50.000 solgt i 1960
Fra 1960 og frem til 1973 blev der solgt omkring 50.000 EVA-maskiner om året. I 1980 blev der stadig solgt over 25.000 eksemplarer om året, men herefter faldt salget gradvist, og i 1988 sluttede eventyret helt. EVA brød- og pålægsmaskinen blev taget ud af produktion.
Kilde: Bogen "Fra Fog & Mangor" til EVA DENMARK A/S af Fritz Togo. Bogen blev udgivet i forbindelse med virksomhedens 100 års jubilæum
EVA brød- og pålægsmaskine blev populær på nogenlunde samme tid, som typehusene begyndte at skyde op over det ganske land. Den blev lanceret i 1952 og tog over efter den gamle brødmaskine fra Raadvad. Brødmaskinen krævede lidt af et højrehåndshug, når store rugbrød skulle skæres i skiver, men med den nye hånddrevne EVA-maskine gik det mere gelinde.
Eva-maskinen var enestående
Den roterende klinge kunne skære igennem både brød og pålæg og indstilles, så den også kunne bruges til at snitte kål. Der blev da også udtaget patent på flere af de små detaljer ved maskinen.
- Der fandtes lignende produkter i Tyskland, men herhjemme var EVA-maskinen ret enestående. Det var heller ikke nogen billig sag. De første modeller kostede 65 kroner, mens prisen til sidst var næsten 800 kroner. Og lige indtil den blev taget ud af produktionen i 1988, blev den produceret i Danmark på fabrikken Metallic i Skive, fortæller direktør og nuværende ejer af EVA Solo, Jan Engelbrecht.
Nyttig pålægsmaskine
Det var hans morfar, Erik Mangor, som stod i spidsen for firmaet, da brød- og pålægsmaskinen kom på markedet. Det skete på et tidspunkt, da velfærdsstaten begyndte at bide sig fast, men danskerne var stadig ret nøjsomme i 1950'erne.
Produktet blev derfor lanceret som et redskab, der kunne hjælpe husmoderen med at spare penge. Det var nemlig billigere at købe fx hele rulle- og spegepølser hos slagteren og selv skære det ud fremfor at købe skiveskåret pålæg. De første reklamer i ugeblade og på film for det nye mærkevareprodukt slog derfor især på det besparende element.
Brød- og pålægsmaskinens høje funktionalitet passede også godt ind i datidens billede af husmoderen, fortæller etnolog og madhistoriker Frederikke Heick.
Pulverbudding og dåsemad
Den rationelle husmoder, der viser, at hun har styr på økonomien i hjemmet var samtidig en samfundsnyttig borger. Samtidig blev det op igennem 1960'erne et ideal, at arbejdet i køkkenet skulle gå let, hurtigt og effektivt. Pulverbudding og dåsemad var eksempler på datidens populære fødevarer, fortæller Frederikke Heick.
Her går intet til spilde
Med disse ord blev brød- og pålægsmaskinen præsenteret i 1953:
”Der er meget at skære i en husholdning, og den som skærer med EVA, sparer både penge, tid og kræfter. EVA, den moderne lethåndterlige brød- og pålægsmaskiner skærer alt. Rug- og franskbød, pølser, skinke, steg, ost, tomater, og den snitter kål og agurker lige i den tykkelse, De ønsker, for EVA har indstillingsskrue med skala. Kan hurtigt og let fastspændes på ethvert køkkenbord. Med restholderen kan alt skæres op til sidste bid, så inden går til spilde."
EVA-maskinen havde sin storhedstid fra begyndelsen af 60erne, men fra omkring 1980 begyndte det at gå ned ad bakke, og i 1988 blev den taget helt ud af produktion. En nyere elektrisk udgave produceres heller ikke i dag.
Brød- og pålægsmaskinens dage var talte, da et stort udvalg af skiveskåret rugbrød efterhånden tog over i supermarkederne. Nu gad forbrugerne ikke mere købe store, hele rugbrød og bakse med at skære det ud. Frederikke Heick har dog også en anden forklaring på nedgangen.
I 80'erne kom der en ny gastronomisk bølge personificeret med kokke som fx Søren Gericke. Nu skulle det hele være lidt mere rustikt. I dag står vi heller ikke mere og skærer pålæg i fine stykker, der ligger på rad og række, og vi laver ikke små rosetter ud af gulerødderne. Nu skal de derimod helst serveres med top på. Og i al den fokus på naturlige råvarer, passer EVA-maskinen ikke ind, siger Frederikke Heick.
Også med på retrobølgen
Ligesom mange andre køkken- og brugsting fra 60'erne og 70'erne er brød- og pålægsmaskinen fra EVA dog blevet en lille smule retro. På dba.dk kan man købe den hånddrevne pålægsmaskine til mellem 100 og 300 kr. fx i forkromet stål, hvid eller orange, og prisen er højere, hvis man kan levere den i den originale æske med brugsanvisning.
Den nuværende direktør for EVA Solo, Jan Engelbrecht, har da også fået opfordringer fra design-journalister om at relancere brød- og pålægsmaskinen igen i nye farver, men det bliver ikke aktuelt.
- Den vil blive alt for dyr at producere, og jeg tror ikke på idéen. Brød- og pålægsmaskinen er fra en tid, hvor køkkenet stadig var et værksted for husmoderen, og hvor køkkenredskaberne var lige ved hånden, men i dag indretter vi os jo med åbne køkken-alrum. Og det kan da godt være, at den vil se smart ud i et gennemført retro-køkken, men det er trods alt de færreste, der indretter sig i den stil, siger Jan Engelbrecht.
SE ALLE: Hvor blev det af?
Familiefirma i over 100 år
Jan Engelbrecht er 4. generation i firmaet EVA Solo A/S, som han købte af sin onkel Johan Mangor i 1998. Firmaet blev grundlagt af Jan Engelbrechts morfars onkel i 1913. Siden overtog morfaderen Erik Mangor firmaet, og han ændrede firmanavnet til det mere nærværende EVA, som forbrugerne kunne identificere sig med. Eva var i øvrigt navnet på Erik Mangors ældste datter, som var Jan Engelbrechts mor.
Mens brød- og pålægsmaskinen stort set udelukkende blev solgt på hjemmemarkedet, ligger den største del af omsætningen i dag i udlandet. Den omfattende produktion af boligtilbehør og køkkengrej er i dag fordelt på tre varemærker EVA Solo, Eva Trio og EVA.