At have et madkammer er blevet ret trendy, især når du har eksotiske madvarer. Foto: Torben Klint
I et moderne og godt isoleret spisekøkken med gulvvarme kan man godt mangle et køligt spisekammer eller fadebur til de madvarer, som skal stå mørkt og køligt. Der er trods alt begrænset plads i køleskabets grøntsagsskuffe.
Men spisekamre, fadebure, viktualierum, svalekamre, og hvad de ellers blev kaldt, røg ud af de fleste boliger, da der skulle skaffes plads til køleskab og dybfryser – andre gange blev de ombygget til badeværelser.
Spisekammer var for dårligt til mad
I Bodil M. Begtrups ”Den ny Håndbog for Nutidshjem” fra 1955 får spisekammeret også dødsstødet, men ud fra nogle andre betragtninger:
- Fra gammel tid findes der i ethvert landbohjem et spisekammer, der dog i mangfoldige tilfælde afskaffes, fordi det har vist sig at være et fugtigt, og derfor dårligt, opbevaringssted for madvarer. Grunden er den direkte forbindelse med køkkenet, der får kold og varm luft til at mødes, skriver hun.
Her ses et klassisk spisekammer fra gamle dage. Foto: Bodil M. Begtrup
Her blev fedtemadderne smurt
Underjordisk spisekammer. Foto: Jan Knudsen
Husholdningsøkonom og tidligere husholdningslærer Anne Grete Rasmussen har flere gode minder om spisekammeret.
- Mine bedsteforældre havde spisekammer, hvor man skulle stå og smøre frokosten. Det var et rum på nordsiden af boligen, hvor der om sommeren var fluenet for vinduerne. Så var der nemlig luftcirkulation, og rummet blev køligt og fungerede fint som nutidens køleskab. Her blev middagsrester også sat ud, hvorefter de blev brugt som pålæg på rugbrødsmadderne den næste dag.
Spisekammer under jorden
Da hun senere i 1966 blev køkkenelev, oplevede hun en anden type spisekammer.
- Det var placeret cirka 1 meter under jordoverfladen. Her stod der krukker med fedt, ost og brød, som var tildækket af klæder, fortæller Anne Grete Rasmussen.
Se filmen 'Tip: Nedkøl julemaden udenfor'
Henkogte og syltede madvarer i viktualierum
Også i de små statshusmandsbrug fra 1930’erne var der som regel indrettet spisekammer til opbevaring af forråd. På de små brug var man nemlig typisk selvforsynende med både frugt og grønt, så her stod glas med syltede og henkogte madvarer linet op på hylder.
I byerne var det dog kun de større herskabslejligheder, der havde spisekammer. Den luksus var der ikke plads til i de små arbejderlejligheder.
Svalekammer i nyt mini CO2-hus
Men måske er det naturligt afkølede spisekammer ved at vende tilbage til boligen i dag, hvor der er fokus på at spare på energi og CO2-udledning. I et af Realdania Bygs 6 nybyggede mini-C02-huse på Fyn er der indrettet et svalekammer til opbevaring af de hjemmedyrkede grøntsager.
Frederikke Heick, etnolog og madhistoriker, tror dog ikke helt på, at spisekammeret vil blive populært igen som følge af folks miljøinteresse.
-Der er så meget identitet i mad i dag, så for nogle betyder det noget at kunne fremvise et spisekammer med alt det, man har henkogt og syltet. Det har samme funktion som at kunne vise sin vinkælder frem, siger Frederikke Heick.
Lav dit eget svaleskab
- Er der trængsel i køleskabet, kan du selv lave dit eget lille minisvalekammer. Sæt fx et udendørs flueskab op på nordsiden af boligen; det er også velegnet til afkøling af store portioner madvarer.
- Du kan også inddrage et nordvendt rum til viktualierum/spisekammer. Det bør placeres, så det holder en temperatur mellem 10 og 15 grader i vinterhalvåret. Det er den optimale temperatur til de fleste madvarer.
- Køligheden bremser bakterievækst og andre biologiske nedbrydningsprocesser og gør det muligt at forlænge en lang række fødevarers holdbarhed uden brug af strømkrævende køling. Indrettes rummet korrekt, vil du året rundt kunne holde en temperatur, der er lavere end i boligens øvrige rum.
- Der bør være en god ventilation i rummet – evt. fluenet for vinduet – og en luftfugtighed på ca. 90 procent, som hindrer udtørring af grøntsager og rodfrugter.
