde mindst 10 procent, hvis DagliʼBrugsen drejede nøglen om, beretter Arne Ebsen.
Arne Ebsen (billedet) viser rundt i det område, han håber, kan danne rammen om flere boliger i Ulbølle i den nærmeste fremtid. Foto: Kristine Kiilerich.
Klar til den næste fase
Den pensionerede folkeskolelærer er sammen med sin hustru ved at nærme sig et sted, hvor de overvejer at sælge huset for at flytte i noget med færre kvadratmeter. Men udfordringen er, at tilbuddene om en bolig til livets tredje alder mangler.
– Vi ønsker ikke at flytte væk fra området, men byen mangler muligheder i form af mindre boliger, og hvad gør man så? spørger Arne Ebsen og uddyber sine planer for et nyt boligområde på nabogrunden til sit nuværende hus. Grunden er flere hektar, og hvor der lige nu ligger forladte lagerlokaler, efter at et byggemarked rykkede bort, er det Arne Ebsens vision, at der i fremtiden skal bygges mindre boliger med en fornuftig husleje.
Meningen er blandt andet at sørge for, at byen kan tiltrække flere børnefamilier, fordi huse som Arne Ebsens og hustruens kan ryge på markedet, når de ældre generationer neddrosler boligarealet.
At bygge boliger i et område, hvor der tydeligvis er behov for det, kan lyde som en banal manøvre, men den slags sker ikke af sig selv i Ulbølle eller andre steder i yderområder, hvor lånevilkårene er hårdere og den risikovillige kapital sværere at skaffe end i storbyerne. Selv har Arne Ebsen allieret sig med en lokal bankdirektør, og han håber at kunne få flere investorer om bord, så drømmen kan blive til virkelighed.
– Vi har jo vænnet os til, at tingene ikke kommer af sig selv. Vi må kæmpe for dem, siger han.
Tilbage hos Annemarie Jeppesen i rækkehuset, der ligger en kort gåtur fra Arne Ebsens hus lige over for Ulbølle Kirke, falder snakken tilbage på beslutningen om at rykke fra København. Reaktionerne i omgangskredsen har generelt været positive, men der har selvfølgelig også være den obligatoriske undren over, hvad der mon nogensinde kunne få nogen til at forsage storbyen. For Annemarie Jeppesen er det egentlig enkelt nok.
– Jeg har dybest set siddet og drukket de caffe latter, jeg skulle, og jeg savner det ikke. Omvendt må jeg sige, at jeg føler, at jeg fundet paradis på jord for os som børnefamilie, slutter hun.
