Nedrivninger hjælper ikke Udkantsdanmark

Udvalgte kommuner kan søge statslige midler fra puljen til landsbyfornyelse til nedrivning og istandsættelse af tomme ejendomme i landdistrikter og mindre byer med færre end 4.000 indbyggere.

Udvælgelsen af kommuner og tildelingen af statslige midler foretages på basis af en fordelingsnøgle, som afspejler den enkelte kommunes behov for landsbyfornyelse.

Huspriser på naboejendomme steget i to kommuner efter nedrivning af tomme huse
Langt de fleste af de 1.138 nedrivninger, som SBi har undersøgt effekten af, er foretaget i de mest udsatte områder, hvor boligerne i forvejen er billigst og sværest at sælge.

- Her kan enkelte nedrivninger ikke bremse den tilbagegang, området i forvejen er ramt af. I bedste fald er nedrivningerne med til at holde de øvrige boliger i lokalområdet på markedet, vurderer seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi, som har været med til at lave undersøgelsen.

Kun i to ud af 35 kommuner, som SBi har undersøgt, er der registreret en lille stigning i priserne på naboejendommene, hvor nedrivningerne kan have haft en effekt.

- Nedrivningerne har endnu ikke haft effekt på boligpriserne, men man skal ikke underkende, at det har betydning for beboerne i de små landsbysamfund. Faldefærdige huse skæmmer landskabet. Det løfter hele byen, ja faktisk hele landet, at de faldefærdige huse bliver revet ned, siger Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

Nedrivninger af faldefærdige huse glæder naboer

Den vurdering er Jesper Ole Jensen enig i.

- Vi ser ikke de prisstigninger, som man måske kunne have forventet, men det betyder ikke, at der ikke er andre gode ting at sige om nedrivningerne. Det gør eksempelvis, at byerne bliver et bedre sted at bo, og det er tydeligt, at naboerne til de tomme huse er glade for, at de faldefærdige huse er væk, siger seniorforskeren, som også tager forbehold for, at undersøgelsen måske er lavet for tidligt:

- Det kan sagtens være, at nedrivningerne på sigt vil få en positiv effekt på boligpriserne, som vi bare ikke kan se endnu.

Alt i alt er det fornuftigt, også økonomisk, at fjerne boligerne, mener Henrik Bisp fra Videncentret Bolius.

- Ofte vil det være realkreditinstitutter, der ejer boligerne. Og i mange tilfælde vil det koste mere end husets pris at renovere dem. Og man vil jo nok næppe få pengene igen, fordi husene er så svære at sælge, siger fageksperten.

Nedrivninger spænder ben for ejendomsspekulanter

Selvom det i undersøgelsen ikke har været muligt at måle effekter af nedrivningerne, så viser interviews i tre udvalgte kommuner, at de lokale oplever store forbedringer med indsatsen. Det øger optimismen hos bl.a. naboer og ejendomsmæglere, og der ses eksempler på, at de lokale deltager frivilligt i at omforme tomme grunde til nye mødesteder og rekreative arealer.

Interviewene viser også, at der i de kommunale forvaltninger er forventninger om, at nedrivningerne mindsker risikoen for, at ejendomsspekulanter opkøber de tomme boliger billigt og lejer dem ud til udsatte borgere, som kan være en omkostningstung affære for de i forvejen udfordrede kommuner.

Stadig mange boliger til salg i yderområder

Selvom mange huse rives ned, skal det ikke forstås sådan, at det bliver sværere at finde et sted at bo, hvis man eksempelvis ønsker at rykke til Lolland.

- De huse, der rives ned, har stået tomme et godt stykke tid. De bliver ikke varmet op eller vedligeholdt, og de står bare og forfalder. Der er tale om de huse, køberne gang på gang hopper over. Der er ingen efterspørgsel på dem, og derfor er det bedst at rive dem ned. Men der er stadig mange gode boliger til salg rundt om i provinsen, siger Jesper Ole Jensen og peger på, at et stort boligoverskud generelt trækker boligpriserne ned i en kommune.

Derfor gavner det ikke blot lokalmiljøet, men hele kommunen, når de tomme huse rives ned.